Smuttur til Paris 11.11.2015 - 15.11.2015....kunst og Terror...

Jeg havde jo fået en lille Paris-rejse i fødselsdagsgave af Lillemor og den var vi på her fra Onsdag d. 11. november til og med Søndag d. 15. November. Den blev noget mere anderledes end vi havde tænkt os.

Nu har vi været i Paris en hel del gange før, så vi ligesom kender byen og ved hvad vi vil, når vi er der. Det betyder også at det der med at tage billeder ikke har været prioriteret specielt højt. Jeg havde da mit Nikon kamera med men ikke altid med på turene, så der brugtes mobilkameraet. I går Mandag lagde jeg så foto's fra Nikon'en og mobilen over på PC'en og slettede lidt af de ubrugelige billeder. Og så kommer det store mysterium; Mappen/Folderen med Nikon-billederne er pist forsvundet ! Jeg aner ikke hvad der er sket, men væk er de, kun mappen/folderen med mobil-billederne er der. Jeg har søgt højt og lavt på PC'en men væk er den. Jeg aner ikke hva der er sket, jeg har sandsynligt kommet til at slette mappen og tømt papirkurven, for det eneste jeg finder er en genvej der ikke fungere da destinationen ikke findes eller er ændret. Når jeg overfører billeder fra kamera eller mobil, så checker jeg altid at de ligger der og får navngivet overførslen/mappen rigtigt, hvorefter jeg med det samme sletter kameraet's eller mobilen's hukommelse, så der har jeg dem heller ikke mere. Ærgerligt, men sådan er det. Det var ikke mange, måske kun 30-40 billeder, og heller ikke nogen jeg ville være ked af at miste.....fordi vi har så mange i forvejen o.s.v.

Onsdag morgen afsted med bus 168 hjemmefra kl. 07,22 til Herlev Station. S-tog herfra til Vanløse Station og så med Metro derfra til lufthavnen. Indcheckning og lidt indkøb og så afsted med Airfrance kl. 10,10 og ankomst til Generale Charles de Gaulle Aeroport kl. 12,00, så indkøbe Metro-bus og togkort (a la vores Rejsekort) for en uge (= 26.50 euro) og så med RER-toget ind til stationen Saint Michel/Notre Dame og så lige gå et par hundrede meter op ad Boulevard Saint Michele til vores Hotel Select beliggende på Place de la Sorbonne, altså klods op af Sorbonne Universitetet, som vor nabo. Ankomst her kl. 14,00. Vi har boet på dette hotel før. Vi foretrækker altid at bo her i Latiner-kvarteret med Boulevard Saint Michele. Ret centralt; til Luxembourg-haven 3 minutter, til Boulevard Saint Germain 3 minutter, til Seinen og Notre Dame 10 minutter. Altså behageligt tæt på det hele og masser af Busser og Metro-linier at vælge imellem.

Husk at klikke på billederne for at se dem i en større størrelse. Alle billeder er med mit mobilkamera, så kvaliteten er der efter.

Det første vi så, da vi kom op fra Metro/Tog-stationen var dette syn. Notre Dame i al sin efterårspragt:

Og herunder er vi kommet op til Place de la Sorbonne med Universitet for enden af pladsen. Vores hotel er det sidste hus i husrækken til højre.

Helt ærligt - vi lagde ud med en "Morfar" på et par timer :-) . Så gik vi en tur i kvarteret og ned forbi Notre Dame, som ligger på øen Ile la Cité midt i Seinen. Mange mennesker. Vi fortsatte over til den anden lille ø, Ile Saint Louis og så derfra ad en hængelåsbehængt bro - dem er der nogen stykker af skal jeg hilse at sige....altså mange hængelåse men også nogen andre broer hvor der hænger låse.

Om aftenen spiste vi lokal på en bistroerne på Place de la Sorbonne.

Torsdag formiddag til vi op til Operaen, dels for at se om der var nogen forestillinger af interesse og dels for at se om vi kunne komme ind og se operaen. Der var ikke nogen forestillinger i den periode vi var der, sådan da, dog var der en opera på den opera der ligger på Place de la Bastille, men til en pris af 185 euro (ca.kr. 1.380) pr. snude sagde vi pænt nej tak. 100 euro (ca. 750)  havde været OK, men ikke de 185 euro.
Vi kom dog ind at se Operaen. Det er et fantastisk bygningsværk. Og her tog jeg en stribe foto's med mit Nikon kamera, hvor jeg jo har fået slettet billederne....
Lige overfor Operaen ligger Grand Hotel og i stuen der ligger Cafe de la Paix, så der indtog vi en gang fortorvscafe-kaffe mens hele verdenen passerede forbi.,,,eller noget i den stil....jeg har engang læst noget om at hvis man sidder der længe nok vil hele verdenen passere forbi...eller noget.

