Rådvadstur, Vandstær og hjorte m.m.

Idag 1.Juledag var Lillemor og jeg en smut ude og gå en tur i Dyrehaven, en tur vi tit går og især på denne dag på året. Vi holder altid bag kroen derude og går så hen og ind ad porten ved Knivfabriken. Denne er i dag en slags levende museumsværksted; der er broncestøbere = kunstnere og skulptører og stenhuggere.

Den gamle fabrik var jo drevet ved vandmølle-hjul. Det er jo Mølleåen der går derude :-) . I et af vandmøllens mange vandløb er der altid, på denne årstid, en eller flere Vandstære. I øjeblikket er der et par stykker eller tre, men vi så kun denne ene:

Det er altid en herlig lille fyr at se som den står der på stenene og "knikser" og vipper.
Bag knivfabriken - som indeholder kunstneratelier og broncestøberi - er der stenhuggeri. Der ligger masser af huggede - :-D - ting der, som vareprøver nærmest.

Vi gik forbi Naturskolen og mod Mathildebroen, hvor vi kortvarigt stod og spejdede efter både Spurveugle og Isfugl. Ingen af delene var der. En enkelt ornit prøvede at lokke Spurveuglen til sig ved at afspille dens kald fra mobilen.

Vi fortsatte rundt op mod Eremitagen og der så vi en stor flok Dådyr på vej ud mod golfbanen. Der var enkelte af de hvide Dådyr imellem.

Lidt længere henne gik en enkelt Kronhjort for sig selv. Det er et imponerende gevir, så en han har.

...og sandelig om ikke også vi så Sika-hjort også. Kun et par stykker. Det er en lille tyk/kompakt "fætter" med et gevir a la Kronhjort....selvfølgelig lidt mindre. Denne, der er herunder, kan ikke være mere end 2-3 år gammel efter gevirets størrelse at dømme.

Ellers hørte og så vi masser af Spætmejser, 2 Flagspætter samt småflokke af Grønsiskener piske rundt deroppe i trækronerne. Enkelte Musvåger og Spurvehøge sås og hørtes også.
Tilbage ved Knivfabriken så vi små skulpturer udstillet i vinduerne. For en del år siden, kendte jeg en stribe kunstnere der holdt til der. 2 af dem var billedhuggere. De arbejdede i sten; granit og marmor men gik siden begge over til at støbe skulpturer i bronce. Det var spændende at se dem arbejde med det og især støbningen var spændende at overvære.....ak ja - det var dengang. Vi har 2 små skulpturer derhjemme af den ene af dem; Peter Hesk Møller. Idag har Peter Hesk sit udgangspunkt dels fra hjemmet i Skovlunde og dels fra sit værksted/atelier på havnen i Nykøbing Sjælland. Han er en herlig fyr at besøge og det kan anbefales.

Så var turen sluttet - ved knivfabriken og Rådvad Kro. Det er underligt med den kro der. Den ser ud til at leve/eksisterer, men det er faneme sjældent man ser "liv" derinde.

På endegavlen af den ene træ-længe hænger dette imponerende Kronhjorte-gevir:

....og lige da vi gik derfra hen til bilen, så landede der på Mølle-dammen, 6 par Stor Skallesluger. Det er prikkerne man kan se på billedet nedenunder.

Hjemme igen stod den på afslapning; d.v.s. jeg læste mens Lillemor læste OG SPISTE RIS A LA MANDE igen-igen. Det er simpelthen utroligt med hende. Hvert år til Jul laver hun ca. 2-3 liter Ris a la Mande og stort set alene, sætter hun det til livs i de par Juledage der er. Hun køber en særlig italiensk kirsebærsovs der til og så spiser hun det tidligt og silde - døgnet rundt. Jeg selv ? - joh, jeg får et par små skåle i den tid, men hun ? - det er utroligt...........(og man kan absolut ikke se det på hendes figur).

Brunch på Ro's Torv i Roskilde.

Min svoger og svigerinde har den fjollede ting begge at have fødselsdag d. 23. December. På den ene side er det smart, at de som ægtepar har fødselsdag samme dag - så er det hurtigt overstået - men dagen er noget af et problem for alle plejer at ligge mere eller mindre vandret for at få klaret det sidste inden Juleaften. Ydermere har de valgt at flytte til Nykøbing Sjælland.....og resten af familien bor i Storkøbenhavn eller Sydsjælland. Derfor valgte de i år at holde deres fødselsdag idag og så som Brunch på La Rustica på/i Ro's Torv i Roskilde....så har alle nemlig lige langt.

Det var første gang jeg var der, på Ro's Torv. Det er faktiskt et mægtigt flot et af et indkøbscenter at være. Flotte materialer, flot arkitektur og til min overraskelse fantastisk megen kunst rundt om kring i centret. Det være sig skulpturer af alle mulige slags, vand-fontæner, installationer, væg-malerier, kunstneriske bænke og meget mere.

Ude foran står der en rytterstatue forestillende Dronning Margrethe d. 1. Ret modigt og sjældent i disse tider, at give sig af med at lave en sådan en.

Som sagt er der megen kunst indenfor. På en gangbro står der denne nøgne bronce-kvindefigur i naturlig størrelse. Det spektakulære er så, at hun har en pendant hængende nedenunder sig, altså en spejling også i naturlig størrelse. Fantastisk effekt at se når man kommer gående.

Ellers er der en del springvand og vandskulpturer rundt omkring. Bemærk iøvrigt de store ovenlysvinduespartier der er i alle gangarealer. Det går det hele meget lettere og luftigt og lyst - i dagtimerne i det mindste - end i mange andre centre.

Og så er der mange steder malerier på vægge og andre slag udsmykninger - mobiler f.eks. - hængende hist og her.

Men check linket her eller ovenfor, der er meget at se på.

Idag nåede jeg det.....kunstudstilling på Statens Museum for Kunst

Som jeg skrev her på min kort-tids-midlertidige-blog, så havde jeg ønsket at se denne udstilling men blev forhindret af en ufrivillig hospitalsoplevelse.

Idag lykkedes det så. Og fin var udstillingen. Det er en tematisk og tidsmæssig ny-ophængning af egne museets egne malerier, så jeg har set dem adskillige gange før i andre ophænger eller sær-udstillinger. Men det er altid et et gensyn værd. Jeg var der tidligt, kl. 10,01 som en af de første men samtidigt med en eller to busfulde japanske pensionist turister. OK - de var mange, men man kunne jo se hen over dem :-) . Og så var jeg heldig, at de er meget diciplinerede, hvilket vil sige, at de slavisk følger deres guider og ikke farer omkring, så det gik helt fint.

