På museum.....og bodega.

På denne så ellers pragtfulde dag havde Lillemor og jeg besluttet at vi ville se Kunstindustrimuseet i Bredgade i København. Kunstindustrimuseet....hedder også Dansk Design Museum.

Museet hører til i det gamle Frederiks Hospital. Hospitale blev bygget af Frederik d. 5 i 1752-1757 til brug for Stadens indbyggere. Søren Kierkegaard tilbragte sine sidste dage som indlagt her.

Museet (og det gamle hospital) er en nærmest firlænget gård. I haven midt inde i er der om sommeren udendørs teaterforestillinger. Det kaldes for Grønnegårds Teatret og der spilles bl.a. meget Ludvig Holberg der.

Men altså museet....det er her at det meste danske kunsthåndværk og design er udstillet. Udstillingen går fra 1500-tallet og op til idag. Der er megen dansk møbel arkitetur derinde og det var formålet med at være der. Alle de "store" er repræsenteret; Børge Mogensen, Kaare Klint, Mogens Koch, Poul Kjærgaard, Nanna Ditzel, Finn Juhl, Arne Jacobsen, Hans J.Wegner, Poul Henningsen, Werner Panton, Kay Bojesen og mange flere. Alt sammen noget jeg er ganske pjattet med. Og der blev kigget og læst og kigget.

Bagefter gik vi hen på Toldbod Bodega på Esplanaden og fik en god gedigen dansk frokost...lun leverpostej, hønse-salat o.s.v. og god kølig øl.

Bodegaen bryster sig at være Københavns formentlig ældste restaurant....men det må siges at være en tilsnigelse. Kender et par stykker, der er ældre. De skriver også at guldaldermalerne Købke og Sødring boede der sammen, men også dette er en fejl; de boede i huset til venstre for. Men maden var god. På billedet kan man til højre for Bodegaen se Nyboder Boghandel - en fantastisk boghandel i den gode gammeldags stil.
Efter frokosten slentrede vi op gennem Store Kongensgade til Kongens Nytorv og gik ned gennem Nyhavn, rundt om Skuespilshuset og langs Amaliehaven til Toldbod Brygge til Kastellet hvor vi havde parkeret på Grønningen lige op til. Der var rigtig mange mennesker i byen på sådan en Søndag.

Limfjorden - af Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Kirsten Klein

Jeg har altid været - sådan da - været fascineret af Hans Edvard Nørregård-Nielsen; hans normale arbejdsfelt nemlig kunst i al almindelighed og guldalderens kunst i særdeleshed. Jeg har mange bøger af ham om disse emner - især sidstnævnte. For nogen år siden begyndte han at skrive sine erindringer i nogen små bind. Egentligt ret uinteressant. Skal jeg være ærlig, så tænkte jeg dengang at han da havde fået storhedsvanvid, siden han syntes, at hans liv var så interessant, at det skulle udgives i erindringsform. Men ok - jeg har også læst dem (for en gangs skyld ikke købt noget/dem af ham) og de er da lidt sjove og lidt interessante.....meennn.....sproget.....det er bare alle tiders. Jeg nyder hans sprog og brugen af det. Han har en evne til at skrive og fastholde en som ikke ret mange andre.

En anden ting jeg er/var irriteret over var, at jeg for nogen år siden læste at han var i gang med at skrive en bog om Limfjorden. Ja - om Limfjorden. Og det midt i en kendt proces, idet han var ved at lave en biografi om en af mine absolutte guldaldermalere Johan Thomas Lundby. Hvorfor nu det ? Han havde jo skrevet den her kanon biografi om Christen Købke og jeg glædede mig som et lille barn til Lundby-biografien. Altså skrev jeg til ham - H.E.Nørregåd-Nielsen altså - og spurgte om han havde skrinlagt Lundby-biografien idet jeg havde læst om hans nye projekt om Limfjorden. Der gik ikke mange dage, så fik jeg svar fra ham, at den ikke var skrinlagt og at han stadig arbejde på den i det små for øjeblikket (dengang) da Limfjords-projektet tog det meste af hans tid...dengang. Iøvrigt var tids-estimatet for udgivelsen af Lundby-biografien ca. 2013-15. Det blev jeg glad for at høre, at den ikke var skrinlagt/dumpet.

Og nu er hans bog om Limfjorden, i flot samarbejde med fotografen Kirsten Klein, lige udkommet.