Her fra tog vi til Picasso-museet. Det skulle efter sigende være verdens bedste Picasso-museum med den største samling o.s.v. Sidste gang vi var i Paris - i 2011 - var det lukket p.g.a. ombygning, så denne gang skulle det altså lykkes og det gjorde det. Jeg kan godt lide noget af det tidlige Picasso, men Lillemor er helt bidt af ham, så hvert et maleri, hver en tekst blev studeret og læst. Det blev der brugt nogen timer på. Her brugte jeg kun mobilkameraet:

Herunder ses et skærf i en glasramme forestillende en Fredsdue med 4 ansigter mod hvert verdenshjørne. Efter det jeg kunne læse mig til, så var det Picasso, der efter opfordring på at lave en plakat eller lignende til en konference, fandt på symbolet Fredsduen. Det var i hvert fald hvad jeg fik ud af at læse teksterne til de mange billeder, var af forskellige duer i det rum.

Vi indtog bagefter en let frokost på et Brasserie på Petite Place lige ved Picasso museet. Herfra gik vi ned til Place Vosges, en speciel plads. Alle huse der omkranser pladsen er ens og fra 1600-tallet. Der er Bue-gange hele vejen rundt (Nikon-kameraet I ved) og der har notabiliteter som bl.a. Kardinal Richelieu (ham den onde fra De 3 musketerer) og forfatteren Alexander Dumas boet. Det er en speciel stemning der er på den plads. Herfra hjem til en gang eftermiddagskaffe på en lokal cafe. Aftensmaden blev også indtaget lokalt.

Fredag blev en anderledes dag om jeg så må sige. Efter sen morgenmad gik vi ned til Seinen og drejede til venstre for vi- især jeg - ville (igen-igen) på Museé D'Orsay, som er noget af det ypperste der findes med hensyn til Impressionismen. Der var lidt længere at gå end beregnet :-) På vejen kom vi forbi en lille forretning med alt hvad der hører sig til med Kunstner-artikler; jeg stod med næsen trykket flad mod vinduet der et stykke tid. Nåh - videre og hen til museet, hvor der igen.igen var kø men knap så lang som sidst i 2011. Museet ligger i en ombygget Banegårdsbygning fra 1880'erne. Tænk at denne pragtfulde dengang nybyggede Banegård kun var i drift som Banegård i knap 15-20 år. For at det ikke skulle være løgn, så startede det det med dryppe pænt og vips - så var der en stribe unge gadesælgere, der prøvede at sælge sammenklappelige taskeparaplyer. Det lykkedes da også mange at købe, men vi overlevede drypperiet og kom ind. Jeg tog lidt billeder med Mobilkameraet, for Nikon-tasken var sammen med Lillemors rygsæk afleveret i garderoben.

Jeg går helt i svime over at se alle disse mesterværker der er og det er vel nok derfor jeg vender tilbage til museet hver gang jeg er der. Alle impressionisterne er repræsenteret og det med mange malerier og alle dem som I sikkert også kender; Manet, Monet, Degas, Caillebotte, Signac, Seurat, Cezanne, Renoir, Berthe Morisot, Sisley, Boudin, Toulouse-Lautrec, Gaugin, Corbet, Corot og Camille Pissarro (Vidste I at Camille Pissarro var dansk statsborger ? Og at han beholdt sit danske statsborgerskab gennem hele livet ? Han var født på Sct. Thomas i/på Vestindien i 1830).

Herunder et maleri af Edgar Degas af en lille fløjtespiller/musiker ved et fransk regiment.

Det er et rigtig stort museum med mange sale og i mange etager. Når man kommer ind i en af salene mødes man af dette monumentale værk "Pilgrimme" af Leon Belly. Det er stort. Og det har den samme virkning på mig nu som første gang jeg så det for mange år siden; Jeg bliver helt stum, jeg kan mærke ørkenens brandvarme, jeg kan høre den dumpe lyd af kamelernes skridt i sandet, høre seletøjets læder give sig/knirke, høre kamelernes brægen, måske endda nogen stemmer sådan som karavanen med pilgrimme kommer marcherende mod mig Fantastisk.

Og så et af mine absolutte favorit billeder (jeg ved det, jeg har mange favoritbilleder :-) ), nemlig Edouard Manet's "Le déjeuner sur l'herbe (Frokost i det grønne)" fra 1863. Egentligt lidt for tidligt til at høre under Impressionismen. På sin vis teknisk udmærket men et underligt/specielt motiv, der vakte opsigt og furore den gang det blev udstillet; et par fuldt påklædte mænd, en siddende nøgen dame og en halvpåklædt dame i en skovsø.....hvad sker der lige her ? Hvad er meningen ? Hvad foregår der/har foregået ? Det er virkelig noget der får tankerne i gang hos mig, for hvad o.s.v. Og jeg kan godt forstå furoren det vakte dengang i 1863. Nærmest pornografisk. Men pragtfuldt synes jeg.

