Tillykke Edvard....

I dag for 131 år siden fødtes min amerikanske favorit-maler Edvard Hopper. Han er meget speciel og det er det, jeg godt kan lide ved ham.

Her har han begået et selvportræt.

Hans kendteste maleri hedder "Nighthawks" og jeg er dybt forelsket i det:

Et par sidder på en "Diner"/kaffebar i en eller anden storby om natten. Der er kun en anden gæst og så kokken/ekspedienten. Det er så tomt og ensomt på trods af at der er mennesker og den mandlige del af parret ovenikøbet taler til kokken. Jeg kan kigge længe på det billede; hvem er de 2 - parret ? Har de lige mødtes ? Er hun samlet op af ham på en Natklub ? Afgiver manden en bestilling til kokken ? Og ham den enlige; der anes noget på disken ved hans venstre side - en avis ? - man kan se hans kaffekrus. Og så det nøgne, kolde elektriske lys......ja, - jeg kan se længe på det.

Hans stil er kølig og tit ensom og så det med at man aldrig kan se vindues-glasset i hans billeder:

På en måde virker de triste, men alligevel så kan jeg ikke lade være med at være fascineret af hans stil. Der ER altså noget over den.

Jeg havde fornøjelsen af at se 5 stykker af ham på Metropolitan i New York sidste år, desværre ikke "Nighthawks" som findes på et museum vistnok i enten Detroit eller Chicago.



Men prøv at klikke på den her linie for at se mere af Edvard Hoppers malerier. Han er det værd.

Endnu en bog til samlingen.....

Så kom den endelig....en bog jeg har "ventet på" i knap 2 år:

Som det ses, så handler den om slaget ved Gettysburg, det vil sige, den handler om kampagnen eller felttoget om Gettysburg. Teksten er af J.David Petruzzi og kort er tegnet af Steven A.Stanley.

Optakten er sydstatsgeneralens Robert E.Lee's invasion af nordstaterne begyndende d. 9. Juni 1863 og som kulminerede med slaget ved Gettysburg 1.-3. Juli 1863 og endte med tilbagetrækningen til Virginia d. 14.Juli 1863.

Bogen omhandler i små afsnit opmarchen med alle de små træfninger der er undervejs indtil Gettysburg samt den efterfølgende tilbagetrækning - og nordstaternes forfølgelse - til Virginia.

Det er en rigtig nørd bog. Der er mange detaljerede kort, der viser de enkelte enheders bevægelser under de forskellige træfninger/kamphandlinger samt alle Enheders, Sydstats som Nordstats, mandskabsopgørelser med angivelse af tabene (sårede, døde og tilfangetagne), angivelse af hvilke enheder (Regimenter, kompagnier,Korps, Divisioner o.s.v.) der deltog i de enkelte træfninger samt alle kommanderende officerers navne og grader.

Jeg kender Petruzzi en smule via mail, hjemmesider og Facebook. Han har til mine 2 ture  til Gettysburg været mig behjælpelig med oplysninger. Derudover har jeg et par bøger af ham i forvejen, hvoraf den ene - The Complete Gettysburg Guide - var en uundværlig følgesvend derovre.

Da det for 2 år siden kom frem at den var ved at blive udgivet, så forudbestilte jeg den med det samme på Amazon.com og jeg fik selvfølgelig bekræftelse herpå fra Amazon. Så kom vente-tiden. På Amazon's hjemmeside stod der, at den forventedes udgivet d. xx.xx . Den dato rykkedes. Jeg kontaktede Petruzzi og han forklarede, at det desværre var rigtig og at det var noget med nogen tekniske rettigheder.....eller noget. Men så, her i foråret 2013, så udkom den. Perfekt at have her op til 150-års-dagen for Slaget ved Gettysburg. Og nu er den....efter lidt ventetid, fordi jeg ville have den gennem Amazon.co.uk, den engelske afdeling af Amazon, for der slipper man for en masse afgifter og skatter i forhold til at købe den direkte fra USA.

...og nu skal der nørdes....

14. Juli er Bastille-dag...Frankrigs Nationaldag.

For godt og vel 20 år siden var vi på ferie i Paris - en af vor mange - og dengang var vores knægt med og han har vel været de her 14 år dengang.

Midtvejs i ferien var det Bastille-dag og byen summede op til denne dag. Der var pyntet op, eller ved at blive det, mange steder. I de 2 sidste dage før Dagen , bemærkede vi en hel del militærfolk, alm. soldater, Fremmedlegionærer (de er let genkendelig i deres uniformer med hvide Kepi's (hatte), Marinere, flådefolk o.s.v., o.s.v. og på aftenen før Bastilledagen, så oplevede vi mange små gade-fester rundt omkring og især på broen mellem Ile de la Cité og Ile Saint Louis i Seinen var der gang i den; blokvogn opstillet med orkester for fuldudblæsning, dansende alm. mennesker i alle aldre, musette-musik hist og her, masser af snak, latter, vin og øl og alle fortorvscafe'er fuldt optaget o.s.v., o.s.v. - altså mægtigt hyggeligt.

På selve dagen gik vi fra hvor vi boede - på pladsen ved Universitetet - og ned ad Boulevard Saint Michel til Seinen. Hold da op hvor der var mange mennesker. Man skal faktiskt mase sig lidt frem og især over broen til Ile de la Cité og derfra og over på den anden side og henad mod Louvre. Der er jo en kæmpe militær-parade der starter oppe bag ved Triumfbuen og så går ned ad Champs Elysée til Concorde-pladsen hvor den deler sig (nærmest slutter ved de store tribuner der) og går på hver side af haven og Louvre.....Det oplevede vi. Også at se jagerfly med Tricolorens farver i røg efter sig, helikoptere i formationer o.s.v.

Vi oplevede jagerflyene med røgfanerne før end vi nåede frem. Vi tog opstilling - der var jo fuldt optaget alle steder og især på Champs Elysée - ved Louvre og oplevede der både Hestegarden komme forbi,

....og masser af kampvogne i forskellige udgaver, med kommandørerne stående stive og urørlige i de åbne tårne og hold da op hvor det larmede at høre dem kører forbi i pæn fart. Der var masser af regimenter, både gående, kørende, artilleriregimenter med kanoner på slæb o.s.v.

Hvad der gjorde størst indtryk på mig og stort set også alle andre tilskuere var, da Fremmedlegionen kom marcherende. De har som de eneste hvide Kepi'er og de går i et speciel langsomt og gyngende tempo i forhold til alle andre marcherende soldater. Der gik et sug igennem tilskuerne da de øjnedes.

Vi brugte et par timer på at se på det hele - vi kunne iøvrigt ikke gøre andet, da vi ikke kunne komme væk på det tidspunkt - og derefter så vi bare på byen og hyggede med alle de mange, mange mennesker.