Der var selvfølgelig også andre besøgende på det tidspunkt. En af dem var en pige/kvinde først i 20'erne måske. Små runde briller, langt kommunefarvet kedeligt hår i hestehale, gul t-shirt med noget skrift på af en slags på samt nogen lyseblå piratbukser - dem der når lige ned under knæene og så sandaler. Hun var spinkel og ikke ret høj - nåede vel mig til hagen. Og grunden til at jeg lagde mærke til hende var at jeg nærmest bogstaveligt talt trådte hende ned ved første hjørne jeg rundede. Vi var lige skyldige, så begge sagde vi sorry o.s.v. og smilede. Nuvel - lidt efter lagde jeg mærke til hun tog foto's af et maleri (det ER tilladt derinde uden blitz)....og lidt efter igen tog hun et andet billede og det forsatte hun så med...jævnligt at tage billeder. Så bemærkede jeg, at det var hvergang der var et billede med en nøgen mand eller kvinde eller en skulptur af en nøgen M/K. Aha - hun fotograferede kun "nøgne mennesker" ...hmm...interessant :-) . Til sidst kunne jeg ikke lade være med at spørge hende hvorfor liiige netop DE billeder og grinende forklarede hun, at hun var tysk kunsthistorestuderende fra Berlin, at hun var her på sommerferie men at hun faktiskt var ved at skrive en (afsluttende ???) opgave om nøgenhed i kunsten, altså de forskellige typer og udvikling og næsten dækkende samme periode som denne danske udstilling. Så hun havde i 1000-vis af billeder af denne slags fra museer overalt i Europa....

Men tilbage til udstillingen; den er helt bestemt værd at besøge. Jeg vil forskåne jer for at skrive om den, den skal opleves.

En "smut-tur" til Paris...7 dage/nætter....

Lillemor og jeg har lige været en uge i Paris. Det er vistnok vore 6. eller 7. tur der til. Første gang vi var der, var i 1974. Det er godt nok længe siden....vi var bare 18 og 19 år gamle.

Vi boede i vores yndlingsområde nemlig Latiner-kvarteret. Lige ved Luxembourg-haven og vi indtog en del kaffe, aperitif's (Richard m.isterning) på Place de la Sorbonne; lige ved universitetet.
Her ses Lillemor med Universitetet i baggrunden. Vi havde ca. 25-27 grader hver dag, så det var varmt ad helvede til. Jeg er ikke skabt til de der varmegrader - har hverken store læber eller kruset hår. Og der var en million-milliard mennesker dernede......formentlig p.g.a. Påske-ferie, men dejligt at se træerne og buskene og blomsterne være udsprungne dernede.

Når man har været der "så mange gange" som vi, så gider man altså ikke se Notre Dame kirken, Louvre, Eiffel-tårnet, Triumf-buen, Sacre Coeuer o.s.v. igen. OK - når man bevæger sig rundt i byen, så kan man ikke undgå at se dem, men jage afsted for at se dem - nej. De er der bare.

Til gengæld så vi dog nogen kunstmuseer og galerier igen-igen. Især gik vi/går vi efter Impressionisterne, så vi beså da Musée d'Orsay, Musée Marmottan, L'Orangerie o.s.v. igen. På d'Orsay var der ovenikøbet en særudstilling med Edouard Manét - I ved ham med "Frokost i det grønne" og "Olympia", men ellers var det Caillebotte, Monet, Renoir, Pissarro, Signac, Seurat, Degas, Gauguin o.s.v., o.s.v. Dem - som med mange andre danske og nordiske kunstnere - kan især jeg ikke blive træt af.
Her ses en del af åkande-billederne i L'Orangerie. Det er nogen kæmpestore lærreder, der udsmykker 2 store ovale rum der. De får hele vejen rundt. Fantastiskt at se.

Ovenfor ses et ur ved Gare de Lazare.Tiden er vist dækket godt ind her ;-) . Det er simpelthen en masse bil-dæk med ure i.

Fra Gare de Lazare tog vi en dag med toget de 75 km ud til landsbyen Giverny for at bese Monét's hus og have(r) - især hans japanske have med broen og åkanderne - selvom de sidstnævnte ikke var sprunget ud endnu. Der var - vi var der allerede 09,30 - allerede 726.544 mennesker på besøg der - sådan føltes det. Men da vi gik var der endnu flere, så folk gik nærmest i gåsegang efter hinanden hele vejen rundt.

Foran Monét's hus er der en kæmpehave med blomster i alle mulige farver og størrelser og udseender. Det er faneme flot. Selve huset er også interessant, men som sagt, der var mange mennesker, så man blev nærmest jaget/presset igennem det.

Her ses Åkande-vandhullet med den nok så berømte japanske bro. Igen - der var faneme flot der og jeg synes at I en gang skulle smutte derned og se den.

Man kan blive træt af at spise på Brasserie, restaurant o.s.v. hele tiden, så en aften indkøbte vi en stribe gode oste; almindelige, fåre- og gede oste, skimmel-oste og lidt pølse samt baguettes (flüte's) og vin og holdt så "picnic" på en kaj ved Seinen med udsigt til Notre Dame. Romantiskt og hyggeligt og - efter at dømme på de forbipasserendes blikke - misundelsesværdigt.

Her ses Lillemor på "vores bænk" med bordet dækket. Dejligt i den lune sommeraften.

Jo - et museum jeg ville gense udover dem med kunst, var Musée L'Armée......et kæmpemuseum ved Hotel des Invalides og dette kun for at bese uniformer fra Napoleonstiden og især Garde Imperiale's uniformer. Det var Napoleon's livgarde, men museet er så mørkt - kun 50 lux - af hensyn til bevarelsen af uniformerne, så det er en skummel affære. Dog fik jeg et hæderligt billede af noget af Napoleon's udstyr (frakke, hat etc.).

Hvis I kan huske fra en ferie sidste år vi havde i Berlin, så blev jeg mægtigt positivt overrasket over noget af den ny arkitektur der er i Berlin, især Potsdammer Platz med bl.a. SONY-Center. Dennegang tog vi til by-delen La Defence', der hvor danskeren von Spreckelsen's ny Triumf-bue, Grande Arch, er opført. Denne bydel er helt futuristisk, med mange store og flotte nye bygninger.

Jeg fik taget en masse arkitektur-billeder der, men viser kun disse 2. Det skal bare opleves. Iøvrigt må det være en ønskearbejdsplads for vinduespudsere. Hold op, der er meget glas der.

Det er mange år siden, jeg har set et ægte franskt "pedal-lokum". Troede de var forsvundet, men på et Brasserie vi besøgte, så havde de sørme sådan et. Heldigvis skulle jeg kun "det lille" - har altid undret mig over hvordan man klarede "det store" sådan et sted.

