En rigtig god bog :-)

 Lige før vores sommerferie, var Lillemor og jeg i Rødovre Centrum og købe en boggave til en af hendes kolleger. Vi var i Arnold Busck boghandlen derude. Jeg skulle jo ikke have noget, men checkede alligevel "de sædvanlige hylder" af og ja, - der var da helt bestemt en enkelt eller 4 bøger som var interessante og som kom på "huske-sedlen" til senere. Jeg var hurtigt færdig med at kigge og stod nu og ventede på Lillemor, der stadig kiggede rundt efter de emner til boggaven. Jeg stod helt tilfældigt ved en reol - biografier om alle mulige mennesker - og nærmest bare gloede på den, da jeg blev fanget af en forside, der viste en smilende fuldskægget ældre herre som stod op ad Wegner's "Kina-stol". På omslaget stod: "Håndværk og Livsværk. Ejnar Pedersen. Snedker" . Som forfatter var angivet (journalisten) Samuel Rachlin. Hmmmmmm........jeg gik de to skridt og pillede den ned og læste på bagsiden, at bogen var en biografi om møbelsnedkeren Ejnar Pedersen, som ejede Møbelsnedkerfirmaet PP Møbler og som gennem et langt liv havde arbejdet sammen med og for møbelarkitekter som Hans J.Wegner, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Nanna Ditzel og mange andre....wowser - en biografi der fortæller om dette samarbejde på godt og ondt ? Den blev straks indkøbt for kr. 299 (normalpris kr. 349,95)..

Nu har jeg fået den læst og den er rigtig god, med mange informationer om dansk møbelkunst fra ca. 1928 og frem til udgivelsen i 2013. Bogen er skrevet i jeg-form, altså som om Ejnar Pedersen selv har skrevet den. Dog har han fortalt historien (indtalt som samtaler med) til Samuel Rachlin, som derefter har redigeret/renskrevet.

Den starter med hans ungdom, hvor han i 1937 som 14 årig (han er født i 1923) kommer i lære hos den lokale snedkermester Willadsen i fødebyen Vejen i det sønderjyske. Efter at have været udlært et kort stykke tid kommer han til København for at efteruddanne sig hos en anden snedkermester og går også på skole om aftenen. Han starter op som selvstændig, slår sig sammen med sin storebror Lars Peder Pedersen - som også var uddannet hos Willadsen i Vejen - og starter firmaet PP Møbler som eksisterer den dag i dag og nu under ledelse af Ejnars søn  Søren Holst Pedersen og sønnesønnen Kasper Holst Pedersen - begge uddannede som snedkere under Ejnar i PP Møbler.

Det er fascinerende læsning hele vejen igennem; Ejnars samarbejde med de ovenfor nævnte møbelarkitekter, deres indbyrdes forhold og jalousi, hele branchens udvikling fra dengang i 1930'erne og til nu, hvor der nærmest er tale om en afvikling. Hvor der før var snedkermestre i hver en by som lavede lokale møbler og til i dag, hvor der kun er en eller max. to håndfulde tilbage. Ejnar nævner f.eks. det gamle hæderkronede møbelsnedkerfirma Fritz Hansen, som i dag får fremstillet deres møbler i Polen som f.eks. Arne Jacobsen's (ham med "Ægget", "Svanen", SAS-hotellet i København m.m.) "7-eren" og "Myreren".....suk. Ejnars egne op- og nedture og år med stram økonomi og kamp for at holde skindet på næsen samt til sidst, da han er i 80'erne endelig overlader styringen og ejerskabet af PP Møbler til sønnen Søren Holst Pedersen. Det sker i 2007, hvor Ejnar altså er blevet 84 år gammel. Pensionist livet holdt ikke ret lang tid for kort efter starter Ejnar et nyt firma op - EjnarP - hvor han fortsætter for sig selv med at lave lidt møbler af egen design samt lidt Poul Kjærholm møbler.

Ejnar var gift 2 gange;  Første hustru døde og anden hustru blev han skilt fra. Hans 3. "hustru"  var Hanne Kjærholm, som var enke efter møbelarkitekten Poul Kjærholm. Arne og Hanne fik 28 års samliv og hun døde i 2009.

Ejnar Pedersen blev 90 år i 2013 og er stadig aktiv.

Altså en bog der kraftigt kan anbefales hvis man er interesseret i dansk møbelkunst.

Der læses fra bunken af.......

Jeg har det jo med at indkøbe bøger i pæne mængder til læsning "senere........." , f.eks. ud på de lange vinteraftener.......men dem er der "aldrig nok af", så jeg har måtte tage foråret og forsommeren til brug.

