tirsdag den 20. november 2012

Irritation....

Ude til højre har jeg her på bloggen en boks med de 5 seneste kommentarer til bloggens indlæg. Den er ude af drift, da der iflg. Blogger er en fejl i den gadget. Da det er en for Blogger udenforstående leverandør af den gadget, er det desværre udenfor deres rækkevidde at fixe/ordne fejlen. Derfor må jeg og I p.t. undvære den kommentarboks.

....og det er irriterende.

søndag den 18. november 2012

"Køb Dansk" er nu uaktuelt. Kapitalismen "længe leve......:-( "

Jeg vidste det godt i forvejen og har da også tænkt over det, det ærgerlige i at det sker. Men idag faldt jeg i den levende avis "POLITIKEN" over en artikel der skærer det ud i pap.



Det er nu sådan, at hæderkronede danske design klassikere nu produceres i udlandet: Den Kongelige Porcelænfabrik eller Royal Copenhagen som den nu hedder får deres "Var-tegn" ...det mussel-malede stel produceret i Thailand, den gode møbel-klassiker fabrik Frits Hansen får sine produkter, Svanen, ægget o.s.v. produceret i Polen, Kähler Keramik laves i Portugal, Georg Jensens sølv også i udlandet o.s.v., o.s.v.

Og hvorfor ? Joh - det ER billegere at få lavet tingene derude i Øst-Europa eller i Asien...ja op til 75 % mindre i produktionsomkostninger at få det lavet i udlandet. Men herhjemme og i udlandet hvor disse danske design klassikere sælges, ja - der sælges de stadig som danske (Danish Design).

Ja - vi taber arbejdspladserne her i Danmark og får så thailandske og kinesiske ting som Danish Design og ikke mindst TIL DE SAMME HØJE PRISER SOM HIDTIL.

Jo - længe leve kapitalen og de frie markedskræfter.

DET ER FUCKING DOBBELTMORAL DE PISSE-VIRKSOMHEDER BEDRIVER.

Det er faneme til at brække sig over vores såkaldte arbejdsgivere og højrefløjspartier herhjemme.

Man sælger ud af arbejdspladserne herhjemme for at berige sine lommer og de få ejere som ejer aktierne i de selskaber/virksomheder.

Det er ligesom med skattelovene (husk på at jeg har arbejdet i skattesystemet i 33 år) med hensyn til investeringsfradrag og afskrivninger og sam-beskatning mellem danske og udenlandske selskaber. Ren spekulation i skattebetaling og investering i maskiner der reducerer arbejdsstyrken betragteligt.

Så mine Damer og Herrer: JEG har købt mine sidste såkaldte nye danske klassikere. Fremover bliver det - hvis jeg køber mere - på auktioner........eller også bliver det rene kinesiske kopi-varer der efterhånden er ligeså gode og gedigne som originalerne men til den halve pris eller billigere.







fredag den 16. november 2012

Lidt Update.......Fiil sø, Edvard Munch på Aros, bøger m.m.

Ja - jeg har ikke været så aktiv her bloggen siden d. 23. Oktober; jeg har haft helvedes travlt med dette og hint - især på arbejdet - så det har knebet med energien.

Men her er så lidt:

I dagene Lørdag d. 27/10 - 30/10 havde Lillemor og jeg en tur til det vestjyske. Vi boede i Nr. Nebel lidt sid for Nymindegab og lidt nord for Henne Kirkeby. Formålet var ren afslapning efter en for os begge 2 ret stresset periode (og den er desværre ikke blevet mindre).

En af de ting vi absolut skulle se, var hvor langt de var nået med genopretningen af Fil Sø (eller Fiil Sø)........og de var nået langt. Om Søndagen gik vi en pragtfuld tur derude. Den er jo nærmest fuldstændig fyldt med det vand der skal være. Der mangler kun den almindelige tilgroning som der kommer i løbet af et par år. På nedenstående foto-grafik kan man i øverste højre hjørne se hvad der var af Fiil Sø indtil i foråret 2012. Alt det nye, det lyseblå, er allerede tableret/vandfyldt og det er ganske imponerende.

