Viser indlæg med etiketten steen steensen blicher. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten steen steensen blicher. Vis alle indlæg

onsdag den 14. september 2011

Hammerslag på Bruun Rasmussen Auktion :-)

Som det jo nok er visse af læserne bekendt, så er jeg "ret vild" med kunstneren Johannes Larsen (1867-1961), hans værker og hans liv. Jeg har mange, rigtig mange bøger af og især om ham. Tidligere har jeg købt 3 træ-snit på forskellige auktioner "på nettet" hos Arne Bruun Rasmussen's Auktioner og de hænger selvfølgelig på hæderspladsen i "Herre-værelset". Jeg har også en bog om hans grafiske værker med et enkelt originalt træ-snit i.
Her forleden dag, så opdagede jeg på Bruun Rasmussens net-auktioner et Lod/nr. bestående af 7 små vignetter (træ-snit) , hver på 5 x 7 cm (og indrammede). Vignetterne er illustrationer til et digt af Steen Steensen Blicher's digt "Trækfuglene" og som Johannes Larsen lavede i 1914.
På Johannes Larsen Museet i Kerteminde, så hænger der oppe på 1.salen i udstillingsbygningen nogen indramninger hvori der er en små 6-8-10 forskellige små træ-snit a la disse vignetter og jeg har altid været meget glad for at se lige netop dem. I museumsbutikken kan man, som brev-kort, købe små reproduktioner og jeg har leget lidt med tanken om at købe sådan en stribe og lave en tilsvarende indramning som på museet. Indtil nu har vi bare købt kortene og brugt dem - og gør det stadig - som små lykønskningskort o.s.v.
Men altså,,,,auktionen; de var vurderet til 2.000-3.000 kr. og jeg syntes, at jeg havde fortjent dem, så her til aften lagde jeg et bud ind - et maksimum-bud - på kr. 4.800. På tidspunktet hvor jeg lagde mit bud ind, var de budt op til kr. 3.200 og der var ca. 20-25 minutter tilbage til hammerslag. Mit bud kom på med kr. 3.400. Det er både sjovt og spændende at sidde og se uret tikke ned mod hammerslagstidspunktet. Jeg har endnu ikke prøvet at byde på noget uden at blive overbudt mindst en gang, så spændende var det. De sidste sekunder, hvor tallene ligesom blinker før hammerslaget er ulidelige for stopper de lige pludselig og et nyt bud kommer ind ?
Nope - der skete intet og TADA........hammerslag til mig for den nette sum af kun kr. 3.400. HIP-HIP-HURRA og alt det der. Hertil kommer så salær til auktionshuset på 25 % = kr. 850, så min ny-erhvervelse kommer mig til at stå i ialt kr. 4.250.
Når hammerslaget er sket, så får man automatiskt en mail på bekræftelse af dette - hammerslaget altså.
Og indenfor 24 timer vil jeg så modtage en mail med en faktura, og hvoraf det fremgår dels at beløbet er trukket fra min konto og dels hvor og hvornår jeg kan hente købet.
Og jeg beklager kvaliteten af foto'sne. De er affotograferet fra PC'en og de f...... billedbehandlingsprogram der er på pc'en enten ikke virker eller sådan noget lignende. Jeg kan ihvertfald ikke få dem lysnet.