onsdag den 10. marts 2010
Den gang....
fredag den 5. marts 2010
Gæt hvem der.......
onsdag den 3. marts 2010
Så blev spændingen (!) udløst....

fredag den 26. februar 2010
Spændende til det sidste.
Et af "fiskeindpakningsprodukterne" (= en af formiddagsaviserne) havde forleden dag fundet et gammelt billede (mindst 3 år gammelt) af knægten frem:
Bemærk at man kan skimte tandbeskytteren på over-fortænderne......et sjældent syn. Nu om dage spiller han uden tandbeskytter - har en OK forsikring ;-) - idet han påstår at han så bedre kan trække vejret. Han har en "erhvervsskade" i form af en brækket næse og hvor han på trods af opretning af næsebenet stort set ikke kan trække vejret gennem det ene næsebor.
Iøvrigt rart at sneen nu er på retur. Jeg plejer at sige at temperaturer over 22 grader er spildt og fråds af energi (jeg er ikke født med store læber og kruset hår o.s.v., o.s.v.), men nu, altså nu så synes jeg godt det må blive lidt varmere....gigten I ved ;-) .
Men også dejligt at høre fuglene blive forårskåde. Hver morgen hører og ser jeg gæssene komme i små-flokke.
Her i weekenden står den CPH Art Fair i Falkonercentret samt et smut på "Den Frie". Og så lige Canada-Slovakiet inat (OL-semifinale) - USA har lige lammetævet finnerne i den første semifinale - og så er der forhåbentlig den sejeste OL-Finale Søndag nat kl. 00:00 mellem Canada og USA.
mandag den 8. februar 2010
Sofa-professoren
Gad vide hvordan man ville være "on screen" ? Den berømte klap, der falder ned ? Total lammelse ? Vrøvlen og usammenhæng ?
Vi får det aldrig at vide, for jeg kommer aldrig at deltage i noget sådant. Men Verdensmester ? - det er jeg helt bestemt.....herhjemme....ligesom jer ;-)
---
Havde i øvrigt en dejlig dag herhjemme idag. Tager altid fri denne Mandag fordi jeg om natten mellem Søndag og Mandag ALTID ser Super-Bowl finalen i amerikansk fodbold. I år var lidt anderledes; knægten spillede udekamp i Hvidovre og kom med os hjem efter kampen (istedet for at tage til Herning), fordi han idag Mandag skulle møde i Kastrup Lufthavn for at tage med Ishockey-landsholdet til Japan. Så vi 2 så Super-Bowl sammen og var mægtig kloge, skal I tro. Idag Mandag var vi så sammen indtil han skulle afleveres i Lufthavnen kl. 14,00. Og det var sgu' helt rart. Sådan for en gangs skyld en rigtig Far-søn dag sammen. Kvalitetstid hedder det. Bare ham og mig. Det var faneme dejligt.