Om aftenen spiste vi på vores sædvanlige restaurant og gik så ned til Seinen for at gå hen og se fyrværkeriet ved Eiffel-tårnet. Nede ved Seinen var alt kaos. En stor trafikprop af biler der overhovedet ikke bevægede sig.....og sikke der blev dyttet. Kun os fodgængere kunne - om end med besvær - bevæge os fremad. På et tidspunkt blev det åbenbart en Politibil for meget og chaufføren i bilen, der sad midt inde i og omgivet af bunkevis af biler der holdt stille/sad fast, tændte faneme det blå blink og hornet. Det hjalp selvfølgelig ikke en skid...måske lige bortset fra at det fik pisset i kog hos de bilister der var lige omkring ham. Hvad fanden han havde forvente ved jeg ikke, men det har formentlig slået klik for ham.

På himlen kunne vi se store lys-spots kører frem og tilbage i alle mulige farver og det var ret flot at se. Vi nåede næsten, sammen med 1 million andre, hen på plads og fik så set det største fyrværkeri jeg nogen sinde har set. Hold da kæft hvor det var flot. Og sikke nogen store ting der eksploderede og sikke farver der var i det. Og så længe de varede. Og kun lutter glade og feststemte mennesker, der alle tog mylderet med et smil. Det var bare fantastik at opleve.

Jeg ved, at man idag inde i København i kvarteret omkring Lars Bjørnstræde - derinde ved det danske svar på Latinerkvarteret ved Københavns Universitet - fejrer Bastille-dagen i mini-format med masser af franske delikatesser, vin o.s.v. Bare vejret er med dem, for herude i Hjortespring er det gråt og blæsende og kedeligt.....men så kan man jo se Tour de France i TV hvor dagens etape er den til det skaldede bjerg Mont Ventoux.

......og så kommer Lillemor hjem idag fra sin 16 dages tur i de nordsvenske fjelde. Det glæder jeg mig til for jeg har faneme savnet hende.

........iøvrigt tillykke til Frankrig og alle franskmænd med dagen idag.

Brordag :-)

Da det ligesom nærmede sig, at Lillemor skulle afsted på sin Fjeldvandringstur - spadserer-tur som Per Teilmann så smukt kalder det - i de svenske fjelde på Kungsleden, så tænkte jeg lidt over hvad jeg skulle lave i de 16 dage hvor hun er væk. Jo da - jeg skal da se nogen kunstudstillinger, på lidt museer og sådan....og bl.a. havde jeg tænkt på at tage fri fra arbejde en dag og smutte til Sønderborg for at det de nu havde der om krigen i 1864. Jeg havde nemlig hørt, at de på Sønderborg Slot skulle have en prægtig udstilling herom herunder en stribe kanoner stående i slotsgården. Og så kom jeg til at tænke på, at jeg jo kunne spørge min storebror, den pensionerede Major, om han ville med....og sørme om han ikke syntes, at det var en god ide; dels kunne vi 2 brødre have en hel dag sammen alene og uden koner og børn eller noget og dels kunne han vise mig Sønderborg, for han havde jo boet der et års tid, da han var der på Sergent-skole for ca. 40 år siden.

Det blev en dejlig tur. Han hentede mig i går morges kl. 07,00 og så afsted i morgentrafikken. Vi ankom til Sønderborg Slot; der var en meget let fin-regn i luften så vi gik ind med det samme. Min bror kom straks i snak med billetdamen og spurgte om dette og hint i Sønderborg og langsomt måtte han sande, at stort set ingen af de "interessante steder" fra hans ungdom eksisterede mere; ingen sprut-ruter mere, mange værtshuse nedlagt, masser af huse ned-revet og nye bygninger opført o.s.v. Han blev enig med sig selv om, at vi ikke skulle bruge tid på en rundvisning....vi nøjedes med at slottets samlinger.

Et hjørne af Sønderborg slot.



Selvfølgelig ligger der en Ringridningsbane der ved slottet. Han havde fortalt meget om de her Ringrider-fester dernede (mest øl og pølser) så lidt kultur havde der altså været i hans elev-tid på Sergent-skolen.

Og om Slottets 1864 samling var der kun at se en ting: skuffende, yderst skuffende. Der var udstillet 7 geværer (danske og preusiske og østrigske), en 3-4 sabler og en enkelt uniform og meget få andre ting. Selvfølgelig en del malerier - dem som man kender - og lidt plancher og en model af Dybbøl-skanserne...

Han forslog derfor at vi tog ud selve Dybbøl og deres flotte Center for slaget. OK - Lillemor og jeg havde jo været der sidste år, så jeg vidste hvad der var, men vi tog alligevel derud og beså det.
Jeg er jo interesseret i artilleri, så sjovt nok ankom vi ligesom at der var en demonstration i gang om kanonerne og at der lige om lidt skulle laves en demonstrationsafskydning....så det så vi lige:

Der gøres klar.....

 

BANG !!!!!

Eksempel på granat-type der affyredes under slaget.

Uden at være specialist, så har jeg dog en del forstand på det der med kanoner, og jeg syntes at den der affyringsmåde der anvendtes så mærkelig ud, så efter demonstationen fik jeg løbet kanoneren op og spurgt ham om nogen tekniske ting som jeg så fik forklaring på; her anvendte man elektrisk antændelse af krudtet og ikke friction-primers som der bruges rigtigt og dette af sikkerhedshensyn. Vi - min bror, den gamle soldat, blandede sig - fik så en lang og god snak sammen med kanoneren og bl.a. fik jeg indskudt, at det irriterede mig, at jeg ikke kunne få fakta-blade eller andet fra Tøjhus-museet om de kanoner de havde derinde (jeg har bl.a.. fået den forklaring at det havde man ikke !!!) og spurgte kanoneren om han kunne give mig nogen tip til hvor jeg kunne skaffe sådan noget fra...læsestof, bøger o.s.v. Det viste sig, at han havde en del (meget) derhjemme (i PDF-format) hvortil jeg spurgte om jeg kunne låne/få kopi af det og det til eget brug/fornøjelse og ikke kommercielt brug. Han trak lidt på det, men foreslog så at jeg sendte ham en mail, hvilket jeg straks gjorde da jeg kom hjem og nu spændt afventer svar på :-) .

Bagefter købte jeg så en stribe bøger i Museumsbutikken for små kr. 600. Ikke om artilleri/kanoner, men mere om 1864 i almindelighed:

Da vi var hernede, så var min bror af sin kone blevet udstyret med en enkelt lap papir, at hvis og så fremt og så videre....vi nu befandt os i nærheden af Padborg....altså kun hvis.....så kunne vi jo lige hos Fleggaard....der, på den anden side af grænsen....jo lige købe 3 3-liters vin-bokse af et særligt mærke....så vi besluttede os til at "befinde os i nærheden af Padborg" og lige besøge Fleggaard. Min bror fik de 3 vin-bokse.....så købte vi hver især et karton Coca-cola dåser, en plade chokolade hver og jo - min storebror også lige 3 pakker af nogen specielle gode tyske grill-pølser. Jeg fik for resten også smidt et glas Nescafe i kurven. Jeg kiggede da på deres whisky-afdeling og den var bestemt ikke ringe; den havde alle de gængse mærker i forskellige årgangsaftapninger....men ingen af de 2 mærker jeg kan lide. Vi forlod stedet med vores varer og vi var de rene amatører at se på. Vores indkøbsvogn havde jo kun 2 kartoner Cola, 3 pakker pølser, 2 plader chokolade og et glas Nescafe. Vi kunne snildt have båret det. Alle andre havde indkøbsvogne fyldt med øl og vand i flere lag og meget mere...nogen endda flere vogne.....så jo, brødrene her var de rene novicer/amatører :-) .

