onsdag den 14. april 2010

Den anden ungdom ?? :-D

Der er lige nu U 18 VM i Herning og Dansk Ishockey Union har i den anledning lavet en flot plakat til lejligheden.

U 18 betyder, at spillerne er UNDER 18 år (må godt fylde 18 inden sæsonudløb)....og efter gældende regler, skal spillere under 18 år bærer fuldt dækkende ansigtsbeskyttelse i form af et gitter fastmonteret på hjelmen. Alle spillere ved et U18 VM SKAL bære gitter uanset at de lige er fyldt de 18 år.

På Unionens flotte plakat til dette VM ses så 2 SENIOR-SPILLERE...altså spillere uden gitter...og for at det ikke skal være løgn, så er ham i rødt - danskeren - min søn på 31 år :-D Billedet er fra en Landskamp mellem Finland og Danmark ved et tidligere Senior-VM.



...så godt nok er han lige nu afsted med Landsholdet...Senior-landsholdet...i Slovenien...men at reklamere for et U 18 VM er jo heller ikke så dårligt, vel ?

lørdag den 10. april 2010

Bronce og 3.plads til Herning Bluefox

Ja - så fik Herning Bluefox i sæsonens sidste kamp deres overraskende Bronce-medaljer. Broncekampen, der spilledes over 2 kampe; igår Fredag d. 9/4 i Herning endte med en Bluefox sejr på 6-1 og i returkampen idag d. 10/4 i Frederikshavn endte med Bluefox sejr på 6-3 og dermed samlet 12-4 til Herning Bluefox over Frederikshavn Whitehawks.

Det var så samtidigt sønnens sidste kamp for Herning Bluefox, hvor han har været kaptajn for holdet.

Efter 2 sæsoner i Herning og 1 sæson i Odensen, vender Rie og Thor nu hjem/tilbage til deres rækkehus i Herlev. Han er gået hen og blevet 31 år og er dermed - i dansk ishockeymæssig forstand - en ældre Herre. Hvad fremtiden bringer, må guderne vide. Han har snakket om at gå igang med en Fysioterapeut-uddannelse for, som han siger, han har jo haft alle slags skader, så han ved hvordan de skal behandles......tsk..tsk...Han har kun en "Studenter-eksamen", der nok er en del out-dated. Han har jo levet af det her ishockey-halløj i ca. 11-12 år nu heriblandt 3 år i Sverige....så det er vel på tide at blive noget rodfast. Rie er uddannet børnehave-pædagog og har arbejdet med det de sidste 5 år.

Han siger selv, at han har 1-2-3 år i sig endnu som ishockeyspiller, så han håber på at kunne spille på deltid et-eller-andet sted her i Stor-Københavnsområdet. Det bliver spændende, for tiderne er ikke gunstige m.h.t. ishockey-klubbernes økonomi. Alle sjællandske klubber har været på røven, så det klodser, i denne sæson. Og de fleste af dem satser nu på unge og dermed billige spillere. Nåh - vi får at se.

Han mangler nu kun "at spille sig af landsholdet". Han har trods alt spillet næsten 140 landskampe og er udtaget til brutto-truppen, der imorgen Søndag d. 11/4 smutter til Slovenien til 2 landskampe. VM, som foregår i Tyskland, starter 8. Maj og han vil da trods alt gerne med igen, men er også klar over odds'ne er imod. Der ER mange gode unge/yngre spillere, så konkurrencen er skærpet.

torsdag den 1. april 2010

Skagen, Brøndums Hotel og hus- og kunstkøb.....

Lillemor og jeg har rigtigt forkælet os i de sidste par dage. For noget siden besluttede vi os til at holde nogle fridage sammen, slappe af og forkæle os.


Det blev så til et ophold på Brøndums Hotel i Skagen. 4 overnatninger med lækker mad, total afslapning, gå-ture på strandene i blæsevejr, shopping, kultur o.s.v.

Heldigvis fik vi masser af fiskemad. Vi kan begge enormt godt lide fisk og håbede på, at når man nu boede på Brøndum's, så var der også fisk. Havtaske, Laks, muslinger etc. + Alsace-vine. Det skal dog også siges at vi fik Spansk Sortfods-svin er af dagene. Om aftenen stempel-kaffe og Macallan whisky er vel heller ikke at kimse af....foran pejsen forståes.

Forresten vinkede jeg som en gal, da vi kørte over Gudenåen ved Randers, men jeg tror ikke Anita Thomhave Simonsen så mig.....;-)

Vi var selvfølgelig på Skagens Museum og blev igen glade for gen-synet. De har omhængt udstillingen deroppe, så den nu er tematisk, f.eks. Gamle mennesker, portrætter, jagtture, strandbilleder, festbilleder etc. Egentlig ret godt, for de enkelte malere er nu blandet.

På et galleri købte vi 2 Terrazzo-figurer som er ment til at stå i haven. Den lige nedenunder, hedder Kærlighed og blev valgt af Lillemor. Den er ca. 80 cm. høj.


