søndag den 30. september 2012

Marie Krøyer...en film

Forresten var Lillemor og jeg i biografen i Lørdags eftermiddag; i Imperial hvor der er plads til 1101 tilskuere. Mon ikke at det er Danmarks største biograf ? Der er nu altså noget ved at sidde i sådan en stor biograf med gode sæder og benplads og se filmen på et enormt lærred.

Vi så den nye film om

Den er god, men heller ikke mere synes jeg. Det mest positive er skuespillerpræstationerne af især hovedrolle-indehaveren Birgitte Hjort Sørensen. Hvilket et fantastiskt følelsesregister det ansigt viser hele filmen igennem. Utroligt flot spillet. Også svensk/islandske Sverrir Gudnason, som spiller Hugo Alvén, Maries elsker og kommende mand, er rigtig god.

Søren Sætter-lassen, der spiller P.S.Krøyer, ja ham.....hmmm....hmmmm.......ja, - jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til hans præstation. Enten er han god eller også er han "bare for meget"....jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal synes om ham. Der var gode momenter, helt bestemt, men altså....hmm..

Der står i indledningen, at filmen er en fri fortolkning af Anastassia Arnold's bog og det må man i allerhøjeste grad sige at det er. I virkeligheden foregår en del af handlingen i Italien, men er her i filmen henlagt til Marstrand i den Bohus-länske skærgård. Ikke at det gør det ringere, men sådan er det bare.

Fotografen Dirk Brüel får virkeligt noget gjort ved Skagens lys....han får nogen flotte billeder lavet.

Tommy Kenter spiller en dum skid af en forsmået advokat, der tager røven på Marie...eller gør han ? Hun rejste jo fra sit barn, Vibeke, for at hellige sig sin nye elsker. Men god præstation.

Maries veninde Anna spillet af Lene Maria Christensen er også god en. En ligeså god eller muligt bedre kvindelig birolle gør Nanna Buhl Andresen ud af rollen som Henny Brodersen i Skagen.

Men alt i alt en udmærket film......men så heller ikke mere.

Og så så jeg her til aften et interview med Bille August i TV Lorry - vores lokale tv. Her sagde Bille August, at han var meget neutral i sin omgang med skuespillerne. Han holdt lidt afstand...eller var meget professionel hvis man skal sige det sådan. Og når man så ved, at han har været gift med 2 kvindelige skuespillere, Masja Dessau (2 børn) og Pernille August (2-3 børn), så ved jeg ikke lige rigtigt hvad jeg skal sige til den bemærkning.......vi kan jo lade den stå for slutningen.

lørdag den 29. september 2012

Lidt bøger......

 
Inspireret af et foto jeg så af Per Teilmann på Facebook af en del af hans bogsamling kom jeg til at tænke: Ja - hvorfor ikke ?.
 
Så hermed en smule i mit system, som formentlig er lidt anderledes (= kategoriseret/emne-opdelt) i forhold til Per's. Iøvrigt kan en del af dem ses/læses i mine Sider ude til højre. Jeg har kun medtaget MINE bøger (=interesser), idet alle Lillemors (og mine) skønlitterære ikke er vist. Iøvrigt har jeg bemærket, at mine lister ikke er ajourført, ligesom jeg ikke har lavet lister på mine bøger om Polar-ekspeditioner, arkitektur (huse og møbler), 1864, 2.verdenskrig, Københavns historie, ballet og opera. Det kommer nok en dag.
 
En del af mine bøger om kunst, især om Guldalderen og om Johannes Larsen, er købt antikvariske, men ellers er de allesammen nye.
 
Vi starter med Kunst, arkitektur og Kjøbenhavn's historie:
 
(...iøvrigt beklager jeg billedkvaliteten som dels skyldes kameraet men især ham der holder kameraet. De er taget uden blitz....så ved I det). 
 
 
   

 
 
 
  
 
 

 
 
  
 
  
 
  
 
 
 
  









De næste bøger er om den amerikanske borgerkrig. de er alle på amerikansk, mange af dem endda på amerikansk som det blev skrevet i perioden 1866 - 1910. Få er fundet herhjemme i antikvariater; resten er købt via Amazon eller medtaget fra rejser overthere.









Bog-kassetterne herunder indholder landkort, hefter og brochurer om den amerikanske borgerkrig.

Herunder er så - som Per's system - lidt blandet om den 2.verdenskrig og om 1864 og lidt Polar-rejser. Der er en del i udlån hos min broder, kan jeg se. ;-)

....og de 3 sidste herunder, er om fugle og whisky :-) :

 





.....og som sagt, er det vel kun halvdelen af bogsamlingen der vises her. Den manglende del er som skrevet før skønlitteratur (især mange af Lillemors krimier) .

søndag den 23. september 2012

Man tror man kender folk.....:-)

...og så overraskes man alligevel gang på gang. Herligt, ik' ?

