De er på vej....Tranerne altså...langsomt men sikkert.

Sidste år på denne dag, var jeg og Lillemor ved Hornborga-søen og se Traner. Vi "overværede" Trane-rekorden på hele 26.500 Traner.

Ved at se trykke her på Tranestatistikken deroppefra, kan man se, at der i dag "kun" er 1320 Traner mod de 26.500 på samme dag sidste år. Tryk på hele det her og I kan se statistikken.


Ved at trykke på den her linie, kan man læse om min tur derop sidste år i 2012.

Ved at trykke her, kan I følge kunstneren og fuglemanden Carl Christian Tofte's side med observationer fra hans hjem i Pulken i Blekinge...og samtidigt nyde hans pragtfulde malerier m.m.

Jo - de er altså på vej. Men om det bliver på samme måde som de senere år, er uvist. Det er jo et meget atypiskt forår, som kan være skyld i mange mærkelige trækmønstre for de forskellige fugle-arter.

En Bombe-trussel.............suk.

Jeg spiser tidligt frokost på arbejdet. Det har jeg altid gjort. Vi er en meget lille håndfuld der spiser i kantinen kl. 11,00 hvor den åbner.

Mit frokost-sjak består af 3 inkl. mig selv. De 2 andre har jeg kendt i over 30 år efterhånden, så vi er ganske sammentømret og nærmest opvokset sammen....har fuldt hinanden i tykt og tyndt gennem alle årene, delt glæder og sorger, fuldt børnenes opvækst o.s.v.

Idag til frokost havde vi dårligt nok sat os til bordet, da en Rådhusbetjent dukkede op og meget klart og tydeligt bekendtgjorde: " DER ER INDTELEFONERET EN BOMBE-TRUSSEL. ALLE SKAL FORLADE RÅDHUSET NU - JEG GENTAGER NU......SAMLING PÅ GRÆSPLÆNEN VED P-PLADSEN."

Okay ! - det var bare at lade maden stå og forsvinde. Jeg smuttede lige ind på min afdeling efter min Vinter-jakke og gik ned til de andre. Derfra blev vi yderligere kommanderet væk af de tilkomne Politi-folk. Forvaltningsdirektørerne var til stede og blev enige om at vi skulle gå til den ombyggede By-skole (skolen er nedlagt og ombygget til pensionist-boliger), hvor Gymnastik-salen bruges som foredrags-sal...og pensionist-gymnastik.

Kort efter dukkede Borgmesteren op - han kom fra et møde i Roskilde - og forklarede kort, at Politiets Indsatsleder ville komme om få minutter og briefe os. Han - Borgmesteren - ses herunder stående med hænderne i lommen.

 Det korte af det lange var, at der var tilkaldt 5 Bombe-hunde og at de ville gennemgå Rådhuset. Det er på ca. 7.000 kvadrat-meter så det ville tage nogen timer. Vi måtte IKKE gå hjem, fordi de - Politiet altså - skulle bruge OS hvis hundene reagerede på noget på vores kontorer eller i vores tasker.

Suk......bare sidde der og trille tommelfingre....Suk. Nej - vi måtte godt gå i byen og købe mad, vi skulle bare selv holde justits med hvem der gik og hvem der var tilbage..

Jeg gik udenfor med mange af de andre. Vejret var jo godt. Vi kunne se Bombe-folkene klæde sig på i de der specielle "rustninger" og hjelme og gå ind på Rådhuset. Hundene kunne kun koncentrere sig ca. 20-25 minutter af gange, så skulle de have en pause på 10 minutter. Suk....

Nåh - der var også dukket 2 Brandsprøjter op og 2 Ambulancer.....alt sammen "in worst case".

Klokken var næsten 16,00 da Politiet oplyste at der INGEN bombe var, og at vi måtte gå ind på Rådhuset og hente vores ting - de formodede ikke vi ville til at arbejde nu ;-)

Hold da op - sikke en dag. Drønhamrende kedelig, men forholdsreglerne var OK. Der var mange borgere der kom for at komme på Rådhuset, men alle blev afvist af Politiet ved afspærringerne.

Nu sidder der en eller anden "Spøgefugl" et sted og godter sig over det apparat han har sat i gang. Det Fandens ved det er, at han kan gøre det igen imorge eller i overmorgen o.s.v.

What a day. Suk.

Min Oldefars økse........

Her i dette absolut dejlige forårsvejr på Påskens sidste dag (er der forresten ikke noget med, at 2.Påskedag er Kirke-årets helligste/vigtigste eller næsthelligste/næstvigtigste dag ? ) gik Lillemor og jeg en tur ned i "vores gamle mose", Sømosen.