Vi ville så hjem af og min bror spurgte hvorfor jeg ikke købte noget whisky og jeg fortalte ham så om whisky-verdenen og om hvordan jeg - efter flere års "undersøgen" - nu havde fundet 2 mærker som jeg godt kunne lide og som de ikke havde hos Fleggaard og at jeg ikke bare ville købe god whisky fordi den var der og var billig. Jeg ville bare havde de mærker jeg kunne lide og jeg fortalte, at jeg kun kendte 3 muligvis 4 forretninger i Danmark der handlede lige præcis med de 2 mærker, Glenfarclas og Glendronach, som jeg kan lide og at den ene iøvrigt lå i Christianfeldt. DEN forretning synes min bror så at vi skulle besøge på hjemvejen, for Christianfeldt ligger jo bare 5-6 km fra motovejen der nord for Haderslev.....så det gjorde vi og jeg købte (kr. 775) så den ene af mine 2 yndlingswhisky, nemlig Glendronach 18 år "Allardice"......englene synger, siger jeg jer:

Min bror ville i Christianfeldt lige have en vaffel-is så mens han spiste den, kom vi forbi den lokale boghandel og der i vinduet stod en bog jeg har tænkt på at købe, nemlig en ny-udkommen bog af Bent Hardervig: "Sommer Glæder" (kr. 299) handlende om de gode gamle badehoteller og livet der i gamle dage.....så den nappede jeg så lige med:

Vi var hjemme i Herlev igen ved 18-tiden. Det havde faneme været en dejlig - bare ham og mig. Vi fik godt snakket om mange ting, bl.a. om vore forældre. Vor Mor døde for 40 år siden og vor far døde her i forrige uge 92 år gammel. Ham - vor far - har jeg ikke set i godt 22 år (har...eller havde....cuttet forbindelsen med ham), så det var min bror der ordnede alt det der tingel-tangel med begravelse og Skifteret.....jeg var jo heller ikke med til bisættelsen selvom jeg havde fået at vide han var død...men altså vi fik snakket om en masse ting, bare ham og mig, og det var pisse-hyggeligt. Og vi har besluttet at det er ikke sidste gang vi gør det her.

Og da jeg lige checkede postkassen da jeg kom hjem, så lå der en seddel fra posthuset om at der lå en pakke til mig fra Østfyns Museer......WOW - den bog, der lige er udgivet i 2 bind kaldet "Aarstiderne" med små tegninger/akvareller af Johannes Larsen og digte af Johannes V.Jensen lå til afhentning....så idag Torsdag hentede jeg den og jeg glæder mig som et lille barn til at se og læse den:

Som sagt, den er i 2 bind og ilagt en flot kassette. Det er virkelig guf., det der.

....og ellers har jeg planlagt på Lørdag at skulle ind på Tøjhus-museet og se en ægte amerikansk uniform fra 1860. Den danske hær havde planlagt at skulle anskaffe nye uniformer og indforskrev fra forskellige lande deres uniformer, så man kunne vælge en type der passede til den danske hær. Og den uniform, den danske hær havde i 1864, er faktisk bygget på den amerikanske blot modificeret en smule. Den amerikanske er den som Nordstaterne brugte under borgerkrigen som jo startede i 1861, altså efter den danske hær havde fået et fuldstændigt eksemplar. Såvidt vides, er det det eneste stadig fabriksny eksemplar i verdenen af Nordstatsuniform :-) .

...og på Søndag daffer jeg nok til kunstmuseet Fuglsang ned på Lolland. Der er en udstilling med Olaf Rude akvareller jeg gerne vil se. Den tur bliver jeg alene på, lidt kedeligt....nogen der vil med ? :-)

Slaget ved Gettysburg for 150 år siden.........der gad jeg godt være i disse dage...

I disse dage valfarter en mængde amerikanere til den lille by Gettysburg i den sydlige del af staten Pennsylvania i USA. Mange af dem er der for at se, opleve, lære om det slag, der fandt sted der for 150 år siden i dagene 1. - 7. Juli 1863. Andre - mine "kilder" sig mig op til ca. 20.000 - for deltage i de Reenactment's der finder sted derovre. Reenactment er det der også kaldes for "Living History".....eller sagt på en anden måde.....og i det her tilfælde....folk der leger nord- og sydstatssoldater og er udklædt og bevæbnet som sådan som under slaget i 1863. I Danmark er det f.eks. kendt som dem, der bor i Lejre i oldtidsbyen, eller dem som huserer som Middelalder-borgere nede på Lolland ved Nysted eller som Vikinger ved Ribe....

Det i Gettysburg er åbenbart så stort, at selveste tabloid-avisen B.T. i dag har en billedeserie om det og den kan ses ved at trykke her.

Jeg gad godt være der i Gettysburg og opleve alt det der er...og med det mener jeg, at der er en masse symposier, møder, forelæsninger, foredrag, guidede vandre-ture, markeder - både for tingel-tangel af enhver slags relaterende til borgerkrigen, men især af bøger og tidsskrifter. Jeg kender jo qua min interesse for den amerikanske borgerkrig en hel del amerikanske historikere og forfattere og det kunne være rart at møde dem derovre. De fleste er der for at holde foredrag og andre for at sælge og signere bøger...og alle for at møde hinanden og holde kontakterne ved live ved de forskellige arrangementer der er. DET gad jeg godt have været med til.
Det om talte Reenactment-arrangement foregår over flere dage og det lige efter dagene for selve slaget som jo foregik 1.-3- Juli. Slagmarken - som er en National Slagmark og altså under Forbundsregeringens regler og ejendom - ligger Syd-vest for byen....faktiskt lige op til den. Jeg kunne fra mit hotel-værelses svalegang se de nærmeste monumenter derude - og der er de guidede vandre-ture og kun meget lidt reenactment...nærmest bare små opvisninger af afskydning af lidt geværer og visning af lidt infanteri-taktik-øvelser. Selve det store reenactment arrangement foregår på nogen marker, der ligner selve slagmarken utroligt, beliggende nogen 5-8 kilometer Nord-Nordvest for byen og det er her alle de op til 20.000 optrædende er stationeret i lejre fuldstændig som den gang i 1863. De folk der deltager, de lever og ånder for reenactment og deres udstyr er korrekt ned til mindste detalje.....bl.a. har jeg hørt, at visse enheder forbyder deres medlemmer at medbringe mobiltlf. og armbåndsure o.s.v. Der deltager selvfølgelig udover almindelige soldater også kavaleri og artilleri. Op til disse 150 års dage for slaget så deltager det største antal reenactment borgerkrigs kannoner der nogensinde har været samlet til sådan et arrangement. Det sidste jeg har læst mig til er deltagelse af lige ved 100 kanoner. Udover deres deltagelse i de forskellige kamphandlinger, så vil der være opvisninger med kanon-afskydninger såsom enkeltafskydninger, batteri-afskydninger (et sydstatsbatteri var nomalt på 4 kanoner bestående af 2 12 pds.Napoleon's (Bronze-kanoner) og 2 jernkanoner - enten 3 Inch Ordnance Rifles eller 10-pdr. Parrot's - mens nordstatsbatteri var på 6 kanoner og næsten altid af samme type såsom 6 Napoleons, 6 3inch Ordnance Rifles eller 6 Parrot's), Bataljon's afskydninger (4-6 batterier) og endelig hele flokken af kanoner der simulerer indledningen på¨angrebet på slagets 3. dag også kendt som Pickett's Charge hvor der i 1863 deltog ca. 170-200 sydstatskanoner og knap 100 nordstatskanoner. Nu altså godt 100 kanoner - det må være imponerende og frygtindgydende at overvære.