Fra en af etagerne opdagede jeg udsigten over Seinen op mod kirken Sacre Coeur oppe på Montmartre:

Edouard Degas var andet en maler. Han lavede masser af små statuetter af heste og balletdansere. En af hans mange balletdanserinder ses herunder. Den er lavet i flere størrelser og kopier og der står en på Carlsberg Glyptoteket i København. Jeg har en lille kopi derhjemme :-) . Hvis I kigger nærmere på billedet herunder, så kan I til venstre for pigens ansigt se mit ansigt genspejlet. Jeg måtte lige tage et par foto's da jeg opdage mig selv genspejlet, så det her er det bedste :-)

Herunder et vue ud over museets store hal, som bruges til at fremvise en masse skulpturer. Bemærk det store Banegårds-ur nede på endevæggen.

....og selvfølgelig var der en al udelukkende med Van Gogh. Her bare et enkelt et, nemlig hans værelse nede i Arles i Provence:

På museet er der til min glæde også en stribe sale helliget Art Noveau og fordelt på det nordiske udtryk, det mellemeuropæiske udtryk og det sydeuropæiske udtryk af Art Noveau. Selvom det overordnet set er Art Noveau alt sammen så kan man godt se forskelle på de 3 måder. På den nordiske, hvor også der var dansk repræsentation (nærmest vores Skønvirke; Porcelæn og sølvtøj), hang der sørme et maleri af svenske Anders Zorn (igen det her med favoritmalere...); en Dala-kulla som ordner sit hår:

Herunder et interiør. Det kunne ligne et fra Antoni Gaudi's Casa Battlo i Barcelona:

Herunder en detalje fra et sengebord. Bemærk hvordan søjlen ligesom går igennem bordet:

...og så var der sørme nederst på museet en gennemskåret model af Pariser-Operaen, som vi havde set dagen før. Herligt. Den er eddermaneme stor og især at se lofterne med snoretræk over scenen er fantastisk.

Om aftenen havde vi besluttet at vi ville hen og se Eiffel-tårnet med lys på. Det blæste en del og var lidt koldt. Herunder et billede taget fra nær Bir-Hakeim Metroen hvor vi kørte til. Det var ret flot.

På vej hen til Eiffel-tårnet var der alle mulige bondefangere og souvenirsælgere. Især de her bondefangere, der står med et lille bord, eller på asfalten, med 3 bægre på hovedet hvor en af dem har en nød under. Bægrene flyttes så hurtigt frem og tilbage og man skal gætte under hvilket bæger nøden er. Utroligt at folk hopper på den, men det var der nogle der gjorde.

Herunder er vi ved tårnet. Det var rigtig flot at se og især, som man kan se på billedet ovenover, den der lyskegle der som på et andet Fyr-tårn fejer horisonten rundt.

For resten er er overalt i Paris store reklameskilte for en fransk film der får premiere d. 18, november og hvor den kvindelige hovedrolle spilles af danske Sidse Babette Knudsen. Hende må de kende fra tv-serien "Borgen" som er et stort hit - har jeg ladet mig fortælle, jeg har ikke set et eneste afsnit - rundt omkring i Europa.

Fra Eiffel-tårnet tog vi Metroen op til Place Etoile eller Marmor-buen om man vil.  Billedet herunder, hvor Lillemor er ved at fotografere mig med sit mobilkamera, er taget ca. kl. 20,30. Bemærk at der holder et par Politi-mandskabsvogne i baggrunden, men det gør der vist altid der.

Her besluttede vi os at gå hjem, så vi gik ned af Champs Elyssée og sikke et leben der var. Mange mennesker og fuldt blus på alle de dyre forretninger der ligger der.

Når man er nået halvvejs ned af Champs Elyssée ophører forretningerne på begge sider og der bliver ligesom lidt park-agtigt resten af vejen til Concorde-pladsen. Hele dette lange stræk.......O vé o skæbne og Herre Jemini....det hele - på begge sider - var omdannet til et langt Jule-marked med alt hvad der åbenbart hører sig til. Bod stod ved siden af Bod og tilbød alt hvad der åbenbart har med (fransk ?) jul at gøre i form af huer, vanter, mad, forlystelser, drikke, o.s.v. o.s.v., og julemusik fra nær og fjern der prøver at overdøve Boden ved siden af og også dem på den anden side af vejen og masser af mennesker og børn.......suk.....ganske forfærdeligt efter vores smag. Herunder er vi nået ned til Concorde-pladsen og jeg har prøvet at tage et foto op mod Triumf-buen så man kan se alt hurlumhejet:

Herunder den anden vej med Obelisken på Concorde-pladsen og bagved det store Pariser-hjul i Tuillerierne - haven foran Louvre:

 Vi gik så over Seinen og på vejen mødte vi en Kortege med hylende Politi-motorcykler forrest, så Politibiler, så et par VIP-vogne, så Politibiler og sluttende af med hylende Politimotorcykler. Nok en eller anden højtstående person.

