Eckersberg - en smuk løgn...på Statens Museum for Kunst...

I dag til formiddag var jeg på Statens Museum for Kunst.

Jeg er så heldig, at der går en Bus-Linie 42 fra nærmeste stoppested og til Nørreport Station. Den benytter jeg mig tit af, når jeg skal ind til byen. Næstsidste stoppested før Nørreport er Statens Museum for Kunst (SMK). Her var jeg så inde og se deres sær-udstilling:

Som det er nu, så er deres gratis adgang til SMK dog ikke til særudstillinger hvor der opkræves Entre på kr. 110. I mit tilfælde dog kun kr. 85 da jeg bruger mit Politiken Plus-kort til at få rabat.

Alle billeder er taget med mit mobiltelefon-kamera, så kvaliteten er derefter, for nogen steder er der lidt mørkt derinde og nogen malerier har tillige glas for. Og som sædvanligt kan man klikke på dem for at se dem i større udgave.

Lige inden hvor udstillingen starter, mødes man af denne pragtfulde legemsstore gipsfigur af C.W.Eckersberg. Den er lavet af billedhuggeren Otto Evens. Det er første gang jeg ser den, så jeg blev meget overrasket og imponeret.

Lad det være sagt med det samme, at jeg kender alle de udstillede malerier; de fleste har jeg set på SMK eller andre museer før, på tidligere Eckersberg-/Guldalderudstillinger og har dem i øvrigt afbilledet i mange af mine bøger om Eckersberg eller Guldaldertiden i øvrigt. Christoffer Wilhelm Eckersberg - født i 1783 og død i 1853 - er simpelthen "opfinderen" af den såkaldte danske skole eller Guldalderperioden om man vil. Han var lærer og Professor på Kunstakademiet fra 1818 og til sin død og underviste de fleste af de malere vi kalder for guldaldermalere som f.eks. Købke, Lundbye, Rørbye, Marstrand, Skovgaard, Fröhlich, Petzholdt, Blunck, Bendz, Sonne, Sødring, Dreyer, Roed m.fl.

 Han var som sagt født i 1783 og havde sin opvækst i den lille by Blans nær Sønderborg på Als. Herunder ses et maleri  - det eneste ? - fra hans hjemegn; et teglværk ved Rensborg ud til Flensborg Fjord.

 Deen ene ting, der har min store interesse hos Eckersberg er hans mange såkaldte luft-studier. Malerier eller nærmere skitser af himlen med forskellige sky-formationer og i forskellig beslysning. Hans datter fortalte i sine erindringer, at hendes far ofte lå oppe på taget på Charlottenborg (Kunstakademiet) og studerede de forbidrivende skyer og sky-formationer. Han lavede også en del af disse skitser/studier ude ved Kalkbrænderi-bugten. Herunder et par stykker:

 

 

Eckersberg tog efter end uddannelse på Kunstakademiet på en flerårig rejse for at videre-uddanne sig. Dengang fik man - hvis man vandt en af Akademiets Guldmedaljer - automatisk et rejselegat fra fonden ad usus publicus (Man kunne dog godt søge, selvom man ikke havde fået det pr. automatik og det var der en del der gjorde og fik). I årene 1810 - 1813 var han i Paris og studerede under den store franske maler Jaques-Louis David (som bl.a. havde været Napoleons hofmaler) og her begyndte han faktisk at arbejde uden for i naturen.
Fra Paris tog han videre til Rom og var der i årene 1813 - 1816 og her fik han virkelig malet efter naturen og i byen med en masse romerske prospekter og det er disse eller snarere denne periode - hans romerske - der er den anden store interesse for mig hos Eckersberg. I Rom startede Eckersberg med at bo hos den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Herunder ses et maleri af Thorvaldsen, som Eckersberg malede dernede. Thorvaldsen var den tids Superstar indenfor billedhuggerkunsten; han var ganske enkelt verdensberømt for sine statuer m.v. og lavede en del for de forskellige pPaver men også for rigmænd fra hele Europa. Hjemme i Domkirken i København står alle de 12 apostle og den berømte Jesus-figur. Men nu billedet af Thorvaldsen herunder; tænk at male sort....altså at kunne male sort med al det skin der kan være i de forskellige sorte nuancer. Fantastisk, ikke ? Han har malet et grosserer-par hvor især madammen er behandlet fantastik i sin sorte kjole.