Midt på søen kan man se en dæmning - der er gennemløb mellem "mellem-sø" og "søndre sø" - og bl.a. den gå tur tog vi og så en hulens masse Bramgæs og Grågæs og Sangsvaner og Blishøns og forskellige ænder. Bedst var dog en Mosehornugle jeg opdagede over en af de etablerede holme hvor den lå og fløj frem og tilbage. Det var herligt at se. En enkelt gennemflyvende Vandrefalk blev det også til. Det bliver spændende at følge livet ved Fiil sø de kommende år.

Ellers var vi bl.a. i Hvide Sande og ved Vest Stadil Fjord hvor der var mange ænder og gæs. Vi gik amok om Mandagen i Nr. Nebel og købte 2 par bukser til mig og en masse, rigtig masse til Lillemor.

Tirsdag tog vi Århus hvor vi ville se Edvard Munch udstillingen på Aros. Den var den anden ting vi havde bestemt os for hjemmefra at se og den skuffede ikke.

Det gode ved udstillingen er, at de kun lukker 200 personer ind ad gangen. Det kræver at man i forvejen har bestilt tid på Aros hjemmeside....og det havde vi gjort og købt og betalt for. På den måde fik man virkelig tid og plads til at se de mange værker der er udstillet. Vi har i Oslo på Munch-museet set mange af tingene før, men alligevel - gensynsglæden er der og også synet af det vi ikke har set før. Det er en virkelig anbefalelsesværdig udstilling.

Efter at have set udstillingen, købt katalog og spist frokost på Aros tog vi hjem - åndeligt og fysisk beriget og med genopladte batterier.....sådan da.

Jeg har også nået at holde 57 års fødselsdag...og også holde min svigerdatters 30 års fødselsdag; tillykke til os :-) . Sidstnævnte var aldeles herligt; hun troede at hun "bare" skulle ud og spise på yndlingsrestauranten med sin kæreste/samlever/vor søn og sine forældre (knægten er jo proff. ishockeyspiller, så stort set alle dage og aftener jo i denne tid optaget med ishockey)...og Lillemor og jeg "kunne desværre ikke den dag på grund af arbejdsarrangementer", så det var altså bare de 4. Og de skulle lige hente knægten i skøjtehallen efter sen træning og hun blev lige "lokket" ind for at får en kop kaffe mens han badede/skiftede tøj og..........TADA.......der stod vi så 47 indbudte mennesker i klubrummet som vi havde lejet i dagens anledning til Surprise-party for hende ....og faneme hvor hun så sjov ud da hun åbnede døren ind til klubrummet hvor vi stod helt tyste og så ellers brød ud i fødselsdagssang og hurra-råb. Hun blev sgu' meget glad og rørt over det så det blev en god aften for hende.

Og knægten ? - ja, han er sgu' igen blevet udtaget til ishockey-landsholdet og spillede 3 landskampe; hans landskampe nr. 167, 168 og 169, her i forrige uge. Noget overraskende synes jeg, for han er efterhånden blevet 33 år (fylder 34 år til Marts 2013) og jeg havde et lille håb om at han nu var for gammel....OK - det er fint at han spiller der, han er stadig glad for det, men han er sgu gammmel i ishockeymæssig forstand (han var ældste mand i truppen dennegang) og han har nået det han kan med ishockeylandsholdet....bortset fra, at der ligger en Olympisk kvalifikation og venter i December og så måske en deltagelse til Vinter-Olympiaden o.s.v., o.s.v., og det er nok den der trækker...men hvad så med hans igangværende uddannelse som fysio-terapeut ?? OK - det er faderens priviligie at være bekymret for afkommets fremtid.
Under træningslejren nåede han også at blive indlagt på Hillerød Hospital, da han blev ramt af en puck på halsen/struben. De hold ham under observation for evt. hævelser der kunne medføre blokering og kvælning. Der var nogen blødninger i struben omkring stemme-læberne, men ellers OK. Han var der et døgn og på udskrivningsdagen spillede han landskamp om aftenen. På en måde ret sejt.

Ellers har den stået på meget arbejde igen. På mit arbejdsområde har vi knald på p.g.a. omstrukturering af hele Pensions- og Boligstøtteområdet - det ryger jo pr. 01.03.2012 til Udbetaling Danmark i Hillerød - ligesom regeringen med flere andre partier har indgået en aftale om en ny reform om Førtidspension, Fleksjob o.s.v. som jeg kommer til at rode gevaldigt meget med fremover.
Jeg synes ikke stressen nogen rigtig ende vil tage.

