onsdag den 16. februar 2011

Hun trænger absolut til professionel hjælp......

Det er Anne-Grethe Bjarup Riis jeg taler om.


Imorges overværede jeg et indslag på/i TV2 morgen-tv om prostitution. Anledningen var et indslag/opslag på Det Radikale Venstre's hjemmeside, hvor en folketingskandidat udtaler sig om prostitution. Her til havde Anne-Grethe Bjarup Riis så begået "en kronik" af en slags på EB.dk i går. Og her til morgen var hun så i studiet sammen med en talsmand for "Sex-arbejderne i Danmark".


Og jeg skal love for, at der var damp på i det mindste EN kedel. Jeg har oplevet det før, når Anne-Grethe Bjarup Riis går i selvsving. Hun er totalt uden hæmninger; alle andre der ikke har den samme mening som hun er idioter....og de får det at vide. De får ikke mulighed for at tale, for hun råber og skriger ind over deres tale, de får ikke mulighed for at tale færdigt - konstant afbrudt af en skrigende og skinger Anne-Grethe Bjarup Riis.


Og den stakkels tv-vært Morten Reesen prøvede flere gange at få øren-lyd og plads til "modparten".


Hun er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde....Anne-Grethe Bjarup Riis. Møg-ubehøvlet overfor "sin modpart". En eller anden må da sige til hende at hun skal søge professionel hjælp før end det går helt galt.


Og når hun så snakker om prostitution......


...så er hun ikke bleg for at smide tøjet og være på forsiden af en bog hun har lavet med en anden. Kunstneriskt ? - næh bare en god ide for at få solgt varen/bogen.

Men jeg tager jo selvfølgelig fejl - det er jo stor kunst og har intet med det andet gøre.


Jeg har set hende gå i selv-sving om et-eller-andet andet emne og hun er bare utålelig. Det er faneme synd for den mening/holdning hun repræsenterer, at hun gør det så dårligt, at man næsten pr. automatik vil holde med modparten.


Søg hjælp, Anne-Grethe.

lørdag den 12. februar 2011

Apropos gårsdagens koncert....

Iblandt musikerne sad der en fyr med et enormt strenge-instrument. Kunne minde om en Lut/luth i stor/lang/anderledes udgave. I programmet figurede en Fredrik Bock der spillede på noget der hed en "Theorbe", hvilket absolut ikke sagde mig noget. Kunne det være ham/den der var at se dernede ? Ihvertfald kunne man under nogen af numrene høre mørke, sprøde Lut- eller guitaragtig toner. Men det var godt nok en stort/langt instrument, det der. Idag googlede jeg så lige ordet "Theorbe" og vup-ti frem kom både forklaring og billeder:En Theorbe (kan staves på forskellige måder alt afhængig af land) er et strenge-instrument fra ca. 1600-tallet. Det er i familie med Lut'en. Faktiskt betegnes det som en art "bas-lut". Som I kan se på billedet ovenfor, så er det et stort/langt instrument med en "helvedes masse" strenge. Der var også lidt lyd-/video-eksempler (længe leve "Youtube").

Nedenfor ses en Lut. Et meget mindre instrument også fra 1600-tallet, men fantastiskt at at høre og det må være pokkers svært at spille på med alle de strenge.

Da jeg havde set de billeder, så faldt min ungdoms musik mig i hu. Jeg har selv spillet noget guitar (og banjo) i de gode gamle dage og lyttede til en del guitar-musik. De fleste har vel hørt om spanieren Andres Segovia (om ikke andet så fordi Shubidua nævner ham på et af deres numre). Ellers var det f.eks. Paco de Lucia jeg hørte. Og en fantastisk plade/cd findes der med
netop Paco de Lucia, Al di Meola og John Mclaughlin "Friday night in San Francisco" - en live-cd ud over det sædvanlige.
Ellers var det bedste jeg kunne høre danske Ingolf Olsen (se billedet af ham nedenfor), som har lavet en masse plader/cd'er både med Lut og med især guitar.


På nogen plader sang han selv og han har en god stemme. Det var oftest fra barokken af han spillede musik fra, men også en del moderne. Idag har jeg ikke en cd med ham. Jeg havde en stribe plader med ham, men de blev jo stjålet ved et indbrud en gang, hvor der forsvandt ca. 5-600 plader (LP'er).

Idag har jeg et par enkelte med Kaare Norge, I ved - Michala Petri's mand.

