....og nu som Hoveddommer ...(?)...

Han har dårligt nok sat skøjterne på hylden, knægten min, før end han finder på at prøve sig af som Hoveddommer i Ishockey-ligaen....

Han fik en forespørgsel fra Unionens side og syntes da at det kunne være meget sjovt at prøve. Normalt arbejder man sig op gennem rækkerne før end man når bedste række, men de - Unionen - prøver ham af fra start i bedste række, da han jo "kender reglerne" og spillet og de - Unionen - iøvrigt synes, at der mangler fhv. top-spillere som dommere. Han er hoppet ud i det med begge ben og nu må se om "isen kan bære". Fordi man har været en god (ishockey-) spiller, er det jo ikke ens betydende med at man også bliver en god dommer....eller træner for den sags skyld. Men nu prøver han det.

I dag havde han så sin debut i en træningskamp mellem Rungsted og Rødovre. Jeg vil tro, at han har syntes det var både underligt og sjovt, da han jo bare for få måneder siden var holdkammerat eller modstander til dem han dømte idag.

Her er hvad B.T.skriver om den sag.

Et smut til byen efter bøger....

Var lige et smut inde til byen idag. Rart at der kører en Linie 42 fra min bopæl og til Nørreport; jeg skulle lige besøge et Antikvariat i Fiolstræde og tilbage igen, så det var en overkommelig tur med bussen på knap 45 minutter.

Jeg skulle egentlig kun have 2 bøger, men faldt så over denne bog, en hyldest-bog til ballet-danserinden Silja Schandorff, så den måtte jeg simpelt hen have.

Jeg har fulgt hende fra hendes start af; faktiskt fra hendes elev-tid på Det Kongelige Teaters Balletskole. I 1991 viste DR en dokumentar-serie, hvor man havde fulgt en stribe unge ballet-børn og aspiranter i nogen år. Heri medvirkede en meget ung Silja Schandorff. Man fulgte som sagt hende og de andre i nogen år og op til færdiguddannede aspiranter og man led og levede med deres "eksaminer" o.s.v. om de fik lov at fortsætte o.s.v. Det var meget fascinerende og specielt Silja gjorde et dejligt indtryk. Sidenhen har jeg oplevet hende i utallige balletter. Hun gik på pension i 2009 som 40-årig og er idag Vice-Balletmester på Det Kongelige Teater.

Den første bog jeg havde på min liste har jeg haft før. Guderne må vide hvor den er blevet af; jeg har formentligt lånt den ud og ikke fået den igen. Men nu har jeg gen-anskaffet den:

Fattig-Holm er historien om 3 x Holm; Maleren, tegneren, kobberstikkeren Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803-1861), hans far Kobberstikkeren Jens Holm (1776-1859) og hans farbror guldsmeden Michael Holm 1774-1860). Bogen er om de 3 personer med vægten på H.G.F.Holm også kaldet Fattig-Holm. Han har lavet mange og de fineste prospekter af og fra Guldalderens København. Jeg tror I har set mange af dem trykt og vist hist og her i bøger og blade o.s.v. Altså 3 fascinerende skæbner at læse om.

Den sidste bog er en bog af Holger Rasmussen: Gammelt Dansk Tin. Jeg har en lille kærlighed til Tin-sager (lyse-stager, skåle, askebægre, fade, krus o.s.v.) som jeg jævnligt anskaffer lidt af uden at det er en manisk samler-ting. Den er bare til oplysning og glæde for mig:

Lidt som jeg har det med gamle danske glas og danske møbler af de danske designere i midten af 1900 tallet....Wegner, Finn Juhl, Børge Mogensen o.s.v.....sådan noget, man aldrig kan få nok af :-)

I dag, for 35 år siden.......

.....blev Lillemor og jeg gift på Herlev Rådhus. Først og fremmest vil jeg sige tillykke til mig; hold da kæft, at hun har "kunne udholde" mig i 35 år (+ de knap 6 foregående år). Hun er en sej og dejlig pige, hende Lillemor.

