Gammelgaard - Borgerne udstiller.....

Her i sognet har vi et Kunst- og Kulturcenter ved navn Gammelgaard. Kommunalt ejet selvfølgelig. Og jeg bor ca. 500 meter fra det og har kommet der tit i de sidste 25 år eller så. Dels har jeg været der som almindelig besøgende til forskellige udstillinger og dels fordi jeg i en årrække var bestyrelsesmedlem i Herlev Kunstforening som brugte stedet som udstillingssted.

Oprindelig en stor gård fra midten af 1800-tallet, siden lidt blandet beboelse (jordene frasolgte) med bl.a. formål som bilkirkegård; jeg kan huske tilbage i 1972 da jeg så stedet første gang, at det var slemt forfaldent, at der stod en masse bilvrag derinde mellem de mange træer og at det dengang kun bestod af hovedbygningen og en faldefærdig lade til højre for.

I en periode var der en også en lade til venstre som anvendtes af en lokal brændselshandler, Kai Dige Bach, tilbage i slutningen af 1950érne og starten af 1960érne som lager. Laden brændte og lå som ruin i mange år og siden fjernet.

På et tidspunkt købte kommunen ejendommen og fik den totalt renoveret - både hovedbygningen og et par efter også den eksisterende højre lade. Vi, Herlev Kunstforening, havde hidtil haft Biblioteket som vores udstillingssted, men fik nu tilbudt at lave/holde vores udstillinger på Gammelgaard mod at vi selv stillede mandskab til rådighed i åbningstiden. Vi havde en del gode år der, indtil kommunen ansatte en Kultur-konsulent, som fik sit kontor på Gammelgaard og som begyndte at blande sig i vores aktiviteter og udstillinger og gjorde livet så surt for os, at vi til sidst nedlagde foreningen. Den er siden genopstået i et nyt regi med ny og anden bestyrelse og bruger bu....tada....Biblioteket som udstillingssted igen. Nok om det.

En af de ting, der kom til for en del år siden var en årlig udstilling. hvor man simpelthen inviterede Herlev-borgerne til at udstille deres ting på Gammelgaard og det blev en kanon succes. Og den udstilling nyder jeg hvert år at se. Der er utroligt meget godt at se og lige så meget crap...men sådan er det jo, når smag og behag er forskellig...og heldigvis for det.

Vores lokale brændselshandler Kai Dige Bach forærede for et par år siden kommunen en gave i, at han gen-/nyopførte den nedbrændte lade og nu fremstår det som en en flot helhed med 2 lader hvor der er udstillinger, koncerter og foredrag i ligesom der også er det i Hovedbygningen. I denne er der iøvrigt i kælder-etagen et stort keramik-værksted hvor der er forskellige hold (aftenskoler og interessegrupper) der udnytter og bruger dette. På 1. sal er der store atelier som også bruges på tilsvarende vis. Altså et godt sted for kunst- og kulturinteresserede borger.

Her er lidt fra den årlige borger-udstilling. Dog vil jeg indføre, at det er den sløjeste jeg nogen sinde har set der. Der udstilles knap 100 ting ialt i hovedbygningen og de 2 lader. Der plejer at være meget, meget mere.Og så synes jeg også at kvaliteten er faldet....eller også skyldes det at der er så få ting i forhold til tidligere at mangfoldigheden og forskelligehden mangler.

Lige de viste ting synes jeg er gode. Der er en papir-folder med numre og navne til udstillingen. Desværre mangler en masse numre ved værkerne, så man kan ikke identificere værker/kunstneren. Ærgerligt.

Alle billeder i dette indlæg er taget med mobiltelefonens 3,2 mega-pixels kamera; derfor kvaliteten eller mangel på samme.

Iøvrigt skal jeg imorgen på rundvisning på skolen der ligger mellem mit hus og Gammelgaard og se nogen billeder fra 1910'erne/1920'erne begået af Sigurd Swane. Det er ham, der var gift med Johannes Larsen søster og som - søsteren altså - blev kaldt for Uglen. Iøvrigt havde Sigurd Swane en broder der var embedsmand. Det gav anledning til, at Sigurd Swane - af Johannes Larsen og hans omgangskreds - blev kaldt for Male-Swane og den anden broder for Skrive-Swane. Sigurd Swane blev siden skilt fra Uglen (Johannes Larsens søster) og gift igen og sammen med sin nye kone fik en stribe børn og grundlagde det, der i dag hedder Maler-gården i Odsherred.

