Første weekend i Marts...hvert år....Vasa Løbet :-)

(Husk at klikke på billederne for at se dem i større størrelse)
Den første weekend i Marts hvert år siden 1922 er der løbet Vasa Løbet, et 90 km langt langrendsskiløb fra Sälen til Mora. Ruten siges at være den, som den senere svenske konge, Gustav Vasa, løb i 1521 da han blev forfulgt af en anden tron-prætendent.

Svensk TV har i rigtig mange år sendt Vasa-løbet direkte i TV. Udsendelsen starter kl. 07,30 hvor der laves oplæg og små-interviews med både favoritter og motionister. Starten går præcis kl. 08,00. Undervejs i de 7 depot-byer står der tv-folk som interviewer motionisterne efterhånden som de når frem. Det er sk... hyggeligt. Der sendes direkte i en køre fra 07,30 til 13,15 og jeg sidder klistret til skærmen hver gang og har gjort det på denne dag så langt tilbage jeg kan huske.


På kortet herunder ses ruten med angivelse af de små-byer som passeres undervejs som vædske-stationer.....blåbær-saft :-)

Da løbet startedes i 1922, var der kun 119 deltagere. Idag er tallet nogenlunde stabilt med omkring 15.000 deltagere og vindertiden for de bedste er omkring de 4 timer for de 90 km og for de sidste motionister omkring 12 timer. Der er en pæn del der ikke gennemfører.

Starten er altid imponerende; 15.000 ski-løbere linet up og sikke et kaos der er efter bare 1 km når alle skal over en landevej på et smalt sted og op ad bakke.

Målet er byen Mora, som ligger ved Siljan-søens nord-ende. Her er opløbet nærmest på hovedgaden og der er en flot Dala-rød målport i træ, hvorpå der står "I fäders spor for främtids segrar".

Lillemor og jeg har taget turen 2 gange.....i bil og om sommeren. Det er sjovt at følge sporet, som man kan det meste af vejen og se de små depot-byer (ofte bare 4 tømmerhuse og et fælles lokum samt genkende navnene). Ved målet er der en lille græshøj, hvorpå der står en statue af Gustav Vasa som er lavet af  Anders Zorn.

Lige før målporten passerer man Mora Kirke. Lidt sjovt ved denne kirke er, at den udover at have et tårn - som de fleste kirker jo har til klokkerne - har et særskilt klokketårn malet i Dala-rødt.

Lige før man passerer kirken, så passerer man den store svenske maler Anders Zorn's hjem, kaldet Zorn-gården. Det er et fantastisk hjem at besøge. Lillemor og jeg har en 5-6 gange holdt ferie i en lille by, der hedder Orsa og som ligger bare 15 km fra Mora og hver gang har vi besøgt Mora og især Zorngården og Zorn Museet der ligger der ved. Zorn købte huset af sine bedsteforældre og fik det siden udbygget i gammel Dala-stil. På billedet nedenunder ses til højre den trekantede stejle gavl, som indeholder en stor stue eller nærmere hal. Midt på huset ses en art indgang; det er det ikke - det er trappe-tårnet op til 1.salen. Indgangen, som Zorn brugte, ligger til højre i gavl-bygningen. I øvrigt ligger der til højre for bygningen, skjult bag et træ, en 1600-tals tømmerstue, som Zorn brugte som sit atelier.

Anders Zorn (1860-1920) var en stor maler og kunstner. Dels var han fysisk stor - en levemand af Guds nåde - og dels er han den største kunstner Sverige har fostret.

I sin levetid malede han mange portrætter bl.a. af hele den svenske overklasse og kongelige familie, men også af den europæiske og ikke mindst den amerikanske (han var derovre et par gange) overklasse og tjente styrtende med penge. Han var på et tidspunkt blandt Sveriges rigeste personer.

Herunder ses et selvportræt af ham malet i atelieret.

Man kan besøge Zorn-gården. Man køber en billet til en en bestemt rundvisning, da man ikke kan gå rundt på egen hånd. Som sagt har vi besøgt Zorn-gården en 5-6 gange og hver gang giver det et sug over at opleve det. Herunder et foto af spise-stuen. Der var plads til - med udviddet bord - ca. 23 personer. Han holdt mange middage der med en masse af datidens "kändisser" og kongelige og maler-kolleger.