Iøvrigt var vi - på trods af de mange gange vi har været der - på vores første sejl-tur på Seinen men en af de der overbefolkede turist-både der konstant sejler rundt der. Billedet nedenfor er "selvoptaget" af os der.

Og jeg som har læst stort set alt hvad Simenon har skrevet - har læst alle hans Maigret-bøger og noveller - kan blive klogere.

Jeg syntes at have læst et sted, at der hvor kriminalkommisær Maigret holder til på Quai des Orfevres, at stedet aldrig har eksisteret andet end i hans fortællinger, men sørme om vi ikke opdagede stedet på Iles de la Cité. Utroligt. Og det er også en Politi-bygning, skiltene sidder på.

På sidste aftenen, fik vi på det lokale Brasserie kun snegle - 12 stk. til hver + baguette's - og en flaske Tokai Pinot Gris 2006. Det er bare Gude-føde og drikkelse. Det ses også af Lillemors ansigtsudtryk.

Og sådan ser man så ud, når man er blevet helt fyldt og mæt af Paris for dennegang:

Og lige mens vi sad og spiste vores snegle, så tikkede der en MMS ind fra knægten vor; han og samboen var på Dyrehavs-bakken og få Stegt flæsk og persillesovs. SÅ følte jeg hvem-ve.
Men en god tur har det været.......igen-igen.

Fuglsang, kunst, Skejten, Havørne, bøger....

Idag havde Lillemor og jeg besluttet os til at drage ud i det blå og opleve lidt. På mit ønske tog vi turen til Fuglsang Kunstmuseum beliggende på Lolland ved Guldborgsund lidt syd for Nykøbing ...som ligger på Falster-siden.

Fuglsang er oprindelig et familie-fidei-commis (noget adeligt hurlumhej; de Neergaard-familien) som nu er residens for omtalte Fuglsang Kunstmuseum. Museet hed for nogen år siden Storstrøms Kunstmuseum og lå i Maribo, men er flyttet ud i naturen i helt nybyggede bygninger som var færdigtbygget i 2007.
Som det ses på kortet ligger der en halvø, der hedder Skejten, som ....se senere...

Her ses hovedbygningen af Fuglsang. Der bor stadig en "de Neergaard", men en del af det kan lejes til arrangementer a la bryllupper, koncerter o.s.v.

Her er en gammel Stad-bygning. Her holder Storstrøms Kammerorkester til. Faktiskt en flot bygning, men lyset var skarpt og gav ikke gode betingelser.

Det blæste lidt. Her ses Lillemor på vej mod hovedindgangen til museet. Helt ude i horisonten kan man se Skejten som vi gik ud på bagefter.

På vej ud mod Skejten ser museet sådan ud. Det ligger klods op ad nogen "moderne" ( bygget ca. 1910 ?) bygninger til Herregården.

På museet havde de kun den permanente udstilling hængende og det var godt. Den spænder fra Guldalderen (Købke, Constantin Hansen, Roed) over Skagensmalerne (begge Ancher m.fl.) til Fynboerne (Johannes Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen etc.) til realismens start (L.A.Ring, Brendekilde, Zartmann o.s.v.), modernismens start (Olaf Rude, Jais Nielsen, Hammershøi o.s.v.) til "idag" med Jorn, Elsebeth Alfelt, Carl-Henning Pedersen, Niels Strøbek o.s.v.).

Kort sagt en udsøgt samling der er MEGET værd at se. Faktiskt en af de bedste jeg har set udenfor København.

Billedet ovenfor er af....tada....Johannes Larsen ;-)

Billedet herover er af Jais Nielsen. Det er nok det allerbedste "moderne" maleri JEG kender af danske malere. Jeg kan aldrig blive træt af at se på det kubistiske maleri. "Afgang" hedder det. Det er simpelthen genialt.

Et forlæg i gibs af Bissen's "Den lille hornblæser" i fuld størrelse er der også. Den færdige version i bronze står på hjørnet af H.C.Andersens Boulevard og Rådhuspladsen i København.

Efter kaffe og kage og indkøb af de sædvanlige bøger (hvornår lærer jeg IKKE at købe bøger på kunstmuseer ?) gik vi så ud på halvøen Skejten. Hen ad en markvej med Sanglærker syngende i luften. Dejligt. Og gæs og ænder og svaner på nogen enge. Ude på spidsen vokser der en masse ege-træer; de ældste er ca. 350 år gamle. Og ude på spidsen så og hørte vi Viber, Rødben, Strandskader, Stor Skallesluger, Sang- og Knopsvaner, forskellige ande-arter og sørme også 3 Havørne.

Her kommer det skarpe øje til sin sag. Der følj en Havørn lige foran os og jeg brugte selvfølgelig min kikkert indtil Lillemor spurgte om jeg ikke skulle fotografere den og det gjorde jeg så. Kan I se den ??? Til venstre er der et træ og over dette træ - altså over øen hvor den fløj ud til - lidt under billedkanten, der ses den som en lille klat. Lige efter kom en anden Havørn ind fra venstre og de fløj lidt rundt over øen og forsvandt så.

Her skal I også bruge øjet godt. På en lille Ø sad der en Havørn og pudsede sig. Den sidder lige under træets venstre grene som en sort prik/pæl lige hvor øens kant rammer vand-horisonten i baggrunden. Herligt med 3 Havørne på sådan en pragtfuld dag.

Her ses mine bogindkøb på museet. Den til venstre er fra/om en udstilling der hed "Livslyst" og er på 500 sider og vejer et ton. Den til højre er museets egne bedste billeder og er kun på 140 sider. Pris ialt kr. 484,50. Og hvor helvede skal jeg efterhånden gøre af dem ??? Ja, - sig mig lige det.

Da vi kom hjem lå der i postkassen en brevpakke fra "Bellman-selskabet i Danmark" indeholdende nedenstående bog på 333 sider. "Bellman i billed og digt". Bogen er gratis til udsendt til alle medlemmer af selskabet. Jeg har meldt mig ud, men får af en eller anden årsag stadig medlemsblad og nu også denne gave. Det er okay, synes ;-)

Og så.................................................

...er jeg lige gået igang med at læse ovenstående bog om Jernbanerne under den amerikanske borgerkrig, om deres udbygning til strategiske formål, troppetransporter og alt muligt. Lige hjemkøbt fra Amazon.co.uk. Fyldt med billeder og alt muligt. Meget interessant, skal jeg sige jer.

Læsestof mangler jeg ikke. Har endnu en ordre på vej fra Amazon.co.uk (gæt om hvad) samt liggende på hylder rundt omkring en små 8-10 bøger indkøbt til de lange vinteraftener. Disse sidste er mest om arkitektur, møbler, kunst og biografier.

Censur ? ..eller god (?) selvpromotion...?