Vi gik fra vores hus ad Klausdalbrovej og undervejs passerede vi dette skilt ind til en "Kotelet-grund", hvor vi kunne se nogen rejste beton-/gasbeton-vægge med nye rejste spær på:

Det gav jo noget stof til eftertanke, det skilt. Hmmmmm......hvordan kan man genopføre Herlev's ældste hus ? Jeg mener, - når det der inde, det nye man kunne se, var færdigt, så var det IKKE et gammelt hus - tværtimod måske det nyeste i Herlev ?

Iøvrigt "Googlede" jeg efter Herlevs ældste hus og kunne intet finde. Joh - jeg fandt det om da det brændte ned d. 12. Juli sidste år. Adskillige artikler, som nok er fra samme Nyhedstelegram, omtaler branden og alle siger "Herlevs ældste hus"........

På kommunens hjemmeside om Lokalarkivet/Herlev Hjortespring historiske forening var et andet hus udnævnt til at være Herlevs ældste hus (og den side er lavet længe indenden branden i 2012).

Jeg blev altså ikke klogere, men sjov oplevelse rigere.....

Og det bringer mig til følgende oplysning:

Jeg har min Oldefars økse. Min Bedstefar satte nyt skaft på og min far satte nyt øksehoved på.

....og den lader vi så bare stå :-)

Popart på Louisiana....igen et blandet besøg...

Min kunstinteresse er jo egentlig ganske bred når det kommer til stykket. Jeg har jo helt klart mine favoritter, hvilket jo fremgår af mine boglister ude til højre.

En af favoritterne er, hvor utroligt det måske kan lyde, POP ART.....altså den stil der vel egentlig startede i USA i 1950'erne og som folk som Andy Warhol, Jim Dine, Roy Lichtenstein, Robert Rauschenburg er en stor del af. Jeg har også tidligere skrevet, at nogen gange er det ikke selve kunstværket jeg falder for, men ideen til at lave. Altså forundringen over hvordan kunstneren finder på at lave lige det der, hvad det der nu er.

I denne tid, i perioden 22. februar til 9 juni viser Louisiana en udstilling der hedder Pop Art Design.

...og selvom Louisiana har mange af tingene selv, så ville jeg gerne se den og derfor besluttede Lillemor og jeg at køre derop i egen bil og se den. Vi ankom vel knap 20 minutter efter åbningstid kl. 11,00........og fandt kun cirklende biler ved Louisiana's P-plads. Der var mere end fuldt optaget der. F..., det havde jeg helt glemt det kaos der med parkering. Så vi kørte tilbage og hen til Humlebæk Station knap 1 km væk og parkerede og gik tilbage igen. Da vi passerede mange af de parkerede biler, lagde vi mærke til at mange - 30-50 % ? - af bilerne var med svenske nummerplader. Nåh ja - det er rigtigt; svenskerne betragter jo nærmest Louisiana som deres kunstmuseum. Jeg mener at kunne huske, at jeg engang læste, at vistnok mere end 50 % af Louisiana-klubbens medlemmer kom fra "hinsidan", så derfor måske ikke så underligt.

Og igen ja - der var rigtig, rigtig mange gæster. Næsten for mange efter min smag. Jeg føler, at der ligesom ikke er rigtig plads til "at se tingene" når man nærmest står skulder ved skulder og betragter tingene og nærmest bevæger sig i gåsegang i en lang række. Jeg havde helt glemt hvor kaotiskt der kan være på Louisiana. Der er virkelig ting der kan undre mig ved museumsbesøg, såsom f.eks. at nogen mennesker kan finde på at stå pisse-ubelejligt foran et-eller-flere værker og bare snakke om alt muligt andet, så vi andre ikke kan komme til at se og læse. Jeg bemærkede faktiskt ret mange af sådanne små-grupper og desværre, må jeg sige, så var det næsten hver gang en 2-3 svenske kvinder (ikke de samme, men forskellige små-grupper) der bare fyldte op og var i vejen. En anden ting der også kan undre mig er, at nogen unge forældre-par insisterer på at medbringe deres børn på udstillinger og at børnene nogen gange - det er de tilfælde jeg undrer mig over - kan være totalt "umulige": råber, skriger, græder, piller ved tingene, løber rundt o.s.v. og de "stakkels" forældre jager rundt efter dem, tysser på dem o.s.v., o.s.v. Nogen gange må man altså godt stikke fingeren i jorden og tænke sig om, om det er godt at tage børn med sådanne steder. Man kan altså ikke forlange at børn i 3-4-5-6-7-8 års alderen skal opføre sig eksemplarisk og stille; for fanden - det er jo børn og de vil lege og larme og der er krudt i røven på dem. Jeg kan virkelig glo/stirre undrende på den Mor eller Far der - når barnet ligger på gulvet og vræler/"skaber sig" og råber/tuder at de ikke vil være der - siger og truer barnet med "...at hvis du ikke stopper nu/opfører dig ordentligt, så går vi hjem lige med det samme" !!!!!!! Hvad fanden tror moderen/faderen at det lige er, barnet vil ? HJEM, VÆK for pokker......Nåh, - der var sådanne små-episoder o.s.v. men jeg overlevede trods alt (igen).