Herunder et meget lille foto af den omtalte sal på 1.sal. Man føler man er inde i et vikinge-hus, når man er der. Der er nok 8-10 meter fra gulv til loftets top (loft med kip). Det dug-overdækkede bord er et hel-match billardbord, der blev hejst på plads før taget blev rejst. 

Udenfor i haven, lige inden for have-lågen, står en bronze-statue på lidt over en meters højde. Det er et lille springvand, idet pigen står med en svamp som hun presser vandet ud af og som løber ned ad hendes krop:

Historien vil vide, at Zorn brugte 3 lokale søstre som model for statuen; en set forfra, en på grund af ansigtet og en set bagfra. I øvrigt var Zorn storforbruger af lokale piger som nøgen-modeller.

Maleriet ovenfor er et typisk Zorn maleri. En nøgen pige i naturen. Vi har dette maleri som udskåren plakat indrammet med passe-partout og fyrretræs-ramme.

Selvfølgelig er der lavet en spillefilm om Zorn. Den blev også vist i TV i en noget længere udgave som serie i 3 dele. Den har jeg på DVD :-) Herunder et still-billede fra filmen.

Zorn var meget gæstfri. Han boede jo sådan set uden for lands lov og ret, midt i Dalarna og langt fra de svenske storbyer. Han havde dog en lejlighed med atelier i Stockholm, som han brugte, når han var der.

Herunder ses et foto fra omkring 1910. Zorn ses med den store pels. I døren klædt i lyst, ses Zorn's moder og maleren Oscar Björck. Til højre stående ses den svenske maler-Prins Eugen (som har et pragtfuldt slot/villa i Stockholm ved navn WaldemarsUdde, som Lillemor og jeg også har besøgt en 3-4 gange). Prins Eugen var søn nr. 3 af kongen. Kun førstfødte arvede Kongetitlen. De andre blev uddannet officerer og var i hæren. Prins Eugen fik dog lov til at uddanne sig som maler og blev ven med en del af de svenske "top-malere", herunder bl.a. Anders Zorn og Carl Larsson. Sidstnævnte, Carl Larsson ses stå ved hestens bagparti. I slæden Zorn's hustru Emma Zorn.  

Lige udenfor billedkanten til højre ligger atelieret.

Maleren Carl Larsson boede også i Dalarna, nemlig i den lille by Sundborn.  Larsson og Zorn familierne var rigtig nære venner; bl.a. boede en af Larsson's  døtre et par år hos Zorn familien.

Carl Larsson's hjem i Sundborn har Lillemor og jeg selvfølgelig også besøgt en del gange. Desværre er et besøg hos Carl Larsson blevet meget "forretningsmæssigt". Der er meget mere "hype" omkring Carl Larsson's ting, idet hans malerier - som oftest var akvareller - bruges meget til kommercielt brug som kagedåser, plakater, duge, tapeter m.m. Men stedet er et besøg værd......der er dog af de nævnte årsager rigtig mange besøgende og også her kun med rundvisninger. Carl Larsson kunne - som Zorn - også male nøgne piger. Herunder ses et af de få nøgenmalerier (akvarel) hvorpå han også selv medvirker foran et spejl. Også denne akvarel i udsnit fra stor plakat og i passe-partout med fyrretræs-ramme har vi hængende :-) Vores gæsteværelse kalder vi af samme grund "Pige-værelset", da disse 2 nøgen-studier hænger her samt at alle møbler på værelset er svenske :-)

De fleste kender nok Carl Larsson's stil med de fine lyse akvareller oftest fra hjemmet i Sundborn med dets omgivelser og have.

Jeg kan mægtig godt lide de her 3 svenske malere. Jeg har nok tæt på en hylde-meters længde med bøger om de 3 kunstnere, deres hjem o.s.v.

Nåh - det var lidt om Vasa-løbet :-)

Til foredrag hos Davids Samling om Martinus Rørbye

Her til aften, var jeg til et foredrag inde på "Davids Samling" i Kronprinsessegade.