Herunder 2 links til mine ture derover til bl.a. Gettysburg:

Turen i 2012

Turen i 2010
Nåh - det var lidt om det. .......og igår satte jeg Lillemor af Kastrup Lufthavn; hun er nu afsted på 16 dages fjeldvandringstur oppe ved Kebnekaise og Sarek National Park i Nordsverige på Kungsleden. Håber hun får en rigtig god tur som de andre gange hun har været afsted deroppe.  

Sommer-solhverv.....

Idag er det Sommer-solhverv. Må I allesammen have en god dag og nat med trolde og elver-piger og mjød og god mad.

Prøve-kanin.......

Snart er det tid for Lillemors......

......og derfor er "man" indlagt til blandt andet dette her:

 

...og det er prøve-smagning af forskellige grødtyper, som Lillemor skal medbringe på turen.

Den stod på Øllebrød, en slags korngrød med nødder og en anden slags korngrød med bl.a. blå-bær. Og lad det være sagt med det samme; man kan højst sandsynligt leve af det men godt smagte det ikke.....og det syntes Lillemor altså heller ikke. Før det var prøvet en anden slags grød lavet bl.a. på ymerdrys...og havre-grød af en slags.

Men hun finder nok ud af hvad der skal med. Det er jo en hel viden- og lidenskab det her med Fjeldvandring. Alt der skal med, skal overvejes grundigt. Intet unødigt skal medtages lige som alt der skal med skal have en nødvendighed og funktion.

Der laves pakkelister i et væk. Alt vejes og pakkes og pakkes om igen. Her er et lille udsnit af den p.t. værende pakkeliste:

 

Man skal nok klikke på de 2 ovenstående billeder for at læse dem nærmere. Dog ses det, at ikke spiselige ting - altså tøj, kamera, kort, bestik, sæbe o.s.v. - højst må udgøre ca. 6 kg. Hertil kommer så den mængde fødevarer, man vil have med. Undervejs bliver der i visse hytter mulighed for indkøb af fødevarer og det udnyttes også, så man ikke skal slæbe det hele med hjemmefra. Indholdet i rygsækken vejer ca. 9 kg. når den er færdigpakket. Dertil kommer så det tøj man rejser i - som nok er det daglige vandretøj inkl. støvler - + lidt løst i lommerne.  Der kan vaskes tøj undervejs ved visse hytter i de vandløb der nu måtte være.

Men lige nu er det valg, pakning, indkøb, vejning, pakning og ompakning igen-igen den står på.

Det hele skal jo dække en vandretur i de svenske fjelde på 16 dage; Sarek Nationalpark, Kebnekaise bl.a.

Jo - lidt tid og overvejelser er der til man står sådan her klar på vej ud i fjeldene.....

Billedet her er fra deres tur i 2011 ved startpunktet. Det er Lillemor til venstre og hendes vandre-veninde; 72-årige Elsebet (uden h) til højre. Klar til at vandre ud i fjeldene på Kungsleden.

Arbejdslørdag.....

Vores Grundejerforening havde for nogen tid siden indkaldt til "Arbejdsweekend" (kun 1 dag) i dag. I vores vedtægter står der, at hvert medlem/grundejer er forpligtet til at stille arbejdskraft til rådighed for fælles ting 1 gang om året. Dette var vores første arrangement af denne art - vi er jo trods alt ikke mere end knap 4 år gammel som Grundejerforening (jeg var kasserer indtil April i år). Vi er ovenikøbet kun 30 husstande/grundejere/boliger i foreningen så vi er en lille en.

Nuvel - jeg var spændt på hvormange der mødte op her kl. 9 i morges og blev glædeligt overrasket; vi var vel 21 personer og det repræsenterede vel godt halvdelen af medlemmerne....hvorfor de andre ikke kom ved jeg ikke, men sådan plejer det jo at være ved sådanne ting....desværre.

Vores arbejde var at male trævæggen omkring vor containerplads som indeholder 8 husholdningsaffaldscontainere, 3 pap affaldscontainere, 1 container til haveaffald, 1 flaske container og 1 papiraffaldscontainer samt plads til lidt storskrald. Dertil også et andet træ-plankeværk indtil nogen nabogrunde samt foretage planteringer på nogen fællesarealer. Hertil var indkøbt ca. 12 store Rhododendron-buske (pænt store) og ca. 8 Syren-buske og 9 Blå-regnsbuske/træer. Derudover var der trailer fyldy med ca. 20 kampe-sten a 75 x 100 cm der skulle placeres hist og her.

Der var straks 12 personer der gik igang med beplantningerne; der skulle graves pæne huller og plantes og lægges kampesten og overskydende jord køres væk. Resten af os gik igang med først at male containerpladsen.

Vejret var jo godt og arbejdet skred forbavsende hurtigt frem. Omkring kl.13 tiden var alle beplantninger foretaget, containerpladsen malet og kampe-sten lagt. Vi manglede så bare det meget lange træ-plankeværk. Efter frokost mødtes vi vel en 15 stykker (der var jo små-børnsforældre imellem de fremmødte om morgenen og der var naturligt nok lidt fra-fald) og gik i gang med plankeværket. Vi var færdige med den første del af plankeværket omkring 15-tiden og konstaterede, at der knap var 2 liter maling ialt tilbage og dermed langt fra nok til at fortsætte med, så resten af maleriet bliver en anden dag.....måske næste års projekt. ?

Det var sgu' helt hyggeligt og man fik trods arbejdet snakket med nogle af de ny og sidst indflyttede - vi er jo som sagt en rækkehusbebyggelse der ikke er mere end 4 år gammel og hvor de sidste huse var færdige og indflytningsklare og solgt her i foråret.

 Her kan man se os alle igang med plankeværket indtil den ene nabogrund til venstre. Til højre ses væggen ind til containerpladsen.

Per Teilmann's Dartmoor billede.....

Sad på Facebook og så Per Teilmann smækkede et par billeder på fra sin tur til England. BANG sagde det, da jeg så ovenstående foto af Per fra Dartmoor....

Han skriver at det er taget ud af ruden på bussen de kørte i. Det er simpelthen fantastiskt, Man kan blive helt i tvivl om det er et maleri ellet et foto.....