Herunder er bare vist 2 af hans romerske prospekter; det første er nok det mest kendte. I gamle dage, før SMK blev udvidet med den bagved liggende tilbygning, da havde man samlet alle hans romerske prospekter på en væg. Her tog jeg jævnligt ind og satte mig foran denne væg og bare lod mig "forføre" af disse. 

 

Da Eckersberg kom hjem, blev han den mest benyttede portrætmaler. Der var en hel sal på udstillingen udelukkende med portrætter. Personligt synes jeg portrætter kan være lidt kedelige; godt nok ved man hvem de portrætterede er, men derudover er det bare.....portrætter. (det er lidt anderledes, når han har portrætteret datidens kendte personer, for så finder man ud af hvordan de så ud). Jeg tog ikke nogen foto's af disse portrætter.

En anden ting Eckersberg Eckersberg er kendt for er hans mange såkaldte marine-malerier; han lavede rigtig mange malerier af den danske flåde men også af andre skibe. På disse malerier er der de her flotte himle og sky-formationer, som jeg skrev om længere oppe. Marinemalerierne har jeg heller ikke taget foto's af, men hold kæft nogen af dem er flotte.

Eckersberg var den første lærer/professor, der fik indført maleri efter nøgne modeller i undervisningen på Kunstakademiet. I starten foregik undervisningen fra hans egen lejlighed på Charlottenborg. Nogen af de hjælpemidler man som elev på kunstakademiet ellers havde var gips-figurer eller træ-modeller, såkaldte "Gliedermann's" som der ses en af hver af herunder. Elverne skulle så godt nok bruge noget fantasi, for at få noget ud af dem skulle jeg mene.

Der var et helt rum helliget Eckersbergs malerier af nøgenmodeller. Herunder bare et foto af en af væggene. Modelmalerierne herunder er i næsten naturlig størrelse:

Sådanne malerier af nøgne mennesker var ikke "in" dengang. Nøgne mennesker i malerierne dengang var altid i en eller anden historisk sammenhæng og ofte forestillende et eller andet fra den romerske eller græske mytologi. Nøgen-malerier har nok hængt på herre-værelserne, så fruentimmerne ikke så dem. Dog har Eckersberg været lidt af en frækkert; herunder ses en almindelig cigar-kasse, som blev budt rundt til Herrerne ved selskaber. Hvis man lige løsnede en klap i låget, så dukkede der et lille malerie op, hvor en nøgen mand med stiv pik læner sig ind over en kvinde der ligger med spredte ben klar til at tage imod. Cigarkassen stod i en montre med gals over, så det kan være svært at se her på foto'et....men jeg stoler på jeres fantasi :-) 

I et rum var der hængt nogen paneler op bemalet med natur og træ-stammer. De hang sådan forskud for hinanden. Gik man ind i midten, var det ligesom at stå - når man så i et stort anbragt spejl - at være i et 3-dimensionelt maleri. Det er det jeg står i her under:

Det var en god udstilling som er anbefalelsesværdig. Den slutter 24. Januar 2016, så der er lidt tid at løbe på, hvis I er interesseret. Jeg havde i forvejen købt kataloget - en hel bog - til udstillingen, så dagens indkøb i museumsbutikken begrænsedes sig til en bog om Holger Drachmann og hans liv på Skagen.

Fra SMK gik jeg til Nørreport Station og ned til Kultorvet til Vangsgaards antikvariats konkurssalg og nappede lige en bog med om øjenvidneberetninger fra Slaget ved Trafalgar under Napoleonskrigene. Det var jo her englændernes admiral Lord Horatio Nelson blev dræbt ombord på 3-dækker-linieskibet HMS Victory, som jeg besøgte sidste år i Portsmouth i England.

