onsdag den 22. september 2010

For øjeblikket læser jeg.......

.....denne mursten, på engelsk selvfølgelig:

på 544 sider og som vejer knap 3 kg, så det er IKKE en bog, man tager med i seng og læser. Nu er det jo ikke den eneste bog jeg har læst om dette specielle emne - Slaget ved Gettysburg 1.-3. juli 1863 - men nok den mest nørdede, detaljerige, specifikationsfyldte, kortfyldte o.s.v., o.s.v. bog af dem alle....og DET er lige mig ;-) må jeg tilstå. Om det er om Den amerikanske borgerkrig, om Guldalderkunst, om Johannes Larsen, om dansk møbelarkitektur, biografier, om polarekspeditioner (slæde-rejser) eller af det meget andet jeg interesserer mig for, så elsker jeg simpelthen at fordybe mig i detaljer og petitesser. Sådan er jeg bare.

Når jeg ser et maleri f.eks., så er det ikke nok bare at se maleriet, så må jeg simpelthen også vide noget (en masse) om kunstneren; hvem var han, hvem var hans familie/hvor "kom" han fra/af, hvorfor malede han som han gjorde, hvad tænkte man dengang, hvordan levede man dengang, hvem var hans omgangskreds/kolleger/familie o.s.v., o.s.v. Og det kan så hurtigt hurtigt - hos mig - gribe om sig, hvilket kan afspejles i min bog-reol.

Og med hensyn til bogen nævnt ovenfor ? Jo - de knap 3 dage jeg tilbragte i Gettysburg i sommer med at se og vandre slagmarken igennem, har nok ikke været nok. Jeg påtænker at "smutte derover" igen - måske allerede næste sommer, når Lillemor smutter til de svenske fjelde opppe nordpå og vandrer videre på Kungsleden........måske....formentlig....måske....nu får vi/jeg at se....


søndag den 19. september 2010

Kvindelige sports-reportere.....tsk..tsk...

Nu er JEG ikke en gammel gris, men når jeg ser sport i fjernsynet, så foretrækker jeg seriøse reportere - altså folk der kan den sport de kommenterer eller laver interwiev´s for/til.

De absolut værste eksemplarer har TV3 stået for, da de for nogen år siden fik rettighederne (Gud ske lov, at de ikke har dem mere) til at vise Ishockey A-VM herhjemme. De havde - i tidens ånd ??? - ligeberettigelsens ånd ?? - satme indhyret nogen kvinder, der intet, ABSOLUT INTET - vidste om ishockey. Dels var der en allerede landskendt sportsvært, som skulle stå for "underholdningen med eksperter" i studiet og dels havde de en pige (blondine for at det ikke skal være løgn). Hende i studiet klarede det sådan lidt under bare OK - hun havde en hvis erfaring i sportsværts-jobbet, men hende, de havde sat til at interwieve spillerne FØR kamp, i hver periode-pause og efter kampen, hun anede INTET, gentager ABSOLUT INTET om ishockey. F.eks. kaldte hun den der tingest de spiller med - pucken - for bolden !!!! og sagde også halvleg når det hedder periode. En eller anden ishockey ukyndig person må have skrevet spørgsmålene til hende; dels var spørgsmålene elendige og dels fattede hun enten ikke svarene eller opdagede at hun allerede havde stillet spillerne det samme spørgsmål lige inden. En af dem blev "meget træt" og sagde direkte til hende, at det her, det gad han ikke....for havde hun overhovedet set kampen ???
Lige nu verserer der en sag i USA i NFL (amerikansk fodbold), idet en kvindelig - meget kvindelig - sports-reporter føler sig forulempet af samtaler mellem spillere som hun har overhørt, af tilråb eller udråb fra spillere og noget saftigere forslag fra fans. Nu er det sådan, at et NFL-hold består af op til 40 mand til kamp + 8-10 trænere, en flok hjælpere og en medicinsk stab...vel alt ialt en små 70-80 mand. Til træning er der yderligere 20 spillere (en brutto-trup er på max. 60 mand). Og for jer, der ikke ved det, så er det en ekstrem fysisk krævende og ekstrem psykisk krævende sport. En REN MANDE-VERDEN, hvor TESTOTORONEN flyver rundt i mande-hørm m.v. Det samme gælder f.s.v. også i Basket-ball og i Ishockey, som hun også jævnligt dækker.
Nu føler hun sig forulempet i sit/på sit arbejde !!!!!! Helt ærligt, jeg kan stadig huske hvorfor man fløjter efter en pige og det kunne jeg altså godt finde på, hvis hende her kom forbi sognet her. Måske ville jeg bare løfte øjenbrynet (man skal jo ikke overanstrenge sig) eller bare kigge. Men jeg forstår godt hvis der veksles bemærkninger mand og mand i mellem.....
Hun optræder også som fotomodel for diverse blade, så hvordan er det lige det hænger sammen ???
Prøv nu at se billederne nedenfor og det er altså hendes "arbejdsdragt" hun er i og som hun møder op i......