Så......kl. midnat......så ringede min telefon og vækkede mig. Noget søvndrukken fandt jeg ud af at det var vores søn der ringede for at høre om vi havde det godt !! ?? Øøøhhh jo da, vi ligger da og sover....og så vrøvlede han noget med attentat og terror....og jeg spurgte hvorhenne og han svarede i Paris, det er derfor jeg ringer for at høre til jer ? Og så satte jeg mig ellers op og fik hele historien. Lillemor var også vågnet og lå og gloede forvirret på mig. Jeg spurgte og han svarede og jeg spurgte og han svarede....og så sagde vi farvel at vi taler igen i morgen....og så blev TV'et ellers tændt og så så vi BBC World (vores franske er ikke SÅ godt) og der blev vi præsenteret for hele balladen. Hold da kæft, sikke en redelighed. BBC havde reportere på stedet, så vi fik det direkte og LIVE og så alle de billeder m.m. som alle nu har set. 5-6 steder....hold da op. Og det var åbenbart foregået mens vi gik hjemad og intet havde vi bemærket bortset fra den der Politi-kortege.....nu kunne vi godt udefra høre politi-sirener langt væk fra og også helikoptere. Efter en halv times TV-kiggeri besluttede jeg for at få en smøg og gå ned. Lillemor ville med og vi kom ned til en mørkelagt Hotel-vestibule. Nat-portieren havde kun et lille fjernsyn tændt og så sin PC og en lille lampe. Ellers havde han slukket alt lys og dørene ud til Place de la Sorbonne var låst. Vi fik en snak om det der var sket - det man vidste på det tidspunkt kl 00,45 om natten. Og rygningen måtte foregå fra vinduet oppe på værelset med hans tilladelse. Han ville ikke lukke nogen ud eller ind for den sags skyld - dog ventede han en enkelt gæst.

Hold da op. Undtagelsestilstand fik vi at vide. Uha-uha. Nåh, - vi gik op igen og så videre på TV til kl. 02,00 så lagde vi os til at sove.

Næste morgen spekulerede vi på om der var morgenmad at få. Hvis der var undtagelsestilstand og alle skulle holde sig indendøre, så kunne der jo ikke møde personale på hotellet o.s.v. Efter bad gik vi ned og der var morgenmad som der plejer. Man kunne også gå ud. Borgmesteren i Paris henstillede til at folk blev hjemme hvis de ikke havde noget specielt at gøre. Alle offentlige institutioner (museer, skoler, universiteter, kontorer m.v. var lukket og der var erklæret 3 dages landesorg. Vi tænkte på om vi kunne komme hjem næste dag. Efter morgenmaden gik jeg ud for at ryge og bemærkede en del mennesker på pladsen og på Boulevard Saint Michel ligesom jeg bemærkede at der kørte busser og var lidt trafik. Mennesker gik også der ude. Restauranter og Cafe'er på pladsen var i gang med at sætte borde og stole ud som var det en almindelig dag. Vi sendte en stribe SMS'er til familie og venner og på Facebook om at vi havde godt.

Vi besluttede at gå en tur og se os om. Jo da - der var en del Politi hist og her ligesom også lidt soldater sås hist og her. Og sirener kunne man høre ind i mellem og også Helikoptere. Nogen forretninger åbnede kl. 10 som vanligt, andre igen først ved middagstid og igen andre holdt lukket hele dagen. Lillemor syntes vi skulle gå hen til den forretning med Kunstnerartikler som vi havde set i går og da jeg jo altid gør hvad Lillemor siger, gjorde vi så det. Derhenne insisterede hun på at give mig - i en slags forsinket fysisk efterfødselsdagsgave -  en Rosentræsmalekasse for akvarelmaling med farver og pensler i. Og da jeg jo gør som Lillemor siger o.s.v. så.............selvom 237 euro er mange penge o.s.v......

....nu har jeg da rigeligt at lave til de lange vinteraftener....eller forårs- og sommerdage :-)

Bagefter gik vi over Ile de la Cité hvor hele området omkring Palais De Justice var afspærret og derefter over for at se Pompidue Centret. Det var selvfølgelig lukket og pladsen, hvor der plejer at være et leben uden lige, var stort set mennesketom. Videre fortsatte vi til det gamle grønttorv "Hallerne" men det var en stor byggeplads. Sjovt nok fandt jeg en restaurant, "Au Chien qui fume" (Hunden der ryger) på et gadehjørne. Den restaurant spiste jeg på sammen med min Mor engang i 1968 tror jeg det var. Vi fik den bedste Bouef Bourguignone jeg nogen sinde har fået. Dengang lå de gamle haller der endnu. Inde i restauranten var der en montre med en siddende udstoppet hund der havde en elektrisk glas-cigaret i munden, så det så ud som om den røg. Restauranten lignede sig selv syntes jeg.

Ude på Rivoli blev vi enige om at tage bussen til Operaen, for lige bag Operaen ligger stormagasinet Galleri Lafayette, som Lillemor gerne ville besøge. Ved stoppestedet mødte vi en norsk familie, der var lidt på den. Alle offentlige ting var jo lukket og de havde et par børn i 8-10 års alderen som jo var lidt svære at underholde. Vi foreslog dem at gå til Julemarkedet på Champs Elyssée for det var nok åbent og der var underholdning (karusseller m.m.) for børn. Nåh - oppe ved Galleri Lafayette konstaterede vi sammen med en masse andre at stormagasinet var lukket.

