tirsdag den 18. august 2009

Jagt og jægere....

Lige nu kører der på Netfugl.dk en af de her umulige debatter om evt. udvidet jagt på Vade-fugle. Det er af de her debatter - eller forsøg derpå - som på forhånd er dødsdømt. En debat, hvor (evt.) deltagere har malet sig selv op i hvert sit hjørne.

Og jeg skal gerne medgive, at jeg er en af dem, der står i det hjørne hvor holdningen er den, at Jagt skal forbydes.

Jeg har virkelig svært ved at forlige mig med tanken om at jagt - i det 21. århundrede - bør være tilladt herhjemme. Og ja - for mig ER det sort/hvidt; et klart rungende NEJ.

Jg har endnu ikke hørt et eneste brugbart argument for jagt i dagens Danmark herhjemme. Jagt er IKKE nødvendigt for overlevelse - det var det før i tiden, men ikke i dagens Danmark.

For mig at se, så er det "kick'et" for jægeren ved at dræbe et andet væsen, der tæller. Jo - jeg kan godt forstå det her med "kick'et", for det får jeg også af mange ting som f.eks. når jeg ser et godt maleri, ser et flot landskab, læser en god bog, hører et godt musik-stykke, have en god oplevelse o.s.v., o.s.v. Men "kick'et" med at dræbe ???? Jeg fatter det ikke. Det må være et eller andet med en tanke om at man er Herre over liv og død.

Jeg kan godt følge, at der engang imellem må ske en bortskydning for eks. i en Dyre-have, hvor der er begrænset fysisk plads eller hvor skadedyr hærger. Her bør og er det så statsautoriserede jægere, der sørger for det.

Men den der tanke med suppe-gryden og regulering og bæredygtighed på vildtet og dermed mulighed for jagt og hvad ved jeg, den holder ikke for lyst-mord.

Jeg ER imod jagt som det findes i Danmark idag og har endnu ikke hørt et argument der kunne rykke mig derfra.

Nok om det - det skulle bare ud.........

mandag den 17. august 2009

Ny kontor-stol fra IKEA.....og selv samlet :-D

Jeg har investeret i en ny kontorstol fra IKEA; en "Verksam" til kr. 1.699 med "Nominell" armlæn kr. 250, ialt kr. 1.949. Samlesæt med 18 dele og 9 skruer og 2 skrue-nøgler. 2 samle-vejledninger på ialt 9 sider.




Og faneme om det ikke er lykkedes mig at samle den korrekt i første hug og uden at have overskydende dele bagefter.......eller at have brugt vold :-D Man er sgu' helt stolt.
Dog fik jeg en mindre forstrækning i skulderen og brystet da jeg - mens jeg sad på den (som jeg gør lige nu) - skulle prøve at indstille et af de 5 håndtag der er på den.....
Jeg vil sige det sådan, at mig, IKEA og deres samle-anvisninger, ikke altid er en god cocktail. De har kunne drive mig til vanvid, for enten har der manglet en dims eller været en i overskud eller der har manglet et hul til en skrue eller lignende.
Men idag ........faneme :-D

fredag den 14. august 2009

Amerikansk Dværgryle/Temmincksryle ...Del 2

Jeg bliver altså lige nødt til at slå en krølle på mit indlæg om den Amerikanske Dværgryle/Temmincksryle, idet der på Netfugl.dk er finderens - og dermed udmelderen af Dofcall'en - beretning om opdagelsen af fuglen.

Al ære og respekt for hans beretning og forklaring og den usikkerhed der kan være med bestemmelse af ikke kendte fugle. Vi kan jo alle - mere eller mindre - falde i.

Der er dog en passage, der pisser mig en del af og som sætter 90% af fuglekiggerne i et dårligt, endog meget dårligt lys.

Jeg citerer følgende passage/afsnit:

" Sidst på formiddagen kører jeg ud til klæggraven. Jeg vælger dog dennegang, som alle andre, at gå ind i det forbudte område for at få fuglen på tæt hold...."

Det kan altså pisse mig af. Er der adgang forbudt, så ER der adgang forbudt og det uanset at andre skider hul på regler og er gået der ind. At andre har brudt reglerne, retfærdiggør IKKE at man så selv også bryder dem. Jeg kan sgu' godt forstå, at nogen grund-, mark- og lods-ejere får et meget skævt indtryk af fuglefolk. Og DET bliver så indtrykket af hele "Standen" - de bryder alle regler for at få deres f...... kryds.

