lørdag den 16. januar 2010

X-factor og psykisk syge, der udstilles

Der klages over, at DR udstiller psykisk syge i X-factor. Deri må jeg give klageren ret. Alle deltagere har - mener jeg - en psykisk brist i form af higen efter deres "15 minutes of fame". Nogen har nok papir på det - altså at de er psykisk syge - hovedparten har ikke.

Jeg undrer mig en gang imellem over denne her lyst til at fremstille sig selv i TV. Helt grelt var det, synes jeg, det program hvor folk udstillede deres beskidte hjem for at få hjælp til en gang rengøring af de større. En ting er at bo ulækkert og uhygienisk, men ligerem udstille sig for befolkningen ?????? Hvad sker der lige i hovedet på folk ? Ligesom Robinson-deltagere, der bagefter klager over psykisk pres o.s.v. For fanden da, det er jo frivilligt for idioterne at stille op.

Det er kort sagt utroligt hvad visse folk gør for "15 minutes of fame"....

(Og så er det jeg kommer til at tænke på mig....eller snarer os Bloggere. Hører jeg/vi under samme kategori ?? Selvfølgelig gør jeg/vi det, men selvfølgelig også i en helt anden målestok end de omtalte personer ovenfor, for VI har styr på det, ik' ? . Nåh - spøg til side, men en gang imellem tænker jeg lidt over det her med at sidde her og skrive om alt muligt....sådan offentligt...Jeg læste et sted om en der satte lighedstegn mellem Blogger og Blotter....Njahhhh - sådan er vi slet ikke)

Jeg har det sådan med MIN blog, at jeg skriver - mestendels - for og til mig selv, men at det så sandelig ikke gør noget (tværtimod) at andre og især at I, læser den...og kommenterer den...bare en gang imellem ;-) . Jeg hygger mig med den ligesom jeg hugger mig med at læse andres blogge.

Ha' en fortsat god weekend derude i blogland.

søndag den 10. januar 2010

Frederiksdal-tur....

Lillemor og jeg tog i dag ud til Frederiksdal ved Bagsværd sø og det primært for at se efter Isfugl. En kammerat af mig havde set hele 3 derude ved broen, ganske vidst for en uge siden, men vejret er jo ikke blevet dårligere siden da.

Der var ingen Isfugl(e) - eller vi så i det mindste ikke nogen, i det kolde kvarter vi havde sat af til at stå der. I stedet for gik vi en tur ad stioerne langs kanalen ud til søen. Undervejs så vi massevis af Kvækerfinker, en del Grønsiskner, mange Mejser (Blåmejse, Sumpmejse, Sortmejse, Halemejse og Musvit), pænt med Vindrosler, et par Egern der legede tag-fat sammen og ligepludselig mens vi gik kom en flok - det er det vel, når der er 3 stykker - Spætmejser og satte sig i træerne lige ved siden af os:
Det er godt nok nogen larmende og vimse små fyre, når de drøner rundt og op og ned ad stammerne og ud på grenene. Vidste I, at Spætmejsen kravler både opad og nedad med hovedet forrest ? Træløberen f.eks., bevæger sig kun opad stammerne og det med hovedet forrest. Spætmejsen kan altså det trick der, med at gå nedad stammen med hovedet forrest/nederst.
Som sagt - vi gik bl.a. langs en af kanalerne. De er jo - som søerne islagte - så vi mødte et Fiskehejrer hist og her stående ude på isen. Det må sgu' være koldt om tæerne ;-)
Et andet sted mødte vi denne Fiskehejre stående inde på en mark. Hovedet trukket godt ned og skuldrene løftet. Brrrr - det må være koldt for sådan en, men denneher stod trods alt i Solen og prøvede at få lidt varme.

Ude på Bagsværd sø var der masser af mennesker; både folk der spadserede og folk der prøvede at løbe på skøjter og sågar også nogle der drønede af sted på Surf-boards. På afstand troede jeg det var Is-både, men i kikkerten kunne jeg se, at det var folk på Surf-boards der prøvede lykken på isen.

Vi endte hvor vi begyndte; ved broen, men stadig ingen Isfugle. Sjovt kom min kammerat med sin kone og sin lille søn, for også de skulle se efter Isfuglen, som kammeraten jo havde pralet med. Nåh - Isfuglene er såmænd nok dukket op efter vi har forladt stedet.

Da vi kørte derfra kredsede en musvåge over skovkanten. Den så godt nok noget langvinget ud men hvad fanden skulle det ellers være for en på denne her årstid ? Fjeldvåge ?

fredag den 8. januar 2010

Forsættelse af mit sommerferie 2010 indlæg nedenfor

Klippet vedr. angrbet - Pickett's Charge - på slagets 3. dag d. 3. Juli 1863. Først ses General Longstreet i samtale med Oberst E.P.Alexander (rød hat). Derefter planlægning af angrebet med Pickett, Pettigrew og Trimble.