Og på Torsdag skal Lillemor og jeg til foredrag på Gl.Holtegaard om Daumier, en fransk satiriker fra omkring starten af 1800-tallet, som i sine tegninger spidede borgerskab og adel med sine satiriske tegninger.

Fyn er fin....

Idag tog Lillemor og jeg afsted til Fyn, d.v.s. Kerteminde og Fyns Hoved. På vej op på motorvejen her i Herlev - på tilkørslen - opdager jeg en sportsvogn, en Corvette. Så opdager vi en til...og en til. Havd sker der lige ? Jeg sænker farten, ser i bak-spejlet og lægger mig ud bag ved den bagerste. Langsomt "cruiser" vi forbi dem.

Der viser sig at være 11 Corvette'r - de fleste åbne, kun få lukkede - og alle svenske. De kører ikke mere end knap 90 km/t.

Herover ses en flot gul åben gul Corvette. De var ellers i farverne rød, hvid, guld/bronce, mørkeblå og så den gule.

Vi bemærker at alle chaufførerne og passagererne - uden undtagelse - er mennesker på vor egen (få) alder; de fleste ser ud til at være pensionister. Spøjst. De er nok nået dertil i livet, hvor de ikke har andre forpligtelser end dem selv og derfor lever drømmen ud med en Corvette. Herligt.

Vi havde fint vejr hele vejen og i Kerteminde der stråler solen altid. Og det er ikke engang løgn. Vi har tit bemærket, at når vi kører over broen og ser mod Kerteminde fra denne (man kan se Møllen ved Johannes Larsens hus), så er der altid, gentager ALTID bedre vejr at se inde i Kerteminde.

Og får man noget mere dansk end Dannebrog på baggrund af blå himmel og grønne træer ? Og mere dansk kan det vel heller ikke være, at få en kaffe-tår og et stykke hjemme-lavet kage. Altsammen i Johannes Larsens Museet's have.

Vores mål var at se udstillingen "Et stykke forelsket Danmark". Ved indgangen til denne, ses disse sentenser/citater om Danmark. Og de er gamle men stadig gangbare....og dejlige.

Udstillingen var i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings 100 års jubilæum (at det i år også er 50 året for Johannes Larsens død, er en anden sag) og denne forening var Johannes Larsen "slemt" involveret i. Der var udover billeder af Johannes Larsen også billeder af bl.a. Fritz Syberg og Jens Gregersen.

De viste foto's af Pibe- og Sangsvaner er alle fra Fiil Sø og af Johannes Larsen. Foto'sne levner ikke den kredit, disse malerier burde have.

På ovenstående foto af de lettende svaner får han alle positurer i en lettende svane med.

Bemærk byge-skyen i ovenstående billedes venstre side. Fantastiskt at få denne "til at virke".....

Og herunderunder ses - med glas for - en stribe studier i pen og akvarel af Sangsvanens hoved. Han var en mesterlig tegner og maler. Lidt synd med glasset, for det gav mange reflekser. Derfor er det også fotograferet lidt skævt, så de fleste kunne undgåes. 

Per Teilmann har også været på besøg der i forrige weekend og taget et mesterligt foto der. Han kan bare det der. Mit nedenstående foto af samme billede er en svag efterligning, men det er kun taget......

....for at lave en sammenligning med en fotostat, der sidder ved indgangen til Johannes Larsens atelier og hvorpå mesteren himself sidder og maler.

Som det fremgår på væggene lavede Johannes Larsen også en masse træ-snit (jeg er den heldige indehaver af 3 stk. indtil videre...der kommer nok flere til). Herunder ses hans værktøj til den slags værker.

Og apropos træ-snit, så kan jeg blive helt dårlig ved tanken om det "stunt" museet har lavet formentlig for at få lidt ekstra penge i kassen. Man har fra hans familie "modtaget" 7 blokke (det hedder de træ-plader som Johannes Larsen lavede træ-snit ud af) og i 2009 fået en lokal kunstner til at trykke et antal eksemplarer, som kan købes i museums-kiosken for priser fra 375 til 1.200 kr. pr. stk.