Se mere her....HER.

Iøvrigt....dobbeltklik på billedet og få det vist i stor størrelse, så opleves det bedst.

Der læses fra bunken af.......

Jeg har det jo med at indkøbe bøger i pæne mængder til læsning "senere........." , f.eks. ud på de lange vinteraftener.......men dem er der "aldrig nok af", så jeg har måtte tage foråret og forsommeren til brug.

Hvis man kigger ude til højre kan man se nogen lister med bøger over nogen af mine interesser; en af dem er Arkitektur/design. Jeg har haft en hel del liggende og bl.a. gnavet mig igennem Thomas Dickson's "dansk Design", Arne Karlsen's "Dansk Møbelkunst i det 20. århundrede" i 2 bind, samt Lars Dybdahl's "Dansk Design 1945-1975". Den sidstnævnte er en moppedreng på 563 sider i stort format og til en pris der normalt ligger omkring de kr. 550, men af en eller anden mærkelig grund fandt jeg den i vores lokale boghandel til kr. 189.

 

Det er en kanonbog. Ganske enkelt. Og den omhandler stort set alt der er designet i Danmark i den omhandlede periode.

Men ellers har jeg lige gnavet mig igennem 2 bøger om (møbel-)arkitekten Finn Juhl, nemlig disse 2:

 

Finn Juhl og hans hus af Per H.Hansen som omhandler hans hus beliggende i Ordrup klods op ad Ordrupgaard-samlingen og ejet af denne. Man kan altså besøge hans hus som det stod (stort set) efter hans død i 1989. Han har selv tegnet det og det er selvfølgelig fyldt med hans egne designede møbler m.m. Absolut et besøg værd.

Den anden bog er denne:

og skrevet af Esbjørn Hjort.

 

Hvor den første er sådan lidt generel, så er den anden (og nederste, altså den herover) meget mere dybdeborende og med mere om hans møbler o.s.v.

Finn Juhl er nok mest kendt for 2 ting, nemlig hans (total-)indretning af Formynderskabets Råds-sal i FN-Bygningen i New York og så for en sofa som de fleste kender fra tegneserien og filmene "Poeten og Lillemor":

 

 

 Den hedder sjovt nok i daglig tale "Poeten" og er nærmest ubetalelig i dag.

Hvorfor lige min interesse for Finn Juhl ? Jo - jeg elsker godt snedker-arbejde. Jeg nyder at se på de fleste danske møbel-klassikere som Børge Mogensen, Kaare Klint, Wegener, Wanscher, Arne Jacobsen m.fl. og altså også Finn Juhl.....og de lidt mere moderne eksperimenterende Nanna Ditzel, Poul Kjærhol, Verner Panton m.fl.

Jeg kan blive helt høj af at se den måde deres møbler er lavet på, især træ-møblerne og de fantastiske snedkermæssige løsninger der er lavet.

Finn Juhl var nok den første af disse møbelarkitekter der begyndte at lave møbler med frit-stående stel. De fleste lavede på den tid - i slutningen af 1930'erne og i begyndelsen af 1940'erne - det der kaldes "over-polstrede" møbler. Ikke at de var for polstrede, men fordi at man sjældent kunne se træ-arbejderne i stole og sofaer. Faktiskt er netop sofaen Poeten et godt eksempel herpå. Man kan kun se 4 træ-ben, resten er stof. Dette er atså det der hedder overpolstrede møbler.

Jeg smider lige et par billeder så I kan se hvad jeg mener:

 

 

 

 

 

 

Måske synes I de virker ens - han har lavet endnu flere forskellige end de viste - men hvis I bemærker, så er ryg og sæde fuldstændig adskilt fra selve stolens stel. Det er så "pisse-elegant" og ser så let og luftigt ud.

 

 

Herover er nok hans mest kendt stol nemlig den der kaldes for "Høvdinge-stolen". Prøv lige at nyd den. De lidt spøjse armlæn skyldes at man kan sidde henkastet i den som vist af Finn Juhl selv herunder.

Herunder en lidt simpel eller nærmere enkel stol kaldet for "Karm-stolen". Man kan sidde almindeligt på den, men man kan også sidde omvendt på den og hvile underarmene/albuerne på den vandrette kant/flade stykke træ, der er øverst på ryglænet. Smart. Jeg gad godt have sådan en. 

 

Fælles for alle stolene er det yderst elegante snedker-arbejde. Finn Juhl arbejde i mange år sammen med Snedker-mester Niels Vodder, som lavede stolene for Finn Juhl. Når man rigtig nær-kigger på stolene, så kan man rigtig se og nyde de samlinger som der er lavet. Det er DET jeg beundrer meget hos bl.a. Finn Juhl's møbler....men altså også hos de andre møbel-arkitekter.

 

 

 

Og det var så lidt om hvad jeg læser for tiden....... 



Forældre-løs..........

I dag ved 11,00-tiden ringede min storebror Steffen (4½ år ældre end mig) til mig på arbejdet og fortalte, at vores Far var død ved 10-tiden. OK - det var så det.

Den reaktion virker kold, ikke ? Men det har sine grunde, bl.a. er det ca. 20-21 år siden jeg sidst har set ham og før da var der også gået en små 4-5 år og igen før det igen nogle år og før det igen....o.s.v.
Vi kunne ikke sammen; det vil sige, at jeg havde cuttet forbindelsen med ham hver gang.

På et af de få billeder jeg har af ham, så står vi der: mig ca. 6-7 år, min bror ca. 10-11 år og så vores far ca. 40-41 år. Billedet er taget en sommer i Lumsås i en ferie-by som B & W (Skibsværftet Burmeister og Wain) havde deroppe på Sjællands Odde. Jeg tror at billedet er taget omkring 1960-61.

Han var født i Polen af tyske forældre i 1920. Familien der var en blanding af katolikker og Luthersk-evangeliske. Min Farmor var katolik og min Farfar var Lutheraner og deres børn, 12 stk. , blev skiftesvist katolikker og Lutheranere. Min far var katolsk. Da han var en 16-17 år kom han i den polske marine, da han ville være officer. Det må have altså have været omkring 1936-37. Som det er alle bekendt, raslede nabo-landet Tyskland jo ret kraftigt med sablen og som Volks-deutsche havde familien og andre af samme afstamning, det ikke let og da Tyskland så i 1939 invaderede Polen, - ja så blev de jo "befriet" og "heims in reich".........og så er det, at det så begynder at "vande lidt ud".....familie-historien altså. Hans foklaring var at han var presset i arbejdstjeneste, altså tvangsarbejder på nogle tyske skibe. Og ved krigens afslutning "stak han af" da han lå på Lazaret i København efter at være blevet sænket (det blev han 2 gange) i krigens sidste tid på skibe i Østersøen. Han blev registreret som "Displaced person"...altså en person af fremmed herkomst - ikke som tysker - og langt fra sit hjemland mod sin vilje.

Min mor var Røde-kors søster i en af de Lejre ved Nivå oppe i Nordsjælland for sådanne nogen efter krigen og de mødtes og sød musik opstod og de blev gift.

