lørdag den 14. januar 2012

Historisk vingesus: Dronningsudråbelse......for 40 år siden.

Som det nok er størstedelen af den ganske, danske befolkning kendt, så fejres Dronningens udråbelse til Dronning i denne weekend med 40 års jubilæet...hvis man kan kalde det det. Farmand Frederik d. IX døde jo denne dag, d. 14.01.1972 og dagen efter blev Dronningens overtagelse af stillingen som Kongerigets øverste, proklameret af Statsminister Jens Otto Krag fra balkonen på Christiansborg Slot.

Jeg var der den dag sammen med min storebror og min mor. Min mor arbejdede som kontorchef i det nu hedengangne "Amtsrådsforeningen" - en sammenslutning af landets amtsråd og en pendant til Kommunernes Landsforening. Amtsrådsforeningen havde dengang lokaler i/på Gammel Strand lige overfor Christiansborg Slotskirke og det var der, vi tog ind fra morgenstunden af.

Dengang fandtes der ikke digital-kameraer. Min mor havde et kamera, et Kodak Instamatic og det er det, nedenstående billeder er fotograferet med. Ikke noget med fin-indstillinger eller noget. Bare tryk. Kun 2 indstillinger fandtes på det kamera. MED eller UDEN blitz.

Det første billede er taget ud af vinduet mod slotskirken og hvor man ser kortegen af Limo'er komme til Christiansborg.


Det næste er taget fra samme vindue op mod Højbro Plads:

Det nedenfor er fra slotspladsen, lige foran Christiansborg og nedenfor balkonen og mod Gammel-strand. Man kan ane Slotskirken søjler til venstre. Som det ses, er der mange mennesker.

Nedenfor er det taget den anden vej og over mod Holmens Kirke. Mange mennesker.

Og det sidste er under Dronningens korte tale til folket lige efter Jens Otto Krag's udråbelse og de 9 "'rah'er...." . Hver gang jeg ser det klip i fjernsynet, kan jeg kun høre ham sige ".....rahhhhh." 9 gange. Der mangler et "Hur-" foran synes jeg.

Så lidt historie har man da oplevet dengang. Jeg var 16 år gammel dengang, blev 17 senere på året.

Kommentarproblemer 2 .....

Åbenbart stadig problemer med kommentarerne her. Ryger stadig ud på blank side. Har nu prøvet at lade kommentarfeltet være et pop-up vindue istedet for og det se ud til at funke.....indtil videre....

Kan nogen teste om det virker, tak ?

torsdag den 12. januar 2012

Kommentarproblemer.....

Lige nu har jeg kommentarproblemer her på bloggen. Aner ikke hvad der er sket. Har ikke ændret på nogen indstillinger, men når man - også jeg - trykker på kommentarer, så ryger siden ud på en blank blogspot side. Pisse-irriterende og jeg ved ikke lige hvad jeg skal eller kan gøre ved det.

Har nogen nogen ideer, så skriv til mig på csadk@yahoo.dk, tak.

onsdag den 11. januar 2012

Folkeuniversitetet....en foredragsrække...

For noget siden, helt nøjagtigt d. 1.Januar 2012, havde Rasmine et blogindlæg om sine valg af foredrag hos /www.folkeuniversitetet.dk/ Jeg havde et par bemærkninger der om mine mangeårige ønsker, men også noget kritik af Folkeuniversitetets planlægning af disse for så vidt angår tidspunkterne de forskellige kurser og foredrag afholdes på. De er IKKE for almindelige mennesker; tidspunkterne er oftest midt på dagen hvor man (jeg) er på arbejde og derfor aldrig - medmindre jeg ville ofre feriedage eller flekstid på det - kunne deltage. Æv og Øv. Iøvrigt syntes jeg at årets katalog var yderst tyndt - både i indhold men så sandelig også i fysisk størrelse - men det er måske tidernes ugunst der gør, at udbudet ikke er så stort mere p.g.a. besparelser o.s.v. Tidligere år var det jo et tykt katalog i A5 størrelse, men i år bare nogle sider i A4 størrelse med mange foto's.

Så i dag på arbejdet, så "plinger" der ligepludselig en mail op på skærmen og hvor emnet/overskriften bare var: "Har du set denne her hos Folkeuniversitetet ?" .

Mailen var fra en kollega nede i Jobcentret. Nysgerrigt åbnede jeg den og der var bare en link i mailen, som jeg straks aktiverede......og......TADA......op kom en foredragsrække hos Folkeuniversitet ved navn: " For Gud og vort Land." Danskere i den amerikanske borgerkrig." 

Hold da op. 5 Mandage fra kl. 19,15-21,00 begyndende d. 12. Marts 2012 !!!!!!

Om jeg fik tilmeldt mig ? Indenfor 10 minutter havde jeg gennemlæst indholdsbeskrivelsen, checket min kalender og derefter tilmeldt mig...og betalt samtidigt....og fået bekræftelse på dette.

