Til mit Jubilæum fik jeg jo en del gaver heriblandt en lille stak Gavekort til bl.a. Bog & Ide. Når kolleger havde spurgt hvad jeg ønskede mig var gavekort svaret; når man er nået min alder, så har man jo alt og det man ønsker sig meget er jo ofte dyrt eller meget specielt, så man helst selv vil købe det og derfor er gavekort en pragtfuld ide.
Idag Lørdag tog jeg så ind til København for at omsætte nogen af dem. Vi har godt nok en Bog & Ide i Herlev men den er ret dårlig; dels mærkeligt udbud og dels dårlig eller nærmere ikke-eksisterende service. Derfor ind til byen med S-toget til Østerport Station, hvor jeg liiiiige ville smutte ind omkring min yndlingsboghandel, Nyboder Boghandel, som godt nok ikke er med i kæden Bog & Ide men som til gengæld er en special-boghandel indenfor for militærhistorie, tog/jernbaner, skibsfart, sporvogne, racervogne...you name it. Nåh - der faldt lige en en enkelt bog om den amerikanske borgerkrig og 2 om krigen i 1864 mellem Danmark og Preussen-Østrig af sig.
Glad og fro drejede jeg så op ad Store Kongensgade og ville nu op mod Kongens Nytorv. Jeg bemærkede en små 100-150 meter fremme at der stod 2 mand ved/på en stige og arbejdede med en forretningsfacade. Da jeg var en små 10 meter fra dem, så går den ene mig i møde med et stort grin på ansigtet og med bemærkningen: " Hvad Fanden....det er jo fætter Jan, der kommer der...". Og jeg gloede og kunne straks genkende min fætter Theis. Stort velkomstkram og grinen....og det har sin forklaring:
Min mor og Theis' far er...eller rettere var......søskende; lillesøster og storebror. Min morbror Ib havde 2 sønner, nemlig Henrik og Theis (mine fætre) og min mor havde min storebror og mig. Aldersmæssigt passede vi sammen parvis. Henrik var et år ældre end min storebror og Theis er et år ældre end mig. Theis og jeg har begge 4 år op til vores storebrødre. Min mor døde i 1973 og Theis's far (min morbror) døde i 1974 og vores fælles "Bedstefar" døde i 1975 og af uransagelige årsager - jeg kan i det mindste ikke huske hvorfor - har vi ikke set hinanden siden Bedstefars begravelse i 1975. Mærkeligt, for vi var tit og ofte sammen i vores barndom, men sådan var det så.
For en små 1½-2 år siden fandt jeg så fætter Theis på Facebook og kontakt etableredes i det små. Selvfølgelig skulle vi ses og så videre men det ligesom ebbede lidt ud..........indtil idag :-)
DET var faneme en overraskelse og en dejlig sådan en. Og vi fik en pæn halvlang snak der på Store Kongensgade.....imens hans lærling knoklede.....om os selv, vore koner og børn og brødre....sådan en 37 års update på 15 minutter......og et par mobil-telefonbilleder toges o.s.v.
Det blir sgu' spændende at se frem til :-)
......iøvrigt var jeg forbi Taschen og købe bøger om Dali og Frida Kahlo og også i Bog & Ide på Købmagergade og købe en bog om Erindringssteder i Danmark og endnu en bog om København ved Peter Olesen.
Det var en dejlig dag :-)
lørdag den 4. august 2012
fredag den 3. august 2012
40 års jubilæum.....faneme.....
I Onsdag, d. 1. August 2012, havde jeg sgu' 40 års Jubilæum på min arbejdsplads. På sin vis en dag som jeg havde set frem til, men også en dag jeg godt kunne have sprunget over; jeg er ikke meget for at være midtpunkt - beskeden som jeg er ;-) .
Nåh, - men jeg mødte ind og så denne udsmykning på døren ind til mit kontor. Inde på kontoret var der fyldt op med flag-guirlander, flag og en hulens masse balloner. Jeg vil spare jer for synet :-) .
