Carl Christian Tofte - en fuglemaler, forfatter og rockmusiker i Sverige.....

Dette er en reklame, en reklame for en fremragende tegner, maler, illustrator m.m.m., nemlig Carl Christian Tofte.

Første gang jeg rigtig støtte på ham var på havnen i et lille fiskerleje, Langø, der ligger på Lolland ved Nakskov Fjord. Her huserede der i slutningen af December måned 2006 en Ismåge - en nordarktisk yderst sjælden måge - som jeg var nede at se. Den dag jeg var der, sad der en fyr på havnen - direkte på asfalten - og malede en akvarel af Ismågen. Jeg kan huske, at jeg næsten kiggede mere på ham/hans maleri og skitser end på Ismågen - jeg var dybt fascineret af hans kunnen.

Siden så jeg ham på en udstilling i Fuglenes Hus (DOF's hjemsted) på Vesterbrogade i København og også i det Grå Fyr på Skagen. Han har illustreret mange artikler og bøger efterhånden. Han er fantastisk dygtig.

Jeg var så heldig at "nasse mig" til en af udstillingsplakaterne inde fra Fuglenes Hus, netop af Ismågen fra Langø. Ismåger står der knaldhvid på en lysgrå baggrund og hvilken effekt det er. Jeg klippede Ismågen ud af plakaten - så meget som muligt og uden tekst - og fik den indrammet med Passe-Partout og den har hængt på min væg hjemme i "Herre-værelset" siden...sammen med mine Johannes Larsen træ-snit. Det siger noget om Carl Christian Tofte's klasse og hvor højt jeg sætter ham.

Nu bor han i Sverige, i Skåne, og fortsætter sit gode arbejde derfra. Han er næsten lige kommet på nettet med sin egen blog. Check den ud, enten ved at trykke på hans navn ovenfor eller ved ved at finde ham i min blogliste ude til højre.

Nogen af hans ting kan også ses ved at trykker HER.

En pludselig indskydelse.........

Vi fik en pludselig indskydelse idag her ved middagstid. Vi ville (igen) i biografen og dennegang se den ny danske film "Hvidsten Gruppen". Og så ville vi invitere min bror hans kone med, så det gjorde vi. Det kan nogen gange være lidt af en udfordring at være i biografen med min bror og se krigsfilm eller krigsrelaterede film; som (nu fhv.) militærmand har han styr på uniformer og våben og den slags, ihvertfald når det gælde 2.verdenskrig og senere, og DET kan være en prøvelse.

Nåh - filmen er/var overraskende god med rigtig, rigtig gode skuespillerpræstationer og det hele vejen rundt; det ud fra devisen Ingen nævnt og ingen glemt. Den og de var rigtigt gode.

Det her med min bror og krigs- (og relaterede) film er dette, som f.eks. i denne film; der er en scene natscene med en tysk Messerchmidt Jagermaskine. Min bror påpegede at det var en Focke-Wulff motor man hørte (diesel kontra stjernemotor)......eller også var det en Focke-Wulff med altså en Messerschmidt-motorlyd....Heldigvis fortalte han det først EFTER filmen. I Guder - i vore yngre dage, så kunne han under filmen "underholde" med hvilke detaljer der var forkerte; den riffel/maskinpistol brugte den type enhed ikke på det tidspunkt, eller den kampvogn var ikke sat i brug endnu eller det er en forkert uniform o.s.v. Det kunne være dræbende at sidde og se film med ham dengang.....men nu er vi jo voksne, ik' ? - så det er anderledes nu :-)

Filmen sluttede ved 21-tiden (start 18,30 i Imperial) så bagefter kørte vi dem hjem til Gentofte og fik en kaffe-tår eller 3 samt lange sludre om dette eller hint.

Det her med mig og kaffe efter kl. 20,00 - ved godt det er en gammel skrøne - er ikke en god kombination da det plejer at være svært at falde i søvn for mig. Idag er problemet "klaret med nedenstående derhjemme igen:

En eller to Glenfarclas 15 år double-matured klarer snildt det problem, så sådan en - den første - sidder jeg med lige nu her ved siden af tastaturet.