Det tangerer simpelthen plattenslageri af den helt store kaliber. Tyveri og snyd, så det basker.

Man burde holde sig for god for at lave sådan noget svindel. OK - det er originale plader, de er trykt fra, men det IKKE Johannes Larsen (eller hans hustru Alhed eller hans sønner Puf og Lysse som hjalp ham), der har trykt dem og Johannes Larsen har heller ikke godkendt eller signeret eller nummereret dem dem. Jeg ved godt der findes både usignerede og u-nummererede RIGTIGE originaler af Johannes Larsen og som kan købes i kunst-handler rundt omkring eller på auktioner og det til en billig peng og jeg ved, at Johannes Larsen selv forærede sådanne væk som gaver som tak for hjælp med et eller andet småtteri.....men altså det stunt, de har lavet nu er simpelthen for tarveligt og snyderi så det basker. Min ydmyge mening. Og tangerer ren kunst-svindel.

Nåh - frokosten blev indtaget på Tornøe's Hotel's terrasse. En udmærket en og med en lokal øl - "Præstens Skræk" fra Kerteminde Bryghus på 6,5 % -  til. Vi ville ellers have spist på den restaurant, der hed "Glaciet" og som ligger på stolper lige overfor Tornøe's, men den er lukket...eller rettere lavet om til et mere "turistet" sted med tag-selv-buffet, der så noget tvivlsom ud (synes vi). Derudover var der stuvende fuldt. Og Tornøe's har vi boet og spist på før og det er udmærket.

Vi sluttede dagen af med en gå-tur ude på Fyns Hoved i det mest pragtfulde vejr man næsten kan tænke sig - lunt men blæsende og dermed forfriskende.

Billedet ovenfor er fra Fyns  Hoved og "ned" mod Fyn. Det er et dejligt område. Mens jeg/vi var yderst på den store klint, sad jeg og spejdede efter Marsvin - så ingen - mens Lillemor i græsset fik sig en "skraber" på en 20 minutters tid.

En dejlig dag igen i det fynske.....

...og så undre det mig, at Rasmine på Rasmine's rasteplads har skippet muligheden for at kommentere hendes indlæg. En fejl ??

For øjeblikket.....

...læser jeg denne bog af Ingrid F.Andersen om Mozart..ham I ved...Wolfgang Amadeus....komponisten. Og interessant er det at det er en dansker der har skrevet den.

Jeg har læst andre bøger om Mozart tidligere; jeg har endda en fantastisk en, der hedder "1791 - Mozart's sidste år" af  H.C.Robins Landon og som handler om de sidste par år han levede med vægten lagt især på selve dødsåret 1791.

Men altså bogen af Ingrid F.Andersen. Bogen er som sagt dansk og udgivet i 2006 og på hele 525 glittede sider. Sproget er meget let-læseligt, måske endda for meget over i tale-sprog. Og Ingrid F.Andersen gør meget ud af - i indledningen - at hun vil gøre op med myter og fejl (-tolkninger ?) i mange tidligere bøger om Mozart. Og hun gør meget ud af forholdene omkring Mozart, altså hvordan var verdenen skruet sammen, hvordan var Kejser-dømmet og alle Fyrste-dømmerne det bestod af. Hvem var Fyrsterne o.s.v., hvordan var økonomien i landene og Europa, hvilke krige foregik, hvem var hans venner og ikke mindst hvem og hvordan var hans familie og forholdene indbyrdes.

Især 2 personer, nemlig faderen Leopold og søsteren (kaldet) Nannerl tages om ikke under kærlig behandling, så under god behandling.

Og her knækker filmen så lige fra start af...sådan da. Når man har læst meget om Mozart, så VED man, at Nannerl spillede en kæmpe-rolle i Mozarts liv. De voksede tæt op sammen, var enormt tæt forbundne i barn- og ungdom og især også i voksen-alderen. Men det nævnes slet ikke at Nannerl var Mozarts storesøster. Hun var født i 1751 og Wolfgang i 1756. Måske er det flue-knepperi fra min side, men det irriterer mig altså grænseløst, for jeg synes det har stor betydning. Lidt ligesom at skrive om Jesus uden at nævne at Maria var hans mor. Groft sagt. Det med faderen - Jesus' altså - er vistnok aldrig blevet fastslået ved blodprøver og må vel opfattes som "løs snak" ;-) .

Nuvel - jeg er stadig i gang med bogen og den er såmænd udmærket. 

En mulighed ???

Til fri afbenyttelse...... :-D

Skyer i aftenlys.

Jeg har en kærlighed til skyer og især skyer i "ekstremt" lys. Disse billeder er taget her til aften Tirsdag d. 9. August 2011 kl. 21,10 og primært mod VNV. Solen står lavt på det tidspunkt og lyser op på skyerne nedefra...i det mindste på nogen af dem. Kort forinden - ca. 15 minutters tid - havde det regnet og regnskyerne, med lidt tordenrumlen, var drevet mod Ø. Nogen af skyerne var nærmest vanddampe og gav en speciel effekt.

Movia og Arriva = SUPER-SERVICE.......idag



I dag var jeg "udsat" for en usædvanlig god og ekstra-ordinær service fra de 2 Bus-selskaber.

Efter arbejde var jeg lige en smut på Posthuset og hente ind bogpakke fra Amazon.co.uk og satte mig på Herlev Torv ind i Bus linie 165 fra Herlev Station mod Lyngby/Bagsværd. Vel ankommet "hjem" til mit bus-stoppested tager jeg rygsækken (Fjällräven - hvad ellers ?) fra sædet ved siden af og stiger ud og går de 2-300 til mit hus. Lige indenfor døren .......FOR IND I HULEN DA OGSÅ......jeg har glemt bogpakken fra sædet ved siden af. Jeg havde lagt bogpakken der og sat rygsækken ovenpå...og kun taget rygsækken da jeg stod.....FUCK o.s.v.

Fat i køreplanen. OK Movia Kundeservice og ringe dertil. Igennem med det samme. De fortalte at den linie kørtes af Arriva som de så gav mig nummeret til. Ringe til dem og forklare problemet. OK - hvilken bus var det, hvorfra og klokken hvad og hvor steg du af ??? OK - lige et øjeblik. Jeg hørte ham kalde bussen over radioen og to minutter efter fik jeg svaret, at den var god nok; min bogpakke lå som beskrevet på sædet.

Hvad så nu ?

Jo - du stiller dig ved stoppestedet hvor du steg af - altså på modsatte side og når busen så....lige et øjeblik.....jo, - når bussen så kommer retur så får du din bogpakke af chaufføren. Bussen vil være der på returvejen ca. kl. 16,08.

Jeg takkede og da tiden nærmede sig, ventede jeg spændt på bussen og da den kom som annonceret, spurgte jeg chaufføren - det var den samme som jeg havde kørt med - om han havde en bogpakke til mig. Jo da - hvad hedder du ? og det sagde jeg selvfølgelig mens han kiggede på adressesedlen på pakken. Værs'go' - her er den. Jeg takkede og stak ham en 50'er til kaffepausen som tak for udstrakt service.

Se det var en god slutning på en tanke-torsk fra min side og tak til Movia og Arriva for god service.

Danske slotte....DR2's Tema-aften om lørdagen

Det er ikke meget TV jeg ser. Faktiskt er det jeg ser på kanalerne DR2, DR K, DK4 (ja, - alderen er ved at være der), History Channel og Kanal Hovedstaden samt lidt på andre kanaler såsom svensk og norsk TV. OK - lidt sport ryger  med fra hist og her, men mest er altså kultur, natur, kunst, historie, politiske debatter herunder Presse-logen på TV2News.. Meget meget sjældent en film og slet ikke fortløbende serier. OK - jeg kan dog  finde på at se enkelte afsnit af f.eks. Barnaby, Sherlock Holmes, Miss Marble eller Hercule Poirot, men så er det også det.
Dog er jeg faldet for DR2 Tema-aften om Danske slotte med Anne Hjernøe og Anders Agger; dennegang en serie på 4 udsendelser. 2 timer hver lørdag  i deres selskab er ganske enkelt en nydelse. Enkelt lavet men utroligt vidt-spændende og favnende. Simpelt og godt. Det er lige min kop the, det der.
De - Hjernøe og Agger - lavede for et stykke tid siden en tilsvarende udsendelsesrække dog om danske bade-hoteller og den var i samme klasse.
Måske er jeg bare kedelig, men i så fald nyder jeg det :-D
Når jeg sidder på arbejdet med mine kolleger, så undres jeg over hvormeget TV de ser. Samtidigt undres DE over at jeg ikke kender denne eller anden serie, X Factor, Robinson o.s.v., o.s.v. De her såkaldte "Reality-serier" hvor menigmand udstiller sig selv og får sine "15 minutes of fame"........jeg ser dem aldrig, gider ikke følge med, livet er for kort til disse hjernedøde programmer. Synes jeg.
Nåh - men danske slotte....på Lørdag kommer - desværre - sidste program. Se det.

Sommerferien gik til Skotland......

I dagene 11.-21. Juli var Lillemor og jeg i Skotland på bilferie, Vi havde lejet bil hjemmefra - en VW Passat, højrestyret selvfølgelig - og skulle bo på henholdsvis Bed & Breakfast og hotel rundt omkring. Vi startede med 3 overnatninger på B&B i Edingburgh, hvor vi ankom om eftermiddagen om Mandagen. Efter indkvartering gik vi til Holyrood Castle og lidt op ad "The Royal Mile" mod Edinburgh Castle. Masser af mennesker  og souvenirbutikker. Vi spiste aftensmad på en cafe og tog en taxa tilbage.

Næste dag, Tirsdag,  tog vi med bus ind til City og gik rundt derinde. Som det ses ovenfor, var der allerede rejst tribuner til det årlige store Tatoo foran Edinburgh Castle - lidt ærgerligt, for flot var det...men igen masser af mennesker, så vi "gad" ikke gå helt ind i slottet. Istedet besøgte vi en Kilt-mager. Her sås vi væve-maskiner i fuld sving og der var alt til "faget" og udklædning. Lillemor købte en Kilt i Clan Stewart's (Royal Stewart) mønster. Flot er den...(og dyr).

Og ja - jeg fik smagt den skotske national-ret Haggis. Det er hakket og krydret indmad i en tarm serveret med kartoffelmos. Og helt ærligt - det smagte sgu' godt. Selve Haggis'en minder meget om den der Kød-sovs man kan få til spaghetti. Knap så flydende men tæt på. Og smager fremragende.Nedenfor ses det i serveret udgave og nedenunder igen i tarmen.

Som jeg fik det.

Og som det ser ud under tilberedning. Yum-yum siger jeg bare.

Herunder ses en lille udsnit af Kiltens udvikling. Billedet er fra Kilt-væverens forretning.

Vi gik så ned ad Royal Mile, hvor Lillemor købte en pragtfuld Cashmere-cardigan. Pokker hvor den er blød....samt et ditto hals-skærf, skotskternet selvfølgelig, desværre bare ikke i Stewart Klanens mønster. Efter en god frokost gik vi på National-museum og det var en skuffelse. Det var ikke til at finde rundt i, bl.a. var der der annonceret en 2. sal men faneme om vi kunne finde den. Trapper og elevator gik fra 1. til 3. sal...og det vi ville se var på 2.sal !!!!! Nuvel - en god ting var der:

Verdensmester Jackie Stewart's Tyrell Formel 1 racer fra 1971. Fantastisk bil.

Næste dag kørte vi ud af Edingburg på tur til den lille by North-Berwick små 35 km væk. Vejret var skiftet og kanongodt - det havde været overskyet de 2 foregående dage men alligevel små + 20 grader.Denne dag var det høj sol, blå himmel og 25 graders varme. Hele vejen der til var iøvrigt "brolagt" med golfbaner. Rigtig mange - den ene afløste den anden.

North-Berwick er en rigtig lille badeby. Pysse-nysselig, ren og nydelig og alligevel meget hyggelig. Der ligger en Fugle-station der, der arrangerede ture ud til bl.a. Bass-Rock, en klippe-ø, der rejser sig lodret op fra havet. Sådan en tur vill vi på. Og vi skulle sandelig klædes på i regnbukser og jakker og svømme-veste. Regntøjet var ikke på grund af vejret, men på grund af risikoen for fugleklatter. Der bor immer-væk 120.000 par Suler på Bass Rock:

Ikke særligt elegant, men effektiv påklædning......og varmt.

Og det var med den her gummi-båd med kraftige påhængsmotorer vi sejlede derud. Der var eddermaneme knald på og vi sad på noget der lignede sadler med styr foran og klamrede os til. Først besøgte vi en mindre Ø, hvor der boede Rider, Sø-papegøjer, Alke og Lomvier...og lidt Svartbage og Sølmåger og lidt Skarver. Herligt at gense især Sø-papegøjerne drøne rundt omkring os i luften og på vandet...og selvfølgelig også med Alkene og Lomvierne. Vi så også enkelte Sæler svmme rundt derude. Og så gik turen ellers igen på fuld knald afsted mod Bass Rock.

Vi kunne lugte Øen på afstand. Og sikke en larm, der var. Og Suler over alt.

Sulen er jo en ordentlig krabat, større end Svartbage og Sølvmåger. Et vingefang på næsten 2 meter og når de fouragerer, så foregår det med styrtdyk fra 10-20 meters højde lodret ned i vandet. Imponerende. Vi sejlede langsomt rundt om Øen og det var ganske imponerende.

Her ses Bass Rock på afstand. Alt det hvide I kan se, er SULER. Det er helt utroligt så mange der er.

Turen tog lidt over en times tid og det var faktiskt sjovt at prøve den der gummin-båds fart over bølgerne.

Vores frokost indtog vi på havnen: en halv grillet hummer til hver af os + tilbehør. Dejligt.

Næste dag, Torsdag, tog vi afsted fra Edinburgh og via Perth, Dundee, Stonehaven og Aberdeen nåede vi ud på eftermiddagen frem til vores næste overnatningssted. Lidt underligt kom vi længere og længere ud på landet og til sidst endte vi ved indgangen til en park. Ind kørte vi og ad en lang allè og så så vi hotellet.....et Landsted faneme......

DET var en overraskelse. Og det stoppede ikke her; der rendte mennesker rundt i flotte kjoler/rober og herrene i fuldt skotsk ornat = korte smoking-jakker og Kilt's......hmmmm...og også en Sækkepiber blæste lystigt løs. Det viste sig, at der skulle afholdes en bryllups-fest der, derfor de elegant udklædte mennesker. Indenfor oplevede vi en sjov episode: Ind kom en mand i almindeligt tøj med en taske i den ene hånd og en "Jakke-sæt's pose/taske" på bøjle i den anden hånd. En af gæsterne hilste den ny-ankomne imøde med ordene: "Hello Angus, how are you ???" hvortil den travle-nyankomne svarede "Late as usual....." og spurtede op ad trapperne. Kort efter kom han ned i kilt med det hele.

På et tidspunkt blev der taget bryllupsbilleder og da jeg sad på en bænk udenfor tillod jeg mig også at snuppe et par stykker. Her ses Brudeparret i midten med forloveren til venstre og brudepigen til højre.

Det blev et herligt ophold i luksuriøse rammer. Det hele som i en engelsk film om Herskabet på et slot. Vi følte det ihvertfald sådan. Og sikke en aftensmad: Lamme-steg som jeg aldrig har smagt så godt før. Den smeltede på tungen. Og så et par gode whisky'er bagefter.....wow for et sted.

Afsted næste morgen. Vi kørte igennem Spey-side distriktet, som er det tættest belagte Distilleri-område i Skotland. Masser af Distillerier så vi undervejs med deres klassiske Pagode-tårne på tagene. Vi besøgte i Dufftown et enkelt distilleri, nemlig Glen Fiddich (dem med den tre-kantede flaske) og det var en oplevelse. Herunder "bare" en stribe foto's derfra: 

Bemærk de typiske Pagode-tårne.

Hovedbygningen og også den ældste del.

De nærmeste kobber-stills (der ses kun 4 ud af 5) er wash-stills, altså dem der bruges ved 1.distillation. De 3 bagerste er spirit-stills, altså dem der bruges ved 2. distillation og hvoraf det færdige resultat kommer ud af. Der er 2 rækker - den anden ses ikke på billedet men er til højre - med ialt 10 wash-stills og 6 spirit-stills.

Bemærk forskellen i stills-kedlerne. De er afgørende og medbestemmende for den kommende whisky's smag.

Her ses spirit-safe-boksene, hvor de enkelte "cut's" bestemmes og foretages.

Herfra kørte vi - forbi flere distillerier - via Elgin til Inverness og så mod Sydvest til byen Drumnadochrit ved Loch Ness' bred. Stedet var et udpræget turist-sted og hotellet var lidt af et skod-hotel. Her skulle vi blive i 3 nætter (2 hele dage).

Næste dag kørte vi til Urquhart Castle, en ruin fra 11-1200 tallet som er vidt berømt. Det er her de fleste foto's af "Nessie" er taget. Vejret var kanon flot og ruinen var flot. Her er 2 billeder op og ned af Loch Ness (den er 37 km lang søen).

Borgruinen Urquhart Castle ved Loch Ness..

Mod sydvest af.

Bagefter kørte vi tilbage - ca. 37 km - og gennem Inverness til en slagmark lige på den anden side af byen. Slagmarken hedder Culloden Moor og det var her, at de skotske klaner under "Bonnie Prince Charlie" d. 16. April 1746 udkæmpede det allersidste slag mod englænderne for skotsk selvstændighed. De skotske klaner udgjorde ca. 5.500 mand ialt og englænderne ca. 7.000 mand. Slaget varede kun en times tid, men hele 1.500 skotter blev dræbt på den ene time. Kun ca. 50-100 englændere blev dræbt.I de efterfølgende dage fangede englænderne adskille tusinde og dræbte mange af dem. Andre blev deporteret til kolonierne. Alle sårede og fangne blev uden skånsel dræbt af englænderne. Selv slagmarken er en stor lyng-hede. Skotternes og englændernes linier var markeret med henholdsvis blå og røde flag. Langs disse linier var der metal-skilte der viste hvilken enhed/klan der stod opmarcheret her inden slaget. Det mest bevægende var at se massegravene. 2-3 dage efter slaget, kom indbyggerne fra Inverness ud til slagmarken og begravede de døde skotter (enlænderne havde begravet deres egne). De døde blev lagt i grave (store huller) der hver især indeholdt kun døde fra de enkelte klaner, altså Cameron-klansfolk i en grav, MacDonalds i en anden, Stewarts i en tredie, Fraser o.s.v. i andre egne grave. Gravene er i dag små aflange forhøjninger markeret med en enkelt sten med klans-navnet på.

Hovedstenen.

Lillemor lige før slagmarken - bemærk himlen.

Klan-gravstene ved de aflange forhøjninger/grave.

Cameron klanens gravsten.

Info-skilt - et af mange - der står rundt omkring på slagmarken.

Cameron-klanen. 400 krigere stod her (den hvide plet på den højre linie) i skotternes angrebsformation.

Her går Lillemor på stien langs skotternes angrebslinie. Bemærk at hun har taget regnfrakken på, da det begyndte at blæse op og de mørke skyer kom nærmere.

Vi gik i Visitor-centret og fik os noget frokost; sandwicher og kaffe og lige da begyndte et aller-helvedes regnvejr med kanontorden og lyn lige over centret. Når lynene slog ned var der enkelte der skreg og lyset gik også med jævne mellemrum. Udenfor på en grusplads opdagede jeg en Strandskade der stod midt i regnvejret.

Vi var altså heldige med dagens 2 besøg på Urquhart Castle og Culloden Moor da vi havde godt vejr.

Næste dag havde vi besluttet at køre til Øen Skye - en af Øerne i øgruppen Hebriderne (de indre Hebrider). Igen en fantastisk flot køretur i et fantastiskt landskab med flotte dale (Glen's) og bjerg-kæder, floder og søer. Desværre var vejret ikke med os. Små-regn det meste af tiden og denne regn tog til da vi kørte over Skye-broen. ØV. Vi fik kaffe ved en nedlagt vandmølle. Her sås Vandstær. Herligt. Herfra tog vi til distilleriet Talisker, men da der var 1½ times tid til at vi kunne komme på rundvisning opgav vi det og kørte igen. Udenfor sås Suler fouragere som styrt-bombere.

Vi kørte til Portree - øens hovedstad - og så lidt af den. Så vendte vi p.g.a. vejret snuden hjemad. Da vi kørte over på fastlandet igen var regnen ophørt....næsten.

Vi gjorde stop ved Skotlands mest fotograferede slot/borg, nemlig Eilean Donan Castle, som er kendt bla. fra filmen "Highlander". En rigtig flot borg.