En af mine ex-kolleger, Pernille Sørensen, er socialrådgiver. Det har hun været i vores Jobcenter indtil for et par år siden, så sagde hun jobbet op for at satse 100 procent på at være Healer - Reikihealing. Det har hun nu været i et par år på full-time basis. Før det var gav hun reiki-healing i sin fritid....og jeg ja - jeg har prøvet det. Jeg kan huske at da jeg hørte det, at hun healede, så blev jeg lidt overrasket....og dog.....og så alligevel.

Nu har hun overrasket igen.

Hun er blevet børnebogsforfatter og har i disse dage lige fået udgivet sin første bog (flere er på bedding, da det er en serie).
 
 
Og jeg har selvfølgelig straks købt et eksemplar og fået hende til at signere den til mig med flot dedikation i.
 
Man tror man kender folk, ik' ? :-)

lørdag den 22. september 2012

TV2News' Karin Cruz Forsstrøm strikes again....suk

Jeg ved ikke, hvad det er med hende, men godt er det ikke. Jeg har i et tidligere indlæg om "jordskælvet" omtalt hendes "evne" - eller rettere mangel på samme - til at interviewe folk.

Idag lørdag morgen "slog hun til igen"......suk.

Der har været brand på en skole i Espergærde. Gymnastik-hallen/sports-hallen er totalt udbrændt. Branden er - iflg. den vagthavende Politimand - opstået i en container, der har stået op ad hallen og dermed bredt sig til hallen. Den er nu udbrændt og brandfolkene slukket den resterende ild og er færdige.

Alt dette har Politi-manden lige stået og forklaret. Herefter spørger Karin Cruz Forsstrøm om man ved, hvordan branden er opstået !!!!! Politimanden tøver en brøkdel af et sekund og forklarer så ovenstående igen.

....og så kommer finalespørgsmålet - det Grande ultimative spørgsmål fra Karin Cruz Forsstrøm:

Hvad har indsatsen (jeres) så været for at få slukket branden ?

Her ryger Politimandens øjebryn i vejret - næsten om i nakken - og han stirrer spørgende ind i kameralinsen og siger så lakonisk/opgivende: Brandvæsenet........................

Er hun virkelig dum ? Eller er hun bare fraværende - tankerne et andet sted - så hun ikke hører hvad den interviewede svarer/forklarer og dermed enten stiller spørgsmålene en gang til eller bare stiller totalt åndsvage spørgsmål ? Eller er forklaringen den, at hun enten har en Tele-prompter kørende med  af redaktionen lavede spørgsmål eller har hun de præ-fabrikerede spørgsmål i sit manuskript og totalt åndsfraværende bare følger spørgsmålene slavisk ?

Jeg ved det ikke.......men jeg begynder at have mine bange anelser.

Og for at det ikke skal være løgn, så følger TV2's politiske redaktør Henrik Qvortrup op med at enten udstille sin mangel på intelligens eller også prøver han direkte at fordreje realiterne. Det er således:

Socialdemokraterne sidder i regering med Radikale Venstre og SF. Der er lavet et regeringsgrundlag (aftale/køreplan) for regeringens arbejde og mål som de 3 parter har underskrevet.

Socialdemokraterne har kongres i denne weekend. Der har været tale om det her med ophør af dagpenge og at ryge på kontanthjælp...eller snarere ikke være berettiget til kontanthjælp. 3 minstre, Statsministeren, Beskæftigelsesministeren og Økonomiministeren har alle været på Taler-stolen og fortalt at der ikke kan pilles ved den ordning (underforstået, at den indgår i regeringsgrundlaget).

Senere på dagen går fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen og noget illoyalt omtaler det her dagpenge-halløj og - som han selv siger - at han stille vil bede Margrethe Vestager (Radikale) om at ændre loven.....Salen klapper efterfølgende af hans lange tale undtagen ministrene, som synes han har været noget illoyal.

Og så kommer vi til Henrik Qvortrup.......han siger, at det intermezzo udstiller statsministerens uformåen til at få de Radikale = Margrethe Vestager til at ændre mening !!!!!!

Hvordan kan en afdanket fhv. statsminister tale og henvendelse til Vestager udstille den nuværende statsministers uformåen ? Mig bekendt har Thorning ikke bedt Vestager om at ændre noget. Tværtimod har hun - og 2 andre ministre i dagens løb - fastslået at man overholder indgåede aftaler.