Jeg har engang for nogen år siden - vistnok omtalt under kommentarer i andet indlæg - været på en sydvest-sjællandsk lokalitet for at se en rimelig sjælden sydlandsk fugl. Alle ved, at markejeren er endog meget lidt begejstret for fuglekiggere (han havde endda opsat ulovlige skilte om adgang forbudt bl.a. langs stranden/vandkanten). Vi stod en "ordentlig røvfuld" fuglekiggere på en offentlig grussti/vej og kiggede på kræet, der gik inde på en stubmark. Kræet gik roligt over en mindre bakke-kam/knold og forsvandt ud af syne. Vi snakkede så om, at hvis vi fulgte vejen/stien et par hundrede meter den vej og rundt om - stadig på grusstien/vejen - en fodboldbanestor beplantning, at så ville vi kunne se kræet derfra....altså modsat fra hvor vi stod nu. Nogen snakkede om, at man vist nok gerne måtte gå langs markens skel og andre sagde nej. Ihvertfald begyndte vi alle (ca. 20-30 mand) at gå den reglementerede og lange vej rundt for at se fuglen igen.........undtagen en (desværre ovenikøbet) formand for en DOF lokalafdeling, som tog hans kammerats teleskop på skulderen og vadede over marken.................

Da det opdagedes, skortede det ikke på tilråb til ham, men han fortsatte ufortrødent.

Sådan noget kan altså bringe mit p.. i kog.

torsdag den 13. august 2009

Partiet Venstre og Race-hygieine.....

Jep - så oplevede man det med. En af Løkke-ridderne og egoist-opportunisterne, Flemming Møller, fra partiet Venstre, foreslår simpel race-hygieine indført i Danmark. Alle Vovser, hvor deres ejere IKKE kan bevise - ved Stamtavle - at deres vovse ikke indeholder Kamphunde-gener, skal aflives.

Minder det ikke om et hvis andet parti, der huserede i nabo-landet mod syd i perioden 1933-1945 ???? Der var også noget med, at visse grupper ikke var "in" hvis de ikke kunne fremkomme med en arie-attest tilbage fra 1700-tallet mindst.

Nu skal Gamle fru Olsen til at passe på, for hendes gade-kryds-vovse er i fare-zonen.

....men sådan er der så meget..........med DET parti.

søndag den 9. august 2009

Bellman dagen i Sophienholm's Park

Som skrevet i foregående indlæg, tog Lillemor og jeg på denne dejlige sommerdag ud til Sophienholm Slot ved Bagsværd sø. Der var jo dennehersens Bellman Dag med open air koncert i slotsparken.




Vi var der allerede ved 11,30-tiden selvom arrangementet først skulle starte kl. 14,00. Vi gik først en tur rundt parken og beså de skulpturer, blomster-bede o.m.a. der er der, for så at ende på Terrassen på Sophienholms bagside, hvor der er udsigt udover parken og Bagsværd sø. Her indtog vi så en ganske udmærket frokost; til mig en gevaldig tallerken med røget laks med salat, dressing og knust ristet rugbrød over + en ½ liter classic øl, til Lillemor en gang Cæsar-salat + Kildevand. Det var nogen gevaldige portioner. Mens vi spiste kunne vi se lydteknikere sætte højtalere og andet isenkram op ligesom der begyndte at komme folk med tæpper, have-stole, frokostkurve o.s.v. og begynde at indtage skråningen foran scenen. Vi sluttede af med en kande kaffe og æble-kage med vanilieflødeskum til....yum-yum.

Vi smed vores tæppe på græsset ca. en ½ time før start og nød folkelivet og især folks problemer med at sætte medbragte stole op på en skrånende græsplæne - det fremkaldte en del smil og mere frem.

Nåh - først var der noget snak af konferencieren Hans Brodersen og derefter præsentation af musikanterne: Julie Kristine Hjetland Jensen Vokal, Rikke Lie Flensburg vokal og guitar, Mikkel Engell vokal og guitar, Eva Skipper kontra-bas og Thomas Bornø på el-klaver. Her må jeg især fremhæve de 2 pige-sangere - sikke nogen stemmer de havde. De fremførte dels klassiske Bellman-sange og dels lidt moderniserede udgaver, altsammen godt. Der er ikke så meget at skrive om andet end at det var en rigtig god dag derude.

Hjemkommen til huset vores gik jeg igang med lidt æble-skrabning. Vi har et (1) æble-træ i forhaven med 1000-vis af æbler på. Heldigvis bær det kun æbler hvert andet år.
Jeg ved ikke om man kan fornemme hvormange der er på billedet her nedenunder, som bare er af nogle få grene.




Bunken herunder er resultatet af knap et døgns nedfald. Jeg plejer at fylde 3 af de her Kohberg-brødkasser 2-3 gange om ugen og køre dem på Genbrugsstationen. Det er virkelig utroligt så mange æbler der bare falder ned. Selvfølgelig spiser vi selv nogen på vanlig vis eller som æblegrød og æble-kage og også fryser nogen (skrællede og snittet i både) ned.......men ca. 98 % ryger direkte ud. Så mange er der. Ungerne på vejen har fået at vide at der er frit slag for æble-skud og hver morgen kan vi se at nogen (også voksne) lige slår et slag ind og napper et par stykker med i skole/på arbejde.