Forresten...endnu en Fyns tur :-) ......(redigeret)

Min storebror blev jo 60 år i Maj 2011 (der er 4 års forskel på os) og hvad giver man en mand i den alder, som har "alt" og som ikke ønskede sig noget specielt. Jo - Lillemor og mig gav ham (og svigerinden) et "gave-kort" på en lille tur til Fyns land - Lillemors og min "hof-/standardtur" - med oplevelser og alt betalt.

Han blev jo pensionist, da han blev 60; sådan er det at være officer i militæret, for der er pensionsalderen altså 60 år. Og det betyder så, at han har fået helvedes travlt. Han har nogen interesser som optager meget tid og godt for det, men det har også betydet, at han først nu "har indfriet sit gave-kort".

I Lørdags blev bror og svigerinde så afhentet kl. 09,00 i hjemmet i Gentofte. Så gik turen så ellers i et noget broget vejr afsted på motorvejen mod Fyn. Dog lagde vi et lille pit-stop før Storebæltsbroen ved Isbåds-museet, hvor vi indtog et par sandwiches og et par kopper kaffe og the.

Lillemor har taget dette foto - og de efterfølgende - og her ses svigerinde Tove, yours truly samt storebror Steffen. Man kan faktiskt gå omkring det gule hus og under bro-fæstet og over på den anden side af motorvejsbroen, hvor der ligger et pragtfuldt naturområde ved navn Lejodde.

Efter pit-stoppet gik turen så over broen og til Kerteminde hvor vi selvfølgelig besøgte Johannes Larsen Museet. Vi så Johannes Larsens hjem, atelieret og udstillingsbygningen og selvfølgelig var der "professionel" guide på rundvisningen = Moi :-) . Jeg fortalte på livet løs om Johannes Larsens liv og levned og om alle malerierne og træsnittene o.s.v.

Her er vi kommet ind i atelieret og hvor jeg fortæller om den loftsudsmykning - en flok kredsende storke - der er der. Som det ses på væggene er der mange træ-snit derinde og sørme om ikke min bror og svigerinde kunne genkende en del......jeg har jo en stribe af dem hængende derhjemme og det var derfor de kunne genkende dem.

I udstillingsbygningen studerer min bror et af mine favorit-malerier forestillende en lille flok Havlitter flyvende hen over vandet/havet. Min bror var især overrasket over, at havlitterne faktiskt kun består af en stribe "klatter" som man på få meters afstand kan se hænge sammen til Havlitter. Jeg har en reproduktion derhjemme.

Bror, moi og svigerinde under guiding og mange forklaringer i udstillingsbygningen.

Johannes Larsen hus ligger på Møllebakken - og det kaldtes huset også for. Der er 2 Møller ved huset som Johannes Larsen ejede og som begge var produktive i hans tid. Den ene, Svanemøllen, står i dag som dengang og virker endnu. Den anden mølle er ombygget til privatbolig.

Og så glemte jeg i mit oprindelige indlæg helt at skrive, at der var særudstilling på Johannes Larsen Museet og at det er en udstilling med/om Sven Havsteen-Mikkelsen. Vi gik den hurtigt igennem, da vi begyndte at komme i tidsnød af hensyn til at nå frokosten. Dog skal det siges, at udstillingen såmænd var OK.....og heraf skal vel udledes, at jeg synes at Havsteen-Mikkelsen er en udmærket kunstner men ikke lige en jeg vil jage efter at se. På Museets hjemmeside er der en lille film om Havsteen-Mikkelsen som er værd at se.


Efter besøget her på Johannes Larsen Museet skulle vi så have frokost. Den restaurant vi plejer at frekventere i Kerteminde, Glaciet, er lavet om til noget der ligner et cafeteria, så et nyt sted måtte findes. Tornøes Hotel er aldeles udmærket, men vi valgte alligevel at køre vestpå........

....til Munkebro Kro, hvor vi indtog en pragtfuld frokost med alt hvad dertil hører.

Efter frokost kørte vi så til Fyns Hoved, hvor vi gik vores - Lillemors og min - sædvanlige tur hovedet rundt.

Vejret var - efter vi havde forladt Sjælland - blevet aldeles pragtfuldt; solen skinner altid i Kerteminde og turen var som vanligt en oplevelse.

