søndag den 5. september 2010

På kunst-turné på Fyn - i Syberg-land bl.a.

Idag Søndag, i dette pragtfulde vejr som det har været i dag, ja - så tog Lillemor og jeg på Langfart til Fyn. Faaborg Museum, som blev grundlagt i 1910, har en 100 års Jubilæums-udstilling. Og den gad jeg godt se, da - bl.a. mange af mine interesser er Fynbo-malerne og især Johannes Larsen - denne udstilling skulle være vidtfavnende og bl.a. med - jfr. avis-omtaler - en original-ophængning som da museet blev åbnet.

Lad det være sagt med det samme; original-ophængningen er i grundlæggeren Mads Rasmussens lejlighed og er da historisk OK men ellers gør den ikke meget "sjov" af sig....bortset fra at det er Fynbo-malere ;-)

Det er altid imponerende at komme ind i forhallen og se Kai Nielsens kæmpe-imponerende statue af Mads Rasmussen. Herunder fotograferet så jeg får lys-indfaldet med fra oven af.
Hovedsalen i museet. Altid fint at se. Og fedt med den "oprindelige" væg-maling som man havde det dengang.
Fint med Kaare Klindt stolene. Dog - i eller på dem ligger en seddel med påskriften MAX 80 kg. Og så er undertegnede udelukket fra at SIDDE ned og nyde billederne ;-)
Peter Hansen dejlige billede af avislæsende Københavnere. Altid i den her lidt tørre male-måde.
Og herunder Johannes Larsens pragtfulde billede "Bygevejr ved Tårby-stranden". Det er altså nogen fede små krabbe bølger, der er på billedet.
Efter at have nydt billederne der,
Vi tog så tilbage over Fyn og til Kerteminde. Hold da op et kaos der var der. OK - det var sidstedagen af VM for vindsurfere, så det var derfor der var så mange biler og telte nedenfor ved havnen.
Årsagen til Kerteminde turen var simpelthen at se udstillingen "Syberg-landet" om/med Fritz Syberg på Johanes Larsen Museet. Og her konstaterede vi, at ikke alle biler og busser var til Vindsurfing VM ;-) Museet var sort af besøgende.
Nedenfor et af Sybergs mest berømte billeder "Aftenleg i Svanninge Bakker". Det er meget større end man lige tror.
Der var altså en masse billeder af Syberg, men det var svært at komme til at tage nogen billeder. Jeg ved sgu' ikke hvad det er med folk på kunst-udstillinger; de er totalt uden hæmninger. Bedst som man står og kigger på et billede, så vader folk bare lige ind foran en for at se på det samme billede. Idag var vi også flere gange ved at blive "kørt ned" af ældre damer - der var nogen stykker - og deres rollatorer. Det virker som om, at fordi man har rollator, ja - så har man bare fortrins-ret til alt.
I gennem vist nok 10 år pakkede familien Syberg - 2 voksne og 6 børn og 1 barnepige - deres habengut og drog ud til Fyns Hoved hvor de boede i 2 af Fritz Syberg byggede og opstillede skure. Imponerende at de har kunne være der. Og hvorvidt de har været 6 børn fra start af ved jeg ikke, men når man ser hvor tæt hr. og fru Syberg har ligget i de skue, så forstår man godt at det er blevet til 6 børn med tiden ;-) . I parken har man rekonstrueret skurene i de nøjagtige mål og såvidt muligt med den samme indretning.
Bemærk de folk der står ved skurene. Så kan man se størrelsesforholdet. Nedenfor et maleri af Syberg af "sommer-boligen".
Johannes V. Jensen skrev et pragtfuldt digt - jeg mener at kunne huske at det var ham - om frokosten. Når man læser digtet kan man ligefrem smage maden, øllen og brændevinen. Syberg lavede et maleri direkte inspireret af Jensen's digt. Pragtfuldt.
Og ja - det blev jo også til lidt læse-stof. Erland Porsmose ny-udgive - til lejligheden - bog om Fritz Syberg blev erhvervet for kr. 350. Den glæder jeg mig til at læse. Er sikker på, at den er ligeså god - måske - som Porsmose's bog om Johannes Larsen (nederst) som selvfølgelig allerede befinder sig i biblioteket derhjemme :-)
Herunder bogen om Johannes Larsen - de er i samme format og tykkelse.
Dagen sluttede med is på /ved havnen og sidenhen hjem, hvor vi arriverede ca. 17,45. En dejlig dag i et godt vejr med en masse superfede billeder.

tirsdag den 31. august 2010

En Fyrste-maler......