Det er en STOR bog i stort format og i hele 2 bind på ca. 800 sider. Den har fået gode anmeldelser. Prisen er den beskedne af kr. 499,95.......og jeg har købt den i dag. Da jeg så den forleden dag hos boghandleren, bladrede jeg den igennem sådan lidt hurtigt. Flotte illustrationer med mange (320 stk.) foto's af Kirsten Klein, men også med nogle gamle foto's og med guldaldermaler-malerier/tegninger.

Jeg stillede den fra mig igen, for egentlig er den ikke indenfor min interessessfære....og dog. De få passager jeg læste, var i den sædvanlige lidt underfundige sproglige stil som Nørregård-Nielsen bruger. De lå og rumlede i baghovedet på mig og idag måtte jeg altså købe den. Og jeg glæder mig til at komme igang med den....om nogen tid. jeg har en mindre bunke liggende, som skal læses først.

Men der skal  jo også være noget til de lange vinter-aftener, ik' ?

Gad vide om ikke den var noget for Brian Nilsson fra Løgstør. Jeg tror det - den må være lige noget for ham.

Honoré Daumier foredrag på Gl. Holtegaard.

I dag Torsdag kl. 17,00 var Lillemor og jeg til foredrag på Gl. Holtegaard. Foredraget var om den franske satiriske tegner m.m. Honoré Daumier. Foredraget holdtes af Gl. Holtegaard's leder Mads Damsbo.

Nonoré Daumier levede i Frankrig fra 1808 til 1879. Mange kender ham...eller snarere hans tegninger og få skulpturer. Det er karikaturer af magten mænd i Frankrig i tiden omkring 1830 til hans død i 1879.

Lillemor og jeg så første gang nogen af Daumiers ting på Musée D'orsay i Paris for mange, mange år siden. Der var en kæmpestor montre med små (ca. 20-30 cm. høje) karikerede skulpturer. De var ganske enkelt herlige. Mest gjorde Daumier dig i tegninger og grafik, ca. 4.000 stk. blev det til. Han var nærmest en samfundsrevser og gik hårdt til borgerskabet samt magtens mænd i Frankrig - incl. Konge og Kejser - og måtte bl.a. bøde for det med fængsesstraf. Disse små figurer har vi altså tit snakket om og set dem en enkelt gang senere dernede i Paris. Men her, da vi var i Paris i foråret og på Musée D'orsay, da var de der ikke. Måske nedpakket til udlån, restaurering eller andet, men vi savnede dem.

Gl. Holtegaard's direktør Mads Damsbo holdt et meget levende og medrivende foredrag. Det var simpelt hen i sær- og topklasse og tak for det.

Selvfølgelig så vi også udstillingen der. Den er ganske enkelt herlig. Mange litografier og få bronce-afstøbninger af de originale ler-figurer. Her er nogen eksempler:

Ovenstående karikatur forestiller den franske konge og senere kejser. Ham var Daumier ikke begejstret for. Han lavede mange karikaturer af ham oftest med ham i pæreformsudseende. Daumier kom i fængsel i 6 måneder for en af hans karikaturer af kongen. Daumier nød det. Kongen var nemlig "så dum" at holde alle sine fjender og modstandere fængslet i samme fængsel og Daumier og de andre fik virkelig snakket om Kongen og samlet mange ting sammen til senere brug. Ovenstående litografi er med kongen og 3 ansigter; hans fortid, nutid og fremtid.

De 2 næste lerfigurer, som Daumier modellerede efter opfordring fra en redaktør af et satirisk tidsskrift, var der desværre ikke. Det var disse Lillemor og jeg faldt for i Paris for mange år siden. Det er politikere, adelige og stor-borgere der blev lavet.

Til gengæld var der en små 30 stykker bronceafstøbninger som vist nedenfor. De er også gode, men når ikke ler-figurerne til sokkeholderne.

Men alt i alt en dejlig eftermiddag med et rigtigt godt foredrag fremført af Mads Damsbo.

Sigurd Swane og Gl.Hjortespring Skole......

Som skrevet i går var jeg i dag på "rundtur" på Gl.Hjortespring Skole for at se på nogle malerier af Sigurd Swane. Turen var arrangeret af "Lokalhistorisk Forening for Herlev og Hjortespring" og er/var et led i den årligt tilbagevende Herlev Festival...eller Herlev Festuge som den nu hedder og som indeholder koncerter, foredrag, spisninger, motionarrangementer o.s.v., o.s.v.