Herefter blev det hemmeligt....noget med julegaver.....og der er visse personer, der jo kan finde på at læse med, så det......

Rudolph Tegner, hans museum samt Suste Bonnén og kvinderne.....

Som omtalt i forrige indlæg, så ville jeg jo op og se Rudolph Tegners Museum i dag og det kom jeg. Da jeg vågnede her i morges ved 05,45-tiden, så var det til lyden af styrtplaskende regnvejr. Ned og sætte kaffen over og da jeg kiggede ud, så var denne flotte regnbue at se. Som sædvanligt er sådan et syn flottere i virkeligheden end når den ses via en mobiltelefons kamera. I øvrigt er alle foto's (undtagen 4) taget med mobiltelefonens kamera på dagens tur og der af den lidt mystiske kvalitet. Husk at man kan trykke på billederne for at få dem i større størrelse.

Afsted drog jeg ca. kvart over 11. Altid rart at køre "ud på landet" og se marker og skove. Dog er det smerteligt, når man nu kører gennem det danske landskab, at bemærke manglen på fugle (bortset fra Husskader, Råger, Alliker og Krager). Der er ingen svaler at se over markerne eller i nærheden af bondegårdene. Det danske landskab er i dag et såkaldt "kultur-landskab" = intensivt drevne landbrug, hvor markerne i den grad er sprøjtet fri for insekter m.v. så det - bortset fra afgrøderne - er totalt dødt for liv og dermed f.eks. ingen Land- eller hussvaler eller andre fugle. Jo da - jeg så et par Fasaner hist og pist, men det var også alt.

Jeg var fremme lige lidt før kl. 12, som er museets åbningstid. Fra P-pladsen ser man museet som er en stor kolos i armeret Jern-beton. Ikke specielt køn at se på:

Til gengæld ser man denne sten stå på P-pladsen og den bliver man, trods alt, i godt humør af:

Rudolph Tegners Museum ligger jo i landskabet "Rusland" som er et fredet område. Det er bløde bakker med lyng o.s.v. Lige omkring museet har Tegner opstillet 14 statuer og jeg gik en tur i landskabet og så alle statuerne. Vejret var meget omskifteligt; OK - det blæste pænt og der var en enkelt byge som jeg overlevede, ved at søge ly under et træ, men det betød også at lyset skiftede hele tiden med kun få gange solskin, så det var svært at tage ordentlige foto's. Herunder et par eksempler af Tegners statuer:

Herunder et kig til Museet, der ligger ret bastant i landskabet:

..og herunder endnu et foto af museet, hvor man også - hvis man ser efter - kan se et par statuer i landskabet:

På foto'et herunder, kan man i det fjerne i horisonten se Kattegat:

På billedet herunder burde himlen have været ren blå og blottet for skyer, ok - måske en enkel drivende cumulus-sky - så havde det været flot landskab med hede-arealet og den gule raps-mark:

Jeg bemærkede et sted et par store Lærketræer og før den omtalte byge satte ind, så så jeg hvordan vinden rystede grenene så store støvskyer af pollen-støv bevægede sig gennem landskabet.

Og så var det tid til at komme ind på Museet og se flere af Tegners statuer og også foto-udstillingen af Suste Bonnén "Tegner og kvinderne"

Tegner er jo mest kendt - måske endda mest mis-kendt - for sine store grove, monumentale figurer og statuer, men enkelte malerier har han da begået. Det nedenstående er nappet fra Internettet og må være en skitse til en af hans figurgrupper om de 3 gratier. Af damernes frisure at dømme, så ligner det at være fra en gang i 20'erne +/- 10 år. Maleriet er IKKE på museet, d.v.s. jeg så ikke nogen malerier nogetsted:

