Royale skulpturer.....

Prins Henrik har en "kunstnerisk åre"; han spiller klaver og laver lidt musik-stykker, han har lavet oversættelser bl.a. sammen med Dronningen og han digter selv og har endda udgivet disse ligesom han har udgivet et par kogebøger.

At han også går med en billedhugger gemt i sig, det viser de nedenstående eksempler på. De er meget forskellige synes jeg. Helt fint, at man får prøvet sine lyster af.

De 2 fotos nedenfor, forestiller den skulptur, som han har lavet foræret sin kone - Dronningen - i fødselsdagsgave. Man må sige at han, Prins Henrik - og manden på skulturen - har et sikkert og godt fast tag i/om det :-D

Skulpturen skulle stå i parken på Marselisborg Slot ved Aarhus.

De næste skulle også stå i det jyske. Meget forskellige synes jeg.

Jeg har i en tv-udsendelse set en stribe mindre figurer han har lavet, bl.a. en lille figur af en Flodhest.

Herligt med sådanne interesser, når også hans kone er skabende kunstner.

Og efter sigende, så skulle ældste-sønnen være ret kunst-kyndig - det skulle give sig udslag i udsmykningen i hans og Mary's bolig på Amalienborg - og endda samler.

Nåh - det var bare for at vise, at andre i den familie også er ramt af den kunstneriske bacille....

Dronningens udstilling på Arken

Så vågnede man op til en masse sne, både liggende og stadig faldende. DET gider jeg bare ikke mere. Der har været nok de 2 foregående år til også at dække de mange følgende års "behov" for sne-fald.
Nåh - men altså ud og skrabe fortorv og børste bilen fri, for Lillemor og jeg havde besluttet os for, at vi idag ville på Kunstmuseet Arken i Ishøj og se Dronningens malerier og decoupager.....

Arken ER et underligt museum, synes jeg. Sådan lidt forkert "over-all" synes jeg. Vi har jo Louisiana i Humlebæk ligesom der dels er andre statslige museer og gallerier der dækker nutidskunst, så endnu et der skal offentligt finansieres er måske lige et for meget. Og så det med, at det viste sig, at ham - den unge arkitekt - der vandt konkurrencen om Arken's udseende, direkte havde plagieret en tysk brandstation...ikke godt. Og så det med at den første direktør, Anna Castberg, simpelthen var en "nobody" der tog alle ved næsen med sin hjemmelavede og konstruerede fine eksamenspapirer o.s.v.

Nåh - men nu ligger det der og det har da vist - trods alt - en stribe udmærkede udstillinger gennem årene.

Lige når man ankommer til de sale, der huser Dronningens kunst, så mødes man af denne gevaldige fotostat af hende igang med noget decoupage-halløj. Lige under hendes højre arm, den nederste, står der en plastic-flaske, hvor der på etikketten er trykt "Royal finish"......(det er lak til at påføre decoupagerne med, så de skinner og bliver holdbare)......så er stilen ligesom lagt, ik' ?

På væggen ved siden af fotostaten er følgende præsentation malet:

Håber I kan læse det.


Og så går udstillingen ellers slag i slag der ud af. Og helt ærligt; jeg synes sgu' hun er dygtig. Jeg synes hun bruger farverne på malerierne rigtigt godt og hun er ikke bange for at lave lidt spræl med motiverne. Det nedenfor er f.eks. fra Fredensborg Slotspark, hvor man ser ned ad en af Alle'erne. Det er fanget rigtig godt.

Billedet nedenfor er "noget med nogen søjler" og også her er farver og virkning rigtig god. Min mening.

Et lidt mere naturalistisk billede er det nedenfor viste.

Når man ser på de 3 ovenfor viste billeder, så synes jeg at der er noget "Karl Isakson" over dem. Jeg kan godt lide den lidt brede malemåde og de farver der er benyttet. Der er også lidt Cezanne over dem synes jeg.

...og så er nedenstående en helt anden stil...lidt pointalistisk i sit udtryk ....(nu lyder jeg sgu' som en kunst-anmelder - uha-uha)...

Og også akvareller er der en hel stribe af. Dels nogen meget stemningsmættede og dels nogen med et lidt skitse-agtigt præg fra hendes rejser nordpå....og det gør hun rigtig godt. Hun har ihvertfald styr på akvarel-teknikken.