Selvom min bror har været soldat i godt 40 år og været rundt i enhver afkrog af Danmark, så har han aldrig - og det havde svigerinden heller ikke - nogensinde været på Hindsholm og Fyns Hoved og de var begge meget overrasket over landskabet på køreturen derud og også især selv Fynshoved. Når man står der ude på spidsen kan man jo se Jylland, Samsø og Sjælland samt ind i Odense Fjord med alle de små øer og holme der er.

Vi sad vel en times tid ude på spidsen i det pragtfulde vejr og så Dige-svalerne myldre omkring os + også alle de andre fugle der er derude på Fyns Hoved.

Efter turen derude, så vendte vi snuden mod hovedstaden og var hjemme ved 18,30 tiden.Det havde været en dejlig dag med museumsbesøg, frokost og vandretur i pragtfuldt vejr.

Kunst ? Ja / Nej ? en video-installation......

Som det jo nok er de fleste af mine besøgende bekendt, så er jeg rimeligt (an understatement) interesseret i kunst; mine hovedinteresser på kunstens område kan I jo se ude til højre hvor mine forskellige boglister er anført.

Jeg er - trods alt - også interesseret i nutidskunst. Det nu mere for nysgerrighedens skyld. Jeg har jo tidligere skrevet, at jeg kan blive fascineret af en kunstners ide.....altså således, at jeg måske ikke synes specielt om værket (eller forstår det), men derimod nærmere i hvordan pokker kunstneren har fået den ide at lave netop lige den ting/det værk.

Jeg har også tidligere skrevet, at jeg ikke er specielt begejstret for installationskunst - herunder videokunst - men jeg har OGSÅ skrevet, at jeg har været enormt positivt overrasket over installationskunst. Sidst det var - og det er stadig noget jeg kan genkalde mig - var i dette indlæg her om bl.a. et besøg på AROS i Aarhus, hvor jeg stiftede rigtigt bekendtskab med Olafur Eliasson's installationer og især den der hed "Your atmospheric colour atlas". 

For nogen tid siden var der et program i TV hvor der var et indslag - et kort et ganske vist - hvor der lige medvirkede - blev interviewet kort - en kvindelig kunstner ved navn Katja Bjørn. Det var noget med en installation.....og dette er ud fra min erindring....der bestod af en (olie-) tønde med noget vand i og noget mere ved/med den tønde og at prisen vistnok var omkring 20-25.000. Jeg kan huske at jeg tænkte - som jeg har gjort før - hvor helvede skulle man gøre af den, hvis man fik/ejede den ? Den var mig noget weird, synes jeg.

Nuvel - i anden anledning, så faldt jeg over Katja Bjørn igen - jeg tror det var via kunstkritikeren Trine Ross' side (den er absolut værd at læse) - og så måtte jeg altså lige google Katja Bjørn og det viste sig, at hun har en hjemmeside (I får linket længere nede) og den gik jeg så ind på. Og helt ærligt, der var ikke så meget andet end lidt henvisninger og et par links til video-installationer. Jeg aktiverede den første af dem..................og hold da op.........den var godt nok speciel. Jeg måtte se den 2 gange; den varer 10 minutter. Og igen - tankevirksomheden kommer i gang, må jeg sige. Det her med hvorfor ?, hvordan ? o.s.v. Hvad er ideen med den ? Eller hvad skal den sige ? Meningen med den ?

For at gøre en lang historie kort, så er den herunder. Gør mig den tjeneste at ofre 10 minutter af jeres liv på at se den og skriv meget gerne jeres kommentarer - hvis I har nogen kommentarer altså.

Den hedder "Still Walking" og tryk bare på den her linie.

Og husk nu, at I meget gerne må kommentere den.

Når og hvis I har set den, så gå ind på Katja Bjørn's side og se de andre - især den der hedder Honey 2010 (den var dog 25 minutter) og også den kan sætte tankevirksomheden i gang.

Og helt ærligt - jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det/dem....

Clement Kjersgaard og "Debatten" på DR2

Suk.....

Her til aften, Tirsdag d. 26/6, var der en ekstra-udsendelse/udgave af "Debatten" på DR2.

Værten var Clement Kjersgaard.

Jeg havde egentligt glædet mig til at se det program - en direkte udsendelse med de "ledende" politikere og ordførere - som skulle handle om den netop indgåede Skatte-aftale.

Desværre - og det mener jeg - så kørte det helt skævt. Man kan ikke beskylde Clement Kjersgaard for at være bange for at høre sig selv tale. Af den samlede taletid sådan et program, på en god times tid har, ja - så står den gode Clement Kjersgaard nok for de 60-65 %.