"Davids Samling" er jo mest kendt for sine udstillinger af gamle ting og sager fra det gamle Arabien, men de har også en smule dansk kunst, bl.a. en stribe Vilhelm Hammershøj malerier. Jeg tror jeg har været der engang med Mor for rigtig mange år siden - hun døde jo efter et par års sygdom Skærtorsdag i 1973. Men altså nu var det et foredrag, der hed "Martinus Rørbye blandt grækere og muselmænd" og som blev foredraget af Museumsinspektør fra Nivågaard Samlingen Birgitte von Folsach. Hun ses herunder foran et maleri af Rørbye fra Athen.

Foredraget blev holdt i en sal med plads til 80 personer (læste jeg på et skilt ved døren) og jeg tror at vi har været godt 70 mennesker. Sjovt, - men trods mine snart 61½ år, så tror jeg, at der kun var ca. 5-6 personer der var yngre end jeg. Altså et modent publikum. Et udsnit ses herunder i værelset foran foredragssalen; alle malerierne her var af Hammershøj.

Jeg satte med bevidst på en plads ved midtergangen og bagi lokalet, for dels at kunne se bedre på lærredet - se foto nedenunder - og dels fordi der var run på de forreste pladser......det har måske noget med tilhørernes hørelse at gøre ;-)

Foredraget startede kl. 19,00 og sluttede skuffende allerede kl. 19,52. Foredraget var såmænd udmærket indholdsmæssigt; der var næsten intet jeg ikke vidste i forvejen om Rørbye's rejser i Grækenland og Tyrkiet. Til gengæld var der lidt oplysninger om det politiske på den tid som jeg ikke havde kendt før, så det var udmærket. Dog....man skulle tro, at en museumsinspektør, som må have nogen år på bagen som forfatter og "informator", så var det lidt haltende fremført foredraget altså. Ovenikøbet var der gået kuk i hendes over-heads/billeder som skulle vises med foredraget, idet nogen af dem var placeret i forkert rækkefølge, så der var en del bladren frem og tilbage undervejs. Bortset fra det - og den korte tid det varede - så var det såmænd udmærket.

I Lørdags var Lille og jeg i biografen, nærmere betegnet Dagmar Bio inde i Jernbanegade i København (mellem Rådhuspladsen og Axeltorv). Vi tog bilen ned til Herlev S-station for at tage S-toget. På vej derned, opdagede jeg en masse fugle i nogen træer....STOOOPPPPPP.......ind på en P-plads og mig ud og se...i alle træerne sad der masser af fugle og en masse af disse fløj over vejen til et buskads og frem og tilbage. Der har nok været en 2-300 fugle og fuglene var Silkehaler. De her 2 fotos nedenfor er med mobilen. På Facebook lagde jeg en lille video-snut som er - hvis jeg selv skal sige det - rigtig god med lyd på. Silkehalens sang lyder nærmest som en stille ringen af en af de gode gamle cykel-klokker.

Jeg fik nydet dem et par minutter og så afsted igen. Fotoet herunder er et udsnit:

Den film vi skulle se, var "Hidden Figures". Den handlede om 3 såkaldte afro-amerikanere (negre) i starten af 1960'erne, som var ansat som matematiske regne-genier i rumfartsorganisationen NASA i dennes spæde start med opsendelse af raketter - John Glenn I ved - og kapløbet med russerne - Jurij Gagarin I ved.

Det var faktisk en rigtig god film, der viste hvordan USA var den gang med race-adskillelse (separate pladser i busserne, separate toiletter, separate kaffe-kander på kontoret o.s.v.) og den tids syn på negre som laverestående væsener. Desværre viser det sig, at bl.a. disse 3 kvinder viser sig at være de "normale hvide" mandlige matematikere langt overlegne og faktisk er dem, der redder røven på NASA i forbindelse med beregningerne af raketternes omløbsbaner omkring jorden og rum-kapslens hældningsvinkel ved indtræden i jordens atmosfære. Noget sørgelig film, men altså med fantastisk godt skuespil hele vejen rundt.