Og så har vi på min afdeling også nået at være på et opholdsseminar i Fredensborg (igen) - det var modsat de tidligere års seminarer meget udbytterigt.

Lidt bøger er der også blevet købt; en del "det-I-ved-nok" (den amerikanske borgerkrig) men også lidt Købehavnerhistorie og kunst.
For eksempel er ovenstående Oluf Høst Biografi indkøbt i dag til kr. 299. Den er hel ny-udgiven og det var nærmest et tilfælde jeg faldt over den.

På næste Lørdag står den på Ballet; nemlig La Bayadére på det Kongelige Teater's gamle scene.
Den ballet så vi jo i New York her i sommers, så den glæder jeg mig til at gen-se i en måske anden opsætning. Det spøjse er, at vi på flyve-turen derover til new York "fulgtes med" - han var ombord på flyet - med Balletmester Nikolaj Hûbbe og hvor vi tænkte, at han vel bare var der over på besøg, da han jo har boet der en årrække. Men han har nok været på studiebesøg for at se den opsætning på Metropolitan som vi altså også så.

Nåh - men det var lidt opdatering. Forresten havde jeg en flok på ca. 80 Silkehaler idag her i sognet. Herligt - det er en pragtfuld vintergæst fra nord.

tirsdag den 23. oktober 2012

Til Rasmine........fra Cecilia Bartoli :-)

I dag købte jeg en ny-udgiven CD med den fantastiske sangerinde Cecilia Bartoli, MISSION.


Og det er bare en fantastisk CD, hvor Cecilia synger den forholdsvis ukendte komponist Agostino Steffani (1654-1728) . Det er tidlig Barok musik, lige som jeg kan lide det. Og sunget på italiensk.

Med sig på cd'en er også den fantastiske franske kontra-tenor Philippe Jaroussky, som Bartoli synger 4 duetter med. Det er bare så Englene synger.....nej - Bartoli og Jaroussky er bedre.

Prøv at trykke på linket ovenover og hør et lille interview med Cecilia Bartoli og små smagsprøver incl. Philippe Jaroussky.

Og så er musikken simpelthen, ....simpelthen så fantastisk også. Det er orkestret "I Barocchisti" fra Lugano i Schweiz, som spiller på Barok-tidstypiske instrumenter.

Koret der medvirker er "Coro della Radiotelevisione" også fra Schweiz.

Det er nok noget af det bedste Barok musik jeg længe har hørt. Til cd'en medfølger en hel bog om tiden og om musikken. Fantastisk. Køb den inden det er for sent.

mandag den 22. oktober 2012

Effektivt og hurtigt bog-køb

I Tirsdags - altså for næsten en uge siden - købte jeg på Amazon.co.uk 2 bøger indenfor kategorien Den amerikanske borgerkrig, nemlig


som er en biografi om nordstatsgeneralen Henry J. Hunt som under den amerikanske borgerkrig blev øverste artilleri general for Army of the Potomac


og

som er en roman, altså fiktion, om et slag i 1862 ved Shiloh i det sydvestlige Tennessee og som Nordstaterne vandt. Sjovt nok er det den første skønlitterære bog jeg har købt i mange, mange år.

Men altså - i Tirsdag købte jeg de 2 bøger og et par minutter efter får man en mail på hver bog om at Amazon har modtaget min bestilling.

Om Torsdagen fik jeg igen 2 mails fra Amazon om at nu var bøgerne afsendt og at jeg kunne forvente dem om et par dage.

Fredag får jeg en SMS fra PostDanmark, at der er en bogpakke undervejs til mig, som jeg vil modtage Mandag, idag d. 22. oktober.

Mandag modtager jeg så SMS fra PostDanmark om at jeg ikke har været hjemme, da de har forsøgt at aflevere en pakke til mig og at jeg senere vil få besked fra dem om hvornår jeg kan afhente pakken på Posthuset.

Stort set samtidigt får jeg 2 mails fra Amazon om at bøgerne nu er klar til mig via Post Danmark.

Og lidt senere idag Mandag får jeg så yderligere en SMS fra PostDanmark om at pakken ligger klar til afhentning på Posthuset.......og den henter jeg så efter arbejdstid.

Man kan sige meget om bureaukrati, men det er sandeligt oplysende og effektivt at handle hos Amazon og få leveret gennem PostDanmark; 6 mails og 3 SMS'er blev det til ved dette bogkøb.