Og det var hende der friede :-) . Vi startede med at komme sammen, som det hed dengang, d. 16. December 1972. Hun var 16 år og jeg 17 år. Vi flyttede sammen ved nytår 1974/75 i en lille 2 værelses forretningslejlighed i Islev. Lejligheden lå på 1. sal og forretningen, som lejligheden tilhørte men som vi lejede, i stue-etagen var en vel-assorteret Slik-butik :-) .

Knap 10 måneder efter flyttede vi til en splinterny 3-værelses lejlighed her i Herlev. Hun var nu, efter at have taget en matematisk-kemisk studenter-eksammen,  igang med en uddannelse som Hospitals-laborant (hun læste senere videre på Universitetet og blev cand.scient. i Kemi) og spurgte om vi ikke skulle gifte os. Nope, sagde jeg. Først færdig med uddannelsen (jeg var færdig med min kommunale kontoruddannelse). Og sådan blev det. Jeg sad hjemme i en lænestol og læste avisen - Politiken som jo fylder lidt - da hun kom hjem efter at have været til sidste eksamen. Vi sagde hej o.s.v. og jeg sad stadig og læste og regnede med at hum kom ind og fortalte nærmere hvordan det var gået - hun havde ringet til mig på arbejdet og fortalt karakteren - og sådan. Så hørte jeg en rømmen og sænkede avisen.......og der sad hun så på knæ med en stor buket og friede til mig :-D . Og så knap 4 måneder efter blev vi så gift. Man kan ikke se på billedet, at hun er 2 måneder henne i graviditeten, vel ?

Ovenstående billede er fra sommeren lige før vi blev gift. Dejlig pige, ik' ? Og det er hun stadig.

Der er sket noget med håret siden.... og det gælder vel også for mig, som det fremgår af mit profil-billede her på bloggen i forhold til det billede herunder fra 1973 :-)

Utroligt som pibe-røgen bølger på det billede.....men det gjorde det ret meget dengang ;-)

Kejserørnen der blev en Steppeørn....en strid om kejserens skæg der forsvandt ud over stepperne :-)

Så har danske ornitologer slået til igen med et stensikkert hit som så viser sig at være et andet (men også ganske flot) hit.

Og jeg synes det er ganske underholdende læsning at læse hvor sikre man er på ID'en indtil en enkelt simpelt stiller spørgsmålet om det nu også er en Kejserørn ? . OK - jeg ved det er en pseudo-interesse for de fleste af jer, det her om fuglebestemmelse.......og jeg er INGEN ørn til det  ;-) .......og så det her med at "man bare følger trop" fordi en anden påstår at kræet er det, den er udråbt til.

Her er de 2 diskussioner på Netfugl om Kejserørnen der blev til en Steppeørn. Bemærk hvor hurtigt diskussionen klinger af (med lidt flove røde ører til slut):

1. billedes diskussion

og herefter

2. billedes diskussion og bevis.

Bemærk hvor uskarpe og dårlige billederne er, da de er taget på stor afstand og er forstørret.

For morskabens skyld, henviser jeg til mine tidligere skriverier om samme problemstilling om

Amerikansk Dværgryle = Temmincks Ryle

og

Blå Kernebider = Indigofinke

Den danske ornitologiske verden kan være "sjov" at følge....men man kan også lære, at fugle-identifikation kan være svært, endda rigtigt svært. Jeg synes bare det er morsomt, at bare en mand påstår, så synes de andre også at det er sådan et kræ......indtil en enkelt liiiige smider den lille sten, der får læsset til at vælge.

Far og søn.... :-)

Vi sad i går aftes efter aftensmaden som selvfølgelig blev indtaget på terrassen i det dejlige - trods alt - aftenvejr og snakkede; min søn, min svigerdatter, Lillemor og jeg.

Jeg kan ikke lige huske hvad sønnen og jeg talte om på dette tidspunkt, men vi reagerede begge da svigerdatteren lige pludselig sagde: "Hej I 2, kig op..." og dette blev så resultatet:

 

Bemærk, at der nederst til venstre ligger en pakke smøger og en lighter; det er mine...men bemærk så også, at nederst til højre ved sønnens albue, der kan man se hans snus-dåse.....og jo, - nu kan jeg huske det. Han var ved at vise mig, på hans mobil, hans scorekort hos Dansk Golf Union og hvordan, hvor meget han var gået ned i handicap her i sommerens løb, hvor han ikke har trænet til ishockey som han plejer, men spillet en hel del golf.