Han kunne ikke så meget andet end at stå til søs, så han blev sømand og sejlede fra ca. 1947 til 1956 (jeg er født i 1955), hvorefter han slog sig permanent ned på land og bl.a. fik job på B & W. Polen og Tyskland var jo under genopbygning og over for sin kone/min mor fortalte han at hans familie var døde under krigen - ingen omstændigheder nævnt - og at han aldeles ikke agtede sig tilbage dertil.

Engang i starten af 1960'erne fandt han ud af, at han havde 2 storesøstre der stadig levede i Polen og fik kontakt med dem....men stadig uden at skulle derned. Min mor og hendes familie syntes det var mærkeligt at han ikke ville det.

Han drak som en svamp kvartalsvis og i 1966 endte det med at mine forældre blev skilt. Min bror og jeg boede selvfølgelig hos vor Mor. Jeg kan faktiskt ikke huske så meget fra min helt unge barndom; dog kan jeg huske et par enkelte episoder der mest har været ferieoplevelser og så nogle sørgelige nogen som f.eks. at min bror og jeg fik tæv af ham med gummi-støvler fordi vi havde svinet os til lige før vi i stiveste puds skulle have været til et eller andet arrangement. Jeg kan også svagt huske noget med at få tæv med en rem. Lige efter skilsmissen sparkede han i fuldskab døren ind hjemme hos os og tævede min mor med et Træ-sko-horn; jeg stod i døren til mit værelse og så det.

Min mor insisterede på at vi skulle have kontakt med ham, men jeg har aldrig rigtig brudt mig om det og besøgene blev sjældnere og sjældnere op gennem teenage-årene bl.a. fordi at jeg var det sorte får = fik langt hår, røg lidt grine-tobak, havde ruskindscowboyjakke med frynser, havde Afghaner-pels, havde en af de dersens hvide finske Vinterkrigsfrakker som var foret med lammeskind og blev lukket med bændler på bryst og mave, spillede el-guitar o.s.v., o.s.v. mens min bror tilgengæld var "den udvalgte prins" da han jo efter folkeskolen blev Konstabel-elev i forsvaret, kom på Sergent-skole og siden hen på Officersskolen på Frederiksberg Slot.....og han blev jo så også pensioneret fra Forsvaret som Major for knap 2 år siden. Så ja - vi var væsensforskellige. Han var altid efter mig; jeg kunne ikke gøre noget godt nok og sådan og så jo forfærdelig ud og havde underlige politiske meninger o.s.v., o.s.v. Det eneste formildende var min kæreste som var UG-student; det er hende som jeg stadig er gift med. Omkring 20 års alderen gad jeg ikke mere og lod være med at komme hos ham mere.

Han var blevet gift igen med en sød, men bund-naiv kvinde ved navn Gerda. Hun var skide-sød og helt OK. Hende kunne jeg godt lide.

Så en aften i 1980 ringer det på døren derhjemme - jeg er ikke hjemme den aften - og Lillemor åbnede og opdagede at det var Gerda.....og en fætter til mig "dernedefra". Stor var overraskelsen. Jo fætteren havde jo hørt meget om mig og min bror og nu da han var på besøg hos min far så ville han da gerne hilse på os og derfor og med en meget, meget beklemt Gerda var de cyklet over til os. Hvad Gerda eller fætteren ikke vidste var, at Lillemor og jeg var blevet gift et par år forinden og året efter havde fået vores søn, som nu lå som 1½-årig og sov. Hun blev totalt overrasket og helt ude af den, for nu ville fætteren jo hjemme igen fortælle at det var en flink fætter og kone han havde mødt og et sød søn de havde......og det vidste min far ikke en skid om bl.a. fordi min storebror, som havde bibeholdt kontakten med ham, aldrig havde fortalt ham om det, for han ville ikke indblandes i "vores kamp".

Jeg kom hjem da de var gået og fik historien at vide af Lillemor. OK - vi snakkede lidt om det og blev enige om at jeg, af hensyn til Gerda som jo skulle leve med ham, hellere måtte tage derover næste aften og hilse på fætteren og min far. Det var en mærkelig aften. Jeg havde taget et par billeder med af vor søn og den gamle stortudede og kyssede billedet og flæbede som jeg aldrig har set ham før....eller siden. Min fætter har nok undret sig over hvad der foregik.

Nåh - jeg holdt gode miner og prøvede at holde mig i skindet de næste 2-3 år men igen blev det det samme forhold som før og igen valgte jeg at cutte forbindelsen for jeg orkede ikke at høre på det.

(Min storebror, som jo havde holdt kontakten med ham, opdagede engang ovre hos ham, da han skulle hjælpe ham med noget, nogen papirer fra krigens tid. Bl.a. så han en tysk "Sold-buch"...altså en tysk soldaterbog med stempler om hans forskellige tjenesteder, hans udmærkelser bl.a. for at være blevet såret under kamp og bl.a. at han var blev sænket 2 gange. Der var et billede i forrest med vor far i tysk "Kriegs-marine" matros-uniform. Hmmm - det stemte jo ikke med det han havde fortalt om tvangsarbejde o.s.v., for tvangsarbejdere fik ikke rigtige og officielle tyske soldaterbøger. Han havde altså været tysk (Marine-) soldat under krigen og havde holdt det hemmeligt. På en eller anden måde fandt min bror også ud af, at 2 af vor fars brødre også havde været i tysk tjeneste under krigen, men var blevet dræbt der. Nåh - hvad fanden, der var jo en masse, der havde været tyske soldater under krigen og da han jo var "volks-deutsche" havde han selvfølgelig været soldat. Det var man jo bare dengang. Min bror forholdt ham det, men han ville ikke snakke om det. Og personligt synes jeg også at det er pisse-ligegyldigt. Det var andre tider dengang.)

Og så gik der igen nogen år, for så til et eller andet familiehalløj hos min bror mødtes vi så igen og af hensyn til freden lod jeg som ingenting og forholdt mig neutral. Vor søn var jo blevet en 3-4 år og af hensyn til ham og at det trods alt var  hans farfar, kom vi der så de næste 5-6 år. Så døde Gerda og min Far drak igen hjernen ud. Jeg måtte ordne begravelse og alt muligt og skifteret o.s.v. for ham. Han var fuld det meste af tiden. En dag havde jeg fået nok derovre og sagde til ham at jeg ville hælde al hans sprit ud......og det gjorde jeg så. Så kom vi bogstaveligt talt op at slås og faneme om ikke jeg måtte slå manden i gulvet for at komme væk derfra.

Siden har jeg ikke set ham og det er vel altså 20-21 år siden. Jeg orkede ham simpelthen ikke. Han var mig bare så uendelig ligegyldig. Og jeg har haft det godt med det. Selvfølgelig har det ærgret mig ikke at have en far (eller en mor, for min mor døde da jeg var 16 år i starten af 1972). Jeg har ikke savnet ham, men har godt ville have haft noget (mere) familie, men sådan var det altså.

Og nu er han altså død, 92 år gammel. Og nej. - jeg skal heller ikke til hans begravelse. Sådan er det bare.

Hvordan ændrer man kommentar-adgang ?