Vi betalte kr. 110 pr snude - de ved sørme godt hvad de vil have for det, uden at jeg skal komme ind på omkostningerne ved at have sådan en udstilling, i de omgivelser og de mange ansatte.....

Vi, d.v.s. jeg, købte også Louisiana Revy, som er lavet som katalog til udstillingen. Pris kr. 148.

Vi kom igennem udstillingen og jeg synes den var kanon. Jeg KAN altså godt lide den slags. Meget af det kendte jeg i forvejen og havde set før - gensynsglæden er altid stor - og lidt var nyt. Der var intet dårligt, synes jeg. Og igen kunne jeg nogen gange undre mig over hvordan de kunstnere er kommet på den ide at lave de ting, de har lavet.

Nedenfor et par billeder jeg nåede at tage inden jeg fik at vide - pænt og diskret - at fotografering ikke var tilladt. Jeg blev måske opdaget fordi jeg brugte et ganske vist lille kamera (uden brug af blitz). Der var masser der fotograferede med deres mobil-kameraer :-) . Jeg vil lade de nedenstående ting "stå for sig selv" dog bare med bemærkningen: Hvordan er det lige de er kommet på den ide ?

En stol.........................................................

 En sofa.......................................................

 En nøgen kvinde siddende på en Bøf-sandwich....

"Guggenheim Gold" som relief...........................

 Coca Cola............................................................
 

Esso skilt....................................................................


...og jo, - Lillemor "overtalte" mig til at gå i cafeteria'et og få kaffe og kringle til at slutte af med. Det var ikke mindre kaotiskt.

Men alt i alt en god udstilling synes jeg; Lillemor var knap så begejstret, det er ikke lige hendes kop the.

Aha.....interessant......og ?

Som det jo nok er de fleste bekendt, så har jeg (også) en ret stor interesse i den Amerikanske Borgerkrig. Når man læser om denne, som det vel gør med de fleste interesser folk har, så fører oplysninger eller fakta til yderligere spørgsmål óg søgen efter oplysninger.

Nu først lidt baggrundsoplysning, for det interessante kommer først til sidst i indlægget:

En af nordstatshærens bedre kavaleri-officerer var George Armstrong Custer. Ikke en brilliant taktiker men en hård, pågående, stædig officer; en af den slags der, når han fik en ordre/opgave, altid udførte den med vedholdende stædighed og direkte på modstanderen.

Custer var også lidt af en Charlatan, en egocentriker af de større, en "showman". Han satte sit eget ry højt og ofte forrest på bekostning af andre. Han søgte "fame and fortune".  Noget af det ego-centriske kunne bl.a. ses i hans påklædning. Vist var der et beklædningsreglement for hæren, men han "fortolkede" det på egen måde. Han var efter datidens målestok en flot mand; slank, høj, markeret ansigt og med blond krøllet hår som oftest var lidt halvlangt......og han vidste det. Derudover tilsatte han sin uniformering visse egenopfundne ting, f.eks. ses ovenfor hans store skjorte-kraver, formentlig rød, stikkende udover den blå uniformskrave. Ofte bar han også en gul jakke som regel lavet af skind.

Efter Borgerkrigen havde han svært ved at finde sig tilrette i fredstid-hæren. For at gøre en lang historie kort, så endte han, bl.a. efter mange skærmydsler med overordnede og hærledelsen iøvrigt (han var endda sendt på tvungen, ulønnet orlov i det meste af et års tid på et tidspunkt), med at være næstkommanderende for det 7. Kavaleri, der i 1876 blev sendt ud, som en del af en større styrke, for at bekæmpe nogen fjendtligtindstillede indianer-stammer, der ikke ville bo og blive i de påtvungne reservater. Dette felttog endte, for Custer's og en hel del af hans mænd, d. 25. Juni 1876, hvor de blev massakreret af de samlede indianerstammer ved Little Big Horn.

Der er mange idealiserede malerier om "Custer's last stand" som det kaldes for. Det foregik i et åbent bakket landskab. Herunder ses et foto fra 1894, altså 18 år efter slaget. Den lille knold i midten af billedet skulle være der Custer og de sidste af hans mænd faldt.

Nedenfor ses som det ser ud i dag. Indianernes lejr lå i floddalen der ses som et grønt bælte i billedets øverste højre side. Gravstenene der er sat, er for de soldater, der et par dage efter blev fundet og begravet på stedet. Gravstenene er rejst ca. 70-80 år efter.