Oppe på vores kantinegang havde kollegerne (igen) lavet en flot "æres-port" med draperi, grøntsager, blomster, flag, balloner og et flot skjold (jeg har et næsten identiskt hængende på mit kontor fra mit 25 års-jubilæum i 1997). Det var faneme mægtig flot gjort af kollegerne.
Nåh, - indenfor havde kantinemutter dækket op med sandwiches af forskellige slags og andre små lune ting samt kager, chips og slik og vand og vin. Man er sgu' helt benovet når man står sådan og der kommer folk og kolleger fra andre andre afdelinger og ønsker tillykke...og begavet bliver man i betragtelig drikkelig grad.
Og så bliver der holdt tale......hvor ens "liv og levned og hvad man har bedrevet" på rådhuset bliver travlet op på humoristisk vis og endda - meget endda - krydret med historier om ens "underlige interesser" - der var nok nogen af kollegerne fra andre afdelinger, der studsede lidt over at høre - kort - at de, interesserne altså, spændte over (bl.a.) ishockey, historie, polarrejser, guldalderkunst, opera, arkitektur, ornitologi og den amerikanske borgerkrig og at jeg endda rejste "overthere" for at se på slagmarker og kanoner :-) .
Herover ses jeg i samtale med, fra venstre af, kommunaldirektøren Helle, økonomidirektøren Torben (som blev ansat året efter mig og således har 40 års jubilæum næste år og som jeg har haft en masse spøjs med gennem tiderne og især i vores yngre dage (fodbold og Christiania blandt meget andet), Jobcenterchefen Jette (som også har været chef for mig før) og bag hende min "næst-chef" Mogens.
Det var alligevel hyggeligt, selvom jeg havde frygtet det værste....det her med at være hovedperson.
Og den her, som vist nedenfor, Dronningens Fortjenstmedalje, jep - den bliver jeg så også indehaver af og skal vel ind og hilse på hende på et tidspunkt.....Den var jeg ekstremt meget i tvivl om jeg skulle modtage - det er jo noget pjat på en måde, men på den anden side så er det jo "once in a life-time" o.s.v. og da så både familie og kolleger pressede på, så indvilligede jeg...eller takkede jeg ja....til den.
Om aftenen havde jeg inviteret min kolleger og mit frokost-sjak (3 personer som jeg spiser frokost med og for de 2's vedkommende har spist med i over 30 år. Ingen af dem er fra min afdeling) til noget spisning. Grundet sommerferier blev vi kun 20 men sådan er det. Hyggeligt var det ihvertfald og der blev fortalt løgnehistorier for mindst 40 år og der blev grinet igennem.
Det var alligevel en dejlig og hyggelig dag.
Nåh, - men jeg mødte ind og så denne udsmykning på døren ind til mit kontor. Inde på kontoret var der fyldt op med flag-guirlander, flag og en hulens masse balloner. Jeg vil spare jer for synet :-) .
Oppe på vores kantinegang havde kollegerne (igen) lavet en flot "æres-port" med draperi, grøntsager, blomster, flag, balloner og et flot skjold (jeg har et næsten identiskt hængende på mit kontor fra mit 25 års-jubilæum i 1997). Det var faneme mægtig flot gjort af kollegerne.
Nåh, - indenfor havde kantinemutter dækket op med sandwiches af forskellige slags og andre små lune ting samt kager, chips og slik og vand og vin. Man er sgu' helt benovet når man står sådan og der kommer folk og kolleger fra andre andre afdelinger og ønsker tillykke...og begavet bliver man i betragtelig drikkelig grad.