Lidt senere hen på foråret, skal Lillemor og jeg - igen - en smuttur til London :-) Af det mere underholdningsmæssige indhold, må det siges at være ret blandet: vi starter med en klassisk koncert i kirken Saint-Martin-in-the-Fields, nemlig J.S.Bach's "Johannes Passionen", dagen efter en George Ballanchine Ballet på Royal Opera for dagen efter igen at nappe en Musical udelukkende med Michael Jackson musik :-) Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vil nyde balletten og musical'en; jeg er mere spændt på koncerten (med kor) i kirken.....2 timer tror jeg den vare. Bach er som regel en komponist jeg nyder, men 2 timers korsang ? - jeg tror det bliver hårdt, men nu får det en chance :-)

Leonardo da Vinci og tegningen "Den Vitruvianske mand"...

Hvem kender ikke den italienske renaissence kunstner, videnskabsmand og opfinder Leonardo da Vinci, der levede fra 1452 til 1519 ? Herunder ses et tegnet selvportræt af den aldrende mester.

Om ikke andet så kender I hans allermest kendte maleri af Mona Lisa fra ca. 1503:

da Vinci lavede mange malerier og freskoer til kirker og pladser, men han lavede også mange opfindelser, de fleste dog af krigsmæssig art. Derudover beskæftigede han sig bl.a. med mennesket anatomi. Efter sigende fik han leveret døde fra henholdsvis hospitaler som fra rettersteder (henrettede forbrydere) som han fik lov at dissikere og studere. Der findes en del tegninger af menneskets anatomi.

En af hans tegninger er den såkaldte "Vitruvianske mand" som ses herunder:

Denne tegning omhandler menneskets proportioner. Manden står i 2 stillinger og er indholdt i såvel en cirkel som en firkant. Man er lidt i tvivl om hele tydningen af de noter, som da Vinci har gjort til tegningen, dog så meget at det som sagt har noget med proportioner at gøre. Det sjove er, at da Vinci ikke var noget matematisk geni. Han lavede mange tegninger af opfindelser og bygningsværker, som man sidenhen - i vore dage - har prøvet at udføre, men stort set alle virker ikke, da de oftest er for tunge, for spinkle eller kort og godt for fantasifulde.

Efter så mange år, så er det jo klart, at der er forsvundet mange malerier, tegninger m.m. af da Vinci. Man er vidende om visse malerier, der er gået tabt, idet man har gamle skrifter og breve - både fra mesterens egen hånd men også fra andre mennesker og især Fyrster og deres ansattes breve og notater.

Dog.......for ikke så længe siden, så dukkede der en hidtil ukendt tegning af da Vinci op. Det er, mener man, også et tidligt, meget tidligt forlæg til "Den vitruvianske mand". da Vinci var jo italiener men boede en del år i Frankrig og det må være her fra at tegningen er lavet og det på baggrund af hans arbejde som videnskabsmand og historiker. Han må have studeret de gamle gallere, da tegningen umiskendelig en af de tidlige beboere i Gallien. Tegningen ses herunder, hvis man scroller lidt ned:






ja - scroll lidt endnu....

(ja - undskyld - lidt fis skal der være: Obelix...Asterix' tro ven)

På Sophienholm og se udstillingen "Himlens fugle"

I dag var Lillemor og jeg sammen med Lillemors arbejdsplads personalekunstforening på Sophienholm og se udstillingen Himlens Fugle.

(Husk at klikke på billederne for at se dem i større størrelse).

Jeg glædede mig til at gen-se udstillingen, for jeg havde jo set udstillingen, da den startede på Johannes Larsen Museet i Kerteminde her i sommers. Det er jo nogen forfærdeligt dygtige kunstnere der udstiller. Udstillingen er et led i Fugleværnfondens 50 års Jubilæum. Efter Sophienholm skal udstillingen til Vendsyssel Kunstmuseum.

Som sagt - det var med en sonalekunstforening vi var med, så derfor var der kontraheret med en guide, sum på billedet herunder ses i sort tøj i baggrunden af billedet. Hun virkede lidt genert/nervøs men var udmærket. Navnet fik jeg ikke fat i.