I dagbladet Politiken fandt jeg idag denne artikel om en såkaldt kunstgruppe "Surrend" der klager over at de er udsat for censur.

Kort fortalt: Gruppen indgår en aftale med "Den Gamle By" i Aarhus om en udstilling af gruppens plakater. Man enes om indhold og mængde. Kort før udstillingen "barsler" gruppen med en ny plakat - forestillende en karikatur af Konge-familien under seksuelle udskejelser - som de dels offentliggør og dels vil have med på udstillingen i "Den Gamle By". Her siger man (="Den Gamle By") så fra og ender med at aflyse udstillingen da gruppen insisterer på at plakaten SKAL med med begrundelsen a) aftalebrud (offentliggørelse af plakater før udstillingen) og b)at man allerede har aftalt indholdet og at den ny plakat IKKE er en del af aftalen.

Nu har gruppen så anlagt sag mod "Den Gamle By" fordi man anser sig udsat for censur og indskrænkelse af den kunstneriske frihed o.s.v.

Ud fra det jeg har læst mig til i nævnte artikel og tidligere artikler, så mener jeg at "Den Gamle By" har en god sag og personligt finder jeg det OK at aflyse udstillingen.

Egentlig synes jeg at sagen giver et godt udtryk af hvor kunsten er idag. Mange ting søges lavet/udstillet/udgivet/skrevet under henvisning til den kunstneriske frihed. Men hvad er det egentligt - den kunstneriske frihed ? Er det retten til at lave alt uanset hvad, hvornår og hvor ?

Omvendt er der vel også en frihed som arrangør/opgavegiver en frihed til at sige ja eller nej tak.

I det ovennævnte tilfælde er der åbenbart indgået en aftale som gruppen har brudt, hvorfor arrangøren aflyser.

Sjovt nok er der en anden sag hvori Konge-huset også er "rodet ind i". Under restaureringen af Frederiks og Marys Palæ på Amalienborg blev en stribe kunstnere inviteret til at komme med forslag og udsmykke en del af lokalerne. Forslag og udkast og skitser blev indsendt og diskuteret mellem Frederik og Mary og de inviterede kunstnere (og Slots- og ejd.styrelsen) og man enedes om hvilke ting der skulle laves hvor og af hvem. En af kunstnerne ændrede så det aftalte undervejs og lavede noget andet. Pågældende fik dog kort og godt ordre på at enten lave det aftalte eller ikke at deltage som udsmykker. Straks var der nogen - også den pågældende kunstner - der udytrede noget om knægtelse af den kunstneriske frihed etc., men ændret blev det til det aftalte.

Så er det lige jeg spørger, hvor anstændigheden hos mennesker er henne ? 2 parter aftaler noget i fælleskab. Den ene part ændrer det dog og kalder det kunstnerisk frihed. Den anden part siger at det aftalte skal overholdes. Er det censur ?

Det er lidt det samme, som når journalister skriver noget på baggrund af anonyme kilder og henviser til reglerne om kildebeskyttelse. Faktiskt kan de skrive alt - og de gør det - og henviser bare til anonyme kilder og beskyttelse deraf. Det er et svært spørgsmål. Jeg har ikke svaret på det. På den ene side er det godt "at ting" kommer frem i lyset og den eneste måde at det kan ske på, er ved at love anonymitet. På den anden måde har jeg svært ved at tage det alvorligt, når "den angrebne/krænkede" part ikke har/får mulighed for at forsvare sig eller mulighed for at tilbagevise.

Måske er jeg bare gammeldags og synes der mangler lidt anstændighed rundt omkring.

Rasmine spørger.......

Rasmine spørger mig i en kommentar til nedenstående indlæg, hvad min fascination er til emnet "Den amerikanske Borgerkrig". Jeg har valgt at skrive en forklaring istedet for at svare med en kommentar.

Jeg mener at jeg engang, et eller andet sted, har skrevet noget om det, men kan ikke huske hvor eller i forbindelse med hvad...men her kommer det, og nu er du advaret, Rasmine, - du er selv ude om det ;-)

Først er jeg vel belastet af at være af han-køn og dermed de påvirkninger der er i ens barndom med hensyn til at lege "cowboj'dere og inderjanere" og så'n. Dernæst har jeg en erindring fra min spæde ungdom (slut-1960érne ?) om en film i sort/hvid jeg så - vistnok i TV (?) - som hedder "Red Badge of courage" (Modets røde kokarde) på baggrund af en bog skrevet af Stephen Crane udgivet i 1895 og som handlede om en ung nordstats-soldat i borgerkrigen, der i sit første slag stikker af og gemmer sig, men siden hen "revancherer sig" og bliver helt. Det var nok første gang jeg fandt ud af at der var noget der hed "Den amerikanske Borgerkrig".

De næste år faldt jeg over emnet i ny og næ og læste om det sådan løseligt, som med så meget andet jeg falder for. Men det satte da tanker i gang om hvorfor borgerkrige opstår.

En gang omkring min 28-30 års alder, sidder jeg sammen med nogle mennesker i godt selskab og snakker om samfundsomvæltninger og om hvilke, der havde størst indflydelse eller påvirkning på de berørte mennesker. Jeg har på daværende tidspunkt følgende teori:

1. Den franske revolution: OK - adelen og kongen mistede, ud over hovederne en masse privilegier, men disse blev genindført igen af Napoleon og senere konger. For den almindelige franskmand - især dem der ikke boede i storbyerne - mener jeg ikke, at der var den store mærkbare forskel på dagligdagen.

2. Den russiske revolution: I grove træk, kan man vel bare sige, at Zaren og Adelens hersken og bestemmen bare blev udskiftet med de kommunistiske lederes "diktatur". Før trællede bonden og arbejderen for fyrster m.m.; nu trællede de for "proletariatets fremme" i kollektiver o.s.v. Det almindelige menneske i Rusland mærkede nok ikke den store forskel på sin dagligdag og sin frihed (eller mangel på samme).

3. Nazi-Tyskland: Efter en samfundsomvæltning og kaos efter 1.verdenskrig, kom nazisterne til magten sådan nogenlunde demokratiskt. Istarten meget positivt for den almindelige befolkning m.h.t. levestandardsforbedringer og "afskaffelse" af arbejdsløshed. Derefter mærkbart (men formentligt en del stadigt støttet af befolkningen) overgang til diktatur med enorme restriktioner af enhver art og sidenhen kaos og krig for efter krigen at ende i et "wirtschaftswunder" op igennem 50- og 60'erne med fuldt demokrati.

4. Jerntæppet i Øst-Europa: Her var der nok mange store mærkbare ændringer. Mere i nogen af de øst-europæiske lande end andre. Positive ting men også negative ting.