Og så bliver der holdt tale......hvor ens "liv og levned og hvad man har bedrevet" på rådhuset bliver travlet op på humoristisk vis og endda - meget endda - krydret med historier om ens "underlige interesser" - der var nok nogen af kollegerne fra andre afdelinger, der studsede lidt over at høre - kort - at de, interesserne altså, spændte over (bl.a.) ishockey, historie, polarrejser, guldalderkunst, opera, arkitektur, ornitologi og den amerikanske borgerkrig og at jeg endda rejste "overthere" for at se på slagmarker og kanoner :-) .
Herover ses jeg i samtale med, fra venstre af, kommunaldirektøren Helle, økonomidirektøren Torben (som blev ansat året efter mig og således har 40 års jubilæum næste år og som jeg har haft en masse spøjs med gennem tiderne og især i vores yngre dage (fodbold og Christiania blandt meget andet), Jobcenterchefen Jette (som også har været chef for mig før) og bag hende min "næst-chef" Mogens.
Det var alligevel hyggeligt, selvom jeg havde frygtet det værste....det her med at være hovedperson.
Og den her, som vist nedenfor, Dronningens Fortjenstmedalje, jep - den bliver jeg så også indehaver af og skal vel ind og hilse på hende på et tidspunkt.....Den var jeg ekstremt meget i tvivl om jeg skulle modtage - det er jo noget pjat på en måde, men på den anden side så er det jo "once in a life-time" o.s.v. og da så både familie og kolleger pressede på, så indvilligede jeg...eller takkede jeg ja....til den.
Om aftenen havde jeg inviteret min kolleger og mit frokost-sjak (3 personer som jeg spiser frokost med og for de 2's vedkommende har spist med i over 30 år. Ingen af dem er fra min afdeling) til noget spisning. Grundet sommerferier blev vi kun 20 men sådan er det. Hyggeligt var det ihvertfald og der blev fortalt løgnehistorier for mindst 40 år og der blev grinet igennem.
Det var alligevel en dejlig og hyggelig dag.
onsdag den 25. juli 2012
Sommer.....
Sommer har det så sandelig været i de seneste par dage. Og egentlig mere end jeg bryder mig om på det temperatur-mæssige område. Idag havde jeg f.eks. 29 graders varme på mit kontor på arbejdet og det på trods af forsøg på gennemtræk og en bevægelig vifte der skulle sætte skub i det.
Jeg holder som de fleste af sommeren, sol og blå himmel og så videre, men varme-temperaturerne skal helst ikke overstige 24-25 grader og så gerne med en svag brise. Skygge på en varm solrig dag er så absolut ikke at foragte.
Men idag - ved mitt arbejde - så tog jeg lige et par billeder af et blomsterbed som altid symboliserer sommer for mig; der er nemlig en masse Lavendler. For mig er lavendlen en rigtig (u-nordisk) sommerblomst. Ved vores gamle hus, havde vi de få bede vi trods alt havde, omkranset med lavendler. På de 2 billeder nedenunder kan man ovenikøbet se en keramisk Stele. Den er lavet af det keramiske værksted Saxbo som lå bagved rådhuset. På stelen er der små figurer der symboliserer/viser de fag der var i Herlev i halvtredserne....(folkeviddet vil iøvrigt sige, at Stelen er et fallos-symbol på Herlev vækst befolkningsmæssigt dengang).
På billedet herunder kan man se bryllups-rotunden, der hvor folk bliver borgerligt gift på Rådhuset.
Oppe i nordenden af Herlev, i Hjortespring hvor jeg bor, ligger vores Kunst- og Kulturcenter Gammelgård (fandens til navn). Også heroppe er der en masse lavendler. På billedet nedenunder kan man i baggrunden se en af længerne til gården, som anvendes til udstillinger.
Da jeg tog billederne i dag Onsdag d. 25. Juli, var det jo hamrende varmt og solen skinnede fra en skyfri himmel og derfor virker lavendlerne lidt lysere end de er i virkeligheden og måske er jeg nok en 8-10 dage for sent ude i forhold til deres højdepunkt farvemæssigt....men flotte er de stadig.
