Så er en noget usædvanlig Søndag overstået. Den startede helt almindeligt med ikke noget ;-) .....d.v.s. renafslapning og læsning.
Omkring lidt over 12-tiden sagde Lillemor noget om, at hun lige ville ringe til knægten. Vi har en mange-årig stående aftale, at knægten og svigerdatteren - når de "ellers bor her i sognet" - om at de kommer og spiser aftensmad hos os hver Søndag aften. Det plejer at være mægtigt hyggeligt. Det var et-eller-andet med at han vistnok havde mumlet - til Lillemor - noget om lidt besvær med at nå det....vores stående middagsaftale ved 18,30-19 tiden om aftenen.
Nåh - Lillemor ringede op og jeg opfattede bare nogen spredte ord med "Nåh.....javel....ok....Slagelse ?...javel ja....ok....ja-ja....vi snaks lige ved....." og sådan lignende - jeg sad jo og læste, mens det foregik. Lillemor puslede så lidt rundt og sagde så, at de nok kom lidt sent, så måske skulle vi gå ud og spise i stedet for........Jeg spurgte hvad de da skulle og efter lidt tøven kom så svaret:" Joohhh......Thor skal døbes kl. 17,00 i en kirke i Slagelse.........."
Tavshed (fra min side)..........så " WHAT ?" .....Hvad-for-noget ??????? Skal han døbes ???????
Forklaring: Knægten er navngivet og ikke døbt. Det var Lillemor og jeg enige om dengang for 32 år siden. Jeg er godt nok døbt, men ikke konfirmeret, og meldte mig ud af Folkekirken da jeg blev myndig. Lillemor er både døbt og konfirmeret og stadig medlem af Folkekirken.....som de fleste danskere er det. Vi er gift på rådhus.
Personligt tror jeg ikke på det der "Mumbo-jumbo". Det er der mange grunde til, som jeg ikke skal trætte folk med. Jeg respekterer (selvom jeg ikke kan fatte det) at folk har en religiøs overbevisning og de må have ligemeget hvilken en for mig, så længe de ikke prøver at overbevise mig om den eller på anden måde vise den frem til beskuelse. Jeg mener at det er folks egen private sag og der skal den så også blive...i det private.
Selvfølgelig har vi da hjemme snakket om religion o.s.v. Det kan man jo ikke undgå. Og jeg har aldrig lagt skjul på min mening om dette. Omvendt har jeg heller ikke prøvet at påvirke andre....og heller ikke knægten.....til noget. Det har han selv måtte tage stilling til.
I foråret fik hans svigerinde så en søn og hun spurgte straks om knægten ville stå Fadder (staves det sådan ? ) når han skulle døbes. Det ville han da meget gerne....men der var lige det problem der, med at man så skal være døbt, for at være det...Fadder altså......og det var han jo ikke. Iøvrigt har han fået "samme tilbud" før fra venner.....og kusinen...men det der døbelses-halløj.....
Og nu har han så tænkt det igennem og fundet ud af at han vil døbes, for han vil meget gerne være Fadder, Og han ville gerne have, at vi var med, når det skulle ske. En, de kender, har en præst i Slagelse som god ven, og ham kom knægten så i kontakt med og talte et par gange i telefon med ham om det og fik det arrangeret.
Så efter overraskelsen havde lagt sig, så drog vi, Lillemor og jeg, knægtens ven, knægten og svigerdatteren, 5 personer ialt, så afsted ved 16-tiden mod Slagelse.
Vel ankommet til kirken blev vi der modtaget af præsten i fuld ornat. Han var en flink fyr og vi fik en lille snak om kirken og så sagde han ellers at vi jo lige så godt kunne få det over stået....
...og det gjorde vi så. Han syntes - vi var de eneste i kirken - at vi alle skulle stå der ved døbefonten, så der stod Lillemor, Svigerdatteren og jeg på den ene side mens knægten og præsten stod på den anden side. Kammeraten tog billeder imens. Så gik han igang - lige på og hårdt - med det dåbsritualet, korstegn for bryst og pande....han var ca. 1,5 hoved mindre end sønnen så der skulle rækkes godt op der, hvilket vi alle grinede ad....og det her med "Forsager du djævlen o.s.v." og knægten måtte også bøje sig over døbefonten og fik 3 gange vand i håret...og så var det overstået. Det tog ikke mange minutter.
Bagefter inviterede præsten os hjem til sig - lige ved siden af kirken - til kaffe og boller. Og det var hyggeligt. Vi fik en pæn sludder - det viste sig, at præstefruen OGSÅ var præst, men det på øerne i i det sydfynske ø-hav, så der var en del kørsel derover. Præsten havde også bi-stader, så dem beså vi...på afstand ;-) .Og så tog vi hjem.....og gik i byen og spiste aftensmad på restaurant.
Så nu er jeg indehaver af et stk. nydøbt søn.
Men en ting nedlagde jeg en protestant imod. Det var nemlig at blive forskånet for at have en forsølvet størrelse 45 sko af hans stående på kamin-hylden.....:-) Er det ikke noget med at det er en tradition ?
Den anden lidt usædvanlige ting om søndagen var et pludseligt BONK på have døren........vi nåede lige at se en Due flakse væk.....
Ser man godt efter, så kan man ane Duens aftryk på have-døren; de 2 vinger og kroppen.
Så det var en søndag lidt ud over det vanlige.