Så hvordan er det lige at Qvortrup kan få det til det ? Helt ærligt - det passer meget godt med Qvortrups politiske ståsted hos oppositionen, at køre en sådan smæde-kampagne ? Og det passer også med TV2 og TV2News politiske linie (som snydt ud af amerikanske FOX News ultra højre næse).

TV2 og hele dens organisation "suck's"..............

torsdag den 20. september 2012

En smule indkøb til hylderne...sindet,øjnene og ørerne..

Ja, - så har jeg gjort det igen; været ude og købe lidt bøger....bare en smule....og som vanligt ikke noget skønlitterært, men om det I ved nok.....kunst, historie, arkitektur, den amerikanske borgerkrig og 1864.

Men først vil jeg give jer en smagsprøve:

".....Det blev i det Foregående bemærket, at det riflede Skyts gav Projektilet en større Skudsikkerhed, fordi det i Løbet erholder en Omdreining om en Axe sammenfaldende med Kjernelinien; denne Omdreining i en bestemt Retning tilsteder Anvendelsen af andre Former end Kuglen; ved at give projektilet en større Længde end Kuglen og derved forøge Massen, og ved at give dets Forpart en Form, der er bedre skikket til at kløve Luften, opnaaer man tillige den Fordeel, at Projektilet gjennem en længere Deel af Banen beholder en forholdsviis større Deel af den ved Krudtet meddeelte Virkningsevne end Kuglen. Ved at ændre Forholdet mellem Projektilets Længde og Diameter og ved at give det forskjellig Form af Forparten, kan ....o.s.v., o.s.v. ...."

Fik I det ? Det er fra

"Bemærkninger om Det Danske Artillerie samt om dets Deeltagelse i Krigen 1864 af H.de Jonquières, Major i det kongelige Artilleri. Kjöbenhavn. I Commission hos C.A.Reitzel. Thieles Bogtrykkeri. 1865."

Ja - det er nørden der slår til igen ;-) .....altså mig og min interesse for især artilleri under den amerikanske borgerkrig 1861-1865 samt det tilsvarende danske under krigen i 1864....Dybbøl og Als og alt det der.

Det er et utroligt sprog, ikke ? Dansk fra en rapport lavet i 1865 på baggrund af erfaringerne fra krigen året før i 1864. Kan I så forestille jer, at jeg OGSÅ...eller mest....læser den slags på amerikansk ? Altså amerikansk sprog fra 1860'erne og frem mod århundredeskiftet 1900 og ti-året derefter. Uhyre interessant og man skal faneme holde tungen lige i munden for at få det hele med. Nuvel - små 30 års erfaring i at læse den slags giver en hvis kendskab, så det er ikke så slemt.

Men videre:

Også om 1864 Lars Lindebergs "De så det ske - 1864" og "Kampen ved Skanse V den 18. April 1864 som oplevet af tre der deltog" ved H.H.Holden-Jensen.

The common soldier of the civil war af Bell E.Wiley.

Alle ovenstående anskaffet antikvarisk.

Stephanie Surrugue's "Enegænger - portræt af en prins (Henrik).

Og så noget kunst:

Katalog på 290 sider om Jais Nielsen samt Katalog på 281 sider om J.F.Willumsen. Begge fra Museum Sønderjylland i Tønder.

Mette Bøgh Jensen: Brøndums Spisesal på 311 sider.

Katalog Krøyer - i internationalt lys. 364 sider.

Og så endelig Peter Olesen: København - bag facaderne samt København - mellem husene og endelig Peter Olesen viser rundt i Københavns havn. De 3 Peter Olesen bøger anskaffet antikvarisk.

....tror at der er læsestof til hen på efteråret ;-)  .....og der ligger jo stadig lidt "gammelt" indkøb og venter.

Og så har Lillemor og jeg købt billetter til balletten "La Bayadere" på det Kongelige Teaters gamle scene på Kgs. Nytorv. Den ballet så vi i sommers i New York med America Ballet på The Metropolitan. Det er en ny-opsætning på det kongelige af Balletmester Nikolaj Hübbe. Det er sjovt, fordi netop Nikolaj Hübbe var - sammen med os - med på flyveren til New York i sommers og det var så åbenbart derfor, han var derovre; for st se/studere den version af "La Bayadere".

Vi har også købt billetter til operaen "Madame Butterfly" ude i/på den ny "Operaen" på Dokøen. Og så hører det med, at vi har købt til os selv og til sønnen og svigerdatteren også. Det bliver deres første møder med ballet og opera. Det er på tide de oplever noget "ordentligt, seriøst kunst" ;-)