Skolen ligger lige ved siden af hvor jeg bor og skal nu nedlægges. Der skal bygges ældreboliger (hurra) istedet for, men man bevarer selve skolebygningen og gymnastiksalen, begge fra 1929. Disse skal bruges af foreningerne i Herlev.

Som det ses, er den noget slidt og tilvokset og har de seneste år været brugt til det gammeldags udtryk adfærdsvanskelige børn !!!! På billedet kan man se en dobbelt-glasdør. Den var i gamle dage hovedindgangen med en stor trappe for. Trappen er væk og det er i denne forhal/forrum, at billederne er.

Det var svært at fotografere. Rummet var meget mindre end jeg havde forestillet mig. Til gengæld var det bemalet på alle vægge og fra gulv til loft. Der var meget mørkt. Brugte jeg blitz blev det hele bare ekstremt overbelyst og uden blitz næsten for mørkt. Ærgerligt. Forhallen er i dag kontor. Det siger noget om størrelsen.

Dog mødes man på gangen udenfor af et par citater begået af Sigurd Swane:

Selve udsmykningen kom istand ved henvendelse til Ny Carlsbergfondet i 1928 og Sigurd Swane blev udvalgt til at foretage udsmykningen, som består i skildringer af det lokale erhvervsliv i Hjortespring på daværende tidspunkt. Hele udsmykningen kostede kr. 13.000 dengang i 1929. Dette skal ses i lyset af, at hele skolen kostede - med inventar og udsmykning - kr. 80.000 at opføre, hvilket giver at udsmykningen var 16 % af den samlede opførelsespris. Hvilken entreprenør/bygherre vil i dagens Danmark bruge sådan en %-sats til udsmykning af en nyopført bygning ? Imponerende.

Herover ses unge piger i det der hed "Landvaskeriet". Mange unge piger fra Herlev og Hjortespring var i tjeneste her og lærte at vaske, rulle og stryge tøj incl. at pibe præstekraver. De boede i en bygning bag vaskeriet, der blev kaldt slottet. Derfor blev pigerne kaldt for Prinsesserne :-)

Billedet herover viser Herlevs første sygekasse-praktiserende læge som ovenikøbet var en kvindelig en. Hun undersøger en dreng. Det viste sig, at drengens datter var med på rundvisningen og kunne give supplerende oplysninger, som f.eks. at der til venstre for lægen stod en mørkklædt dame (drengens moder), men at billedet blev for overfyldt, således at man fjernede hende og malede en kakkelovn i stedet for.....den lader vi lige stå lidt for sig selv :-D

Her ses billedet af smeden. Hans hus ligger i øvrigt her stadig og bare ca. 100 meter fra mit hus til den anden side.

Her er en af de lokale keramikere. Det var et pænt stort erhverv i Hjortespring dengang p.g.a. den gode ler, der var/er herude. Bedst kendt er vel SAXBO keramik ejet af Natalie Krebs. Det har jeg et par stykker af idag, som er erhvervet på et lokalt Loppemarked :-) .

Der var også billeder af tømreren, af landbruget og fra et gartneri, men desværre er disse billeder - dem som jeg tog - for dårlige til at vise.

Oprindelig ville Swane lave billederne som Fresko'er og søgte fondet om penge til noget uddannelse på Kunstakademiet indenfor det felt. Det blev ham ikke forundt, så billederne er lavet i olie på almindeligt pudsede vægge. Jeg har en ide om, at der på et tidspunkt - måske i 1955 eller 1975 under renoveringer - er smurt noget fernis eller lignende på, da billederne er meget glatte/blanke...det her med blitz-problemet.

Sammen med de før omtalte citater på gangen udenfor, er der nogen "medaljer" eller vignetter:

Dem er der 5 af og børnene på dem er lokale børn som gik på skolen dengang.

Der er også et par scnerier fra landet omkring skolen.

Jeg ved ikke lige hvorfor billedet lige over her er røget til højre, men sådan er denne blog en gang imellem at slås med.

Men alt i alt en god tur og oplevelse.

Gammelgaard - Borgerne udstiller.....

Her i sognet har vi et Kunst- og Kulturcenter ved navn Gammelgaard. Kommunalt ejet selvfølgelig. Og jeg bor ca. 500 meter fra det og har kommet der tit i de sidste 25 år eller så. Dels har jeg været der som almindelig besøgende til forskellige udstillinger og dels fordi jeg i en årrække var bestyrelsesmedlem i Herlev Kunstforening som brugte stedet som udstillingssted.

