I morges havde jeg sådan en lille flok af Storspover - eller Stor Regnspove - flyvende over og forbi herude. Herligt.
De er meget karakteristiske i deres flugt og Jizz. Flokken var lille - bare 9 stk. - og på vej ned mod den lokale mose så det ud til.Lige sådan på siddende røv kan jeg huske, at jeg - udover Storspoven - også har bl.a. Trane, Sangsvane, diverse gæs, Vandre- og Tårnfalk, Havørn, Fjordterne, Stor Kobbersneppe m.m. som matrikelart. Alle set fra matriklen - de har altså ikke været på den. Dog kan jeg prale af, at have haft besøg af en Skovsneppe i haven.
Så måske skulle jeg starte sådan en liste, selvom det er i et nybygget kvarter......