Så er det bare at håbe, at foredragsrækken bliver gennemført; altså at der er tilmeldinger nok.

Jeg undrede mig lidt over, at jeg ikke havde set dette, da jeg sad med kataloget, men måske det var blevet efter-oprettet ? Ihvertfald smuttede jeg på vej hjem fra arbejde lige forbi vort Bibliotek for at få et eksemplar af denne her Folkeuniversitets-katalog. Her opdagede jeg så, at "det gode gamle katalog" i 2012-udgave lå der, tykt og smækfyldt med masser af kurser og foredrag. Alt som det plejer at være. Jeg opdagede også det katalog, som havde været i postkassen og som jeg havde studeret. Det var bare fra Folkeuniversitetets afdeling i Emdrup og det var derfor det var "så lille og betydningsløst".

Det er sgu' rart at have kolleger, der ved hvad ens interesser er :-)

søndag den 8. januar 2012

Dagens tur ledte til fristelser.....

Dagens tur var "den sædvanlige", for vejret inviterede ikke ligefrem til skoven eller andre steder, da det her om formiddagen havde små-regnet og stadig gjorde det da vi tog afsted ved 11,30-tiden.

Dejlig var det at se en lille flok Silkehaler inde ved Nyboder. Årets første flok - faktiskt vinterens første flok for vores vedkommende. Små 30-40 stk- var der.

Som vanligt: fra Esplanaden langs havnen forbi Amaliehaven og det ny Skuespilshus og om ad Nyhavn. Ved hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade ligger det gamle hæderkronede Bjærgningsselskab Svitser (idag ejet af et A.P.Møller selskab men stadig under eget navn). Ved deres indgang "troner" denne kopi/buste/figur af en Dykkerhjelm fra gamle dage. Jeg tror nok, at jeg har vist de 2 nedenstående billeder før:
Det herlige ved deres indgang er bl.a. - og det ses nedenfor - de 2 "rense-jern" som kan ses mellem de 2 døre. Herpå rensede man sine støvler eller sko i gamle dage for møg og mudder inden man trådte indenfor:
Jeg har ofte "advokeret for" at man skal SE OP, når man går i det gamle København. Her er et par eksempler som sidder på bygninger og over døre, som vi så på vores vej:

Jeg kan ikke lige huske teksten (eller læse den nu), men huset herunder, er fra mindst 1760:

...og dette nedenunder, er fra mindst 1766. Bemærk, at begge de 2 viste skilte viser hvad der handledes med eller forarbejdedes i de 2 huse dengang for længe, længe siden.
....og så kom fristelsen. Vel ankommet til Kongens Nytorv, sagde jeg lige til Lillemor, at jeg ville over i starten af "Strøget" for at se om en bestemt Boghandel havde åben; jeg "jagter" nemlig en bog om den amerikanske maler/kunstner/artist Normann Rockwell.....og det kunne vi jo godt. Den havde lukket. Det er jo søndag, så det var ikke uventet, men alligevel - både Magasain du Nord og Illum og andre forretninger havde åbent derinde i byen, så det.....men der var altså lukket. .......og så var det lige, at Lillemor spurgte/sagde/foreslog/beordrede, om vi ikke, når vi nu var her, lige skulle slå et slag om det gamle konditori "La Glace", for hun ville gerne give "et-eller-andet..." Jeg lod mig lede i fristelse......(her skal det lige indskydes - kun DIG og mig imellem, at jeg har sat mig på en mindre slanke-kur og på en måned og nogen dage inkl. julen, har smidt/tabt ca. 8 kg).

Det er jo en flot forretning eller konditori. Københavns ældste og fra 1870 af.

Og derinde indtog vi en (2) kop kaffe og en (2) kop varm chokolade m.flødeskum og 2 - 1 til hver - kæmpe-lagestykker.....yum-yum siger jeg bare.... :-)

Og på vej tilbage kommer vi så forbi Helligåndskirken. Her stod der et skilt med BOG-udsalg. Det var et antikvariat, der afholdt "hollandsk" udsalg - I ved, det her med at prisen falder hver dag - inde i Kirken og det kunne ingen af os stå for, så ind og kigge. Dagens pris var kr. 30 pr. bog (uanset hvilken bog eller type eller stand). Jeg faldt for ca. 100 bøger, men lod mig nøjes med Hans Edvard Nørregård Nielsen's bog i 3 bind (90 kr. i alt) udgivet i anledning af og omhandlende Ny Carlsbergfondets 100 års Jubilæum; om alle deres anskaffelser og donationer og deponeringer rundt omkring. Et værk som normalt koster en små 4-500 kr. og som jeg altså fik for 3 x 30 kr., ialt kr. 90.

Og Lillemor købte bare en trilogi af Hanne-Vibeke Holst.

Glemte jeg at sige, at Lillemor forresten ikke havde nogen penge med, så selvom hun "gav et-eller-andet" på La Glace, så var det mig der betalte ?