Navnet er Ines Sains.....

lørdag den 18. september 2010

Ugen, der kommer.....

...bliver noget travl. Dels er der (igen) fravær på min arbejdsplads, så der skal (igen) løbes hurtigere.....og så står den ellers på ishockeykamp Tirsdag aften, Grundejerforeningsbestyrelsesmøde - jeg er faneme blevet valgt til kasserer, hva' gir' I ? - om Onsdagen og dagen efter, Torsdag, står den på Ballet (Svanesøen) som tilskuer vel at mærke, i Operaen på Holmen.

Slaget ved Antietam eller Sharpsburg.

I går d. 17. September og for 148 år siden, fandt det blodigste enkelt-dags slag sted under den amerikanske borgerkrig.

Sydstatshæren under General Robert E.Lee var draget nordpå for at føre krigen ind på Nordstaternes område og i dette tilfælde blev krigsskuepladsen den lille by Sharpsburg i den vestlige del af staten Maryland.

På denne dag, d. 17. september 1862, stødte hærene så sammen i det, der skulle vise at blive det blodigste enkeltdags slag under hele borgerkrigen.

Hele 23.000 "casualties" var det samlede tab for begge hære på denne ene dag, da "regnestykket" blev gjort op et par dage efter.

23.000.............23.000......det er tal, der er ufatteligt og altsammen indenfor en dags kampe i det slag.

MIN kommune = Herlev, er på 26.500 indbyggere. Det sætter tallet noget i relief, hvis man kan sige det.

Når overskriften nævner 2 navne, er det fordi at Sydstaterne og Nordstaterne havde forskellige navne for samme slag. Antietam er en lille flod og det er den Nordstaterne navngav slaget efter. Byen - den nærmeste - hed Sharpsburg og det er efter denne Sydstaterne navngav slaget.

Et andet eksempel er åen/den lille flod Bull Run (Nordstatsnavnet for et et slag der) mens Sydstaterne navngav det samme slag Manassas efter nærmeste by.

Men 23.000........

Jeg besøgte Antietam - Sharpsburg i Maj 2012 og der er et par billeder her - udover en masse fra Gettysburg bl.a. - i dette indlæg - Tryk på denne her linie.

fredag den 17. september 2010

Seminar i Fredensborg

For første gang nogensinde - tror jeg nok - har jeg været i Fredensborg, I ved - der hvor Kongefamilien har deres faste sommerbolig og hvor Frederik og Mary hidtil har boet fast.

Jeg var nemlig på seminar der - Torsdag og Fredag - med min arbejdsplads og modsat de forrige seminarer, så var der det udsædvanlige, at vi var hele 2 mænd med på Seminaret.........med 21 kvinder.
Vi boede på Fredensborg Vandrehjem, som ligger på Østrupvej, en sidegade til Slotsgade, helt oppe ved slottet og selvfølgelig var vi lige oppe at "hilse på"......men de var vist ikke hjemme. Der gik godtnok nogen Livgardere, men vi mødte ingen af de royale.
Vi gik rundt om slottet og ind i Slotsparken og den er flot. Ovenover ses et billede af slottet fra Parksiden og drejer man sig 180 grader, så har man udsigten som vist nedenfor ud/ned til Esrom Sø. Det er flot syn - Hele parken er fyldt med statuer og fallos-lignende statuer o.s.v. Og som sagt - det er ret flot.
Der står 2 statuer - som det ses ovenfor - indpakket i plastik, da de p.t. er under renovering.

Neden under ses bare en flot stor beskåret og delvist fra neden af udgået Fyr.

Nåh ja - Seminaret.......det gik udmærket. Vi fik snakket om en masse relevant arbejdsmæssigt og planlagt kommende strategier o.s.v.

Og vanen tro, så drak nogen af kollegerne "sig i Hegnet Torsdag aften"...og det er jo herligt, at lære kolleger at kende på en anden måde, end som man kender dem i det daglige. Og bemærk - de fleste er altså kvinder......og det var dem i Hegnet også :-D

...og for pokker, der var nogle "sølle skrog" her Fredag morgen, men dagens program blev afholdt uden problemer......hæ-hæ....