Den nedenunder her, hed Kvinde Min og blev valgt af mig. Den er ca. 60 cm høj og kommer til at stå på en firkantet piedestal af samme sorte Terrazzo- materiale.

De vejer faneme godt til, skal jeg hilse at sige, men med hjem kom de altså.

Vi så en masse fugle deroppe. Trækket er ved at starte, så vi så - da vi gik tur ad Nordstranden og ud til Grenen's spids bl.a. Lærkefalk, masser af Spurvehøge og Musvåger. Vi trampede en enkelt Skovsneppe op på noget strandhede. Mange andre fugle så vi også. Sæl så vi næsten ude på Grenen's spids. Den vuggede lige så pænt med hovedet over vandet og så lige så nysgerrigt på os som vi på den.

Forresten så vi en Kongeørn 2-3 K flyve ved Råbjerg Hede da vi var på vej derop. Jeg så den komme over heden og troede først det var en Musvåge. Så så jeg den blive moppet af Krager og så kunne jeg sætte størrelsen i relief. Jeg så de hvide aftegninger på vingerne og kastede så bilen ind til siden og steg ud med kikkerten. Hold da kæft, - en Kongeørn ??? Her ??? Om aftenen kunne jeg se, at andre også havde set den (Dofbasen).

Billedet er netop vores Kongeørn og "hugget" fra nettet via Dofbasen.

Lillemor fik shoppet en del tøj deroppe. Faktiskt billigt i forhold til dels at Skagen er en turistby men også i forhold til Københavnerpriser. Jeg fik en fleece-trøje ;-)

Og hus-købet ??? Vi faldt begge for det med det samme, da vi så det. Og da prisen var til at overkomme, så slog vi til med det samme og betalte det kontant.

Og her skulle så have været et billede af et Trip-Trap modelhus af Østerbyhuset, som vi købte deroppe. Jeg har en forkærlighed for de der små Trip-Trap huse og har en del del efterhånden.
Men jeg kom desværre til at slette det, så I får det ikke at se ;-)

I dag Torsdag kom vi så hjem efter 4 dejlige dage og nætter deroppe.

Desværre så vi også Herning Bluefox blive slået ud i semi-finalerne af Aab - de tabte 3-0 i kamp 5. De spiller jo bedst af 7 og tabte så serien 4-1 og skal nu spille om bronce mod Frederikshavn. Jeg ved at knægten er ligeglad med de der Bronce-medaljer og da Herning ovenikøbet må undvære en 4 spillere til U-18 VM som spilles i næste uge, så er jeg overbevist om, at de hurtigt taber de kampe. Og da han ovenikøbet har spillet de seneste kampe med en forstuvet skulder som er tapet ind, en fiber-skade i ryggen og en muskelforstrækning i låret (også tapet ind), så tror jeg ikke hans interesse er særlig stor for de kampe.

fredag den 26. marts 2010

Traner - så ER det forår...

Igår havde jeg så mine første Traner. Vejret de sidste 2 dage har været rigtig godt træk-vejr, men som "arbejdsramt" er det lidt svært til hverdag.

Igår havde jeg så heldet med mig om eftermiddagen. Først en lille flok på 26, så en på 33 og slutteligen den store på på godt 130 stykker. Her i sognet hvor jeg stod, var der åbenbart god termik, for alle 3 flokke startede cirklen i termikken lige over mit hoved for at få højde til videre træk. Det er bare så flot at se og ikke mindst høre. Så ja - foråret er kommet......

torsdag den 18. marts 2010

Helvedes køkken.....latterligt

Har set en "Trailer" til et TV-program kaldet "Helvedes køkken" og hold da op......er TV Danmark da ved at gå op i limningen eller måske snarere i hundene.

Hvad er det lige der sker ? Igen et plagiat af et udenlandsk TV-program, fordi a) man tror det er sjovt og b) det er billigt at lave/efterligne.

....og igen skal folk se en eller anden idiot - ham køkkenchefen/chefkokken - der lider af psykiske forstyrrelser og som burde søge professionel hjælp. Det er da synd at sådan et tilfælde skal udstilles i det ganske danske land.

....og igen er der en flok mennesker, der higer og søger efter deres "Five minutes of fame", som stiller op til hvad som helst som f.eks. lader sig overfuse af ham gummicelleaspiranten...kokken altså.

Hvad er det lige der sker med folk ? Og så tænker jeg også på dem der sidder og kigger på disse hersens såkaldte "Reality"-programmer. SÅ FÅ JER DOG ET LIV !!!!!

Der har næsten lige været indsamling til diverse katastrofe-hjælp. Der er så sent som igår vist mennesker, der bor i telte og som intet har at spise. De har overhoved intet. Og så ser man sådan en hystade-kok i traileren, der smider en masse mad ud, fordi det ikke lige ser ud som hystaden vil havde.

Der er kun et at sige:

TAG JER SAMMEN, DANMARK

Godt at man kan lave noget andet.....