Jeg er ellers et åbent menneske og vil i princippet give alle adgang til at kommentere min blog, men jeg gider fucking ikke have de der spam-maskiner til at overdænge den med ligegyldige / reklamekommentarer på engelsk.

Jeg ved, at der er nogen blog der i deres kommentar-felt har en afkrydning med at

a . "man ikke er en maskine"

b. bekræftelseskode som skal gentages af nogen volapyk-ord....

c. andet....

Kan nogen af jer give mig en god opskrift eller er det bare blogger der ikke kan lave en sådan sortering ?

Egentlig meget flot.....

Var lige et smut inde i København i går. På vej forbi Kastellet opdagede jeg denne Fiskehejre stå på nogen grene bare en små 5-6 meter fra mig.

Den bevægede sig ikke selvom jeg stod der og kiggede på den. Og dog havde jeg på fornemmelsen at den fulgte mig med øjnene da jeg gik et par skridt frem og tilbage for at finde bedste vinkel at fotografere den i.

Den er jo uhyre almindelig, sådan en Fiskehejre og alligevel, når man sådan står og betragter den, så opdager man, at den faktiskt er ret flot i farverne og med de løse fjer.......

En Stockholms smut-tur.....

Som nævnt i forrige indlæg smuttede Lillemor og jeg en lille tur til Stockholm for dels at se 2 kampe ved ishockey VM og dels for at gense "Waldemarsudde". Sidstnævnte var den svenske maler-prins Eugen's bolig. Den ville vi gerne gen-se og der var endvidere en udstilling med svenskernes svar på Johannes Larsen, nemlig Bruno Liljefors.
Vi tog afsted direkte fra arbejdet i Fredag d. 3. Maj og vi havde en enkelt overnatning i Jönköping der ligger ved bunden af den lange sø Vättern. I det forrige, som var lidt i gåder, er vist en tændstikæske; den symboliserer byen Jönköping, idet denne by er/var byen for tændstiksfabrikation i Sverige. I gamle dage, når man nærmede sig byen på motorvejen både syd og nordfra, så stod der 3 kæmpetændstikker som vartegn for byen. Idag er der kun en tændstiksflamme.

For nogen år siden da vi var på vej nordpå et sted - jeg kan ikke huske om det var en tur til Hornborga, Stockholm, Dalarna eller Nordkap - der så vi på en mark lige knap 10 km. før Jönköping en enkelt Trane gå. Det gentog sig senere. Og sørme om der nu dennegang var hele 2 Traner gående på den mark. Lidt spøjst og herligt.

Næste morgen var det afsted mod Stockholm og der kører man langs Vättern de første knap 60 km. Bemærk at GPS'en i forruden viser "samme udsigt" som ud af bilens forrude.....og det er jo godt, vi er altså på rette vej :-)

Efter et par hundrede kilometer passerer man byen Linköping, som var der hvor SAAB fabrikkerne lå og hvor SAAB-bilen lavedes. Den produktion er ophørt, da SAAB-fabrikkerne gik konkurs for et par år siden. Dog laver SAAB's fly-afdeling stadig flyvemaskiner og langs med motorvejen er der på store beton-piller opstillet en stribe af deres fly:

Herover ses en "Viggen" nederst og en "Draken" øverst. Det danske flyve-våben har haft begge fly-typer.

Herover ses et træningsfly og det buttede jagerfly fra sen-1950'erne/start-1960'erne kaldet for "Tunnan" (Tønden).

Og herover ses en repræsentant for det civile fly-program. Alle billeder er taget ud af bilens forrude mens vi kørte.

Vi nåede til Stockholm og på trods af GPS'en måtte vi lige lave en mindre rundtur, da vi missede et par afkørsler ved og i nogen tunneller, men vi nåede frem til Hotel Park Inn Raddisson i Hammarby. Fra vores værelse kunne vi se hen til is-stadion Globen (se evt. forrige indlæg hvor der er et fly-foto af denne kæmpemæssige runde hal).

Vi holdt lige pause lidt og fik lidt sen frokost, så gik vi til Globen Arena. Det er sgu' et imponerende bygningsværk. Vi har været derinde på en rundvisning året efter den åbnede for en små 20 år siden.

Der var et "værre leben" da vi kom. En kamp var slut lidt før så der var masser af tilskuere fra den kamp og nu også en masse tilskuere til næste kamp, nemlig Canada-Danmark kampen. Der er boder og hurlumhej af alskens slags, så ja - et leben uden lige.

På billedet ovenfor ses indgangskøen til Globen til højre. Der kan være ca. 16.000 tilskuere derinde. Det utrolige er, at der til venstre på billedet ses en hvid/lys bygning; det er ishockey-hallen "Johannes-Hov Isstadion" der kan indeholde ca. 14.000 tilskuere. Utroligt med 2 så store Is-stadions lige ved siden af hinanden. Det siger noget om ishockey-interessen i Sverige/Stockholm. Derudover ligger der et par mindre haller rundt om i Stockholm med plads til bare en 5-6.000 tilskuere...............

Vi kom trods alt hurtigt ind og fandt vores pladser. Ovenstående foto giver et billede af hallens storhed indenfor og også den kæmpemæssige firkantede Score-tavle der hænger derinde. Der er fjernsynsskærme på alle 4 sider hvor der vises reklamer i pauser og ellers under kampene selve kampene også sammen med slow-motion og gentagelser af situationer = mål. På billedet er spillerne ved at varme op før kampen og den opvarmning skal slutte 20 min. før kampstart da der skal laves ny is.

Her er begge hold - Danmark er de hvide - kommet ind igen og står klar til national-melodier. DET var pinligt. Arrangørerne havde faneme indforskrevet OPERA-SANGERE til at synge Nationalmelodierne. PINLIGT at høre på og det kunne man også se på dels spillerne og dels på publikum; vi "sked" nemlig hul på hende sangerinden og sang i vores tempo nationalmelodien.

Vores knægt var ikke med i kampen (og ej heller i de 2 næste) da man afventede om der kom forstærkninger fra Nordamerika (NHL). Nu er han indskrevet og skal spille idag Kristi Himmelfartsdag mod Tjekkiet. Danmark tabte iøvrigt kampen mod Canada.

Næste dag, Søndag, var der først kamp kl. 20,15 mod Norge, så her havde vi hele Søndagen til vores rådighed. Vi lavede "vores klassiske" nummer; vi købte 2 stk. 24-timers Stockholms-kort så vi kunne køre med Tunnel-bane, lokal Tog (S-tog), busser og Sporvogne i 24 timer ubegrænset.....og så går vi det meste af tiden.....Nåh, - vi tog Tunnelbane ind til T-Centralen i Stockholm og gik så derfra langs vandet ned til Nybro-plan, en plads hvor vi ville tage en Djurgårds-færge ud til Djurgården.
Herunder ses Stokholms Rådhus.

Herunder ses Rigsdagen og det brusende vand under en af broerne. Den centrale del af Stockholm er jo en masse små-øer; man kan sejle ind til den store sø Mälaren og man kan sejle ud til havet - den Botniske Bugt. Der er jo store færger der sejler til Helsinki indefra Stockholm - sådan en sejlede vi med i år 2000 på vores første tur til Nordkap.