Mine foto's levner ikke billederne nogen retfærdighed, hverken i farve, lysstyrke eller skarphed. Beklager. Tingene er altså bedre i virkeligheden.

En stribe helt nye billeder er der også; dem hun selv kalder for "Knokkel-billeder". Inspirationen er fra de mange knogler, hun har siddet med gennem sin deltagelse i arkæologiske udgravninger. De er meget anderledes og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om dem. Her kommer der 2 stykker (ud af en 7-8 stykker og uden musikledsagelse eller kommentarer):

Der er også et par billeder med sten og stenvægge - fra udgravninger ?

Og så er der hendes "Decoupager". Det er papirklip...altså en masse ting hun har klippet ud fra kataloger, blade o.s.v. og så klistret på plader, bakker, papirkurve o.s.v. Jeg må sige, at hun må have en ganske sikker hånd og en spids og skarp saks, for meget af det er sandeligt virkeligt småt eller detaljeret. Jeg synes de er spændende på en måde, men så heller ikke mere. Der er - efter min mening - FOR mange ting samlet på en ting. Måske misser jeg pointen eller historien ved dem. Jeg har tidligere set andre decoupager af hende, som ikke har været så detaljerede. Og hvilket får mig til at tænke på Kamma Rahbek, der levede omkring år 1800, og hendes decoupager, som man kan se et par stykker af på Bakkehusmuseet på Frederiksberg; de er mere enkle, men det skyldes måske nok også, at udbudet af klip-bart materiale dengang var stærkt begrænset. Men herunder ses lidt:



Den ovenfor til højre, er en bakke....

Og herover ses et par papirkurve OG HUSK NU at mine foto's slet ikke levner dem retfærdighed.

Alt i alt, så synes jeg at Dronningen gør det godt. Jeg kan godt lide det meste af det hun laver. Og jeg synes ikke, at det hverken er bedre eller dårlige end så meget såkaldte anmeldere falder i svime over. Jeg har læst lidt anmeldelser og heldigvis ER anmeldelser subjektive; det er jo kun ham anmelderens mening der står der. Og anmeldere er IKKE orakler eller kunst-eksperter - det er der nemlig ikke nogen der er. Man ved kun lidt om meget eller meget om lidt. Om noget er kunst er ikke noget man kan pådutte andre. Det er helt op til betragteren at afgøre.

Efter udstillingen nappede vi lige en kop kaffe og et stk. hjemmebagt kringel hver i cafe'en. Pris kr. 120 dask. Og så er det sandeligt betalt. Iøvrigt var entre-prisen kr. 95 pr. snude og et katalog til kr. 100.....og så faldt der lige en Andy Warhol bog af i svinget fra museumsbutikken også.....

Arken er jo mest til moderne ting. Der er et par Olauf Eliasson installationer der. Kun 2 af dem var noget værd....igen min mening. Og så har Arken jo fået en kunstgave bestående af en stribe værker af Damien Hurst. Et af dem er 2 halve køer. Går man imellem dem, så kan man se deres konserverede indvolde. Ret spøjst synes jeg.

....og så lover de faneme mere sne. Tak for kaffe.

Guldbryllup i Silkeborg og på AROS i Århus.....

Her i den forgangne weekend var Lillemor og jeg til Guldbryllup i Silkeborg. Lillemors - som er født i Silkeborg - Morbror Erik og Tante Inger var dem, der blev fejret. 50 år er faneme lang tid at have været gift. Guldbryllupsfesten var i Fredags med spisning kl. 12,30. Vi selv, Lillemor og jeg, har "kun" været gift i knap 34 år. Nåh, - hyggeligt var det at få hilst på slægt og venner. Nedenfor ses Guldbrudeparret....og det de ser efter, er oldebørnene der fiser rundt oppe på et galleri ovenfor.

Egentlig var det lidt skræmmende, for undervejs kom jeg til at se på alle gæsterne. Selvfølgelig var der unge mennesker med, deres børn i 40'erne, deres børnebørn i alle aldre og et par oldebørn også...men altså de andre....de var sgu' allesammen gråhårede og faktiskt ikke så langt igen fra ens egen alder...tankevækkende.

Vi overnattede på Hotel Dania midt på torvet i Silkeborg. Herligt fordi, at det hotel har man/jeg bare set så utroligt mange gang, når man har været på besøg derovre og nu boede man der så.