Jeg er jo ikke gartner-typen - det har jeg jo aldrig lagt skjul på. Jeg gider ikke i min fritid ligge på alle 4 med en hvis del i vejret og luge bede o.s.v. Det var bl.a. derfor vi solgte vore gamle hus netop for at slippe for det. Men jeg kan godt lide blomster, roser, stauder o.s.v. og vi har så sandelig både Rhododendron's i både forhave som vores "store" baghave på hele ca. 50 kvadratmeter. Jeg synes at det er fantastiskt at opleve sådan gamle velholdte slotshaver og især klosterhaver - med alle deres urter - kan jeg godt lide at gå i. Og Søren Ryge er et sikkert hit herhjemme :-) .
Men sommer er også en flot raps-mark med grønne træer og en blå himmel.
Og hvad der næsten er det flotteste jeg ved - blomstermæssigt - er en god dansk kornmark med de fine kornblomster og gerne iblandet de røde valmuer.....det er sommer.
Jeg holder som de fleste af sommeren, sol og blå himmel og så videre, men varme-temperaturerne skal helst ikke overstige 24-25 grader og så gerne med en svag brise. Skygge på en varm solrig dag er så absolut ikke at foragte.
Men idag - ved mitt arbejde - så tog jeg lige et par billeder af et blomsterbed som altid symboliserer sommer for mig; der er nemlig en masse Lavendler. For mig er lavendlen en rigtig (u-nordisk) sommerblomst. Ved vores gamle hus, havde vi de få bede vi trods alt havde, omkranset med lavendler. På de 2 billeder nedenunder kan man ovenikøbet se en keramisk Stele. Den er lavet af det keramiske værksted Saxbo som lå bagved rådhuset. På stelen er der små figurer der symboliserer/viser de fag der var i Herlev i halvtredserne....(folkeviddet vil iøvrigt sige, at Stelen er et fallos-symbol på Herlev vækst befolkningsmæssigt dengang).
På billedet herunder kan man se bryllups-rotunden, der hvor folk bliver borgerligt gift på Rådhuset.
Oppe i nordenden af Herlev, i Hjortespring hvor jeg bor, ligger vores Kunst- og Kulturcenter Gammelgård (fandens til navn). Også heroppe er der en masse lavendler. På billedet nedenunder kan man i baggrunden se en af længerne til gården, som anvendes til udstillinger.
Da jeg tog billederne i dag Onsdag d. 25. Juli, var det jo hamrende varmt og solen skinnede fra en skyfri himmel og derfor virker lavendlerne lidt lysere end de er i virkeligheden og måske er jeg nok en 8-10 dage for sent ude i forhold til deres højdepunkt farvemæssigt....men flotte er de stadig.
Jeg er jo ikke gartner-typen - det har jeg jo aldrig lagt skjul på. Jeg gider ikke i min fritid ligge på alle 4 med en hvis del i vejret og luge bede o.s.v. Det var bl.a. derfor vi solgte vore gamle hus netop for at slippe for det. Men jeg kan godt lide blomster, roser, stauder o.s.v. og vi har så sandelig både Rhododendron's i både forhave som vores "store" baghave på hele ca. 50 kvadratmeter. Jeg synes at det er fantastiskt at opleve sådan gamle velholdte slotshaver og især klosterhaver - med alle deres urter - kan jeg godt lide at gå i. Og Søren Ryge er et sikkert hit herhjemme :-) .
Men sommer er også en flot raps-mark med grønne træer og en blå himmel.
Og hvad der næsten er det flotteste jeg ved - blomstermæssigt - er en god dansk kornmark med de fine kornblomster og gerne iblandet de røde valmuer.....det er sommer.
Ja - det var så mit sommer-poetiske indslag.
