søndag den 16. maj 2010

Stemninger...

Koncentration

Taktik-snak med træneren.


Forberedelse til Målmandsopvarmning inden kamp.

Samling lige før kampstart. Så tar' vi dem, gutter.

fredag den 14. maj 2010

Danmarks bedste VM nogensinde ???

Mon ikke Danmarks Ishockeylandshold er ved at have deres bedste VM nogen sinde ? Sejre over Finland og USA i grundspillet (nederlaget til Tyskland snakker vi ikke om) og nu i mellemspillet en 6-0 sejr over Slovakiet.

Her ses knægten min til venstre fejre Frans Nielsen's mål i en af kampene. Den slags krammere har der været mange af.
Efter kampen mod Slovakiet, hyldede spillerne tilskuerne med dette knæ-fald. Sejt.
Det er faneme flot, det de har præsteret indtil videre.

torsdag den 6. maj 2010

Ishockey VM 2010 i Tyskland.

Imorgen Fredag d. 7.Maj starter Ishockey VM i Tyskland og Danmark er med for vistnok 8. gang i fornemste række. Ovenover ses ishockeylandsholdet og som nr. 2 fra højre i bagerste række ses knægten. Han har været med i en del år efter hånden - han var med da de spillede i B-gruppen og med der til at rykke op i bedste række for som nævnt 8 år siden.

Dengang var han en af de yngste. Nu er han 5. ældst i truppen ud af 24 spillere. Som Svigerdatteren udtrykker det: "Nyd det Thor, det er nok sidste gang." og det må man jo nok give hende ret i. Der er mange, rigtig mange gode og unge spillere nu og på vej og ret beset har han jo karrieren bag sig. Men noget har har nu altså måtte kunne. 4 forskellige Landstrænere har gennem årene udtaget ham trods alt.

Danmark spiller første gang Lørdag d. 8. Maj kl. 20 mod Finland, Mandag d. 10. Maj kl. 16,00 mod USA og sidste gruppekamp Onsdag d. 12. Maj kl. 16,00 mod værtsnationen Tyskland. Den sidste kamp er nok den der afgør om Danmark skal med "hvor det sner" (mellemrunder) eller om de skal ud i kvalifikationskampe for at blive hængende i bedste gruppe. Eksperter - og dem er der mange af - siger, at det er det bedste Landshold nogensinde, men nu må vise.


Alle kampe vises på TV2sport.. God fornøjelse til os alle.

lørdag den 17. april 2010

Dronningens kunst ???

I den forgangne uge er vores Monark blev fejret på alle leder og kanter i anledning af hendes 70 års fødselsdag. Også et tillykke fra mig, omend forsinket.

I Net-aviserne har der været adskillige artikler, historier o.s.v. og jeg faldt over denne artikel i Politikens net-avis, hvor Dronningens kunst sådan mere eller mindre bliver rakket ned. Jeg kan huske andre artikler over "samme læst".
Og så lige en advarsel: NU KOMMER EN AF MINE KÆP-HESTE.......
Jeg har altid undret mig over denne her Jantelovs-mentalitet vi har herhjemme. Og også - især måske - denne her ide med at sige at dette eller hint er kunst og at dette eller hint ikke er kunst.
Jeg hader det ord - kunst.....men OK - det er et begreb vi alle kan kende og måske forholde os til.
I artiklen står bl.a. at man kan se, at hun ikke skal leve af det (underforstået, at det er godt, at hun ikke skal det)...kunsten/maleriet.....at hun er søndagsmaler. Nu er det jo "autoriteter", altså forstandige mennesker på det område, der udtaler sig, så skulle man tro, at det er den skinbarlige sandhed. Og det er det sikkert også "for dem på bjerget"...in the art establishment så at sige.
Det er altså så sådan, at hvis man skal kunne leve af det, så er man altså kunster. Dermed må det så modsætningsvis så også være sådan, at alle dem, der ikke kan leve af det, IKKE er kunstnere. Og dermed kan vi udelukke ca. 99 % af alle der beskæftiger sig med kunst under en eller anden form (maleri, skulptur, keramik, væveri, glas, grafik, tegning, foto o.s.v., o.s.v....you name it). Er der bare 50 udøvende kunstnere herhjemme, der kan leve af det og udelukkende af det ? Uden at gå ud af deres "metier" og f.eks. undervise på aften-/højskole, holde foredrag o.s.v. Næppe. Ej heller at have et arbejde ved siden, som nok de fleste af dem har.
Men altså.....alle har ret til at have en mening, også eksperter.
Men jeg synes faktiskt om Dronningens malerier og er iøvrigt ret imponeret over hendes - synes jeg - meget alsidige talent indenfor mange retninger. Nu har hun selvfølgelig også nogen muligheder vi andre ikke har i kraft af hendes status og navn, som vi andre ikke har....men jeg ville alligevel ikke bytte med hende.
Men imponeret af hende er jeg og jeg synes også om hendes billeder uanset at eksperterne siger at hun er en søndagsmaler.

onsdag den 14. april 2010

Den anden ungdom ?? :-D

Der er lige nu U 18 VM i Herning og Dansk Ishockey Union har i den anledning lavet en flot plakat til lejligheden.

U 18 betyder, at spillerne er UNDER 18 år (må godt fylde 18 inden sæsonudløb)....og efter gældende regler, skal spillere under 18 år bærer fuldt dækkende ansigtsbeskyttelse i form af et gitter fastmonteret på hjelmen. Alle spillere ved et U18 VM SKAL bære gitter uanset at de lige er fyldt de 18 år.

På Unionens flotte plakat til dette VM ses så 2 SENIOR-SPILLERE...altså spillere uden gitter...og for at det ikke skal være løgn, så er ham i rødt - danskeren - min søn på 31 år :-D Billedet er fra en Landskamp mellem Finland og Danmark ved et tidligere Senior-VM.



...så godt nok er han lige nu afsted med Landsholdet...Senior-landsholdet...i Slovenien...men at reklamere for et U 18 VM er jo heller ikke så dårligt, vel ?