Jeg har været på Tegner's museum en gang for mange år siden og huskede det som stort, forvirret, overfyldt med "grimme" statuer. Med skam at melde, så ændrede gensynet med museet ikke meget ved den erindring og mening. Han er meget speciel. Det sjove er, synes jeg, at han ind i mellem laver noget meget flot og skal vi sige enkelt og det er sjovt nok de få ting der står i det offentlige rum hist og pist. Dem - det er min teori - lavede han nok for at få smør på brødet, mens de andre - som jeg synes er for grove, for monumentale, for mærkelige, ofte lidt mærkeligt proportionerede - er det han selv kunne lide at lave. Men det er jo bare min ydmyge mening, men der er nok lidt om det, siden han i samtiden var lidt ugle-set. Nedenfor et par af hans ting, hvor af nogle af disse store gips-figurer blev realiseret i bronze og kan ses hist og her - se.bl.a. forrige indlæg:

Herover ses i baggrunden den figur, der står på Nordmolen i Helsingør.

Herover ses "Mod lyset" som står inde ved Rigshospitalet på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej.

Herover ses en version af de 3 gratier. Bemærk statuen til højre, hvor hovedet er gået i stykker, så ansigtet mangler. Det virker grotesk og uhyggeligt.

Så kom jeg til sær-udstillingen med foto's af Suste Bonnén. Hun har fortolket nogen af Tegner's statuer i fotografisk form. Nogen af figurerne fandt jeg i museet. Herunder ses Suste's fortolkning (hvert foto er ca. 100 x 70 cm) af Tegner's "Frøen":

...og herunder ses Tegner's gips-figur. Hun er i naturlig størrelse:

Det der med "Frøen" fik mig til at tænke på en anden statue med samme navn, som jeg så i Stockholm på Prins Eugen's Waldemarsudde. Også en ung pige i henholdsvis bronze (i Waldemarsudde park) og i marmor (indenfor i udstillingsbygningen). Tegner's hedder vel "Frøen" fordi pigen nok er ved at foretage et (frø-)spring, mens dem i Stockholm hedder "Frøen" fordi der ved pigens venstre (på billedet højre) knæ er en lille frø på jorden. Den symbolik, den symbolik....

Nåh, - det var et (frø-) sidespring.

Herunder ses Suste's fortolkning af dansegruppe eller de 3 gratier. Det er 3 piger i rygvendt dans/rundgang, så alle 3 kommer forrest - nærmest kameraet - og så er de 3 foto's kopieret sammen til et stort foto. Det er vel lidt over en meter højt og dermed flere meter langt:

Herunder ses Tegner's original, som hedder "Danserinde-brønden" og som står i Helsingør:

De går igen - med slør - på nedenstående foto-collage (studieoptagelse af pigerne kopieret ind på et landskabsbillede fra museumsparken):

Herunder endnu en collage. Mon ikke det er den gruppe, som er vist længere oppe i indlægget (og som er vist igen under fotoet) ? :

Der lå godt nok en gips-havfrue, på ryggen og med fiskehale, et sted i en af salene i museet, men hvordan Suste's foto's af piger i vand/havfruer ellers kom ind i billedet (der var en stribe af disse undervandsfoto's) fik jeg ikke helt styr på; vistnok noget med at Tegner har lavet nogle figurer over H.C.Andersen's eventyr om samme:

Og herunder igen en collage; 3 nøgne mennesker - en ung pige, en mand og en kvinde kopieret ind i et landskabsbillede. Sammenhængen fik jeg i dette tilfælde heller ikke fat i her:

 

 

Der var mange flere foto's af Suste Bonnén og hendes fortolkninger af Tegner's statuer, men dem må I selv tage op at se.

Selvom Tegner bestemt ikke er min kop te, så er museet og statue-parken et besøg værd. Suste Bonnén's udstilling er så sandelig også værd at se. Hun kan bare det der med foto's. På en måde en spændende billedhugger og et meget specielt Museum. 

I Grevens tid....Hans Henrik Lerfeldt på Gl.Holtegaard......

I går Lørdag opdagede jeg, at i dag Søndag er sidste dag for Hans Henrik Lerfeldt udstillingen oppe på Gl. Holtegaard. Uha - så måtte havearbejdet vige (tsk-tsk) for den udstilling VILLE jeg se og der var jo også en kamp 5 i DM-ishockeyfinalen der skulle ses i TV.