Etiketter:
haver,
kornblomster,
lavendel,
lavendler,
rhododendron,
stauder,
valmuer
tirsdag den 24. juli 2012
2 flasker Brasso og et granathylster ...og en bi-sol (redigeret)
Min bror har jo været soldat/officer i mange, mange år. I starten af hans militære løbebane var han i Gardehusar Regimentet i Næstved og delingsfører for et par Centurion kampvogne.
Af uransagelige årsager - jeg kan ihvertfald ikke huske hvorfor - så fik jeg engang for mange år siden et 84 mm granathylster af den type som havde været brugt på Centurion-kampvogne før end de fleste Centurion-kampvogne fik 105 mm kanoner istedet for.
Sådan en tingest - granathylsteret - er lavet af messing eller lignende og mit granathylster har vi altid haft stående ved hoveddøren og i hylstret har der altid stået et par paraplyer og et par vandre-stokke. Og så kender I jo nok det, med at det bare altid "har stået der"...sådan....uden at man har tænkt over det. Og der er aldrig gjort noget ved det.
Men så - i Søndags - tog fanden ved mig. Gad vide om man skulle prøve at pudse granathylstret med noget Brasso ? Jeg rodede lidt og fandt en hel ubrugt flaske Brasso og en flaske med en sjat i. Bevæbnet med klude slæbte jeg hylstret ud i haven og det ses så nedenfor. Jeg har sat en cigaret-pakke ved siden af for størrelsesforholdets skyld. Hylstret er 62 cm højt og vejer et ton...cirka.
Og så gik jeg ellers i gang......men hold da kæft, det var hårdt. Der blev godt nok gnubbet og gnedet og pudset og jeg fik brugt sjatten og hele den ubrugte flaske......men helt tilfreds var jeg sgu' ikke.
Så igår Mandag indkøb af en ny flaske og så igang igen.....det er faneme hårdt, det siger jeg jer. Og ret uhåndterligt; den er jo ret stor at sidde med og tillige ret tung. Men efter yderligere en halv flaske Brasso var jeg færdig - synes jeg - og resultatet ses nedenunder:
Flot, ikke ? Nu kan man faktiskt spejle sig i hylstret. Og det står så igen på sin vante plads ved hoved-døren med paraplyer og stokke i.
Og så her til aften en sælsomt syn på aftenhimlen. Solen var ved at gå ned - klokken var vel omkring 20,15 - og så så jeg denne underlige lysfænomen på skyerne på aftenhimlen. Selve solen er ude af billedet pænt til højre og på samme højde som "fænomenet".
Det var et flerfarvet lys: gult, rødt og blåligt og jeg har en ide om at det må være en form for en "Halo" - altså lysets brydning i skyernes is-krystaller. Selvfølgelig gør sådan et foto det ikke retfærdigt, men det var sørme et specielt fænomen og lys-effekt i måske 10 minutter. Jeg har prøvet at google lidt men kommer det ikke nærmere end en art/slags del af en "Halo". Flot var det.
Af uransagelige årsager - jeg kan ihvertfald ikke huske hvorfor - så fik jeg engang for mange år siden et 84 mm granathylster af den type som havde været brugt på Centurion-kampvogne før end de fleste Centurion-kampvogne fik 105 mm kanoner istedet for.
Sådan en tingest - granathylsteret - er lavet af messing eller lignende og mit granathylster har vi altid haft stående ved hoveddøren og i hylstret har der altid stået et par paraplyer og et par vandre-stokke. Og så kender I jo nok det, med at det bare altid "har stået der"...sådan....uden at man har tænkt over det. Og der er aldrig gjort noget ved det.
Men så - i Søndags - tog fanden ved mig. Gad vide om man skulle prøve at pudse granathylstret med noget Brasso ? Jeg rodede lidt og fandt en hel ubrugt flaske Brasso og en flaske med en sjat i. Bevæbnet med klude slæbte jeg hylstret ud i haven og det ses så nedenfor. Jeg har sat en cigaret-pakke ved siden af for størrelsesforholdets skyld. Hylstret er 62 cm højt og vejer et ton...cirka.