Jeg syntes, da han kom frem for nogen år siden, at han var et forfriskende pust på skærmen. Desværre har han efterhånden udviklet sig til lidt af pestilens og selvpromoverende her-kommer-jeg-type, næsten ligesom hans far, historikeren Erik Kjersgaard var det i sin tid.

Udover at han taler meget, meget hurtigt, så stiller han også ekstremt lange - og han kommer vidt omkring - og komplicerede spørgsmål som han ovenikøbet forlanger korte, enkle og simple svar på. Og når han så ikke lige får det....sådan efter ca. 10-15 sekunder, så afbryder han og stiller endnu et (andet) ekstremt langt og kommer stadigt vidt omkring kompliceret spørgsmål......suk.

Jeg synes sgu' at han er blevet noget anstrengende at høre på.

Bier.......

Sommeren 2012 faldt - her i sognet ihvertfald - åbenbart på denne Onsdag, dagen før Solhverv og Sankt Hans.

Ihvertfald så sad jeg på terrassen idag efter arbejde og læste. Lagde lidt mærke til, eller snarere viftede et par bier væk fra mens jeg sad der og læste. På et tidspunkt kigger jeg ud og bemærker at der i naboens have indtil hendes nabo på den anden side, er en del bier i luften og så lige pludselig opdager jeg en ordentlig klump bier der hænger i et æbletræs grene.

Wow - tænker jeg og rejser mig og går nærmere for at se og knap 10 sekunder efter ser jeg en mand klædt i hvidt og med sådan en bi-avler-net-hat på nærme sig træet. OK - de har en ordentlig sværm der i haven og fornuftigt nok ringet til en bi-avler som nu er kommet.

Han står lidt og kigger på sværmen der hænger der, går lidt rundt om den - den hænger vel bare 2 meter over jorden - og henter så en havestol og stiller under/ved siden af sværmen. Han står op på stolen og i hånden har han en meget stor rund strå-kurv. Han tager med den anden hånd fat i grenen, tror jeg, eller også stikker han hånden ind i sværmen....men nu ryster han lige grenen en gang og vupti - hele sværmen - næsten da - ryger ned i hans strå-kurv. Han stiger ned og kigger ned i kurven og roder lidt rundt - jeg kan se, at kurven er helt fyldt op - og så bærer han den hen til en kasse og sætter kurven ned i denne. Han går tilbage til grenen, hvor der stadig sværmer/flyver en hel del bier rundt. Han kigger  nysgerrigt/studerer grenen. Gad vide om han ikke fik Dronningen med, tænker jeg, men lidt efter går han tilbage til kassen og lægger låg på denne. Jeg kan se, at han snakker lidt med beboerne og lidt efter går han så med kassen og igen lidt efter er der snart ikke flere bier at se i luften derovre.

Sikke en oplevelse. Jeg har set sådan en indfangning en gang før og det er imponerende.

For et par år siden sad Lillemor og jeg på vores terrasse i vort gamle hus, da der lige pludseligt kom sådan en kæmpesværm bier langsomt flyvende gennem vores have. Imponerende syn. Og jeg bad bare til, at de ikke ville slå sig ned hos os og det gjorde heller ikke. De fløj videre gennem de nærmeste haver og sjovt var det at høre reaktionerne fra folk i de haver efterhånden som sværmen fløj igennem haverne.

Et herligt naturligt afbræk på sådan en - den eneste ? - sommerdag i juni 2012.

(foto'et er ikke fra dagens begivenhed, men bare hugget fra "nettet").

La Bayadére...en snut fra den ballet.....suk.....

Som det fremgår af et indlæg lidt længere nede, så var jeg jo i New York for en 14 dages tid siden. Her så vi bl.a. en Ballet: "La Bayadére" med "The American Ballet Theater" på The Metropolitan.

Jeg skriver - sådan midtvejs i det nævnte blog-indlæg - om forestillingen og ISÆR om en sekvens med hele 24 danserinder på scenen samtidigt. Det var simpelthen så forrygende og det har bidt sig godt fast i erindringen som noget af det flotteste ballet jeg har set (intet - gentager INTET - slår dog Bournonville's Napoli og især 3.akten).

På Youtube fandt jeg så denne her snut af omtalte sekvens, dog her opført af The Royal Ballet fra England/London. Desværre er denne optaget optaget i næsten scene-niveau. Forestil jer den set fra lidt højere oppe, så man får et rigtig flot overblik....jeg får næsten gåse-hud igen ved erindringen. God fornøjelse: