torsdag den 11. august 2011

For øjeblikket.....

...læser jeg denne bog af Ingrid F.Andersen om Mozart..ham I ved...Wolfgang Amadeus....komponisten. Og interessant er det at det er en dansker der har skrevet den.



Jeg har læst andre bøger om Mozart tidligere; jeg har endda en fantastisk en, der hedder "1791 - Mozart's sidste år" af  H.C.Robins Landon og som handler om de sidste par år han levede med vægten lagt især på selve dødsåret 1791.

Men altså bogen af Ingrid F.Andersen. Bogen er som sagt dansk og udgivet i 2006 og på hele 525 glittede sider. Sproget er meget let-læseligt, måske endda for meget over i tale-sprog. Og Ingrid F.Andersen gør meget ud af - i indledningen - at hun vil gøre op med myter og fejl (-tolkninger ?) i mange tidligere bøger om Mozart. Og hun gør meget ud af forholdene omkring Mozart, altså hvordan var verdenen skruet sammen, hvordan var Kejser-dømmet og alle Fyrste-dømmerne det bestod af. Hvem var Fyrsterne o.s.v., hvordan var økonomien i landene og Europa, hvilke krige foregik, hvem var hans venner og ikke mindst hvem og hvordan var hans familie og forholdene indbyrdes.

Især 2 personer, nemlig faderen Leopold og søsteren (kaldet) Nannerl tages om ikke under kærlig behandling, så under god behandling.

Og her knækker filmen så lige fra start af...sådan da. Når man har læst meget om Mozart, så VED man, at Nannerl spillede en kæmpe-rolle i Mozarts liv. De voksede tæt op sammen, var enormt tæt forbundne i barn- og ungdom og især også i voksen-alderen. Men det nævnes slet ikke at Nannerl var Mozarts storesøster. Hun var født i 1751 og Wolfgang i 1756. Måske er det flue-knepperi fra min side, men det irriterer mig altså grænseløst, for jeg synes det har stor betydning. Lidt ligesom at skrive om Jesus uden at nævne at Maria var hans mor. Groft sagt. Det med faderen - Jesus' altså - er vistnok aldrig blevet fastslået ved blodprøver og må vel opfattes som "løs snak" ;-) .

Nuvel - jeg er stadig i gang med bogen og den er såmænd udmærket. 

onsdag den 10. august 2011

En mulighed ???

Til fri afbenyttelse...... :-D


tirsdag den 9. august 2011

Skyer i aftenlys.

Jeg har en kærlighed til skyer og især skyer i "ekstremt" lys. Disse billeder er taget her til aften Tirsdag d. 9. August 2011 kl. 21,10 og primært mod VNV. Solen står lavt på det tidspunkt og lyser op på skyerne nedefra...i det mindste på nogen af dem. Kort forinden - ca. 15 minutters tid - havde det regnet og regnskyerne, med lidt tordenrumlen, var drevet mod Ø. Nogen af skyerne var nærmest vanddampe og gav en speciel effekt.





fredag den 5. august 2011

Movia og Arriva = SUPER-SERVICE.......idag




I dag var jeg "udsat" for en usædvanlig god og ekstra-ordinær service fra de 2 Bus-selskaber.

Efter arbejde var jeg lige en smut på Posthuset og hente ind bogpakke fra Amazon.co.uk og satte mig på Herlev Torv ind i Bus linie 165 fra Herlev Station mod Lyngby/Bagsværd. Vel ankommet "hjem" til mit bus-stoppested tager jeg rygsækken (Fjällräven - hvad ellers ?) fra sædet ved siden af og stiger ud og går de 2-300 til mit hus. Lige indenfor døren .......FOR IND I HULEN DA OGSÅ......jeg har glemt bogpakken fra sædet ved siden af. Jeg havde lagt bogpakken der og sat rygsækken ovenpå...og kun taget rygsækken da jeg stod.....FUCK o.s.v.

Fat i køreplanen. OK Movia Kundeservice og ringe dertil. Igennem med det samme. De fortalte at den linie kørtes af Arriva som de så gav mig nummeret til. Ringe til dem og forklare problemet. OK - hvilken bus var det, hvorfra og klokken hvad og hvor steg du af ??? OK - lige et øjeblik. Jeg hørte ham kalde bussen over radioen og to minutter efter fik jeg svaret, at den var god nok; min bogpakke lå som beskrevet på sædet.

Hvad så nu ?

Jo - du stiller dig ved stoppestedet hvor du steg af - altså på modsatte side og når busen så....lige et øjeblik.....jo, - når bussen så kommer retur så får du din bogpakke af chaufføren. Bussen vil være der på returvejen ca. kl. 16,08.

Jeg takkede og da tiden nærmede sig, ventede jeg spændt på bussen og da den kom som annonceret, spurgte jeg chaufføren - det var den samme som jeg havde kørt med - om han havde en bogpakke til mig. Jo da - hvad hedder du ? og det sagde jeg selvfølgelig mens han kiggede på adressesedlen på pakken. Værs'go' - her er den. Jeg takkede og stak ham en 50'er til kaffepausen som tak for udstrakt service.

Se det var en god slutning på en tanke-torsk fra min side og tak til Movia og Arriva for god service.

mandag den 1. august 2011

Danske slotte....DR2's Tema-aften om lørdagen

Det er ikke meget TV jeg ser. Faktiskt er det jeg ser på kanalerne DR2, DR K, DK4 (ja, - alderen er ved at være der), History Channel og Kanal Hovedstaden samt lidt på andre kanaler såsom svensk og norsk TV. OK - lidt sport ryger  med fra hist og her, men mest er altså kultur, natur, kunst, historie, politiske debatter herunder Presse-logen på TV2News.. Meget meget sjældent en film og slet ikke fortløbende serier. OK - jeg kan dog  finde på at se enkelte afsnit af f.eks. Barnaby, Sherlock Holmes, Miss Marble eller Hercule Poirot, men så er det også det.
Dog er jeg faldet for DR2 Tema-aften om Danske slotte med Anne Hjernøe og Anders Agger; dennegang en serie på 4 udsendelser. 2 timer hver lørdag  i deres selskab er ganske enkelt en nydelse. Enkelt lavet men utroligt vidt-spændende og favnende. Simpelt og godt. Det er lige min kop the, det der.
De - Hjernøe og Agger - lavede for et stykke tid siden en tilsvarende udsendelsesrække dog om danske bade-hoteller og den var i samme klasse.
Måske er jeg bare kedelig, men i så fald nyder jeg det :-D
Når jeg sidder på arbejdet med mine kolleger, så undres jeg over hvormeget TV de ser. Samtidigt undres DE over at jeg ikke kender denne eller anden serie, X Factor, Robinson o.s.v., o.s.v. De her såkaldte "Reality-serier" hvor menigmand udstiller sig selv og får sine "15 minutes of fame"........jeg ser dem aldrig, gider ikke følge med, livet er for kort til disse hjernedøde programmer. Synes jeg.
Nåh - men danske slotte....på Lørdag kommer - desværre - sidste program. Se det.