Jeg sad og læste en artikel om Fyrste-malere.....faktiskt om Laurits Tuxen, som jo har malet i alle Europas konge-huse m.m. i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Her var så nogen henvisninger/omtaler til andre malere, som også havde malet i Konge- og fyrstehusene omkring samme tid. En af de nævnte var en englænder, endda en selv-lært en, nemlig Gerald Kelly. Han levede fra 1879 til 1972, han blev altså næsten 100 år. Han tog til Paris og lærte bl.a. de franske impressionister personligt at kende og lærte meget af dem. Hjemme igen nåede han helt til top og blev bl.a. chef for diverse Top Institutioner i England. Jeg googlede ham for at se nogen af hans billeder. Og selvfølgelig var der nogle af de royale, men der var også nogen andre spændende at se og læse om. Først 2 af de kongelige: Nemlig den nuværende Dronning Elisabeths forældre:
Her er King George VI i al sin magt og vælde. Det er malet i 1941.
....og her er hans kone, hende der omtaltes som The Queen Mother og som døde som 100 årig for et par år siden. Det må være malet omkring samme tid.
....men så fandt jeg en artikel om "The Newport Nude". Det er billedet blev kaldt siden det vakte furore ved sin visning i Newport i 1947. Selv benævnte Kelly det "DD nude". Initialerne var modellens initialer.
Historien var følgende: Billedet blev malet i 1924 - bemærk året - og købt af Galleriet i Newport, Wales, i 1947 og udstillet der. Det vakte straks opstandelse af 2 årsager. Den ene var DD's - som det kaldtes - noget overlegne og her-bestemmer-jeg og hvem-tror-du-du-er blik. Kig selv og bedøm. Den anden årsag var, at den lokale og meget magtfulde biskop Dorian Herbert of Carleon udtalte sin misbilligelse over billedet og fik det - efter megen omtale og efter adskillige tusinde - op til 20.000 mennesker - havde været og se det - fjernet fra udstillingen og udelukkende fordi........
.........at hun - DD - sidder og ryger. Det gjorde pæne Damer/piger skam ikke i det offentlige rum :-D . Måske de ikke gjorde i 1924 i Biskoppens tid, men dette var 1947 og "døden" = bort-censureringen skulle jo have en årsag. Sådan er der så meget.
Personligt synes jeg det er pissefedt jo mere mere jeg har set på det. Netop hendes ansigtsudtryk er simpelthen kanont.
Jo - og så var der et andet sted lige en skitse til et billede og selve det færdige billede:
Tegnings-skitsen som man kan se er lavet på kvaderet papir af hensyn til korrekt målestoksforhold og placering af de forskellige legemsdele. Et godt "kneb" at bruge, som jeg selv har brugt en gang imellem.
Og så det færdige resultat af Loretta, som modellen hedder. Prøv og se hvor forskellig det færdige resultat er i forhold til skitsen, Pigens holdning og hældning er ændret. Hænderne og deres placering også og hovedet er drejet på en anderledes måde. Jeg synes, som jeg ofte gør, at forlægget eller skitsen er bedst. Det er umiddelbart mere friskt og levende eller hvordan jeg skal putte det.
Men interessant med en engelsk maler. Jeg har tidligere læst en del om den. Det er jo ikke nogen, der gør meget af sig internationalt....måske bortset fra Turner, Constable og Gainsborough......det skulle da lige være malerinden Dora Carrington, som der blev en film om for nogen år siden med Emma Thompson i hovedrollen. HUN var speciel - har læst en del om hende, så måske senere....

mandag den 30. august 2010

Agerhøns.