(her vil jeg lige bemærke, at vi på daværende tidspunkt endnu ikke havde hørt rigtigt om Mao's Kultur-revolution eller forstået den fulde effekt omkring f.eks. Pol-Pot's Campuchea (Kambodja) o.s.v.)

5. Den amerikanske Borgerkrig: Her var noget......;-) Her mente jeg, at her var en meget vidtgående samfundsomvæltning som havde enorm indflydelse på 2 befolkningsgrupper inden for en meget kort årrække og som den dag i dag, på mange områder, stadig har sine efterklange.

Jeg mener:

Samfundsstrukturen havde i sydstaterne været som den var i små 2-300 år. Ingen særlig industri men meget landbrug og plantager. Et hierarki opbygget med de få rige øverst (dem som ejede mange slaver), dernæst borgerskabet = forretnings-, handels- og embedsfolk (få slaver) og endelig arbejdere, ansatte og farmere (meget få eller slet ingen slaver) og dette system var accepteret og respekteret både oppfra og nedad men så sandelig også nedefra og opad. Flertallet, ca. 85 % af hvide i syden, ejede ingen slaver, men systemet var anerkendt. Sådan var det og sådan havde det altid været og det fungerede for høj som lav (slaver undtaget for de flestes vedkommende).

Krigen varede fra 1861 til 1865 og på denne relativt korte periode, blev hele syden totalt omvæltet og økonomisk nedlagt samtidigt med at samfundsordenen blev totalt ændret. De rige var blevet fattige, alle var udenfor indflydelse, slaverne var blevet ligemænd (på papiret). Og den dag i dag, er der en del i Sydstaterne der mener, at de er med i unionen af "bitter nød" og fordi det ikke kan være anderledes (man bliver lidt overrasket over hvor mange "lost causers'" der er dernede, når man sådan læser om det idag i dagens USA). Ikke at de ønsker sig slaveriet genindført - på ingen måde og langt fra - men de føler sig regeret "oppefra" Nord af.

Jeg begyndt så at læse nærmere om hvorfor krigen kom, altså alle årene forinden 1861 og det både om de politiske og de økonomiske forhold i USA på den tid. Spændende læsning.

Det slog mig, at da sydstatsrepræsentanterne begyndte at tale om løsrivelse fra Unionen, så var der opbakning - endda stor opbakning - fra "underklassen", altså arbejdere, ansatte, små landmænd o.s.v. Og hvorfor var der så det ? De fleste mente simpelthen, at Unionen ikke skulle blande sig i de enkelte staters "indenrigsforhold". Det kunne godt være man var med i en Union (USA), men man var så sandelig "sit eget land" (Virginia, Alabama, Mississipi, North Carolina, South Carolina, Arkansas, Texas, Georgia o.s.v.) først og fremmest. Og det skulle ingen (Unionens-regeringen i Nord i Washington) ikke blande sig i.

DET var lidt overraskende, at også menigmand var for at udtræde af Unionen. Og man nærede meget stærk loyalitets-følelse for sin hjem-egn (hjem-stat). Og derfor meldte man sig under fanerne. Godt nok var udspringet politik og økonomi på et plan som den menige sydstatsmand dagligt ikke mærkede noget til; det var jo de rige, der styrede det i det daglige. Men menigmand meldte sig IKKE for at kæmpe den rige mands kamp. Det var en fælles kamp, for retten til selv at bestemme, for loyalitet mod hjem-staten. Det var lidt overraskende at finde ud af. Der var også tale om stolthed, stor stolthed, for at være med til at forsvare hjem-staten.

Så faldt læsningen efterhånden på selve kamphandlingerne. Igen, hvorfor melder man sig til at kæmpe med fare for at blive dræbt selv. Lidt af det er allerede nævnt. Ære og stolthed er en stor del af det, der fik dem til at stille op.

Og hvordan ind i helvedet føler man så det, når man på rad og række, vandrer hen over en slagmark mod en fjende, der gør det samme, stopper op, sigter og skyder på omkring 100 meters afstand af hinanden UDEN at dukke sig eller smide sig i dækning når fjenden gør det samme ? Hvad var det for en måde de kæmpede på ? Hvorfor sådan ?

Og hvorfor var Sydstaterne så suveræne i borgerkrigens start på trods af deres færre antal og deres dårligere udrustning i forhold til Nordstaterne ? Lidt af forklaringen kan simplificeres således med sammenligning her til Danmark:

Førstefødte søn arver gården eller virksomheden. Søn nr. 2 og/eller 3 bliver politimand.....i DK ;-)

I Syden var det lidt det samme. Førstfødte arvede og søn nr. 2 og/eller 3 valgte så tit at søge om optagelse på et af Militær-akademierne (West Point er vel det kendteste akademi) for at uddanne sig til officer. Da de enkelte sydstater så efter tur brød ud af Unionen, så valgte de officerer, der var fra sydstaterne af, også at træde ud af US Army for at tilslutte sig deres hjemstats hastigt oprettede militær-enheder. De fleste - og de bedste - af officererne i US Army var Sydstatsfolk og derfor havde Sydstaterne i starten det taktiske overtag, da de havde de fleste uddannede officerer.

Og hvem var så de mennesker eller officerer så ? Jo - Syd tabte som bekendt (og godt for det, synes jeg) borgerkrigen. Efter krigen diskuterede man i Syd så enormt meget HVORFOR man havde tabt og hvis skyld det var, at man havde tabt. Mange af de deltagende officerer skrev så deres memoirer/erindringer med mange gode beskrivelser af deres gøren og laden samt forklaringer og også en del bortforklaringer på hvorfor o.s.v. Der er rigtig mange erindringsbøger skrevet af sydstatsofficerer, endda rigtig mange, og til gengæld er der meget få skrevet af nordstatsofficerer.

Når man så læser disse bøger (erindringer/memoirs), så lærer man disse mennesker meget godt at kende. Man lærer om deres opvækst, deres opdragelse, deres æres-kodeks, deres stolthed, deres moral, deres religiøse tanker, deres loyalitets-begreber, deres personlige mod, deres selvopofrelse, nogens fanatisme, deres bevæggrunde o.s.v. På mange områder er det dybt fascinerende at lære det at kende. Det er jo en hel anden tid og meget anderledes hvad angår alle de værdier de havde dengang i forhold til idag....og især i forhold til os danskere, synes jeg. Og det er både officererne men også de menige sydstatssoldater, der havde det sådan.

Når man så læser videre og især om selve kamphandlingerne og slagene i de meget detaljerede og dokumenterede bøger der er skrevet i dag (de sidste 50 år), så finder man ud af, at ret mange af sejrene - eller nederlagene - skete på baggrund af overvejende 2 ting, nemlig den ene parts personlige mod og vilje og den anden parts fejl...........eller at balancen tipper over p.g.a. tilfældigheder.