Sommerferie 2010 planlagt, bestilt og delvist betalt.

Jeg vil godt indrømme at jeg "engang imellem", måske, sjældent, det kan hænde o.s.v. kan være lidt træg i forbindelse med ferie-planlægning. Jeg mener, jeg har - synes jeg - næsten set det, jeg vil se. Det skal forståes sådan, at der da er nogen ting jeg da godt kunne tænke mig at se/opleve, men ikke så meget at jeg er helt vild og blodig for at se dem.....eller betale DET for det....eller udholde de "strabadser" der måtte være med dem.


For eksempel synes jeg her på mine gamle dage, at det her drønen rundt - det gider jeg ikke mere. Jeg HAR kørt fra sted til sted uden at vide hvor man skal sove - man har nappet det der er kommet for, når den tid nærmede sig. Det gider og orker jeg ikke mere. "Bo" i en taske med et sæt skifte-tøj som medbringes på vandrehjem, campinghytte, hotel, B & B eller hvad man nu overnatter på. Jeg vil gerne have "en fast base". Slappe af. Tage ud at opleve noget og vende "hjem" igen til samme seng, som natten før. Og slappe af.

Lillemor har så "plaget" mig om ferie-ønsker og ovenikøbet presset på for at det skulle være MIN ønske-ferie !!! Og så har jeg gået og tænkt og tænkt og tænkt og endte så op med 3 rent egoistiske rejse-mål. Det ene var Island; dels p.g.a. landskabet (har jo rejst meget i Nord-skandinavien), dels p.g.a. historien deroppe (sagerne og alt det der) og sidst men ikke mindst p.g.a. fuglene. Det andet var Skotland; dels p.g.a. landskabet (som i Højlandet minder meget om Nordskandinavien), dels p.g.a. historien og så sidst men ikke mindst p.g.a. Whisky'en.

Men som det jo nok er nogen bekendt, så har jeg også en anden stor interesse (blandt mange andre som nævnt ovenfor + kunst m.m.), nemlig den amerikanske borgerkrig. Jeg har læst mange bøger, set en del film, surfet meget på nettet o.s.v. netop omkring dette emne (jeg har jo lige købt og fået 2 bøger om borgerkrigen og venter på yderligere 2 her i løbet af et par dage), så jeg tænkte Gettysburg. Den slagmark har jeg altid ønsket mig at se. Og så fremførte jeg det som "mit ultimative" drømme-rejsemål. Altså faktiskt foreslog jeg en tur til Washington D.C. med en vel 5-6 dages ophold der og så en afstikker på et par dage op til Gettysburg som ligger kun ca. 160 km nord for Washington og så enten retur til W.D.C. eller måske videre til New York. Og hvad sker så (jeg havde forventet et - skal vi sige - overbærende smil) ???? Næh nej - Lillemor synes det var en god ide. Vi snakkede en del fremog tilbage og endte op med følgende tur:

CPH-Washington direkte og 6 dage/nætters ophold der.
Washington - Gettysburg i lejet bil med 2 overnatninger der.
Gettysburg - Corning i staten New York og 1 overnatning her. Stadig i bil.
Corning - Buffalo (også i staten New York) med 2 overnatninger der. Stadig i bil. Her er det meningen at vi skal se Niagara Falls som ligger godt 30 km derfra, måske en smut til Toronto og retur til Buffalo. Men ihvertfald Niagara Falls skal ses.
Buffalo-Washington med indenrigsfly og 1 overnatning i Washington.
Washington-CPH direkte.

Alt dette for ca. 24.000 kr. (eksl. benzin, mad og fornøjelser) for godt 12-13 dage.

"Skidtet" er bestilt/købt og betalt.

Og så lige et aldeles ublodigt klip fra filmen om slaget ved Gettysburg, som vises i indlægget ovenfor.

søndag den 3. januar 2010

Whisky-nam-nam.....

Så har Lillemor været i byen og shoppe - det er jo udsalgstider nu -.......og som plaster på såret (samvittighed ???) havde hun købt "en lille ting" til mig:

En Glenrothes 1994 hvilket betyder, at den blev distilleret (fremstillet) i 1994. Den er aftappet på flaske i 2007. Det er en dejlig Speyside whisky. Jeg har en sjat tilbage af en anden tilsvarende flaske, så dejligt med en udvidelse "af smags-lageret" :-D ....som lige nu er lidt lavt. Der står p.t. åbnet i barskabet den nævnte rest af en Glenrothes, en Springbank, en Cardhu, en Highland Park og en Glenmorangie...

Måske man skulle se, om der er whisky-udsalg nogen steder ??