Var i Lørdags på besøg hos svoger og svigerinde i Nykøbing Sjælland. På gå-tur på markvej i landskabet trampede vi uforvarende en flok Agerhøns - hele 12 stk. - op. Dejligt syn. Og sjældent.

tirsdag den 24. august 2010

Berlin - August 2010

Lillemor og jeg har lige været en uge i Berlin. Vores første tur dertil. Efter anbefalinger af familie o.s.v. Altså den by måtte vi da rejse til o.s.v. så "endelig" fik vi taget os sammen og har altså lige været der en uge. Vi boede i Meinikestrasse, en sidegade til Kurfürstendam og små 5 minutters gang fra Gedächtniskirche og det samme til U- og S-Bahn (og busser) stationen "Zoologischer" , altså smaddercentralt beliggende.

Det er en imponerende by på mange måder; for filen da, hvor der er mange tøj- og skobutikker i den by, og restauranter/cafe'er. Imponerende også at man har prøvet og stadig prøver at gen-bygge de gamle kvarterer på den måde, at husene nok er nye (beton o.s.v.) men facaderne laves med mursten, puds, sandstensblokke, søjler, krummelurer, figurer, vinduer og gesimser m.v. som i gamle dage og efter gamle billeder af husene, så man mange steder tror sig hensat i en gammel by. Ved Unter-den-Linden vil man sågar opføre et "gammel slot" som det var dengang overfor Altes-Museum. Omvendt er Potzdamer Platz enormt moderne med bygninger i glas og stål; især SONY-Center er imponerende. Denne plads er faktiskt ret flot modsat Alexander Platz som jeg synes er kaotisk og rodet og uden struktur/sammenhæng.

Men altså - vi tog et område hver dag og så lidt af hvert og lidt på museer. Vi gik selvfølgelig en del men brugte så sandelig også U-Bahn, S-Bahn, Busser og Sporvogne. Man se meget mere på den måde (U-bahn undtaget selvfølgelig) når man bevæger sig rundt i byen. Kun en dag var der en smule regn ellers varmt 25-30 grader næsten hver dag. Puha.

Her ses ut. ved Brandenburger Tor. Pladsen er rimeligt renoveret med passende bygninger.

Vi var selvfølgelig på Museums-Insel og se Pergamon-Museet. Her var der bl.a. en sær-udstilling hvor man viste, at Marmorfigurerne i Antikken faktiskt havde været bemalet og ikke bare hvide/naturlige som vi kender dem idag. Man har fundet farve-rester på dem (både de græske og de romerske) og så prøver at rekonstruere dem på gibsafstøgninger. Tankevækkende og flot. Et eksempel her på ses nedenunder:
Som sagt boede vi ved Gedächtnis-Kirche. Kun tårn-ruinen står tilbage. Til gengæld har man opført et nyt klokketårn og kirkerum - på hver side af ruinen - i beton og blå glas-sten. Se nedenfor.

Hjemmefra havde vi bestilt billetter til en koncert der - i kirkesalen - med "Berliner Schloss Orchester" og det var sgu' flot og godt. De var alle udklædt i Barok-tøj og musikken var af Bach, Mozart, Händel m.fl. og det er jo fed musik - har en masse cd'er med Mozart og andre fra barokken.
Herunder ses Trappe-rummet i Landes-Gericht. Det var ligesom at stå i en lagkage. Trapper i elipse-forme snoede sig op og ned hele vejen rundt. Fantastiskt.

Et andet museum vi var på var Teknisk museum med bl.a. lokomotiver o.s.v. Herunder en kopi af den gamle Anhalter Bahnhof, som fik et ordentligt pulver under krigen. Bemærk indgangspartiet.
...og herunder ses hvad der i dag er tilbage og som har fået lov at stå; kun en del af indgangspartiet:
Der er mange ting at se i Berlin. Herunder et kloakdæksel (de var alle ens), hvor man kan se de forskellige bygninger i Berlin; Fjernsynstårnet, Brandenburger Tor, Olympia Stadion, Sieges-søjle o.s.v.
Vi så og oplevede mange ting dernede i Berlin og som bare er vist en brøkdel af her. Bl.a. var vi også i Zoo og det var rystende at se hvor dårligt den er indrettet. Små bure, meget små altså, til rovdyr m.m. Helt utidssvarende. Flere dyr end i Københavns Zoo men for pokker hvor dyrene har dårlige forhold dernede.
Mad og vin og øl blev nydt. Vi fik fisk stort set hver dag. Og Grau-burgunder vin = nam-nam.
Så alt i alt en udmærket oplevelse i en meget forskellig by. Nu har vi været der. Men den har slet ikke samme intensitet som f.eks. London og Paris og Stockholm.....eller København. Mange vil nok være uenige med mig (os).
Slutteligen: Vi opdagede en butik der solgte alt indenfor modelbyggeri og tinsoldater. De havde en imponerende afdeling med bøger og sådan noget militær-halløj. Jeg fik lige købt 5 bøger med hjem om den amerikanske borgerkrig ;-)