Der var heller ikke nogen front, der blev kæmpet ved. Det var hær-enheder på størrelser mellem 10.000 og 100.000 mand, der drog rundt og kæmpede mod hinanden i enkelt slag eller flerdages-slag og kampagner. Transport foregik til fods, først sent i krigen benyttede man tog, for at komme frem. Det var store afstande man gik. Kommunikation foregik pr. kurer med hest. Først sent kom telegrafen ind i billedet. Alle forsyninger blev transporteret frem pr. heste-vogn i enorme vogn-tog og også disse over 100-vis af km. Tænk at skulle forsyne de mange spredte hære og enheder; det har været et enormt forsyningsmæssigt og logistiskt arbejde. Ofte levede man af landet undervejs. Man tog simpelthen hvad der var af landbrugsvarer undervejs og konfiskerede/stjal.

Alt i alt er der simpelthen så mange ting, der er spændende ved den krig. Som sagt er der mange bøger og det er faktiskt den første store krig, der er beskrevet så godt af dels de deltagende soldater/officerer og dels af eftertiden, ligesom det er den første rigtige krig, hvor der var krigskorrespondenter der skrev til aviserne. Og også den første krig der blev dokumenteret via fotografiet's fødsel.

Jeg ved ikke om det er en fyldestgørende forklaring, Rasmine, men det er et forsøg derpå.

Og jeg har nøjagtig det på samme måde med hensyn til Guldalderen og anden kunst; du har jo andetsteds set min bogliste over det, om møbelarkitektur, om.....ja - om mange andre ting, som jeg interesserer mig for.

Jeg er sgu' nok lidt nørdet og kunne nok blive ved med at skrive og snakke om det.....hvad det nu måtte være.

Under en af de allerførste Guldalder-udstillinger der var her - den første Golden Days Festival ? - var Lillemor og jeg på Statens Museum for Kunst og se den store udstilling der. Der var ikke gået mange split-sekunder, så fortalte jeg Lillemor - når vi stod foran de forskellige billeder - detaljeret om dette, dets tilblivelse og om maleren o.s.v. Jeg lagde godt mærke til, at der var mange mennesker til udstillingen. På et tidspunkt opdager jeg, da vi går fra et billede i en sal til næste sal, at der står mange mennesker og kigger på det billede vi lige har forladt og som jeg har snakket om til hende. Lidt senere opdager, da vi er ved at være færdige med udstillingen, at folk har fulgt med. Jeg må have lignet et spørgsmålstegn, for Lillemor griner og fortæller mig, at jeg havde haft hele flokken med rundt "på en lytter". Der er endda nogen, der takker mig "for underholdningen" og endda oplyser, at de troede at jeg var en "officiel guide" på udstillingen, så derfor var de fulgt med rundt.......

Igen - jeg er sgu' nok lidt nørdet, når jeg først går igang med noget der interesserer mig.

For øjeblikket læser jeg.......

.....denne mursten, på engelsk selvfølgelig:

på 544 sider og som vejer knap 3 kg, så det er IKKE en bog, man tager med i seng og læser. Nu er det jo ikke den eneste bog jeg har læst om dette specielle emne - Slaget ved Gettysburg 1.-3. juli 1863 - men nok den mest nørdede, detaljerige, specifikationsfyldte, kortfyldte o.s.v., o.s.v. bog af dem alle....og DET er lige mig ;-) må jeg tilstå. Om det er om Den amerikanske borgerkrig, om Guldalderkunst, om Johannes Larsen, om dansk møbelarkitektur, biografier, om polarekspeditioner (slæde-rejser) eller af det meget andet jeg interesserer mig for, så elsker jeg simpelthen at fordybe mig i detaljer og petitesser. Sådan er jeg bare.

Når jeg ser et maleri f.eks., så er det ikke nok bare at se maleriet, så må jeg simpelthen også vide noget (en masse) om kunstneren; hvem var han, hvem var hans familie/hvor "kom" han fra/af, hvorfor malede han som han gjorde, hvad tænkte man dengang, hvordan levede man dengang, hvem var hans omgangskreds/kolleger/familie o.s.v., o.s.v. Og det kan så hurtigt hurtigt - hos mig - gribe om sig, hvilket kan afspejles i min bog-reol.

Og med hensyn til bogen nævnt ovenfor ? Jo - de knap 3 dage jeg tilbragte i Gettysburg i sommer med at se og vandre slagmarken igennem, har nok ikke været nok. Jeg påtænker at "smutte derover" igen - måske allerede næste sommer, når Lillemor smutter til de svenske fjelde opppe nordpå og vandrer videre på Kungsleden........måske....formentlig....måske....nu får vi/jeg at se....

Dronningens kunst ???

I den forgangne uge er vores Monark blev fejret på alle leder og kanter i anledning af hendes 70 års fødselsdag. Også et tillykke fra mig, omend forsinket.

I Net-aviserne har der været adskillige artikler, historier o.s.v. og jeg faldt over denne artikel i Politikens net-avis, hvor Dronningens kunst sådan mere eller mindre bliver rakket ned. Jeg kan huske andre artikler over "samme læst".

Og så lige en advarsel: NU KOMMER EN AF MINE KÆP-HESTE.......

Jeg har altid undret mig over denne her Jantelovs-mentalitet vi har herhjemme. Og også - især måske - denne her ide med at sige at dette eller hint er kunst og at dette eller hint ikke er kunst.

Jeg hader det ord - kunst.....men OK - det er et begreb vi alle kan kende og måske forholde os til.

I artiklen står bl.a. at man kan se, at hun ikke skal leve af det (underforstået, at det er godt, at hun ikke skal det)...kunsten/maleriet.....at hun er søndagsmaler. Nu er det jo "autoriteter", altså forstandige mennesker på det område, der udtaler sig, så skulle man tro, at det er den skinbarlige sandhed. Og det er det sikkert også "for dem på bjerget"...in the art establishment så at sige.

Det er altså så sådan, at hvis man skal kunne leve af det, så er man altså kunster. Dermed må det så modsætningsvis så også være sådan, at alle dem, der ikke kan leve af det, IKKE er kunstnere. Og dermed kan vi udelukke ca. 99 % af alle der beskæftiger sig med kunst under en eller anden form (maleri, skulptur, keramik, væveri, glas, grafik, tegning, foto o.s.v., o.s.v....you name it). Er der bare 50 udøvende kunstnere herhjemme, der kan leve af det og udelukkende af det ? Uden at gå ud af deres "metier" og f.eks. undervise på aften-/højskole, holde foredrag o.s.v. Næppe. Ej heller at have et arbejde ved siden, som nok de fleste af dem har.