Imorgen tidlig er det op ved 07,00-tiden for at være klar foran TV-skærmen kl. 07,30 i det svensk TV (og TV2sport) sender direkte fra årets Vasa-løb - 90 km langrend - fra Sälen til Mora og det er noget jeg ser fremtil hvert år og ser hvert eneste år. For mig er det bare pissehyggeligt at sidde der og se omkring 16.000 motionister samt 2-500 eliteskiløbere begive sig ud på den 90 km lange strækning fra Sälen til Mora i klassisk langrends-stil. Ikke noget med skøjtetag her - kun ren klassisk stil. Jeg har selv kørt turen 2 gange - det vidste I ikke, vel ? - men det var nu altså også i bil jeg gjorde det og det om sommeren, da vi en små 5-6 gange har holdt ferie i Dalarna i en lille by der hedder Orsa 15 km nord for Mora. Vi kender en del til Dalarna og har 2 gange kørt Vasa-lopppet rute i bil. Det er herligt at følge det i TV; der er optakt og interview med almindelige motionister og eliteløbere og undervejs ved de forskellige "check-points" = små-byer man passerer igennem, er der interviews igen og nogen med de samme som ved starten og nogen gange - oftest - med nye folk. Eliteløberne klarer turen på under 4 timer mens motionisterne kan være 10-12 timer om turen - de 90 km på ski.

Jeg kan altså knaldgodt lide at se det - det er som sagt et af årets faste traditionsmæssige højde punkter for mig hvad angår sportsudsendelser i fjernsynet og helt ærligt; jeg vil vil 10 gange hellere se det her end jeg vil se håndbold- eller fodbold EM/VM hvor Danmark deltager......

Men altså, Glenfarclas og Vasaloppet ......vi ses ;-)

Endnu en "Nørde-" bog.....

Så har jeg fået endnu en bog hjem fra Amazon.co.uk og lidt af en "nørde-bog". Som det måske er jer bekendt, så er den amerikanske borgerkrig et af mine interesseområder og især artilleriet har min store bevågenhed.

Denne bog er en af 2-3 stykker man kan kalde for "bibler" indenfor beskrivelsen af kanoner i den borgerkrigen. Den handler udelukkende om kanoners støbning, dimensioner, skudvidder, vægte, antal, krudt typer og mængder, kugler og granattyper o.s.v., o.s.v. Altså ren teknisk guf for sådan en som mig.

Egentlig talt, så ved jeg ikke lige hvorfor, det er artilleriet der har min store interesse. Måske er det fascinationen over deres måde at kæmpe på; kanonerne stod oftest - som vist på bogens forside - i helt åbent terræn og dermed var kanonbesætningen et meget udsat mål, da de kæmpede oprejste og frit synlige, dels for "counter-batteri-fire" - altså at modstandernes kanoner skød igen så det udviklede sig til ren kanon-dueller - og dels for at modstandernes infanteri kunne snige sig ind og skyde såvel mandskab som hestene der trækker skytset ned, en for en.

Nåh - men sådan er det.

Bogen står nu på listen ude til højre under "Den amerikanske borgerkrig".

En lille tur og i Biffen.....

Der er ishockey imorgen Søndag. Så ved I det. Kl. 15,00 i Herlev Skøjtehal. Det er kvartfinale kamp nr. 2 i bedst af 7 kampe mellem Sønderjyske (Per Teilmann's lokale hold) og Herlev Eagles. Og den kamp skal jeg se, så Lillemor tog vores sædvanlige Søndagstur i dag Lørdag i stedet for. Og så ville vi i Biffen og se filmen om Englands fhv. Premierminister Margareth Thatcher med Meryl Streep i hovedrollen. Og sidstnævnte - Meryl Streep - er en fantastisk skuespiller; alle film hun medvirker i er gode, Sådan er det bare.