lørdag den 14. august 2010

Til 40 års Jubilæum hos kollega

En af mine kolleger, Irene, havde her d. 1. August 2010 40 års Jubilæum (samme dag havde jeg 38 års Jubilæum) her på Rådhuset. Irene og jeg har aldrig været i samme afdeling, men har qva vores arbejdsområder alligevel haft - og har stadig, næsten dagligt - masser med hinanden at gøre, så jeg var inviteret med til hendes fest.

Vor kommune er socialdemokratisk og Socialdemokrater er jo kendt for IKKE at ville have noget at gøre med at modtage ordener, Ridderkors o.s.v. fra Kongehuset, så i vor kommune har der aldrig været tradition for at ansatte modtog Dronningens Fortjentmedalje (det er arbejdsgiveren der indstiller til Hofmarskallatet) ved 25 eller 40 Jubilæumer.

Så skete en fejl for ca. 2 år siden; en ny forvaltningsdirektør, der ikke kendte til kommunens sædvane omkring ordener, indstillede en ansat til Dronningens Fortjenstmedalje og som vedkommende så fik. Palaver på ledelsplan, som endte i, at tiderne havde ændret sig og det var jo harmløst o.s.v., så "reglen" blev slækket om jeg så må sige og nu har 3 ialt modtaget den her Fortjenstmedalje og efterfølgende været inde og takke for den hos Dronningen.

Irene gik meget op i om hun nu skulle have den i forbindelse med sit 40 Års-jubilæum og det blev der lavet meget sjov med ved Receptionen d. 1. August, hvor hun af Borgmesteren fik overrakt Dronningens Fortjenstmedalje.....Irene er MEGET ROYALISTISK indstillet, så det blev brugt i diverse taler og gaver til hende.

Irene - fik vi at vide hemmeligt af hendes mand - ville til den middag hun havde inviteret os til på Furesø Marina, "tage r.... på os" ved at være iført Dronningekrone, skærf og hvide lange handsker, så han spurgte om ikke vi - gæsterne - så kunne tage r.... på hende. Det gjorde vi så. Der blev indkøbt en rulle silkebånd, så vi alle kunne få et skærf, pigerne/damerne var alle i BR-Legetøj og købe prinsesse-diademer og alle rodede skuffer og gemmer igennem for julepynt, sportsmedaljer og alt muligt andet, så vi kunne se meget dekoreret ud. På P-pladsen ved Furesø Marina mødtes vi så og det var et kosteligt syn. Jeg selv havde - udover skærfet, som var samlet med et russiskt hattemærke med hammer og segl - fundet diverse bryggeri-emblemer herunder Carlsbergs Elefant = Elefantordenen samt frem og som sad som "silde-salat" på brystet. Andre have vandre-medaljer, julepynt, sportsmedaljer o.s.v. Vi var eddermaneme flotte. Vi gik i samlet flok afsted og folk der så os må godt nok have tænkt deres.

Jeg snuppede med mobiltelefonkameraet et par billeder - så ved I kvaliteten i tiltagende tusmørke - som ses her.
På P-pladsen - vi er ved at ankomme hver især og gøre os klar.

Jeg prøvede at tage et af Jubilaren, men hun gik før end billedet blev taget. Man kan ane hendes Dronningekrone.
Et par af de andre kvindelige kolleger - jo da, der var faneme stil over os. Og festen var god og vejret var godt, så vi kunne stå på terrassen og skue ud over Furesøens stille vande om aftenen.