Men altså.....alle har ret til at have en mening, også eksperter.

Men jeg synes faktiskt om Dronningens malerier og er iøvrigt ret imponeret over hendes - synes jeg - meget alsidige talent indenfor mange retninger. Nu har hun selvfølgelig også nogen muligheder vi andre ikke har i kraft af hendes status og navn, som vi andre ikke har....men jeg ville alligevel ikke bytte med hende.

Men imponeret af hende er jeg og jeg synes også om hendes billeder uanset at eksperterne siger at hun er en søndagsmaler.

Kunst - et kunstigt ord eller begreb

Jeg faldt over denne artikel i Politiken. Artiklen er om "at redde kunsten".....eller sådan noget lignende. Artiklen har sin baggrund i en debatserie på net-siden kunsten.nu , hvor en stribe mennesker (7 for at være helt nøjagtig) er inviteret til at give deres bud om formidling eller mangel på samme..

Jeg synes den artikelserie er mægtig god at blive klog på. Efter artikler har man mulighed for a)kommentere indlægget eller b)læse læsernes kommentarer. Også de er mægtig gode at blive klog.

Hvis I læser - eller går igang med at læse - så tager det noget tid, for dels er indlæggende gode og dels er kommentarerne ligesågode.

Personligt vil jeg især fremhæve 2 indlæg, nemlig Elisabeth Toubro's Kunstnerne modarbejder sig selv samt Lotte Hansen's Kunsten er totalt fraværende .

Jeg har i et tidligere indlæg beskæftiget mig med Per Kirkeby, hans kunst og hans formidler. Det er lidt af en kæphest hos mig, det her med kunst. Min påstand er jo, at kunst (jeg hader det ord, men det er nu det gængs vedtagne ord) udelukkende er 2 personers afgørelse i enighed; nemlig kunstnerens samt ISÆR betragterens. Jeg synes godt nok, at der er usædvanligt mange selvhøjtidlige personer indenfor kunst-verdenen. Jeg har jo selv "har været indenfor branchen" qua mine mange år som Personalekunstforeningsformand, sekretær i en anden kunstforening, samarbejder (praktisk gris) for en kunstnersammenslutning i ophængnings-regi. Og jeg har faneme mødt mange mærkelige - og det mener jeg - og selvhøjtidelige og egoistiske mennesker der. Jeg har også mødt søde, flinke, venlige mennesker der, men de har absolut været i mindretal. Hvorfor mon ? Det er altså en spøjs verden, den der kunstverden.

Nok om det - det bliver et kanon-sne-vejr imorgen, så vi får vel alle vores at se til eller hur ?

Mine bøger om kunst og kunstnere....

Kender I den der tv-reklame med en gut der sidder i en sofa og siger forskellige grupper til en kammerat, som igen sidder med sin pc ved et bord og siger: "Har jeg....har jeg.....har jeg...." indtil kammeraten siger (og mener) Blærerøv og pc-kammeraten så siger :"Den har jeg ikke.." ?

Nåh - sådan følte jeg mig lidt forleden på min arbejdsplads, da jeg ved frokostbordet sad og snakkede med en kollega om dansk kunst og guldalderkunst og om en bog jeg havde...og om en anden bog som jeg også havde.....og om en tredie bog som jeg sørme også havde.....Lidt i spøg spurgte hun om der var noget jeg ikke havde....og i spøg svarede jeg så igen, at det mente jeg ikke....

Dagen efter fik hun en liste af mig med mine bøger, kataloger m.m., for hun var interesseret i at låne et par stykker:


Guldalderen i Dansk Kunst ca. 1800 - 1853. Generelle bøger:

Kat.Hirsch. 1994
Den Nøgne Guldalder
Golden Days.

Særudgave
Dansk Kunst: Guldalderen
Sær-Bind af Leksikon

Kat.SMK (1981 ?)
Danske malere i Rom i det 19.århund.
Katalog/oversigt.

Schmidt & Winge
Hen over Torv og Gade
"Vej-gade fører"

Ejner Johansson
De danske malere i München
Om dem..

SMK Kasper Monrad
Hovedværker - Dansk Guldalder
Bogens titel siger det hele…

Knud Voss
Guldaldermalerne
Kunsthistorie/biografier

Kat.SMK
Dansk Guldaldermaleri
Katalog/oversigt.

Bente Scavenius m.fl.
Guldalderhistorier 1 + 2.Golden Days.
Om tidens kunstnere,politikere,skuespillere

H.E.Nørregaard-Nielsen
Gyldne dage og mørke nætter.
Guldald. omkring Kgs.Nytorv. Gold.days

Claus M.Schmidt m.fl.
Klassicismen i København
Ark. C.F.Hansen's bygninger.Golden Days.

Mogens Bencard
Krydsfelt
Om videnskab og kunst i guldalderen

Ejner Johansson
Omkring Frederiksholms Kanal
Om de der boende Guldalderkunstnere

H.E.Nørregaard-Nielsen
Kongens København
En Guldaldermosaik

H.E.Nørregaard-Nielsen
Dengang i Italien…
Om HCA og guldaldermalerne i Italien.

Dorthe Sondrup Andersen
Guldalder uden forgyldning
Kærester og koner og mænd

Peter Tudvad
Kierkegaards København
Om Kierkegaard i København

Peter Tudvad
Jyllandsrejsen
Kirkergaards rejse til Jylland.

Ditlev Tamm
Bournonville
Biografi om August Bournonville

Joakim Garff
SAK
Biografi om Søren Kierkegaard

Biografier etc. om Guldaldermalere:

N.A.Abildgaard:
Charlotte Christensen
Maleren Nicolai Abildgaard
Biografi. Gyldendal 1999.

C.W.Eckersberg:
SMK
C.W.Eckersberg og hans elever
Biografi/fortegnelse

P.M.Hornung / K.Monrad
C.W. Eckersberg
Biografi. Fogtdals Forlag 2005.

C.A. Jensen:
Claus M.Schmidt
En guldaldermalers skæbne
Om C.A.Jensen - biografi

Christen Købke:
H.P.Rohde
Kun en maler
Christen Købke's breve

Kat.1981 Glyp.
Købke og Kastellet
Om Købke og hans daværende bopæl

Kat.SMK
Købke og Blegdammen
Om Købke og hans daværende bopæl

Kat.Hirsch.1983
Sødring & Købke
Om atelier'et på Toldbodvejen

Henrik Bramsen
Christen Købke
Biografi

Karl Madsen
Tegninger af Christen Købke
I udvalg

H.E.Nørregaard-Nielsen
Christen Købke 1 - 3
Biografi

Kat.SMK.1996
Christen Købke
Golden Days.