I det første rum vi var i, var der en stribe montre, hvori der var udstillet de forskellige kunstneres skitse-bøger. På det første fot er det vistnok Marco Brodde's man kan se og det andet er det Jens Gregersen's. Jeg er helt pjattet med skitse-bøger, for de giver kunstnerens umiddelbare i felten øjeblikkelige opfattelse og de dertil hørende notater er pisse-gode at læse. Jeg kunne nøjes med en udstilling bare med skitse-bøger :-)

Også Carl Christian Tofte's skitsebog (en af dem ?) var der. Jeg har været ovre hos Carl Christian Tofte i Pulken i Sverige et par gange og har også købt nogen træsnit af ham. Jeg er meget begejstret for ham.

 



Hvem skulle tro, at Michael Kvium og maler fugle ? Men det gør han og har 2 malerier med på udstillingen. Det ene kan ses foroven som udstillingsplakat og det andet herunder. Sidstnævnte med kragerne på fylder en hel væk.

 



Carl Christian Tofte har til denne udstilling lavet en spektakulær 15 meter lang akvarel frise af Traner i naturlig størrelse. Herunder ses Lillemor foran starten af frisen af hensyn til målestoksforholdet.......men hun er da sød nok, ik' ?

 



På Johannes Larsen Museet var hele Trane-frisen i et stykke. Her på Sophienholm har CC måtte dele frisen i 3 stykker. Det giver en hel anden virkning.....flot er den men at have set den i hele lang tilstand var fantastisk.



Det slog mig til denne udstilling, at Sophienholm faktisk ikke er et særlig godt udstillingssted.....måske forkert skrevet, men nogen af akvarellerne og malerierne kom slet ikke til deres ret, f.eks. hang Jens Overgaard Christensen's akvareller - de er ret store - på en forbindelses-gang og det var synd. 2 af dem ses herunder.



I det hele taget virkede ophængningen "noget krympet"....sådan lidt for tæt ophængt - dog synes jeg at netop Johannes Larsen's små skitser og akvareller netop passer godt med at være ophængt tæt som f.eks. på billedet herunder.



Herunder ses en stribe andre Johannes Larsen akvareller af fugle ID af forskellige ænder og gæs. Også de hængte i en forbindelses-gang. Lidt synd. Og som det også ses af nedenstående foto var nogen af udstillingsrumme ikke særligt store, så nogen stod nærmest på gangen under guiden's gennemgang af tingene (og andre måtte imens kigge i andre rum og gik dermed glip af guidens ord).



Der var i et rum også 2 montre med skindlagte fugle (udstoppede fugle der ikke sidder på pind eller andet). På Johannes Larsen Museet var der mange flere montre.



Jeg har kun vist et par af kunstnerne, der er mange flere og de er brandgode og meget forskellige. Udstillingen kører til og med 6. November 2016 på Sophienholm så der er tid nok til at komme ud og se den.......og måske napper jeg lige en 3. gang :-)



Til Mette Rishøj fernisering hos Galleri Christoffer Egelund

I dag var Lillemor og jeg til fernisering i Bredgade hos Galleri Christoffer Egelund. Lillemor er i en lille biograftursgruppe og en af deltagerne der er kunstneren Mette Rishøj, som altså i dag åbnede udstilling. Her lidt billeder:

Vi parkerede på Grønningen og gik hen til galleriet. Ferniseringen havde været i gang et stykke tid, så nogle gæster stod allerede ude foran med deres vin-glas og røg.

Indenfor var der rigtig mange gæster. Herunder ses Mette Rishøj - med det meget korte hår og i profil med nakken mod glasdøren - stående i samtale med nogle gæster:

Og kender I det det, hvor man står og skal fotografere noget - i det her tilfælde 2 af Mette's malerier - og så kommer "nogen" - i lige netop dette tilfælde Lillemor - vadende ind foran en..... :-)

Det var meget spændende malerier; alle sammen havde en Københavner-bygning som emne som f.eks. herunder Marmor-kirken:

...eller herunder Operaen på Dok-øen med 2 af Olafur Eliasson's lyse-kroner foran...

....eller som herunder Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv....

...og herunder Christiansborg Slot....

...og herunder Rosenborg Slot......

...og her fra Amalienborg Slot med Marmorkirken i baggrunden...

...og Tivoli's hovedindgang.....

...og her af de ombyggede siloer og nu ejerlejligheder fra den hedengangne Soja-kage Fabrik på Islands Brygge....

Spændende malerier synes jeg og et besøg værd.