Når jeg rigtig skal "drille" Lillemor, så sætter jeg en CD på med musik af John Dowland, en komponist/guitar-spiller, der spillede for - var ansat af - Christian d. IV . Lige netop den har hun det lidt svært med; madrgaler og 1600-tals musik er bestemt ikke hende.

fredag den 11. februar 2011

Viva Vivaldi

Her til aften, mens X-factor har kørt i de fleste hjem og det ganske, danske land, var Lillemor og jeg i DR Koncerthuset til koncert med Vivaldi-musik.

Hvis I trykker på linket i linien ovenfor, så kan I se programmet. OK - Vivaldi har skrevet meget musik og jeg har kun hørt et hjørne af det (jeg tror alle kender "De 4 Årstider" om ikke andet så af navn) men jeg kunne kun genkalde mig afslutningnumret "Gloria" og det var for mig et rigtigt Vivaldi-nummer (og Barok-nummer).

Nåh - musik er smag og behag (Mozart, Bach, Haydn er mine klassiske favoritter især Mozart) og det er så det.

Men Koncerthuset....koncerten blev afholdt i den store koncertsal og flot og speciel er den.

Men resten ???? (Jeg har ikke set de andre sale/studier).........Hold da op noget l... . Hvordan ind i helvede har den kunne overskride budgetterne og koste så meget som den gjorde. Den er - min mening - en ganske forfærdelig bygning i dårlige materialer og dårlig planlagt/indrettet. For det første er toiletforholdene ad helvede til. Lige i underkanten af plads hvis man er mand, men for kvinderne er der ganske enkelt for lidt plads. Køerne er enorme og adgangsforholdene ikke gode.

Og materialevalget er stort set overalt kun malet beton og plastic-kasser til lys....altså ikke i salen(e).

For pokker, den er skuffende og så er jeg ligeglad med at det er en eller anden verdensberømt arkitekt, der har tegnet/lavet den.

Men musikken var god.

lørdag den 5. februar 2011

Tillykke Mike....800 kampe.

I går aftes, Fredag d. 4. februar 2010, blev der sat en bemærkelsesværdig milepæl i dansk ishockey historie.

Frederikshaven Whitehawks spiller # 23 Mike Grey (han er pæredansk selvom navnet lyder engelsk/amerikansk og hans efternavn udtales Graj) spillede sin kamp nr. 800 for Frederikshavn.
DET er stort......800 kampe for en og samme klub. Det er iøvrigt dansk rekord i antal spillede kampe.

Mike er 35 år og debuterede som 16-årig. Han snakker endda om at fortsætte et par år endnu.

Han har også spillet vistnok 163 landskampe.

Mike er en spiller alle i ishockey-Danmark kender. Kun i Frederikshavn elsker de ham. Alle andre steder hader de ham, for Mike har en egenskab nemlig den "at trække udvisninger" på modstanderen. Det vil sige, at han ofte i nærkampe "skvatter eller lignende" og får det til at se ud som om modstanderen har lavet noget ulovligt og dermed bliver udvist. Han er altså en prima skuespiller. I begyndelsen var jeg også frygteligt irriteret over det "stunt" han lavede, men idag kan jeg kun grine ad det. Det ER imponerende at dommerne stadig falder for de numre han laver. Alle ved det. Sådan er det bare.

Men derudover er han en GOD ishockeyspiller, der kæmper for Gud, Konge, Fædreland og sin klub 110 %....hvergang.

Tillykke Mike - det er faneme godt gået.

søndag den 30. januar 2011

Bogudsalg......

Sammen med 1.000.000.000 andre var jeg til Udsalgsstart i lørdags i den lokale Bog & Ide. Jeg havde da "Obs'et" en stribe bøger, der kunne have interesse. OK - jeg fik købt Michael Wivel's "Dansk Kunst i det 20.århundrede" til kr. 149,95 (vistnok besparelse på 200,-), Bent Falbert's "Provo - om Jens Jørgen Thorsen", "Den danske flåde 1850-1943" samt en bog om pilitiske anekdoter "Man har et standpunkt..".

Det var kun "Dansk kunst...." og "Den danske flåde..." som jeg havde obs'et som jeg fandt. De andre var de sædvanlige impuls-køb. 3 af dem jeg havde obs'et, bl.a. en om arkitekten Steen Eiler Rasmussen, fandt jeg ikke....eller orkede Jeg bliver så fucking irriteret, når kvinder/unge damer med den for dem så absolut største ret kører deres barnevogne ind i en forretning, hvor der i forvejen er OVERFYLDT af udsalgsgæster. De fyldte og spærrede for hylderne/bordene og bunkerne, tog ikke en skid hensyn. En af ungerne begyndte ovenikøbet at hyle og moderen tog stort set ikke notits af ungen, for der var lige en bog der skulle undersøges.