Lørdag morgen ved 09-tiden kørte vi så til Århus. Lillemor havde ugen inden været på en konference i Århus og boet på Radisson Hotellet lige ved siden af Musik-huset i Århus, så det syntes hun var et perfekt sted at bo, for når vi nu alligevel var derovre på de kanter, Silkeborg altså, så ville vi gøre en tur ud af det og se kunstmuseet AROS i Århus. Vel ankommet dertil ved knap 10-tiden, tog vi så AROS i besiddelse. Det ydre er ikke specielt spektakulært, flot men heller ikke mere, når bortses fra den kæmpe installation der er lavet på taget, nemlig Olafur Eliasson's "Your Rainbow Panorama" som nedefra ser spændende ud.

Faktiskt er AROS flottere indvendig end udvendig. Trappegangen snor sig op igennem bygningen og kan minde om Guggenheim museet i New York....som vi skal se senere hen på året.

Vi tog museet fra bund til top. På et planene eller etagerne om man vil, var der en sær-udstilling med installationer af Olafur Eliasson, en udstilling som netop har været på Arken i Ishøj. Nu er jeg ikke specielt meget for installationer - de kan være og er ofter - min ydmyge mening - mystiske mærklige og som regel stiller jeg mig altid spørgsmålet:" Hvor fanden skal man gøre af sådan en, hvis man kom i besiddelse af en sådan ?". Jeg synes 9 ud af 10 gange at installationskunst er noget "Crap". Men ofte er det sådan, at jeg alligevel kan overraskes, men det ud fra devisen: "Tænk at få sådan en ide". Lige netop DET kan - synes jeg - være enormt fascinerende. Hvem husker ikke Christian Lemmertz udstillingsmontre med grisekroppe i forrådnelse ? Dem så jeg i Esbjerg og blev dybt fascineret af ham, Lemmertz altså. Det er altså ofte sådan, at det er selve IDEEN der ligger bag, som jeg fascineres af end selve installationen.

Nuvel - vi så så Olafur Eliasson's udstilling........og jeg vil aldrig glemme den virkning som den fik på mig. Manden er ganske enkel genial. Jeg vil ikke gå i dybden med de enkelt ting men blot fremhæve 3 ting:

I et mørkt stort rum var der rejst et cirkelformet telt: nærmest lidt a la et på siden liggende snegle-hus bare en 3 meter højt og ca. 10 meter i diameter. Indenfor hang spejle i forskellige størrelser og figurer. Disse drejede langsomt rundt og blev belyst af en eneste skarp lyskilde. Det var en utrolig effekt det havde både inden i "teltet" og udenpå, hvor man udefra kunne se spejlene blinke og de indenfor værende mennesker i silhuetter.

I et andet rum var der en indgangsdør. Når man åbnede og gik ind, så trådte man helt bogstaveligt ind i en meget massiv tåge. Man kan ikke se 1,5 meter frem i alle retninger. Tågen var helt hvid. Man står bare der fuldstændig omgivet af en hvid massiv tåge og kan kun høre andre folks stemmer. Så gør man langsomt frem et par meter - man har armene strakt frem for at føle sig frem men man rammer intet - og tågen ændrer farve til en gul massiv tåge. Man kan stadig ikke se mere end max. 1,5 meter til nogen side overhovedet. Og sådan skifter tågen farve til orange, rød, grøn, violet, magenta, blå efterhånden som man bevæger sig frem. Der er ligesom ingen overgange mellem tågens farver og alligevel. Det er en utrolig oplevelse og en utrolig effekt det har. Det er så svært at beskrive - det er næsten noget helt udenoms-jordiskt.

Det var simpelthen så betagende en oplevelse, så det slog helt benene væk under mig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Har I mulighed, så må I se at få det oplevet. Installationen hedder "Your atmospheric colour atlas"

Og til slut var vi oppe på toppen af AROS og gå rundt i "Your rainbow panorama". Det er en gang, hvor glasset - efterhånden som man går igennem den - skifter farve og følger regnbuens farver. Ikke nok med at der er en fantastisk udsigt ud over Århus deroppe fra, men lyseffekten imed de skiftende farver er kanon. Vi var der en lidt kedelig grå vinterdag, hvordan mon ikke det er på en bragende solskinsdag ?