Herunder er et kig ud til "Skepps-holmen" hvor bl.a. "Moderna Museet" ligger.

Vores færge gik nu kun en gang i timen, så det gad vi ikke vente på, så vi gik ud af "Strand-vägen" mod Djurgårds-bron. Langs hele den ene side liger der det ene store Borger-hus efter det andet. Meget, meget flotte huse fra slutningen af 1870-80'erne og hvor de rige i Stokholm boede. De ses herunder.

Over broen og ud på Djurgården hvor man passerer bl.a. "Gröna Lund"; Stokholms svar på Tivoli og "Skansen" som er en blanding af Frilandsmuseum og Zoo med kun nordiske dyr. Derudover passeres også Vasa-museet og flere andre museer. Vi kunne have taget både bus og sporvogn men vi gik; vejret var jo pragtfuldt - 15-18 grader - og der er jo meget at se på.

Endlig kom vi ud til "Waldemarsudde". Det er Prins Eugen's (1865-1947) bolig der er indrettet som dels hans eget offentlige hjem og dels museum i tilbygning. Prins Eugen var søn nr. 4 til den daværende Kronprins. Og hvad gør man med sådan en søn. Døtre kan man jo gifte bort til andre kongelige personer rundt omkring i Europa, men sønner ??? Jo - nr. 1 bliver jo Kronprins og senere Konge på et tidspunkt. De andre ??? Jo - de får en officers-uddannelse for hvad skal man ellers stille op med dem ? Prins Eugen fik også militær træning og udnævnt til officer men viste interesse for kunst og under studier på Uppsala Universitet begyndte han at studere kunst og bl.a. maling og fik så en uddannelse som kunstmaler. Og det blev så hans metier. Han fik kammerater i hele den svenske kunstverden; Carl Larsson, Anders Zorn, Bruno Liljefors, Rudolf Bergh, Ernst Josephson o.s.v., o.s.v. På et tidspunkt får han lov til at bygge denne her bolig liggende på en en odde ude på Djurgården og den får navnet "Waldemarsudde" og her lever han så alene indtil sin død i 1947. Han var ugift som sagt, men onde tunger påstår at han var homo-seksuel, men det er aldrig bevist.

På billedet herunder ses hans hus til venstre i billedet; det er stort, rigtig stort for en enkelt person (han havde hele livet den samme oppasser og sekretær boende hos sig + et par tjenestefolk eller 5). Lige til højre for midten af billedet er 2 højhuse og lige til høre for dem kan man ane Globen i det fjerne.

Vi var der lidt før åbningstid og fik tiden til at gå med at gå rundt i parken og se på statuer og ellers slappe af i det gode vejr. Herunder ses en bronze-skulptur af en ung nøgen pige. Den hedder "Groddan" (Frøen) og det er fordi, der mellem hende knæ er en lille frø....man skal se godt efter også i virkeligheden. Jeg fik ikke fat i kunstnerens navn.

Herunder ses Lillemor "slikke sol" i parken med den gode udsigt mens vi venter på at komme ind.

Vi var vel en små 50 personer der kom ind da det åbnede kl. 11,00 Vi gik straks til udstillingsbygningen og så Bruno Liljefors-udstillingen. Bevares - han er teknisk god og kan sit kram og alt det der, men jeg synes at han stil er "lidt forvirrende" med alle de detaljer der er på maleriene. Jeg synes tit jeg har svært ved at fange billedets fokus på grund af dette. Dog er der herunder et billede af et par Dompap'er - det synes jeg til gengæld er suverænt.

....og også dette maleri af en Sne-hare er suverænt; hvidt i hvidt om jeg så må sige......

Og sørme om vi ikke mødte hende pige-skulpturen igen og dennegang i Marmor:

Jeg synes næsten af den udendørs bronze-skultur er bedre....måske p.g.a. tidens tand...men bedøm selv. De var ens i størrelse.

Disse ovenfor viste Edderfugle er også ret gode i denne morgen-belysning....eller var det aften ??

Bagefter fandt vi med hjælp af Lillemors usvigelige sikre næse og sans for dette museets Cafe - indrettet i det gamle hus' køkken - og fik kaffe og kage. Bagefter fik vi set hans privatbolig, der er i 3 etager; hele stue-etagen er som da han levede. 1. salen er ren udstilling i nøgne rum og der vistes malerier af forskellige kunstnere om moden på prinsens tid....altså portrætter og lignende.....3. Etage var lukket for offentligheden nu. Vi har været der før og deroppe er hans kontorer, hans atelier'er og hans sove-gemakker. Ærgerligt for atelier'er er altid besøg værd.

En væg i en af stuerne. Bemærk billedet til venstre; "Molnet" (Skyen) som er et af hans kendeste malerier.

Jeg synes ikke det er noget specielt - i forhold til meget af det andet han har lavet - men det er nok bare mig.

En anden stue med det berømte billede "Strömkarlen", en sagnfigur der spiller violin og lokker......

Herunder hans havestue. Der var i alle rum/stuer et fantastisk lys og det skyldes måske vandets reflekteren udefra.

Herre-værelset...eller biblioteket med alt hvad der til hører ses nedenfor.

På et tidspunkt skulle jeg lige tisse og fandt et toilet for offentligheden. Og hold da kæft for et lokum-brædt der var; flot lakeret og skinnende og stort som ind i helvede.....og så var der træk-og-slip derinde :-)

Bagefter fortsatte vi 1,5 kilometer længere ud af Djurgården til "Thielska Galleriet" hvor vi så en Edvard Munch-udstilling.

Udstillingen var OK men heller ikke mere. Vi har jo næsten lige været på AROS i Århus og se Munch-udstillingen der. Her var meget grafik og få, men gode, malerier. Vi tog bussen tilbage til Centralen og derfra hjem med Tunnelbanen.

Om aftenen tog vi sporvogn ud til Globen og så kampen mellem Danmark og Norge som Danmark desvære - og uretfærdigt - tabte. Herunder ses et foto af Globen set fra Tunnelbanestationen. Den strålede i et meget flot lys der på nattehimlen.

 

 

Alt i alt en dejlig tur. Som et kuriosum kan nævnes, at jeg hjemmefra havde en liste med på 6 bøger (9,4 kg og ca. 1.600 sv.kr.) som jeg havde udset mig til inkøb på Waldemarsudde. Nu er det jo godt at se tingene i virkeligheden og det endte med kun indkøb af en af de planlagte bøger til kr.250....og så faldt der lige en enkelt bog om Bruno Liljefors af Allan Ellenius med i købet.....en bog som jeg har "jagtet" i mange år, men som var her.

 

 

Vi havde jo ikke kørt i Stockholm så turen tur-retur var på 1.230 km. Om Mandagen da vi kørte hjem, startede vi kl. 08,00 og var hjemme i Herlev ca. 15,15 inkl. 2 mindre pauser og sejlturen Helsingborg-Helsingør. Altså 615 km på 7 1/4 time inkl. pauser.