Desværre var det lav-vandet ellers havde det faneme været flot.

Næste dag var det afsked med Loch Ness - uden at se "Nessie" på noget tidspunkt og så mod Sydvest og via Fort Augustus kom vi til byen Fort William, der ligger klods op ad Storbrittaniens og Skotlands højeste bjerg, det 1.344 meter høje Ben Nevis. Et flot bjerglandskab. Der ligger også et distilleri der også hedder Ben Nevis. Det besøgte vi og det var en skuffelse. Både turen og whisky'en. Så hurtigt derfra og afsted til næste overnatning - 2 nætter - i byen Oban i landskabet Argyll.

Lige før Oban gjorde vi kaffepause ved en borg, der hedder Castle Stalker. Borgen er kendt fra Monty Pythons film "Monty Python and the Holy Grail" hvor borgen hedder "Castle Arghhh.."

Vi ankom lidt før tid til vores B&B i landsbyen Connell lige uden for Oban, så vi kørte de 5 km ind til denne herlige havneby. En lille perle.

Byen den ene vej....

..og den anden vej. Dejligt vejr.

Ja - i Oban hørte vi (igen) sækkepibe-musik, nemlig "Oban Pibe Band" nede på torvet ved havnen.

Vi ankom jo tidligt, så vi startede med at besøge byens Distilleri "Oban". Det var et rigtigt godt besøg; god guide og gode smagsprøver.

Det blev et rigtigt driverophold der. Ren afslapning med lidt shopping og indkøb (også der) af et par gode whiskyer. Og god mad og god B&B hos the Rowans. Vi havde udsigt ud over havet til øerne Mull og Lismore og Kerrera = Hebride-øer som Skye. Herligt siger jeg jer.

Herfra tog vi så efter 2 overnatninger afsted mod vores sidste overnatningssted, nemlig byen Stirling. Undervejs lagde vi turen omkring byen Crieff, hvor vi besøgte Destilleriet Glenturret, som udover at fremstille whiskyen Glenturret også - eller især er kendt for også at lave whiskyen Famous Grouse.

Også her kom vi på rundvisning. Det er meget professionelt lagt an her. Ud over at smage på deres eget destilat, Glenturret, smagte vi også på de 3 andre de laver, nemlig Famous Grouse, Famous Black Grouse og Famous Ice Grouse. Sidstnævnte er nærmest en snaps og serveres totalt isafkølet. Famous Grouse er jo en blended whisky bestående af single malt whiskyerne Glenturret, Glenrothes, Highland Park og Macallan samt en grain-whisky British North. Også disse smagtes. Yum-yum.

Vi var trætte, da vi kom til Stirling og besluttede at vi først næste dag ville besøge Stirling Castle. Mens Lillemor læste/sov lidt, gik jeg en tur og opdagede at klods op ad vores hotel (som ligger i udkanten af Stirling) som nærmeste nabo, lå et Scottish Heritage Center Bannockburn. Det viste sig at være et visitor-center med et stykke slagmark for slaget ved Bannockburn i 1324 mellem skotter og englændere. Skotterne vandt det 2 dage lange slag under ledelse af Robert the Bruce. Det så jeg så.

Næste dag tog vi tidligt afsted til Stirling Castle som ligger på en klippe højt over byen. Det er et fandens flot slot. Idag er det museum og det er flot restaureret.

Porten ind til slottet.

En af sidefløjene på slottet.

Udsigt fra slottet ud over landskabet.

I begyndelsen af 1900-tallet blev slottet hjemsted for  "Argyll og Sutherland" Regimentet og en fløj er idag museum for dette regiment, der stadig eksisterer - nu beliggende et andet sted - og som senest har været i Afghanistan.

Foto fra regimentsmuseet.

Efter dette besøg - med frokost - tog vi til Lufthavnen i Edinburgh og fløj hjem med British Midlands. En dejlig ferie var slut. Jeg har taget 438 billeder og Lillemor 163 billeder, så ovenstående er bare en smule af dem. Der er masser af landskaber (Ben's, Glen's og Loch's = bjerge, dale og søer), men dem er I forskånet for. Lillemor fik købt en del tøj og lidt whisky. Jeg lidt tøj (et halstørklæde og en t-shirt fra et destilleri) og en masse whisky :-) .