(Før filmene er der altid reklamer og de sluttedes altid af med denne nedenstående trio af trompeterende unge damer - idag er det et digitalt logo.....ærgerligt at man skal blive ved med at ændre/forny ting bare fordi de kan.....

......................................................................................men det er nu min ydmyge mening og et lille sidespring).

Men altså - vi parkerede som vi plejer på Esplanaden ved Kastellet og gik den vanlige tur ud af Nordre Toldbod og ned forbi Amaliehaven - på Amalienborg var der kun flag oppe på Frederik's og Mary's Palæ (de var altså hjemme) - og så videre omkring Skuespilshuset, gennem Nyhavn og over Kgs. Nytorv og så ned ad Strøget og så hen på Gråbrødre Torv.

Her indtog vi frokosten - den var flydende - på Cafe Huks Fluks og bestod af 2 x Løgsuppe og 2 x Classic Øl. Det var dejligt med rygende varm løgsuppe på sådan en blæsende dag. Der var stopfyldt derinde og endda også et lille jazz-agtigt orkester (blød og stille saxofon, guitar og bas samt en sangerinde) der spillede stille og rolig musik a la Chet Baker. Herligt.

Så gik vi bagefter ned ad Skindergade til Conditori La Glace, for Lillemor ville gerne have Lagkage og varm Cacao med flødeskum. Der var mange mennesker - kl. var ca. 14,00 - så vi fortsatte nedad Strøget til Rådhuspladsen og gik ind i Kaabers Antikvariat der (også) ligger dernede og kiggede efter bøger....men vi besindede os og kom ud uden :-) . Så tilbage til La Glace. Der var om muligt endnu flere mennesker, der ventede på at få siddepladser, så vi opgav og gik istedet op ad Strøget til Amager Torv - det med Storkespringvandet (som faktiskt er Fiskehejrer) - og gik på Cafe Norden i stedet for og fik kager og kaffe der.

Cafe'en ses i den statelige bygning bag Springvandet. Og også her var der mange mennesker og fyldt op både i stuen og på første sal, men det lykkedes mig at få et bord der.

Bagefter gik vi så ad Læderstræde og Snarestræde, Naboløs, Magstræde (disse stræder(gader er Københavns ældste med Københavns ældste hus liggende i Magstræde nr. 17-19 og henover det lille Torv Vandkunsten, hen ad Gåsegade og op ad Farvergade og ind og se gården i Vartorv, som var det sted N.F.S.Grundtvig residerede og prædikede sine tanker og ideeer fra. Et herligt sted. Stadig Kirke men der ligger også en masse Grundtvig-halløj der ligesom Søren Kirkegaard Centret også ligger der. Nåh - tilbage til Gåsegade, om ad Hestmøllestræde og så hen til Slutterigade, som er gaden mellem Københavns Domhus (Byret) og det gamle fængsel. Herunder ses Domhuset på Gammel Torv. Det er lige til venstre at Slutterigade er.

En "Slutter" var i gamle dage både en betegnelse for en vægter men også for en arrestforvarer/fængselsbetjent.

Der hvor Slutteriggade munder ud i Hestemøllestræde (og fortsættelsen heraf = Kattesundet) , har Martinus Rørbye malet et meget berømt maleri. Det ses nedenfor:

......og nedenfor ses det, som det ser ud idag:

Iøvrigt - lige overfor ligger huset, hvor Wolfgang Amadeus Mozart's enke Constance boede med sin danske man fra 1802-1812.

Nåh - herfra op ad Lavendelstræde og til højre ad Mikkel Bryggers Gade og så Vupti og Ta da...:



...og hvilket kaos der var der. En forestilling var lige sluttet og nogen andre skulle begynde. En meget lille foyer med billetsalg og cafe. Vi havde på forhånd købt billeterne på "Nettet" og printet stregkode-halløjet ud, men faneme om vi kunne finde den hersens automat, der læser stregkoderne og printer billetterne ud. Altså i kø til billetlugen for der at få at vide, at "pigen ved døren" der afriver billetterne da har en håndscanner, så vi skal bare gå derhen.....Glimrende information or not ?