...og selvfølgelig så vi også "ham kæmpebabyen" i AROS' nederste plan. Igen........hvordan er det lige, at man kommer på den ide ?.......og hvor fanden skulle man gøre af den, hvis man havde den ? Utrolig og meget detaljeret.

Man kan lige - ovenfor - ane Lillemors bukseben under drengens balle til højre. Eller bemærk bilen udenfor til venstre - det siger noget om størrelsen.

Og så har AROS også en meget flot udstilling - den permanente - af dansk guldalderkunst og dansk kunst op til 1930. Den er absolut god - min normale stil :-)

Men der er OGSÅ nutidskunst med bl.a. amerikansk POP-ART, som OGSÅ er blandt mine favoritter; Andy Warhol, Edvard Hopper m.fl.

Nedenfor ses Lillemor med bl.a. Andy Warhol's Marilyn Monroe' silketryk.

Og så var der endelig også lidt dansk nutidskunst; Tal R, John Körner m.fl. og bl.a. disse 2 nedenstående som jeg vil lade tale for sig selv......ihukommende det her med :" Hvor fanden får de ideen fra ?"........

....og så er det ellers "Århus by night".

Olafur Eliasson's installation om aftenen set nedefra musikhusets hjørne:

....og her Musikhuset by night....

...og her Rådhustårnet......

...og endelig Radisson Hotel by night, vort domicil i Århus denne weekend.

En dejlig weekend med gode mennesker og så lige de der Olafur Eliasson's installationer. WOW - sikke en på opleveren vi/JEG fik der.

Det Kongelige Teater.......

Som det vel er de fleste bekendt, er der røre i andedammen = på National-scenen, på grund af nogle nedskæringer i bl.a. Opera-koret. Dette går fra 56 sangere ned til 40 sangere. Der er også sket personale reduktioner i Balletten, Skuespillet samt hos det, som man kalder, administrative personale. Opera-koret holdt sågar en støttekoncert på Gamle Scene forrige Lørdag; den var Lillemor inde og se/høre - jeg var desværre optaget af andre gøremål.

Nuvel - det er noget skidt med de nedskæringer, men det synes jeg nu, at det er over det hele...sådan da. Men når nu Statens finanser ikke er til det hele, så synes jeg det er OK at også Det Kongelige må bære sin del af byrden. Og skal jeg se helt nøgternt på det, så vil jeg hellere have nedskæringer på Det Kongelige end jeg vil have nedskæringer på hospitaler, ventelister, Ældre- og børneomsorg, miljø-foranstaltninger og lignende.

Man må ligesom sætte tingene i relief i forhold til hinanden og her synes jeg, at den såkaldte kultur-elite = dem på Det Kongelige og deres brugere, fuldstændig er gået i selvsving.

Det har vist sig, at de tal som man har fremført som nedskæringer, ikke holder vand. En lektor ved et af universiteterne har gennemgået regnskaberne i en 10 års-periode og fundet ud af, at der rent faktiskt er sket en forøgelse af de offentlige tilskud til Det Kongelige...også netto.

I Søndags var der et af mine absolutte favorit-TV programmer, der havde taget "sagen" om Det Kongelige op, nemlig TV2News fremragende program "Presselogen". Her debatterede 4 chefredaktører deres avisers dækning af forløbet og alle 4 havde røde øre over deres egen dækning. Man havde simpelthen glemt den journalistiske manøvre, der hed "Check oplysningerne", men mere eller mindre "bare ageret mikrofon-holdere" for f.eks. opera-sangeren Gert-Henning Jensen, ex-minister Uffe Ellemann og flere andre. Blandt andet var Politikens fremragende satiretegning bragt på banen. Den ses nedenfor og viser til venstre en arbejder på Vindmøllefabrikken Vestas, der læser om 1300 Vestas-fyringer i Jylland og som reagerer med vanlig jysk sindighed:" Det er noget skidt" og til højre ser man ansatte på Det Kongelige - deres reaktion over (f.eks.) 16 Opera-korssangeres opsigelser.

I Jylland er det hele landsbysamfund der smadres og lægges øde; i København er det ....en snes eller maks. 2 snese, der forsvinder via få fyringer og ellers via pension, kontrakter der ikke forlænges......

Fra en Kgl.ansat hørte jeg, at man smadrede et Verdenskor - et af de ypperste i verdenen, at det Kgl. SKAL være flagskibet o.s.v. og at dette nu er slut.