Og så gik jeg ellers i gang......men hold da kæft, det var hårdt. Der blev godt nok gnubbet og gnedet og pudset og jeg fik brugt sjatten og hele den ubrugte flaske......men helt tilfreds var jeg sgu' ikke.
Så igår Mandag indkøb af en ny flaske og så igang igen.....det er faneme hårdt, det siger jeg jer. Og ret uhåndterligt; den er jo ret stor at sidde med og tillige ret tung. Men efter yderligere en halv flaske Brasso var jeg færdig - synes jeg - og resultatet ses nedenunder:
Flot, ikke ? Nu kan man faktiskt spejle sig i hylstret. Og det står så igen på sin vante plads ved hoved-døren med paraplyer og stokke i.
Og så her til aften en sælsomt syn på aftenhimlen. Solen var ved at gå ned - klokken var vel omkring 20,15 - og så så jeg denne underlige lysfænomen på skyerne på aftenhimlen. Selve solen er ude af billedet pænt til højre og på samme højde som "fænomenet".
Det var et flerfarvet lys: gult, rødt og blåligt og jeg har en ide om at det må være en form for en "Halo" - altså lysets brydning i skyernes is-krystaller. Selvfølgelig gør sådan et foto det ikke retfærdigt, men det var sørme et specielt fænomen og lys-effekt i måske 10 minutter. Jeg har prøvet at google lidt men kommer det ikke nærmere end en art/slags del af en "Halo". Flot var det.
(Redigeret: ....og så her til morgen, så opdager jeg, at en bekendt (Jeannette Krysel) til mig på sin Facebook profil har observeret det samme fænomen og taget dette nedenfor viste fremragende billede:
Jeg kunne også have haft dette flotte billede, hvis ikke det lige var fordi der var en par træer og en tagryg ude til højre som tog en pæn del af udsynet til den rigtige sol. Og selvfølgelig er det en Bi-sol, det fænomen der. Foto: Jeannette Krysel)
mandag den 16. juli 2012
Det er sgu' lidt vemodigt.......
Her, forleden dag, så stak min storebror mig en gammel dansk film på DVD. En film der hedder Oktober dage .
Store øjne gjorde jeg og blev lidt tavs eller paf eller hvad man nu siger. Filmen handler om tyskernes jagt på de danske jøder i oktober 1943 og filmen har bla. Jane Seymor, Ebbe Rode, Helle Virkner, Ove Sprogøe og Benny "Fede" Hansen i hovedrollerne.
Og hvorfor jeg gjorde store øjne ??? Jo - historien er denne:
Engang i September/start af Oktober 1969 (jeg var 14 år dengang) fik jeg af en lege-/skolekammerat at vide, at han skulle være med i en film som statist. Øv - det kunne jeg da også godt tænke mig at være, så jeg fik telefonnummeret til "hende damen" der havde med det at gøre og jeg ringede der til. Og vupti - jeg og endnu en kammerat var hyret som statister; vi skulle være ved Nørrebro Station (Højbanen) den og den dag kl. det og det.
Sedlen med telefonnummeret blev af uforklarlige årsager liggende ved telefonen. Mine forældre var blevet skilt i 1965 eller 1966, så jeg boede sammen med min storebror og Mor. Det var en klar aftale, med min Mor, at hvis nogen havde ringet til hende, så skulle vi tage imod besked og lade sedlen ligge ved telefon, så hun kunne se den, når hun kom hjem fra arbejde. Og det gjorde hun så; hun så sedlen da hun kom hjem og ringede til nummeret og efter lidt forvirret samtale om hvem der havde ringet til hvem, fik de - "damen" og min Mor - styr på tingene og sørme om ikke også min Mor ....og min storebror....også blev hyret som statister :-)
Jeg kan stadig huske det. Vi mødte frem derinde, d. 26. Oktober 1969, og blev udstyret med - os knægte - tophuer, Knickers (14 dages bukser)..I ved den slags bukser, der er lidt posede og ender lige under knæet med en elastik og som man desuden havde knæ-lange strømper på til samt gamle lange frakker. Endvidere fik vi udleveret nogle forfærdeligt gamle rustne cykler, som filmselskabet havde fået inde fra Politiet's samlinger af stjålne ikke-afhentede cykler.