Nu var rådne dyr jo gode, og for at lave et eller andet, tog vi så Metroen ud til La Defence hvor danske von Spreckelsens Triumfbue står. Det er et meget futuristisk område vi før har besøgt. Meget moderne højhuse o.s.v. men på torvet derude var der faneme også sat julemarkedsboder op. Vi søgte ind på en Bistro og fik lidt sen frokost og så tog vi ellers hjem til hotellet.

Paris var IKKE lukket ned. Forretninger - mange i hvert fald - var åbne og der var mennesker mange steder. Lidt Politi og soldater sås også i gadebilledet.

Herunder ses vores plads ved aftenstide. Vi snakkede med portieren om togene kørte næste dag og det oplyste han os om at de ikke gjorde, så vi bestilte - på hans anbefaling - en taxi med "fixed Price" på 60 euro til kl. 09,30 næste morgen Søndag. Aftensmad fik vi på den lokale :-)

Næste morgen kom taxien som aftalt - det lignede en minibus med chauffør i Jakkesæt - og kørte os til General Charles de Gaulle Lufthavnen hvor vi var kl. 10,15. Efter en smøg gik det let igennem Security Check og så afsted med flyveren kl. 13,10.

Metroen fra Lufthavnen til Vanløse var upåklagelig som sædvanligt. Først på Vanløse Station måtte vi vente på S-toget i 15 minutter p.g.a. arbejde på den ny Carlsberg S-station. Tog kørte ikke mellem Valby og Hovedbanegården, så der kørte der Tog-busser. De havde dog glemt at få chauffører til disse så der var lidt panik derinde. De havde også problemer med at skaffe "chauffører" til S-togene, så dette blev yderligere forsinket.

Helt hjemme var vi ved 17-tiden. Det havde ikke lige været den tur vi havde tænkt os på grund af de der terror-angreb, men vi gik heldigvis ram forbi og mærkede ikke så meget til det.

En smut-tur til Barcelona....16.-21. Marts 2013

Lillemor og jeg havde besluttet at holde en lille afslapningsferie og havde bestemt os for, at den dennegang skulle gå til Barcelona; ikke for at se fodbold - der var kamp mens vi var dernede - men for at og opleve byen og især dens arkitektur, hvilket især vil sige Antoni Gaudi's forunderlige verden.

Vi havde selv fundet hotel og fly-billetter. Vi skulle rejse med et spansk selskab, som jeg ikke anede eksisterede (ved nærmere eftertanke kendte jeg kun Iberia af spanske flyselskaber) og som hed Vueling.....og som udtales, fandt vi ud af, Wææhlinnd. Hotellet lå direkte på La Rambla oppe ved Placa de Catalunya.....mere centralt kan det vist ikke være, skulle vi mene. Vi ankom Lørdag eftermiddag ved 17-tiden og slog os ned i vores lille apartementos med balkon ud til Rambla'en. Vi slappede lige af med åbne balkondøre og mens vi gjorde det, hørte jeg udenfor nogen spøjse-fuglelyde som jeg slet ikke kunne sætte i forbindelse med noget jeg kendte i forvejen. Stor var min overraskelse da dette par Lille Aleksander Parakitter sad lige ude foran vores balkon...altså midt i et træ på Rambla'en...af alle steder. Det viste sig sidenhen at der var masser af disse Parakitter (en lille Papegøje på størrelse med en Due) overalt i byen og det i store mængder og kors hvor de kunne larme.

Nåh - det her med balkon har jo den for mig så klare fordel, at jeg kan stå derude og ryge og samtidigt betragte menneskene på Rambla'en. Masser af turister trods årstiden og især mange japanere, en del tyskere og pænt med danskere og svenskere. Og så er Rambla'en fyldt med små boder af alle mulige slags; souvenirs, is, chokolade, blomster, fortorvscafe'er o.s.v., o.s.v. Altså et leben uden lige. Om aftenen var vi bare ude at slentre på Rambla'en og se på og så ellers spise en absolut dødssyg bøf/steak på den lokale restaurant.

Næste formiddag gik det ned ad Rambla'en for i en sidegade at se det første hus af Gaudi, nemlig Casa Güell, som ligger i en mørk sidegade. Vi konstaterede, at der var lukket for besøgende denne dag og at det var svært at fotografere p.g.a. lyset (her vil jeg lige indskyde, at jeg nok er verdenens dårligste fotograf, da jeg nok nærmere "registrere" ting end fotograferer dem, så kvaliteten af de viste billeder er nok mest min manglende sans/interesse for fotografering).