Proportionerne siger jeg bare.

Man kan stadig lave operaer og balletter og skuespil med den nu fremtidige stab. Og der vil stadig være publikum til det. Spørgsmålet om Verdensklasse......SKAL Danmark have Verdensklasse ? Skal Det Kongelige være et Verdens Flagskib indenfor Opera eller Ballet ? Når nu, der ikke er penge til det ? Der er mange gode teatre og operaer i udlandet der klarer sig godt for mindre og er det så ikke OK, når pengene ikke er til mere ? Måske skulle man til at begynde at se på lønningerne til de forskellige gruppperinger; hvad tjener en skuespiller på det Kgl. ?, Hvad tjener en opera-ansat ? En Ballet-danser ? Uden at vide deres lønninger, så tror jeg - hvorfor skulle lønningerne derinde ellers ikke være eksploderet de senere år - de er rimeligt godt lønnet...dem allesammen.....men er de alle den løn værd eller har det baret været en opadgående rutchebane i gode tider og på forventet efterbevilling ?

For få år siden "rasede" debatten om skuespilleres arbejdsløshedsdagpenge. Skuespillerne ville ikke sendes i aktivering, når deres kontrakter udløb (når forestillingen var taget af plakaten), selvom de først havde en ny kontrakt, der gik igang om 2-3 måneder eller mere, fordi de skulle bruge tiden til at forberede sig på den kommende kontrakts start og læsning på teatret til den nye opsætning. Jeg spørger: Hvorfor skulle de ikke aktiveres, når alle andre skal ? jeg mener, hvis man skal bruge tiden mellem 2 kontrakter på at læse op og små-øve sig og være forberedt til den næste kontrakts start, så burde skuespillernes kontrakter måske laves om.....noget med lavere løn men over en længere periode.

Jeg er bruger af mange kulturelle tilbud og ville selvfølge helst have at de var mere eller mindre gratis allesammen......men synes alligevel, at det Kgl, OGSÅ må bære sin del.

Kvindesnak og mandesnak......

Mænd hører det en kvinde siger og gør så det hun siger.

Problemet her er, at hun mener noget andet end det hun siger.

Mænd siger noget til kvinder.

Kvinder hører de ord manden siger, men tolker dem straks til noget andet.

I begge tilfælde er manden på røven.

Jeg ved det; dels er jeg gift og dels arbejder jeg i min afdeling sammen med en anden mand og 21 kvinder.

I min gamle afdeling var kønsfordelingen ca. 50/50 (og ca. 30 ansatte i alt) og al kommunikation var på en måde meget lettere der.

For eksempel:

Ved møder i min gamle afdeling havde A ordet. Når A var færdig havde B og C og D markeret at de havde noget at bemærke til A's indlæg, hvorefter de på række kom med deres bemærkninger/forslag or what-ever.Man respekterede hinanden, man lod hinanden tale ud, alle forstod hvad der blev sagt og eller aftalt/konkluderet.

Ved møder i min nuværende afdeling starter A med at sige noget men ligeså snart B har noget at bemærke til A's tale, så byder B ind med det samme, hvorefter C og D gør det samme og ligepludselig sidder 4 personer (kvinder naturligvis) og snakker i munden på hinanden....og måske....måske altså...har E og F også lige "noget de skal have sagt" samtidigt. Det er ganske normalt, det her. Bagefter sidder man tilbage med følelsen af ikke lige at have fanget hvad resultatet/konklusionen blev på den her snakken-i-munden på hinanden blev og må spørge f.eks. chefen - efter mødet - hvad det endte med....evt. vente på referatet, når det bliver udsendt.

Nogen gange har jeg, hvis jeg har været så heldig at have ordet til en start med, så - når de andre deltagere (kvinder selvfølgelig) begynder at bryde/byde ind - prøvet at HÆVE min stemmeføring og fortsat med at tale HØJT, FAST OG KLART og fuldført hvad jeg ville sige, for efter mødet at få at vide, at jeg "nogen" synes jeg hæver stemmen (aggresivt og dominerende og nedladende) unødigt !!!!

Det er faneme ikke let, at være til møde/arbejde sammen med næsten udelukkende kvinder. Jeg savner ind-i-mellem de "gode gamle dage med 50/50 fordelingen.....