 

 

Og nu kommer det interessante....synes jeg:

 

Krig er selvfølgelig en sørgelig ting og der bliver dræbt soldater, idette tilfælde også indianere, på begge sider.

Custer drog ud med 597 mand fra det 7. Kavaleri. Til dagens angreb delte han styrken op i 4 grupper: Den største, 5 kompagnier, C-E-F-I og L, ledte han selv. Den anden bestod af 3 kompagnier, A-G og M, som blev ført af Major Reno. Den 3. gruppe bestod ligeledes af 3 kompagnier, H-D og K under Kaptajn Benteen. Det sidste kompagni, B, blev sat til at vogte 7.Kavaleri's Træn (vogne trukket af Muldyr sam pakæsler).

 

7. Kavaleri's samlede tabstal var på hele 52 %, heraf 258 dræbte og 52 sårede. Kompagni B havde ingen dræbte eller sårede. Alle i Custer's 5 kompagnier blev dræbt herunder ham selv og 2 af hans brødre. Reno's og Benteen's 2 grupper (og Træn'et) overlevede slaget dog med dræbte og sårede og blev reddet 2 dage efter af tilkommende andre Kavaleri-enheder under General Terry.

AF DE 258 DRÆBTE, VAR DE 4 DANSKE INDVANDRERE !!!!

 

Der deltog ialt 7 danske indvandrere i slaget. 2 fra Major Reno's gruppe, 2 fra Kaptajn Benteen's gruppe og 4 i Custers gruppe:

 

Frederik Holmsted, menig, Kmp. A, (Reno's), født 1849 i København og kontormand af uddannelse. Hvervet 6/11 1872. Overlevede slaget og døde i 27/3 1880 I Fort Lincoln efter at være såret under andre indianer-kampe.

 

Chr. C.Boisen, menig,  Kmp. K (Benteen's) født 26/5 1840, støvlemager i det civile liv, hvervet 25/3 1873. Overlevede slaget. Død i Fort Smith i 1923.

 

Jan Møller, menig, Kmp. H (Benteen's), født d. 13/9 1849 i Ørslev. Arbejdsmand i det civile. Hvervet 15/1 1872. Såret på Bakken og overlevede slaget. Død 23/2 1928 i Deadwood.

 

Georg Lorentz, menig, Kmp. M (Reno's), født i 1851 i Holsten (den daværende Helstat og derfor betragtet som dansk) maler af profession, hvervet 13/11 1872, Dræbt i Dalen, Little Big Horn, 25/6 1876.

 

Chr. Madsen, menig, Kmp. F (Custer's), født Februar 1848 i Kerteminde, farver af profession, hvervet 24/8 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.

 

William Teeman, Korporal, Kmp. F (Custer's), født 1846 i Danmark, arbejdsmand af profession, hvervet 27/8 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.

 

Bent Simonsen, menig, Kmp.L (Custer's), født 1846 i Danmark, smed af profession, hvervet 19/7 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.

 

......og sådan noget faldt jeg så over, fordi jeg undersøgte/fulgte en officer, som havde tjent  under Custer i  Borgerkrigen, og fordi denne ca. 10 år senere igen kom til at tjene under ham .....og hans navn fandt jeg på 7. Kavaleri's mandskabsliste, hvor tilfældigvis navnet Christian Madsen også figurede og sprang i øjnene da jeg kiggede ned over mandskabslisten. 

At der var danskere (indvandrere) der deltog i "Custer's last stand" kan virke overraskende, men hvorfor egentlig ? Der var mange af udenlandsk herkomst i det 7. Kavaleri. Knap 7 måneder før Little Big Horn, altså i efteråret 1875, blev 7. Kavaleri forstærket/nyformeret og alene her var ca. 20 % af rekrutterne af udenlandsk herkomst. De fleste fra Irland, England og Tyskland. Påfaldende er det dog, at af de danske soldater, så var de 6 hvervet i 1872 og en enkelt i 1873.

.......og sådan noget som alt dette ovenstående, det kommer sig af, at jeg her forleden aften så en udsendelse på DR K om netop Custer's sidste kamp. Udsendelsen som sådan var generelt OK, men der var også en del fejl især med hensyn til Custer's gøren og laden under den Amerikanske Borgerkrig, og dette fik mig til at tænke på, at jeg et sted i mine gemmer havde nogle notater, som jeg har gjort engang hvor jeg faldt over det her med de danske deltagere.

 

Min storebror, som også har mange "mærkelige" interesser, sagde engang til mig: "Lillebror, - vi 2 har en masse unødvendig viden om mange ting"..........og det kan man jo så give ham ret i.