Kort fortalt: Gruppen indgår en aftale med "Den Gamle By" i Aarhus om en udstilling af gruppens plakater. Man enes om indhold og mængde. Kort før udstillingen "barsler" gruppen med en ny plakat - forestillende en karikatur af Konge-familien under seksuelle udskejelser - som de dels offentliggør og dels vil have med på udstillingen i "Den Gamle By". Her siger man (="Den Gamle By") så fra og ender med at aflyse udstillingen da gruppen insisterer på at plakaten SKAL med med begrundelsen a) aftalebrud (offentliggørelse af plakater før udstillingen) og b)at man allerede har aftalt indholdet og at den ny plakat IKKE er en del af aftalen.
Nu har gruppen så anlagt sag mod "Den Gamle By" fordi man anser sig udsat for censur og indskrænkelse af den kunstneriske frihed o.s.v.
Ud fra det jeg har læst mig til i nævnte artikel og tidligere artikler, så mener jeg at "Den Gamle By" har en god sag og personligt finder jeg det OK at aflyse udstillingen.
Egentlig synes jeg at sagen giver et godt udtryk af hvor kunsten er idag. Mange ting søges lavet/udstillet/udgivet/skrevet under henvisning til den kunstneriske frihed. Men hvad er det egentligt - den kunstneriske frihed ? Er det retten til at lave alt uanset hvad, hvornår og hvor ?
Omvendt er der vel også en frihed som arrangør/opgavegiver en frihed til at sige ja eller nej tak.
I det ovennævnte tilfælde er der åbenbart indgået en aftale som gruppen har brudt, hvorfor arrangøren aflyser.
Sjovt nok er der en anden sag hvori Konge-huset også er "rodet ind i". Under restaureringen af Frederiks og Marys Palæ på Amalienborg blev en stribe kunstnere inviteret til at komme med forslag og udsmykke en del af lokalerne. Forslag og udkast og skitser blev indsendt og diskuteret mellem Frederik og Mary og de inviterede kunstnere (og Slots- og ejd.styrelsen) og man enedes om hvilke ting der skulle laves hvor og af hvem. En af kunstnerne ændrede så det aftalte undervejs og lavede noget andet. Pågældende fik dog kort og godt ordre på at enten lave det aftalte eller ikke at deltage som udsmykker. Straks var der nogen - også den pågældende kunstner - der udytrede noget om knægtelse af den kunstneriske frihed etc., men ændret blev det til det aftalte.
Så er det lige jeg spørger, hvor anstændigheden hos mennesker er henne ? 2 parter aftaler noget i fælleskab. Den ene part ændrer det dog og kalder det kunstnerisk frihed. Den anden part siger at det aftalte skal overholdes. Er det censur ?
Det er lidt det samme, som når journalister skriver noget på baggrund af anonyme kilder og henviser til reglerne om kildebeskyttelse. Faktiskt kan de skrive alt - og de gør det - og henviser bare til anonyme kilder og beskyttelse deraf. Det er et svært spørgsmål. Jeg har ikke svaret på det. På den ene side er det godt "at ting" kommer frem i lyset og den eneste måde at det kan ske på, er ved at love anonymitet. På den anden måde har jeg svært ved at tage det alvorligt, når "den angrebne/krænkede" part ikke har/får mulighed for at forsvare sig eller mulighed for at tilbagevise.
Måske er jeg bare gammeldags og synes der mangler lidt anstændighed rundt omkring.