Men lidt kan man da se; bemærk især skorstenene, som er et af Gaudi's kendetegn nemlig de meget artistiskt/kunstnerisk/fantasifuldt udførte skorstene; ofte i mangefarvede kakler og sjove faconer:

Herfra gik vi over for at se Domkirken på den anden side af Rambla'en i det gotiske kvarter og jøsses da for en folkemængde vi havnede i. Der var Barcelona Marathon og visse veje/gade afspærret til brug for de 10.000-vis af løbere der deltog. Egentligt meget morsomt alligevel, for for hver 2-300 meter var der opstillet orkestre på ladvogne/små scener som spillede løs for opmuntring til løberne; vi oplevede karnavals-samba, rendyrket Rock, folkemusik og Gospel-kor....der var lidt for enhver smag.

Vi kom dog frelste igennem og ankom til Picasso-museet omkring dets åbningstid ved 10-tiden og der var bare en lille kø. Picasso-museet var også højt på vores ønske-liste over "must see" i Barcelona. Faktiskt var der kun 2 ting vi ville se, nemlig Gaudi's bygninger og Picasso-museet. Det er et meget interessant museum (hvor man ABSOLUT IKKE må fotografere), idet det stort set kun handler om hans ungdom op til 30-års-alderen. Er I gale, hvor han var teknisk dygtig som allerede 14-årig. Han malede jo som en guldaldermaler. I skulle se nogen portrætter han har lavet der i teenager-årene. Det, der oftest er det sjove med sådanne museer, det er, at de ofte udstiller kunstnerens små skitser. Det er jo bare skitser og små øvelses-stykker. Mange af dem kun halvfærdige eller mindre. Men de er fremragende alligevel og viser virkelig kunstnerens kunnen og hans ide med at lave et (endeligt) billede som ikke er på selve dette museum men på et andet. Skitserne er selvfølgelig ikke signeret og kunstneren har formentligt aldrig tænkt dem som udstillingsobjekter, men museerne og publikum behandler og omtaler disse skitser/øvelsesstykker som STOR, STOR KUNST....noget af en markedsføring og forførelse, må jeg sige. Men alligevel...thumps up for en nørd som mig.

Da vi kom ud opdagede vi at køen til Picasso-museet nu var adskillige 100 meter lang. Godt vi havde været der tidligt.

Herfra tog vi så op til Gaudi's nok mest kendte bygningsværk, nemlig katedralen Sagrada Familia. Og ja - der bygges stadig på den her ca. 100 år efter dens påbegyndelse. Byggeriet har ligget stille mange gange p.g.a. manglende økonomi.

Jeg vil sige det sådan, at den nærmest er............pisse-grim :-) . Den ER meget speciel og hold da op, hvor der er mange, mange detaljer på den. Det, de er ved at bygge på den nu, er bla. hoved-tårnet/spiret som aldrig har været der endnu. Men der arbejdes overalt på den og knap halvdelen af den er pakket ind i presseninger. Mange mennesker var der. Vi var ikke inde og se den, vi gik kun rundt om den. I den lille park der er der, var der en del af de dersens Aleksander Parakitter og sørme om jeg ikke også opdagede en Sorthovedet Sanger (lille sangfugl for de interesserede) der hoppede rundt i noget buskads.

Vi skulle bare 1 (en) Metro-station for at komme hjem og her lykkedes det faneme en Lommetyv....eller snarere en taske-tyv, at lukke Lillemors taske op (ja - hun havde den for første sidste og eneste gang på ryggen) og nappe hendes pung indeholdende 37 Euro samt Visa-Dankort, Euro-Card, kørekort, sygesikringskort og diverse små-ting. Da hun stg ud af Metroen tog hun lige sin taske ned og opdagede at den var åben og at pungen manglede. Hun vender sig om mod de åbne Metro-døre og siger højt til mig at hun mener at ham der - hun peger på en ung fyr inde i Metroe-vognen, der stikker-et-eller-andet op under trøjen mens han stirrer med store øjne på hende - har stjålet hendes pung. Før end vi/jeg når at reagere, klapper dørene i og Metro-toget kører. Fuck og Shit og Satans osse og Sgu-Fanden o.s.v. Vi genemgår tasken på stedet og ligeså alle hendes lommer i jakke og bukser, men ingen pung. 15 minutter efter er vi på vores værelse og får ringet hjem og spærret både Visa-Dankort og Euro-Card. Stor ærgrelse hos hende (og mig). Nu skal hun hele møllen igennem med gen-anskaffelse af diverse credit-/hævekort, sygesikringskort og kørekort når vi kommer hjem. Der er altså et-eller-andet med Storbyer SYD for Alperne og os, der bare ikke spiller sammen; i Rom for 3 år siden, var det mig der blev bestjålet. Nårh - vi havde heldigvis stadig mit Visa-Dankort samt nogen 100 Euro i kontanter, så nød ville vi ikke lide. Men pokkers ærgerligt.

Hjemme igen har vi idag konstateret, at der IKKE er hævet på nogen af kortene, så måske slipper vi får mere ballade; man kan jo kun håbe.