 

Men her er vi så, far og søn; jeg tror ikke jeg har ret mange billeder af os 2 sammen. Billedet er iøvrigt taget med mit mobilkamera (HTC Wildfire)....

Folke(pensionist)universitetet......

Jeg har lige fået 2 kataloger - med et par dages mellemrum - i brevkassen, nemlig Folkeuniversitetets fyldige program samt deres afdeling i Emdrups mindre program.

Og som sædvanligt er det blevet grundigt studeret og som sædvanligt er der en forfærdelig masse kurser og foredrag jeg gerne ville gå på/til og som sædvanligt kan jeg konstatere, at det kun er for folkepensionister, andre slags pensionister, efterlønsmodtagere eller folk der af den ene eller anden grund har dagtimerne til rådighed. Det kan i den grad pisse mit temperament af, at det kun er tilrettelagt for de omtalte kategorier og ikke for os - den arbejdende befolkning - idet 90 % af DE ting jeg har interesse i, ligger i dagtimerne......så først om 4½ år kan jeg begynde at frekventere dette udmærkede sted. Og de 4½ år skyldes, at jeg på dette tidspunkt bliver 62½ og der kan gå på efterløn og pension.

 

I forbindelse med lovændringen der trådte i kraft i foråret 2012 om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, så undersøgte jeg - jeg er med i/betaler til efterlønsordningen - om det kunne betale sig at få mit efterlønsbidrag udbetalt. Jeg har været med fra start af og beløbet ville blive det maksimale ca. kr. 70.000 jeg ville kunne få udbetalt og det er jo også en slags penge. Jeg checkede med vores lønkontor hvad jeg ville kunne få i årlig pension, hvis jeg gik af som 60-årig, 61-årig, 62-årig, 63-årig, 64-årig, 65-årig og 66-årig idet min folkepensionsalder også blev rykket fra de nugældende 65 år til 67½ år. Det viste sig, at hvis jeg gik som 62½ årig så ville min tjenestemandspension kun være ca. 4.000 mindre på årsbasis end hvis jeg ventede til folkepensionsalderen på de 67½. Og 4.000 om året brutto kan jeg godt undvære og da jeg samtidigt , som 62½-årig, kunne gå på efterløn og der ville få - med 2013-tal - ca. 70.000 kr., så ville efterløn og tjenestemandspension tilsammen ikke være meget lavere - knap 25.000 årligt - end hvad jeg nu som årsløn, så der var ikke noget at overveje dybere, altså afgang om 4½ år (det forudsætter så lige den lille detalje at jeg lever så længe), så jeg valgt IKKE at få udbetalt det hidtil indbetalte efterlønsbidrag.

 

Så først om 4½ år kan jeg få glæde af Folkeuniversitetets mange fremragende tilbud. Ærgerligt på en måde.

 

 

Nuvel - under læsningen af de mange tilbud, faldt jeg over dette citat fra 1935 af Pablo Picasso:

"Alle og enhver vil forstå kunsten. Hvorfor ikke prøve at forstå fuglenes sang ? Hvorfor elsker man natten, blomsterne, alt hvad der er omkring én, uden at forsøge at forstå det ? Men når det drejer sig om et maleri, så vil folk forstå. Hvis de bare først og fremmest ville indse, at en kunstner arbejder af nødvendighed, at han selv kun er en ubetydelig lille stump af verdenen, og at man ikke behøver tillægge ham mere betydning end den, man burde tillægge en masse andre ting vi godt kan lide i verdenen, selv om vi ikke kan forklare dem. Folk, der forsøger at forklare billeder, går som regel galt i byen."