Det lykkedes mig i virvaret, bogstaveligt talt, at gå ind i en kollega fra jobbet, faktiskt den rådgiver, der har kontor lige overfor mit....:-)

Nå, - vi så filmen og den kan kun anbefales. Alle karaktererne/rollerne er gode.



Det er helt utroligt hvor godt Meryl Streep ligner og ikke mindst lyder som Margareth Thatcher.

Og bagefter så op ad Strøget til Kg. Nytorv, ad Store Kongensgade ned til Nyboder, ad Esplanaden til bilen og så hjem.

Det var sgu en god tur og en god film.

Tintin frikendt for racisme.....

I Politiken faldt jeg over en artikel-notits om at Herge's album fra 1931, "Tintin i Congo" , er blevet frikendt for racisme.

En congolesisk mand havde rejst retssag om racisme, men hedigvis afviste dommeren sagsanlægget med henvisning til, at albummet blev skrevet i 1931 og i den tids tidsånd.

Det minder mig om den ballade der har været i USA om Mark Twain's bøger om Huckleberry Finn, Tom Sawyer og hvad han nu skrev.

Mark Twain levede fra 1835 til 1910. Født i delstaten Missouri var han under sin opvækst bekendt med slaveriet. Missouri var af mange anset for en Sydstat (Konføderationen) og af ligeså mange for en Nordstat (Unionen). Både den konføderate regering og Unions-regeringen havde Missouri med iblandt deres stater. Der var indbyggere der kæmpede for Sydstaterne og indbyggere der kæmpede for Nordstaterne og flest herfor.

Mark Twain var 25 år da de første sydstater løsrev sig fra Unionen. Mark Twain selv har fortalt at han kortvarigt - 14 dage - flirtede med Sydstatshæren, men herefter forholdt sig neutralt og flyttede til Californien.

Mark Twain fik jo en glorværdig karriere som forfatter og foredragsholder. Hans bøger var skrevet i netop tidsånden - hans barndomstid - hvor slaveri var almindeligt og derfor er hans persongalleri og historier også præget af dette. Bl.a. er der en gennemgående figur, en neger kalldet Nigger-Dan.

Og her er det så, at balladen opstår. Op til 100-året for Mark Twain's død i 2010 var der mange skriverier om ham og hans bøger. Bl.a. ville hans selvbiografi blive udgivet. Han havde fået den klausuleret således, at den først kunne udgives 100 år efter hans død (den viste sig, da den udkom, ikke at være så kontroversiel eller afslørende som mange havde forventet).

Men altså hans bøger om Huckleberry Finn og Tom Sawyer m.fl. .....mange ville have dem fjernet fra Biblioteker p.g.a. deres beskrivelse af/om negre dengang i 1840-1860'erne hvor de foregik og især at navnet Nigger-Dan blev fjernet fra ny udgivelser i anledning af 100-året o.s.v.

Det viser hvor forskrækket man er "overthere" og går efter "politicle correctness", at man vil omskrive/ændre bøger der er mere end 100 år gamle fordi de idag ikke ville være korrekte.

Det er jo det rene galimatis at ville sådan noget. Ting er nu skrevet i den tidsalder, hvor de er skrevet og med det livssyn og den moral og etik der var dengang.

.....hvilket jo igen bringer min kæphest om ny-opsættelser af gamle operaer, balletter og teater-stykker er en dødssynd. Mange af dagens instruktører laver jo nye opsætninger, altså fører gamle stykker op i nu-tids-miljø og det er jo totalt idiotiskt. Man skal bevare stykkerne og opføre dem i den tidsånd de er skrevet i. Vil man ændre dem kan man bare lave helt nye stykker og skrive at de er baseret på f.eks. Mozart's Opera fra 1789....f.eks.