Næste dag gik turen til Gaudi's bygning kaldet Casa Batlló belliggende oppe i Eximple-distriktet.
Jeg siger jer, at det var en oplevelse for livet. Ham Gaudi har sgu' haft en virkelig snørklet hjerne siden han har kunne finde på at bygge et hus - med inventar - som det. Herunder er et par få billeder, som jeg har taget:

Mine billeder levner slet ikke retfærdighed for alt det, der er at se. Jeg har smidt en yderligere link nedenfor, som I lige skal checke, bare sådan.

Herover facaden i 2 billeder og herunder 1.salens stue set indefra og ud mod gaden.

Til alle sine huse, tegnede Gaudi også møbler, lamper, døre, dør-håndtag, bad og toiletter og....you name it.....simpelt hen alt. Herunder ses et par eksempler på møbler. Igen billedet levner slet ikke retfærdighed for at se dem i original.

Indvendig er der 2 "gårde" eller trappehaller. De er beklædt med kakler og simpelthen fantastiske at se:

Oppe under loftet finder man som vist nedenfor gang med buer lige under tag-ryggen:

Herunder ses en del af taget med - ja, skorstenspiber i flotte kakler og glaseret tegl:

Og herunder igen 2 billeder af de indvendige gårde med kakler og balkoner:

Det skal simpelthen opleves; jeg kan ikke beskrive det hele godt nok, så fantastisk er det. Derfor skal I lige prøve at aktivere denne her linie:

FLERE BILLEDER AF CASA BATLLÓ.

Igen havde vi været heldig med ankomsttidspunktet for vort besøg. Vi var der ved åbningstid og vist var der da andre besøgende, men da vi kom ud var der en kæmpe-kø herunder flere japanske selskaber samt...uha-uha....flere skole-klasser der skulle ind. Lidt heldig kan man altså være.

Vi gik så et par 100 meter videre op til næste Gaudi-hus, nemlig Casa Milá eller La Pedrera om man vil og det ses herunder:

Nu - p.g.a. tidspunktet - var der en million-millard mennesker i kø der, så desværre orkede vi ikke at tage den tur og det ærgrer mig usigeligt. Vi nåede det heller ikke de andre dage desværre. Det må blive en anden gang...hvis vi ellers tør ;-) . Nej - en af årsagerne til at vi bla. ikke kom der, var simpelthen, at det nok ville være for overvældende at se at man = jeg (og lidt Lillemor) nok simpelthen ikke ville kunne overkomme det...altså indsuge det, indeholde det....især med tanke på den åbenbaringsoplevelse det var at se Casa Battló kort forinden. Men heldig vis kan man jo købe bøger.....og det gør jeg jo så.

Men her en mulighed for et smugkik ved at trykke på denne linie.


En af dagene var vi på markedet, det vil sige en markedshal med alt i kød, pølser, fisk, frugt og grønt.
Sikke et leben:

Det lykkedes også Lillemor med usvigelig sans og sikkerhed at finde Barcelona's ældste konditori, hvor vi selvfølgelig indtog kaffe og kage:

Jeg vil sige det sådan, at La Glace i Købehavn ikke behøver frygte konkurrence derfra. Det var da OK, men La Glace er simpelthen verdensklasse i forhold der til.

På Rambla'en ligger der er et hus, som har været Paraply-forretning omkring forrige århundrede-skifte. På murene ses udslået paraplyer i keramik som udsmykninger og under balkanonen ses japanske motiver af Geisha'er (tror jeg nok) med deres små parasoller.

På bygningens hjørne hænger denne japanske (?) keramik-drage med en paraply nedenunder.

Hvad bygningen bruges til idag, fandt jeg ikke ud af. Men egentligt imponerende med en hel bygning for salg af paraplyer og parasoller. Det var åbenbart sagen dengang :-)

En dag var vi også oppe i den nordlige del af Barcelona og se en Park som Gaudi havde designet, nemlig Parc Güell - ja, samme mand hvis hus vi havde prøvet at besøge på førstedagen. Det var meningen, at - vistnok - en hel masse Güell'er skulle bo der i parken, men der blev kun bygget 3 huse der. Blandt andet boede Gaudi der i knap 20 år. Som jeg skrev tidligere, så havde Gaudi en "krøllet" hjerne for den parks design er simpelthen noget for sig selv: gange med søjler, keramiske ting og sager og bænke og huse o.s.v., o.s.v. og det hele med en fantastsik udsigt over Barcelona. Iøvrigt masser af Aleksander Parakitter overalt i palmerne. Firben sås også en del af.

Herunder en spisende Aleksander Parakit. De opførte sig som Duer - som der også var mange af - forstået på den måde, at når folk smed brødstykker, så kom de også og landede og nappede brødstykkerne for at flyve op i træer og spise:

Herunder ses det hus, som Gaudi boede i i 20 år. Faktisk det mindst "sprælske" af hans huse.