 

For pokker da.....man skulle tro, at Picasso har læst noget af det, jeg tidligere har skrevet :-) . Ej - spøg til side; det, han citeres for, er jo en del af det jeg altid har påstået....sådan da (vi ville nok alligevel være uenige, Pablo og jeg, om en del) og forstået således, at dels er kunst noget, den der betragter det, bestemmer om det er og dels skal kunst ikke forklares. Sådan. Enkelt, ik' ? . Smag og behag er jo forskellig og Gud ske tak og lov for det. Det, du kan lide, kan jeg ikke lide og omvendt. Og sådan er det bare. Jeg hader når nogen prøver at udlægge andres ting, at de (forsøger) at forklare hvad kunstneren mener/vil med det pågældende værk.....altså, at de prøver at overbevise mig om at det er (god og eller stor) kunst desuagtet at jeg synes det er det argeste lort...eller mig totalt ligegyldigt...og selv efter (mange og lange) forklaringer stadig ikke synes om det (har fattet det). Sådan er det bare. Og sådan skal det også være.....tror jeg nok ;-) . Det er jo det her med smag og behag. Dog kan jeg nogen gange blive fascineret over selve ideen til et værk; altså selve skabelsen eller ideen til et eller andet. Lad mig give 2 eksempler som sjovt nok begge er om film:

 

Jurassic Park. Man genskaber uddøde dinosaurer ved at udvinde blod fra myg, som har udsuget det af dinosaurer, og som nu - myggene altså - er indkapslet i Rav. Altså man finder Rav med myg i,  man suger blodet ud af myggene og genskaber gen-strengene af dette blod og indsætter de genskabte gen-strenge i nutids-krybdyr og vupti - deres afkom bliver til dinosaurer af alle mulige slags. Ja men det er jo genialt. Tænk at få den ide, at lave sådan noget ? (og for at det ikke skal være løgn, så har jeg læst, at forskere vil prøve lidt af det samme med nogen af de dybfrosne Mammutter man har fundet i Sibirien og forsøge via nutids elefanter at genskabe Mammutter).

 

Starwars. Bare indledningsteksten til den første Starwarsfilm i det hele taget (den der har rækkefølgenummeret IV): I en fjern Galakse for LÆNGE SIDEN.......ja men igen...det er jo genialt. Man/jeg forbinder altid sådan noget rum-halløj med noget der sker langt ude i fremtiden, men her ......er det for længe siden ! ! ! Sikke en ide at få......for længe siden.....

Det kan jeg falde for. Og ja - jeg kan også forundres og tænke over kunstværker over hvad der menes med det. DET kan også fascinere mig.

 

Men nok om det. Lidt små-filosofi her en søndag aften med et glas Glendronach 18 års "Allardice" whisky ved min side.

 

  

 

 



 

 

Lidt trist at det nu er slut

Ja sgu' - det er sgu' en trist, vemodig og alligevel en god dag. Min knægt har offentliggjort sin beslutning om at stoppe med at spille ishockey. Efter godt 16 år med Top-ishockey som professionel har han valgt at stille skøjterne på hylden i en alder af "kun" 34 år. Han har jo i de sidste par år vidst at tidspunktet jo måtte komme og så haft tid til at vænne sig til tanken........men alligevel; det har jo været hans "liv" i de godt 16 år, han har levet af det, han har levet og åndet for det, han har forsaget mange ting men han har også haft mange gode oplevelser, som f.eks. rejser med landsholdet og spille i lande som USA, Canada, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Rusland, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Japan, Rumænien, Ungarn og sikkert flere lande endnu som jeg ikke lige kan komme på....sågar Nord-Irland har han spillet i med sin dengang svenske klub (Troja-Ljungby).

Han startede som 18-årig og det føles som længe siden. Hans hjerteklub (og ungdomsklub) har altid været Herlev, men han har også spillet for Herning Bluefox, Odense Bulldogs og Hvidovre herhjemme samt Troja-Ljungby, Gislaved og Arboga i Sverige. Han har spillet over 500 klubkampe og dertil kommer så trænings og pokalkampe og 185 Landskampe.....hvilket bringer ham op blandt de 10 der har spillet flest landskampe for Danmark overhovedet. Han har været kaptajn for både Herning, Hvidovre og Herlev og mig bekendt er der ingen andre danske spillere, der har prøvet det. Og nu er det slut. Herunder lidt tilfældige billeder fra en lang karriere: 

 Præsentationsbillede til landsholdet.

 

Herunder ses han i kamp mod Sverige. Han spillede sin allersidste ishockeykamp på Top-niveau netop mod Sverige under VM i Stockholm her i foråret. Som han siger nu: "Det er ikke alle beskåret at spille afskedskamp mod Sverige i en udsolgt Globen Arena (14.000 tilskuere)." 

  

 

 Ovenover Landsholdet, vistnok fra 2010, som har betydet meget for ham.

 

 

 Herover er han kommet i gode hænder ...eller hvad det nu er....mellem et par tjekkiske spillere under et VM. Og nedenunder er det fra en kamp mod Letland: 

 

 Og herunder et par billeder fra sin sidste sæson i Herlev's sort/gule spilledragt:

 

 

Og herover jubel efter han (# 17) har scoret i en kamp mod Esbjerg i hans sidste sæson.

 

Skader har han selvfølgelig haft en del af; forvridninger og forstrækninger, masser af blå mærker, fået slået tænder ud eller fået dem knækket, knæ-operation (kikkert-operation og han spillede landskamp 10 dage efter), lysken-operation, adskillige syninger i ansigtet/hovedet. Engang ringede han til mig og fortalte han sad på sygehuset og ventede på at blive syet og om jeg gad komme og hente ham. Jeg mødte op og han sad på en briks inde på skadestuen og ventede på at blive syet. Vi sad så og snakkede da lægen og en turnus-kandidat kom til ham. Lægen undersøgte såret og forklarede kandidaten hvad der skulle ske og så opdagede han lige pludselig et ar....og et til. Han kiggede nærmere på hans ansigt og sagde så til kandidaten at knægten havde nogen ar og om kandidaten kunne se hvormange. Denne tog et tæt "kig" på ham og sagde så: " 5 ar". Lægen grinede og sagde:"Næh, - der er 8 ar".......hvortil knægten sagde, at der måtte være 12 ar, men nogen af dem sad nok oven i hinanden, så de kunne være svære at se....... Mange af de syninger i ansigtet er ordnet under kamp; det tager jo kun et par minutter at sy en flænge og så er det ind og spille igen.

 

Engang under et VM i Wien sad Lillemor og jeg derhjemme og så kampen direkte/LIVE på TV. Han kørte frem mod en modstander der havde pucken. Så skød modstanderen på et par meterafstand pucken lige op i ansigtet på knægten som gik i isen med brag. Han sprællede lidt og holdt sig for hovedet mens der bredte sig en pæn blodpøl på isen under hans hoved. Lillemor råbte Åh Gug, åh Gud hvad skete der ? Jeg rykkede lidt frem i stolen og sagde så, at nu havde han nok fået ryddet munden (for tænder). En puck er en komprimeret massiv gummiskive på 175 gram. Spillet blev stoppet og et par terapeuter og en læge fra holdet kom løbende ind til ham. De kiggede på ham og gav ham et håndklæde og fik ham op at stå. Så kørte han foroverbøjet med håndklædet for ansigtet/hovedet ud i spillerboksen og gik så helt ud af hallen til omklædningsrummet med hjælperne. Uha tænkte vi, hvad mon der så var sket nu. Nåh - isen blev renset for blod og spillet sat igang igen uden ham. Knap 20 minutter efter ringede vores telefon. Det var ham. Han sad i en ambulance på vej til hospitalet. Lægerne i hallen ville ikke sy ham, de sendte ham på et hospital hvor specialister i kosmetiske operationer ville ordne ham. Han havde set skuddet/pucken komme og nået at dreje ansigtet, så pucken havde ramt på siden af hovedet på øret, så hele øre-flippen (den nederste del af øret) var skudt af og iøvrigt var der også hul i øret. Det var ikke så slemt....sagde han, bare meget blod. Herunder ses et billede af ham med 17 sting i øret. Flot ikke ? Det var jo fint broderi de lavede for man kan næsten ikke se noget idag. Iøvrigt spillede han kamp næsten dag - no problemos.

 

Han har også fået brækket anklen og knysten. Det skete i december 2011 og han spillede igen i Marts 2012. De satte en skinne ind og skruede den brækkede knogle sammen, ligesom de skruede en skrue igennem han flækkede knyste. Det eneste problem han havde - og stadig har...han har jo stadig de der ting siddende i benet/anklen - er, at han ikke kan stramme skøjten så meget om det ben som han kunne ønske sig. OK - han har trods alt spillet en hel sæson og et VM her i 2013 med det metal der i benet. 

 

 

 

Herunder for resten et billede fra hans 2. år i Herning Bluefox, hvor han var kaptajn for holdet. Det første år fik de sølv og det andet år fik de bronze. 

......og nu takker han så af. Herunder hilser han ud til publikum under en landskamp i Vojens i foråret, hvor han spillede sin landskamp nr. 175 og fik blomster. Han fik 10 landskampe til før end det nu er slut. 185 landskampe for Danmark (han har i øvrigt nok spillet godt 25-30 ungdomslandskampe før Senior-landsholdet) er vel ikke ringe, vel ?

Herunder et af de bedste billeder - det er fra tidligt i karrieren - af ham synes jeg. Det var midtersiden - altså dobbelt op - i et hockeymagasin som ikke eksisterer mere.

 

Og nu er det slut. Så er det tid til at tænke på den uddannelse som fysioterapeut han er igang med.

 

Jeg synes sgu' at han har gjort det rigtigt godt. Lillemor og jeg er faneme stolte af ham og glade for den beslutning han nu har truffet.

Fuglsang og Olaf Rude's akvareller.....

Jeg har længe ønsket at komme ned til Fuglsang Kunstmuseum på Lolland og se den udstilling der er indtil d. 1. September 2013. Jeg havde planlagt en tur derned mens Lillemor var i NordSverige og vandre, men den tur blev ikke til noget, da jeg desværre fik et-eller-andet med mit venstre knæ (som jeg stadig døjer med) og måtte sidde stille i den weekend med poten oppe og understøttet.

Men så idag - formentligt på årets varmeste og lumreste dag - skulle det så være og Lillemor og jeg drog afsted i en dejlig kølig bil (længe leve air-condition) mod sydlige egne. Og flot var køreturen da; blå himmel og flotte marker der ser ud til meget snart at skulle høstes. Faktiskt var nogen allerede høstet, så det er nok vintersæden der er høstet. Det korn vi så på markerne manglede lige den her lille kedelige brun/grå farve det har når det er helt modent.

Og så kom vi til Farø-broen (fordi broen går via den lille ø Farø) som den ny Storstrømsbro kaldes og det er jo en såkaldt Skrå-stags-bro ligesom Øresundsbroen. Herunder kan man se hvorfor:

 Herunder og over auto-værnet et kig over mod den gamle Storstrømsbro, som bare er en almindelig bro :)

Og herunder er vi så nået frem til Fuglsang Kunstmuseum. Da vi steg ud af den dejlige kølige bil var det som at stå ud i et dampbad. Hold da kæft hvor var det varmt og fugtigt i vejret. Selv en smule luftning hjalp ikke. Det var HOT siger jeg jer. 

Jeg har tidligere besøgt stedet og skrevet at det er et meget fint museum med en rigtig god bredde kunstmæssigt. Vi gik dog efter særudstillingen med 90 Olaf Rude akvareller og det var turen værd. De fleste akvareller er her fra området (han er jo opvokset her i området) og fra Bornholm, hvor han havde sommerhus. Jeg har bare smidt 6 af disse akvareller og uden kommentarer til dem.

Efter at have nydt og svælget i dem tog vi lige en runde og så på den permanente udstilling og selvfølgelig er der her et par af mine favoritter:

Herover et stort maleri af.....tada.....Johannes Larsen forestillende en bølge i bugten ud for Kerteminde.

Herunder mit absolut favorit billede af nyere dansk kunst, nemlig Jais Nielsen's "Afgang":

Udover særudstillingen med akvareller var der også lige et par oliemalerier af Olaf Rude. 2 af dem er herunder:

De er ret kubistiske og det var han i en periode som mange andre kunstnere på den tid, men ellers er han ret naturalistisk....i en enkelt let kubistisk stil ;)

Og herunder min favorit-"model": Lillemor :)

Og herunder er et lille maleri af Vilhelm Bendz fra Schweiz af. Han døde jo på sin "dannelses-rejse" i en lille italiensk by af Tyfus/kolera på vej til Rom i en alder af kun 28 år. Endnu et talent der aldrig fik lov at folde sig ud.

Efter rundgangen på museet kom vi ud i Hall'en med museums-butik og cafe og igen fik vi en med damp-hammeren. Udstillingsområdet er selvfølgeligt klima-styret og der var dejligt køligt derinde..
Vi fik dog taget os sammen til at spise noget frokost der og fik begge en ganske dejlig salat med kyllinge- og baconstykker i og en slags karry-dressing ved siden af i små skåle som man efter behov kunne hælde lidt af udover salaten. Det smagte rigtigt godt.

Udenfor opdagede jeg på en gammel bygning ved siden af denne lille detalje: fæstnet fra muren til at hold nedløbsrøret med. Ganske flot.

Jeg havde regnet med, at vi skulle gå en tur rundt på Skejten som området hedder, men det opgav vi simpelthen på grund af varmen....ærgerligt.

Bagefter tog vi lige en smut ned og så Nysted havn, men det var ganske enkelt for varmt til at bevæge sig ud så vi vendte snuden hjemad i den dejlige kølige bil.

Og hjemme på terrassen i skyggen var der HOT, forfærdeligt varmt. Jeg er ikke skabt med tykke læber og kruset hår....det der er IKKE nordbo-temperaturer.....HVORNÅR KOMMER DEN LOVEDE REGN ?????

De nordmænd, de nordmænd.....tsk....tsk....

Faldt i en af dagens aviser over denne avis-artikel om nedenstående nye flotte færge, der skal sejle mellem Stavanger og Hirtshals:

Kort fortalt skal skibet sejle på Gas og det er jo rigtig godt for miljøet. Problemet så bare det, at man i Norge IKKE tillader skibet at blive påfyldt gas mens der er passagerer på, hvorfor man bliver nødt til at sende (vistnok i flg. TV) 11 kæmpe tankbiler med gas til Hirtshals fra Norge via det almindelige vejnet for at få fyldt skibet op med gas. Og så er det ligesom at miljø-besparelsen går lidt i vasken. I Danmark og Sverige og flere andre lande er det tilladt at påfylde gas på denne slags skibe mens de er i havn med passagerer på.

Det virker så altså ikke særligt gennemtænkt det projekt, at man ikke har sørget for at undersøge det med gaspåfyldningen inden man bogstaveligt talt sætter sådan et projekt i vandet.

Men så var det så, at jeg kom til at tænke på en af Lillemors og mine ture til Nordkap som ligger på en ø, Magerøya, i det allernordligste Norge.

På kortet ovenover er vist Magerøya. Man kommer dertil via en vistnok 6 km lang tunnel under vandet. Det er den lige streg i billedets underkant. Her kommer man til øens hovedby, nemlig Honningsvåg. Oppe i billedets top ses som en gul plet Nordkap. Den røde streg er "hovedvejen der til fra Honningsvåg. Udover hovedbyen er der kun 3 bittesmå Fiskerlejer. Hvis man kører ad hovedvejen kommer man til en afstikkervej til højre til Kamøysvær.. Cirka midt på øen kommer så en vej til venstre der går til Gjesvær. Igen længere nordpå endnu en vej dog til højre til Skarsvåg.

Vi boede i Skarsvåg begge gange vi der; første gang i 3 dage og anden gang i 5 dage. Det er bare noget af det bedste jeg har oplevet. Herunder et foto af Skarsvåg:

Hvis man kigger godt efter, så kan man på den første dæmning (den nærmest bunden af billedet) se
hvor den "rammer land" til højre og lige der kan man ane et hvidt/lyst hus og det var der vi boede. I Skarsvåg boede der knap 135 mennesker. Til gengæld kom der nogen gange Rensdyr gående igennem byen. Herligt at se.