Min Mor, som jo var en pæn Dame på 46 år, havde jo sin pæne vinterfrakke på og da hun skulle ekviperes, så sagde kostume-folkene, at det behøvedes hun ikke, da den frakke hun havde på sagtens kunne bruges. Min Mor blev lidt lang i masken; hendes pæne nye søndags-jakke.......den anså de for brugbar som en 1943-model :-) ....men nuvel - humoren tog overhånd og hun tog det med et smil.
Og selve optagelserne ? Jo da - meget ventetid af hensyn til lyset. Der blev optaget 4 scener den dag.
En, hvor vi statister og rolleindehavere cykler, kører, går og hvor vi - på instruktøren Bent Christensens kommando i en Megafon - ligepludselig stiger af cykler, ud af biler/hestetrukne vogne og ud af sporvogn alle begiver os mod en Beskyttelsesbunker, da der lyder en luftalarmssirene. Den anden var med Ebbe Rode og Benny Hansen på cykler og hvor der bag dem cykler 3 damer, hvoraf den en ene er min Mor. Den tredie var en form for nærbillede af folkene der kommer ud af sporvognen og den sidste hvor vi går ned i beskyttelsesbunkeren. Det tog en hel dag, de 4 scener. Et par dage efter var nogen af os igen til optagelse og det dennegang vistnok på Brønshøj Torv, hvor der blev optaget en scene hvor vi går ned ad trappen i beskyttelsesbunkeren.
Men tilbage til Juli 2012.........
Jeg så så filmen i for gårs. Den viste sig at være engelsksproget - det anede jeg ikke. Sjovt at høre de danske skuespillere tale engelsk.
Men ca. 7 minutter og 30 sekunder inde i filmen kommer så "højdepunktet". Ligepludselig ser man scenen med Ebbe Rode og Benny Hansen cykle og med min Mor i hendes fine blå vinterfrakke lige bag ved. Jeg blev sgu' lidt mærkelig ved at se hende der. Lige kort efter scenerne med Luftalarmssirenen. Igen min Mor, der stiller cyklen fra sig. Og så der - hold da op, lige der - der går jeg med tophue og på vej ned ad trappen og et par meter bagved igen min Mor helt klar, skarp og tydelig.........jeg fik sgu' en hel klump i halsen. Min Mor døde Skærtorsdag 1973 af cancer efter et års hård sygdom. Hun var lige fyldt 50 år og jeg var lige fyldt 17 år. Min bror boede i Jylland/Oksbøl på daværende tidspunkt. Jeg måtte sgu se den scene igen....og igen....og igen og det hver gang i slowmotion. Jeg skal være ærlig og indrømme, at der klemte sig en lille tåre frem i øjnene; det er næsten 40 år siden jeg sidst har "set min Mor i live" og lige der var hun altså...."lyslevende".....
Her til aften så min søn - han er 33 år - så de sekvenser; han sad helt stille og helt fremme i stolen og kiggede meget intenst. Også han spolede tilbage et par gange og så dem igen i slowmotion. Han var sgu glad for at se det. Han har ellers kun set et par enkelte sort/hvide og et par enkelte farve-fotos af hende og ellers kun hørt om hende - hans Farmor. Men nu så han hende cykle og gå og endda ret tæt på og skarpt og i farver.
Ak ja......
Etiketter:
1969,
1973,
Ebbe Rode,
film,
Helle Virkner,
Jane Seymor,
mor,
oktober dage,
Ove Sprogøe,
statister
Abonner på:
Indlæg (Atom)