Oprindelig en stor gård fra midten af 1800-tallet, siden lidt blandet beboelse (jordene frasolgte) med bl.a. formål som bilkirkegård; jeg kan huske tilbage i 1972 da jeg så stedet første gang, at det var slemt forfaldent, at der stod en masse bilvrag derinde mellem de mange træer og at det dengang kun bestod af hovedbygningen og en faldefærdig lade til højre for.

I en periode var der en også en lade til venstre som anvendtes af en lokal brændselshandler, Kai Dige Bach, tilbage i slutningen af 1950érne og starten af 1960érne som lager. Laden brændte og lå som ruin i mange år og siden fjernet.

På et tidspunkt købte kommunen ejendommen og fik den totalt renoveret - både hovedbygningen og et par efter også den eksisterende højre lade. Vi, Herlev Kunstforening, havde hidtil haft Biblioteket som vores udstillingssted, men fik nu tilbudt at lave/holde vores udstillinger på Gammelgaard mod at vi selv stillede mandskab til rådighed i åbningstiden. Vi havde en del gode år der, indtil kommunen ansatte en Kultur-konsulent, som fik sit kontor på Gammelgaard og som begyndte at blande sig i vores aktiviteter og udstillinger og gjorde livet så surt for os, at vi til sidst nedlagde foreningen. Den er siden genopstået i et nyt regi med ny og anden bestyrelse og bruger bu....tada....Biblioteket som udstillingssted igen. Nok om det.

En af de ting, der kom til for en del år siden var en årlig udstilling. hvor man simpelthen inviterede Herlev-borgerne til at udstille deres ting på Gammelgaard og det blev en kanon succes. Og den udstilling nyder jeg hvert år at se. Der er utroligt meget godt at se og lige så meget crap...men sådan er det jo, når smag og behag er forskellig...og heldigvis for det.

Vores lokale brændselshandler Kai Dige Bach forærede for et par år siden kommunen en gave i, at han gen-/nyopførte den nedbrændte lade og nu fremstår det som en en flot helhed med 2 lader hvor der er udstillinger, koncerter og foredrag i ligesom der også er det i Hovedbygningen. I denne er der iøvrigt i kælder-etagen et stort keramik-værksted hvor der er forskellige hold (aftenskoler og interessegrupper) der udnytter og bruger dette. På 1. sal er der store atelier som også bruges på tilsvarende vis. Altså et godt sted for kunst- og kulturinteresserede borger.

Her er lidt fra den årlige borger-udstilling. Dog vil jeg indføre, at det er den sløjeste jeg nogen sinde har set der. Der udstilles knap 100 ting ialt i hovedbygningen og de 2 lader. Der plejer at være meget, meget mere.Og så synes jeg også at kvaliteten er faldet....eller også skyldes det at der er så få ting i forhold til tidligere at mangfoldigheden og forskelligehden mangler.

Lige de viste ting synes jeg er gode. Der er en papir-folder med numre og navne til udstillingen. Desværre mangler en masse numre ved værkerne, så man kan ikke identificere værker/kunstneren. Ærgerligt.

Alle billeder i dette indlæg er taget med mobiltelefonens 3,2 mega-pixels kamera; derfor kvaliteten eller mangel på samme.

Iøvrigt skal jeg imorgen på rundvisning på skolen der ligger mellem mit hus og Gammelgaard og se nogen billeder fra 1910'erne/1920'erne begået af Sigurd Swane. Det er ham, der var gift med Johannes Larsen søster og som - søsteren altså - blev kaldt for Uglen. Iøvrigt havde Sigurd Swane en broder der var embedsmand. Det gav anledning til, at Sigurd Swane - af Johannes Larsen og hans omgangskreds - blev kaldt for Male-Swane og den anden broder for Skrive-Swane. Sigurd Swane blev siden skilt fra Uglen (Johannes Larsens søster) og gift igen og sammen med sin nye kone fik en stribe børn og grundlagde det, der i dag hedder Maler-gården i Odsherred.

Og på Torsdag skal Lillemor og jeg til foredrag på Gl.Holtegaard om Daumier, en fransk satiriker fra omkring starten af 1800-tallet, som i sine tegninger spidede borgerskab og adel med sine satiriske tegninger.