Jeg tillod mig, da jeg endelig var kommet i kø, at sige følgende til en af damerne (de her køer var mega-lange, folk stod med fyldte poser, tasker o.s.v. eller med bunker i hænderne) da hun absolut skulle fra den ene side af butikken til den anden - tværs gennem 3 køer - med sin barnevogn og allerede havde ramt og revet en bunke bøger ned - at sige til hende, om hun syntes det var særligt smart at have den barnevogn med ind i det her kaos og at hun udover at fylde for flere også lige havde væltet den bog-stabel, der stod der. Den unge dame kiggede på mig og sagde lidt skingert: "Hvem siger det var mig, der væltede den ?" og før jeg nåede at svare, sagde en mig jævnaldrende mand bag ved hende: "Det VAR dig, der væltede den med din barnevogn"" hvorefter gimpen siger "Hmmm - man kan godt mærke at I er nogen gamle sure mænd, der ikke har små-børn". Heldigvis er der en ældre dame længere fremme i køen, der siger "Hov hov unge dame, snak ordentligt og saml så de bøger op du har væltet". Gimpen blev helt forvirret og begyndte at samle op. Da jeg nåede op til skranken, sagde jeg til Ole Boghandler - jeg har handlet i den butik siden 1972 og har konto der - at det faneme var for dårligt, at han lod folk - især på udsalgsstartdagen - folk med banevogne komme ind og lave mer' kaos. Han svarede sådan lidt undvigende, at det ikke var så smart, men at det jo også var kunder. Så brød fanden løs - jeg tror 5-6-7 kunder gav ham den samme svada som mig og godt havde han det ikke.

Er jeg bare en gammel sur mand ? (Per - du behøver ikke at svare ;-) ).

Jeg synes at det, samt rollator-terroren, har taget overhånd. F.eks. en dag, oppe foran vores Kirke, som ligger midt i centrum. Der er kun en fliserække foran den at gå forbi på (den skiller den ene halvdel af byen fra den anden). Fliserækken har på den ene side en lav hæk med murstensmur bag ved. På den anden side er der græsplæne....d.v.s. at der oftest er ankeldyb pløre helt op til fliserækken. En dag kom jeg gående og imod mig kommer en kvinde med barnevogn. Jeg stopper og stiller på ude i siden af fliserækken med siden til. Kvinden kommer lige imod mig, men kan ikke passere mig med barnevognen. Hun stopper og spørger mig om jeg ikke kan gå til siden. Nej siger jeg - der er pløre, men du kan lige dreje din barnevogn derud så kan vi snildt passere hinanden. Men så bliver hjulene jo beskidte, siger hun. Ja da siger jeg, hellere barnevognshjulene end mine sko og bliver pænt smilende stående. Jeg kan se at hun skumler, men drejer så barnevognen den halve meter ud og vi kan passere hinanden. Jeg smiler og pænt tak.

Jeg har tidligere beskrevet oplevelser på museer, hvor man er ved at blive kørt ned af rollatorer - eller rent faktiskt får kørt fødderne over, fordi folk (kvinder i 99 % af tilfældene) SKAL forbi hvor man står uden lige at spørge eller "ringe med klokken".

Selvfølgelig skal vi hjælpe og gøre plads og holde døre for dem, hjælpe dem ind og ud af busser eller op og ned af trapper o.s.v., men jeg synes sgu' at de mere eller mindre har påtaget sig en slags for-ret til alt uden hensyn til andre. Nåh - nok om det.

Iøvrigt savner jeg gamle dages bogudsalg, før end de der store boghandlerkæder opstod. Der var der mange flere slags/typer bøger på udsalg. Udvalget var større og det VAR udsalg. Jeg skal ærligt indrømme, at også jeg .- der ellers meget kraftig støtter tanken om lokalt og købe hos de "rigtige" - er begyndt at købe bøger i den lokale Føtex. Jeg kvier mig ved at købe en bog hos boghandleren til kr. 399 når jeg 20 meter længere henne hos Føtes kan købe den samme til kr. 269,50 eller kr. 299. Så langt rækker min solidaritet ikke mere. Selvom der er kommet et frit marked, så beholder forlagene jo stadig deres mindstepriser overfor boghandlerne og det er skidt.