Når men altså, udover at trave i fjeldet og være ude på selve Nordkap plateau'et nogen gange, så tog vi en dag til Gjesvær, for der at komme på fuglesafari ud til ud til nogen fuglefjelde der hedder Gjesvær-tappene. Det var en decideret turistbåd med plads til 40 personer, der sejlede derud og som vi havde bestilt plads på. Ankommet til Gjesvær steg vi ud af bilen og blev med det samme tiltalt af en fyr om vi skulle ud på fugletur hvilket vi bekræftede og han sagde så, at så var det nu, for de var ved at sejle. Vi studsede lidt for der burde være ca. 30 min. til afgang, men fulgte ham nedad nogen trapper og gloede så på en .........lille fiskerbåd !!! Det viste sig, at det var en lokal-fisker, der kørte en lille neben-geschæft og sejlede folk ud til fuglefjeldet. Ombord var allerede et svensk ægtepar små 20 år ældre end os. OK - vi tog chancen og tog med. Det blev allertiders tur. Den lille fiskerbåd kunne sejle tættere på fjeldet end den store turistbåd og skipper var ovenikøbet lokalfødt der i Gjesvær og havde som dreng og ung samlet fugleæg på fuglefjeldet der, dengang det var tilladt. Vi så alle mulige slags fugle; Alke, Lomvier, Polar-Lomvier, Tejster, Suler, Søpapegøjer (Lunder), Havørne, Svartbage, Sølvmåger, Havterner, Ederfugle, KongeEderfugle og så lidt småfugle også samt en masse sæler. Fantastisk tur.

På vej ud af havnen, ser vi en række pæle/master i vandet - Lys-bøjer - der bruges til at navigere ind og ud af havnen med. Ved en af dem var fortøjet en mindre båd og oppe i masten sad en mand og arbejdede. I båden var der der yderligere 2 mand og båden var iøvrigt lige så stor som en fiskerbåd. Skipper fortalte så, at den Norske Søfartsstyrelse i sin u-udgrundelige visdom forrige år havde meddelt at man gik igang med at modernisere alle disse lys-master, hvilket Skipper fortalte også havde været nødvendigt. STOR var de lokale fiskeres overraskelse, da de opdagede at man opsatte solfangere-paneler til at give strøm til alle fyrene/lys-masterne. Søfartsstyrelsen fortalte at det var de nyeste og mest moderne indenfor faget. Jo jo sagde de lokale fiskere.......det er nu bare sådan, at der er midnatssol og helt/meget lyst i ca. 5 måneder om året, så der er der ikke brug for lysmasterne. Derudover er der dårligt vejr eller totalt tåge i ca. 4 måneder, så der tager ingen ud at fiske. I de resterende 3 måneder er der totalt mørkt døgnet rundt......så det der med sol-paneler ville ikke virke i den periode.....altså - det var totalt virkningsløst og ubrugeligt det de satte op.............Hovsa. Ikke særligt gennemtænkt.

Nu var man ved at udskifte sol-panelerne med el og batterier, så skidte trods alt kunne komme til at virke efter hensigten......men sikke en masse spild af penge og arbejde......og jo - de lokale havde fået mange grin ud af den affære, mens der nok var en del røde ører i Søfartsstyrelsen...

Herunder lidt billeder af de ting vi så:

Gjesvær med fuglefjeldene Gjesvær-tappene i baggrunden med de flade toppe.

Suler

 



 Søpapegøjer var Lillemor helt pjattede med. Når de fløj så havde de spredte fødder så de lignede små røde bordtennis-bat. Det er nogen herlige nogen.

Sådan opdagede jeg min allerførste Kongeederfugl. Der var masser af Ederfugle, der lå og svømmede rundt i små-flokke. Hannerne har alle sammen den her grønlige nakke men lige pludselig var der en med den der turkis-agtige nakke....og det store næb med knop på.....en Kongederfugl. Den stak fuldstændig af i farver fra de almindelige Edderfugle. Og så ligepludselig "så jeg dem overalt"; nogen i rene små Kongederfugleflokke på en 5-6-7 stykker hanner og hunner eller i blandet de almindelige Ederfugle. Jeg havde jo indtil da "bare set " en masse Ederfugle, men efter jeg opdagede den første, ja - så jeg dem "hele tiden" - de stak jo så meget af fra de almindelige, så de var lette at opdage.

Men det var nogle dejlige ture derop........og med en sjov oplevelse med de Lysmaster.

Nordmænd....tsk..tsk...