Hvis man kigger ude til højre kan man se nogen lister med bøger over nogen af mine interesser; en af dem er Arkitektur/design. Jeg har haft en hel del liggende og bl.a. gnavet mig igennem Thomas Dickson's "dansk Design", Arne Karlsen's "Dansk Møbelkunst i det 20. århundrede" i 2 bind, samt Lars Dybdahl's "Dansk Design 1945-1975". Den sidstnævnte er en moppedreng på 563 sider i stort format og til en pris der normalt ligger omkring de kr. 550, men af en eller anden mærkelig grund fandt jeg den i vores lokale boghandel til kr. 189.

 

Det er en kanonbog. Ganske enkelt. Og den omhandler stort set alt der er designet i Danmark i den omhandlede periode.

Men ellers har jeg lige gnavet mig igennem 2 bøger om (møbel-)arkitekten Finn Juhl, nemlig disse 2:

 

Finn Juhl og hans hus af Per H.Hansen som omhandler hans hus beliggende i Ordrup klods op ad Ordrupgaard-samlingen og ejet af denne. Man kan altså besøge hans hus som det stod (stort set) efter hans død i 1989. Han har selv tegnet det og det er selvfølgelig fyldt med hans egne designede møbler m.m. Absolut et besøg værd.

Den anden bog er denne:

og skrevet af Esbjørn Hjort.

 

Hvor den første er sådan lidt generel, så er den anden (og nederste, altså den herover) meget mere dybdeborende og med mere om hans møbler o.s.v.

Finn Juhl er nok mest kendt for 2 ting, nemlig hans (total-)indretning af Formynderskabets Råds-sal i FN-Bygningen i New York og så for en sofa som de fleste kender fra tegneserien og filmene "Poeten og Lillemor":

 

 

 Den hedder sjovt nok i daglig tale "Poeten" og er nærmest ubetalelig i dag.

Hvorfor lige min interesse for Finn Juhl ? Jo - jeg elsker godt snedker-arbejde. Jeg nyder at se på de fleste danske møbel-klassikere som Børge Mogensen, Kaare Klint, Wegener, Wanscher, Arne Jacobsen m.fl. og altså også Finn Juhl.....og de lidt mere moderne eksperimenterende Nanna Ditzel, Poul Kjærhol, Verner Panton m.fl.

Jeg kan blive helt høj af at se den måde deres møbler er lavet på, især træ-møblerne og de fantastiske snedkermæssige løsninger der er lavet.

Finn Juhl var nok den første af disse møbelarkitekter der begyndte at lave møbler med frit-stående stel. De fleste lavede på den tid - i slutningen af 1930'erne og i begyndelsen af 1940'erne - det der kaldes "over-polstrede" møbler. Ikke at de var for polstrede, men fordi at man sjældent kunne se træ-arbejderne i stole og sofaer. Faktiskt er netop sofaen Poeten et godt eksempel herpå. Man kan kun se 4 træ-ben, resten er stof. Dette er atså det der hedder overpolstrede møbler.

Jeg smider lige et par billeder så I kan se hvad jeg mener:

 

 

 

 

 

 

Måske synes I de virker ens - han har lavet endnu flere forskellige end de viste - men hvis I bemærker, så er ryg og sæde fuldstændig adskilt fra selve stolens stel. Det er så "pisse-elegant" og ser så let og luftigt ud.

 

 

Herover er nok hans mest kendt stol nemlig den der kaldes for "Høvdinge-stolen". Prøv lige at nyd den. De lidt spøjse armlæn skyldes at man kan sidde henkastet i den som vist af Finn Juhl selv herunder.

Herunder en lidt simpel eller nærmere enkel stol kaldet for "Karm-stolen". Man kan sidde almindeligt på den, men man kan også sidde omvendt på den og hvile underarmene/albuerne på den vandrette kant/flade stykke træ, der er øverst på ryglænet. Smart. Jeg gad godt have sådan en. 

 

Fælles for alle stolene er det yderst elegante snedker-arbejde. Finn Juhl arbejde i mange år sammen med Snedker-mester Niels Vodder, som lavede stolene for Finn Juhl. Når man rigtig nær-kigger på stolene, så kan man rigtig se og nyde de samlinger som der er lavet. Det er DET jeg beundrer meget hos bl.a. Finn Juhl's møbler....men altså også hos de andre møbel-arkitekter.

 

 

 

Og det var så lidt om hvad jeg læser for tiden.......