.....så jeg holdt en pause efter støvsugningen i stuen i dag og sad og drak en slurk kaffe og filosoferede over tilværelsen og gloede sådan bare uden egentligt at se på den ene af vores reoler. Jeg bemærkede, at der lå nogen bøger sådan lidt på tværs nogen steder og at jeg måtte se at få plads til dem...et-eller-andet-sted.....men hvor ? Det evige problem.
Så tog Fanden ved mig og jeg begyndte at tælle op:
Vi har ialt ca. 692 bøger i stuen og på 1.sal (jeg ved at nogen er udlånt og der ligger nok nogen i nogen skabe hist og her så de skal faktiskt lægges oveni).
188 af disse er "mine" kunstbøger (jeg har ikke talt små-kataloger med som også ligger "hist og her").
18 er om Arkitektur og Design.
60 er om Historie og samfund.
92 er om den amerikanske borgerkrig.
40 er om fugle og natur.
10 er om whisky.
Resten, ca. 284, er såmænd bare skønlitteratur og mestendels Lillemors.
Og da jeg nu alligevel var igang:
139 CD'er med alm. musik (fra viser med Pia Raug over The Platters, Beatles, Jimi Hendrix o.s.v. til eksperimental-rock med f.eks. YES).
72 CD'er med klassisk musik.
50 CD'er med Jazz, Big Band og Swing-musik.
og slutteligen 270 DVD'er hvoraf halvdelen er med historiske emner.
Ja - det fik jeg så en kaffe-pause under rengøringen til at gå med.
(og jeg bemærkede undervejs at jeg ikke har fået opdateret mine boglister på denne blog ude til højre).