Det var smadderflot og specielt det hele. Iøvrigt blev vi interviewet 2 gange af forskellige skoleklasser om hvad vi syntes godt om ved Barcelona....

Ham "fyren" herunder sad som en stenstøtte på vej ned fra Park Güell. Det så ud som om han svævede - der var nemlig ingen stol under ham/hans bagdel.

Der var iøvrigt en del af sådanne slags gøglere på Rambla'en og i Barcelona rundt omkring. Der var også fucking mange tiggere af samme type som i Rom.

En eftermiddag "smuttede" vi op på Montjuic - det store bjerg/bakke der dominerer Barcelona. Sørme om jeg ikke - udover de mange Aleksander Parakitter og nogle Sorthovede Sangere - også opdagede to Provence-sangere (hanner) i nogle buske deroppe. Flotte "fyre" og herligt at se.

Der er mange andre arkitekter end netop Gaudi. Og fra samme periode. Spanierne kalder den periode for "Modernistas". Mange spøjse huse har de bygget, nogen a la Gaudi, andre som ligner arabiske borge eller normanner-slotte.

Og så har Barcelona et kvarter omkring Domkirken som kaldes for "El Gothic". Her er mange huse og bygninger fra 12. århundrede og frem mod 18. århundrede med små gyder og stræder og flotte huse eller gård-miljøer med store trapper o.s.v. Ret specielt at gå i, må jeg sige.

Herunder ses et meget smalt hus. Lidt svært at se, men ikke mange meter bredt eller dybt. Der gik en gyde bag ved, så det kan vel ikke have været mere end et rum dybt. Der var 2 forretningslokaler i gade-plan.

I en af parkerne opdagede jeg dette træf af Aleksander Parakitter. Ret sjovt og flotte at se på: 8 stk. er der på billedet.

Der er nu også mere nutidig arkitektur, blandt andet denne grøn/blå 35 etager høje kontorbygning. Desværre nåede vi ikke at se nærmere på den.

...og så lige det sidste Gaudi hus vi nåede at se, nemlig Casa Calvet, som er en privat eget beboelsesejendom uden adgang.

Rambla'en starter nede ved havnen og går op til Placa Catalunya. Den starter med den høje status med Christopher Columbus der står og peger mod Amerika. Columbus landede her I Barcelona efter sin rejse til Amerika. Her blev han modtaget af Kong Filip og Dronning Isabella, der havde finansieret og udsendt Columbus på hans opdagelsesrejse.

Iøvrigt var det sgu lidt underligt med den rejse her. Normalt går jeg iseng ved 23-24 tiden hver dag. Lillmor noget tidligere. På denne tur dejsede vi omkuld ved 21-tiden hver dag og sov til 07,30-08,00 tiden næste morgen. Dog havde jeg hver nat et - for mænd i min alder = NP-klubben -  naturligt ærinde og det lige ved 03-tiden. Jeg benyttede mig af lejligheden til at ryge en smøg på balkonen og opdagede denne fyr som vist nedenfor, hver eneste nat på samme sted. Billedet er et natfoto uden blitz og beskåret og forstørret op i windowsprogrammet "Paint". Jeg kunne ikke se fyrens alder. Han var iklædt en strå-hat. Havde vistnok en maske på med stor rund næse og stort hængende overskæg og store kraftige briller. Han havde en bredskuldret brun knæ-lang jakke på og brune store bukser på samt lysebrune/gule alt for store sko på. Dertil havde han hvide handsker på.

Et par meter til højre for ham står hans blå rygsæk på et lille mørkeblåt stykke stof. Skråt foran ham, midt på det mønsterede fortorv, ses en kasket ligge på hovedet = til indsamling af skillinger. Fyren stod der og lavede "underlige moves"...sådan lidt Mime-komik-bevægelser og lidt Break-dance i slowmotion. Han stod stille indtil der kom folk indenfor 10 meters afstand, så begyndte han de her spøjse bevægelser; lidt bløde og alligevel noget stive i det, sådan lidt rykvis med arme og de hvide hænder. Folk gik uden undtagelse forbi ham. Jeg så aldrig nogen smide penge i kasketten. Og det var lidt komsk. Han var så absolut dårlig til det, så det var helt grinagtigt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han selv syntes at han var enormt god. Det var bare så pinligt at se på. Stoppede folk og så på ham, så gemte han sig bag lygtepælen og kiggede på dem uden at foretage sig noget. Der er jo ikke mange mennesker - selv på Rambla'en - på den tid af natten på en hverdagsnat, men tog trofast opstilling hver nat kl. 03,00. Kun en nat så jeg ham gå med sit habengut efter en halv times tid. Jeg var normalt gået i seng igen inden. Han var så dårlig og pinlig at jeg syntes helt synd for ham. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at smile/grine af hans "show".

 

 

Nåh - men bortset fra tyveriet, så var det en udmærket tur.....men sikke en hjemkomst til frost og sne. Dernede havde vi hver dag ca. 16-17 graders forårsvarme, så det var helt dejligt. En dejlig tur var det.