I dag Søndag tog Lillemor og jeg så afsted til Gl. Holtegaard, hvor udstillingen var. Vi ankom lige lidt over 12 (åbent fra 12-16) og der var allerede en del, som ville se udstillingen på dennes sidste dag. Gl. Holtegaard er en statelig bygning fra 1756 (om-)bygget af den store arkitekt/bygmester Laurids de Thurah.

 Første gang jeg stiftede bekendtskab med Hans Henrik Lerfeldt (1946 - 1989) har været omkring 1980. Der var åbnet et Galleri i Ny Adelgade i København, Galleri Asbæk (som senere flyttede til Bredgade) og der kom jeg en del og så udstillinger med de danske kunstnere, som var tilknyttet galleriet. Lerfeldt var en af dem. Mange af hans ting var akvarel og jeg var (og er stadig) fascineret af hans tekniske kunnen; han var en af de første, der i kunstens navn brugte det der kaldes for Air-brush, som er en form for anvendelse af opløst akvarel-farve ved trykluftssprøjtning.

Lerfeldt var en i alle henseender en stor maler - se billedet herunder:

 Han var uddannet på Kunstakademiets grafiske linie og et af hans store forbilleder var maleren Wilhelm Freddie. Mange af Lerfeldt's tidligere malerier bærer tydeligt præg af indflydelse fra Freddie. Sidenhen udviklede Lerfeldt sin helt egen stil, som var meget erotisk iblandet en pæn stor snert af sadomasochisme og insekter !!!! Et par eksempler herunder:

 

 

 

 I  starten af 1980'erne fik den svenske filminstruktør Ingemar Bergmann's familiedrama "Fanny og Alexander" både premiere i TV som en 4 delt serie og som spillefilm. Filmen udspiller sig i en overklassefamilie (jødisk ?, men "konvertitter" ??) i starten af 1900-tallet i Stockholm. Som jeg husker det, så er "Alexander" vistnok Ingmar Bergmann's far, så filmen er en del selvbiografisk. Jeg skal ikke trætte med en anmeldelse eller genfortælling, kun at jeg dengang syntes og stadig gør, at det er en kanonfilmfortælling. Filmen er spækket med de allerbedste svenske skuespillere på den tid (1980'erne) og er alene af den grund værd at se. Det korte af det lange er, at Alexanders far dør og at hans mor lidt efter bliver kraftigt opvartet og kurtiseret af den stedlige Biskop. Det ende selvfølgelig med ægteskab. Det viser sig, at Biskoppen er et dumt svin og terroriserer både Fanny og især Alexander samt deres mor. Hos familien bor Biskoppens moder og biskoppens søster, som i øvrigt afgår ved døden ved en brand (er det Alexander, der sætter ild i hende ?) Denne søster er enorm stor, fed og uformelig. Det er nemlig Hans Henrik Lerfeldt der spiller rollen. Jeg har aldrig rigtig fundet ud, hvordan han fik den rolle.

Han var, som beskrevet ovenfor, en i alle henseender stor maler. Den sidste gang han kommer ud af sin lejlighed, var til Wilhelm Freddie's 80 års fødselsdag. Knap et halvt år senere blev han fundet død, siddende i en special-bygget lænestol i sin lejlighed. Han vejede på det tidspunkt 275 kg.

Han var så stor, at Falck-folkene ikke kunne få ham ud af lejligheden, så næste dag måtte nogen håndværkere i lejligheden bygge en special kasse/kiste til ham. Man fjernede vinduesrammen i lejligheden og fik ham med kranvogn hejset ud af vinduet og ned på ladet af en mindre lastvogn og kørt til obduktion på Retmedicinsk. 

 Sikke et eftermæle at få; maleren der var så fed, at han blev hejset ned på en lastvogn og transporteret væk.

Men udstillingen var rigtig, rigtig god. Jeg kendt mange af hans malerier/akvareller i forvejen; dels fra mine besøg hos Galleri Asbæk og dels fra 2 bøger jeg købte dengang om ham.