Johan Thomas Lundbye:
H.E.Nørregaard-Nielsen
Undervej med J.Th.Lundbye
Midtvejsarbejde. Om Vallekilde…

Karl Madsen
Johan Thomas Lundbye
Biografi

J.Th.Lundbye
Et år af mit liv
Dagbog 1842-1843

J.Th.Lundbye
Rejsedagbøger
1845-1846

Kat.Thorv.
…at male det kjære Danmark.
Katalog/biografi. Golden Days.

Kat.SMK. 1989
Sommerrejsen til Vejlby 1843
J.Th. Lundbye & P.C.Skovgaard

Kat.Hirsch. 1998
Tegninger og Huletanker
Om J.Th.Lundbye's Tegninger.Golden Days.

Constantin Hansen:
Emil Hannover
Constantin Hansen
Biografi

H.P.Rohde
Danske malere i Rom af Const.Hansen
Afhandling om et billede

Constantin Hansen
En Guldaldermaler i Rom
Dagbogsudsnit 1835-1844

Kat.Thorv.
Constantin Hansen
Katalog/biografi

Martinus Rørbye:
Georg Nygaard
M.Rørbye Rejsedagbog 1830
I Jylland og Norge

Kat.Thorv.
Martinus Rørbye
Katalog/biografi
Frans Lasson
Martinus Rørbyes tegninger
I udvalg

Wilhelm Bendz:
Ejner Johansson
Wilhelm Bendz
Biografi

Kat.Hirsch.1986
Wilhelm Bendz
Katalog/biografi

Kat.Niv.1985
Hos Hofvinhandleren i St.Strandstræde
Wilh. Bendz billede af Chr. Waagepetersen

Jørgen Sonne:
Kat.Thorv.
Jørgen Sonne
Katalog/biografi

Jørgen Roed:
Kat.Niv.
På sporet af Jørgen Roed
Italien 1837-1841

Wilhelm Marstrand:
Kat.Niv. 1992
Nivågaard viser Marstrand.
Katalog/biografi

Otto Marstrand
Maleren Wilhelm Marstrand
Biografi.

Johan Bravo:
Maria Testa
Johan Bravo
Maler og konsul i Rom.

Louis Gurlitt:
Kat.Niv./Altonaer Museum
Louis Gurlitt
Katalog/biografi 1998.

Anden dansk kunst omkring århundrede-skiftet:

Peter Michael Hornung
Peder Severin Krøyer
Biografi

Ernst Mentze
P.S.Krøyer
Biografi

Knud Voss
Skagensmalerne
Kunsthistorie/biografier

Knud Voss
Mennesker og Kunst på Skagen
Kunsthistorie

Helge Ernst
Bornholmermalerne
Kunsthistorie/biografier

J.F.Willumsen
Mine Erindringer
Biografi

Troels Branth Pedersen
Bjergtaget - J.F.Willumsen i Norge 1892
Titlen siger alt.

Henrik Wiwel
J.F.Willumsen
Biografi - en mindre en

Kat.Ordrup. 1998
Wilhelm Hammershøi
Udst.kat./biografi

Kat.Ordrup. 1981
Wilhelm Hammershøi

Kat.Ordrup. 1985
L.A.Ring

Henrik Wiwel
L.A.Ring
Biografi

SMK
L.A.Ring: På kanten af verdenen
Katalog m.m.

Troels Andersen
Albert Gottschalck
Biografi/katalog

Ole Vinding
Med Johannes Larsen i naturen
Samtale om naturen m.m.

Faaborg Museum
Johannes Larsen
Biografi

Johs.Larsen Museet
Johannes Larsens "Møllegården"
Bog om hjemmet.

Johs.Larsen Museet
Sagafærden 1927+1930
Om turen til Island Vibeke Nørg.Nielsen

Johannes Larsen
JL og den danske sommer.
Tryk og digte v/Johs.V.Jensen

Erland Porsmose
Johannes Larsen,menneske,kunstner
Biografi - 1999

Ernst Mentze
Johannes Larsen
Biografi - samtaler med og om

Johannes Larsen
Jeg kan huske…
Selvbiografi om barndommen

O. Gelsted & T. La Cour
Johannes Larsen:Tegninger og grafik
Titlen siger alt.

Kat.Storstrøms Mus.1999
Kristian Zartmann
Biografi - katalog

Skive Kunstmuseum
Hans Smidth 1839 - 1917
Katalog/Biografi

Gyl.1995 Kristof Glamann
Øl og Marmor
Biografi om Carl Jacobsen

Hanne H.d. Lichtenberg
Maleren Poul S.Christiansen
Biografi - 2001

Claus M.Smidt
Klassicisme i København
Golden Days

Klaus P.Mortensen
Udenfor murene
Golden Days

Kat.Ordrupgaard
Philipsen og Impressionismen
Om Theodor Philipsen

Kat. Sophienholm m.fl.
Skagen & Kerteminde - to kunstnerkolonier. Historien om…(Udst.2004).

Ida Haugsted
Nye Tider (Om Kbh. arkitektur)
Golden Days.Historicisme i Kbh.

Bornholms Kunstmuseum
Karl Isaksson (Jeg har det kun…..)
Katalog om Karl Isaksson

Arken, Ishøj 2005
Johannes Larsen & Bruno Liljefors
Katalog

Preben Juul Madsen
Danske Genremalere
Titlen siger alt

Red.Henrik Wivel
Drømmetid
Golden Days.Kbh. i 1890'erne

Benno Blæsild.
Et Kunstnerhjem
Anna & Michael Anchers hus.

Tonni Arnold, L&R 2002.
Kunsten i Marie Krøyers liv
Titlen siger alt

Johs.Larsen Museet
Dyrebar
Diverse kunstnere og ZOO

Ny dansk Kunst:
Kunstbogklubben
Dansk Kunst. Årbog
1984 - 2000

Palle Schmidt
Wilhelm Freddie
Biografi

SMK
Stik gaflen i øjet
Freddie bog / biografi / katalog

Mikael Wivel
Kurt Trampedach
Biografi

Jens Jørgen Thorsen
Hans-Henrik Lerfeldt
Biografi

Hans-Henrik Lerfeldt
Blue World

Kat.Sophienholm 1997
Niels Strøbek

Johs.Larsen Museet
Jens Gregersen
Akvareller m.m. KAT/bog.

H.E.Nørregaard-Nielsen
Dansk Kunst 1-2
Kunsthistorie.Bind 2 er Biografier/leksikon

H.Slyngholm
Dansk Kunstnerleksikon
Biografier/opslagsværk

…og masser af kataloger m.v. om enkeltkunstnere Leif Madsen, Peter Carlsen, Poul Janus Ibsen,
Peter Hesk Møller, Steffen Lüttge, Surrealismen i Danmark, Nordjyllands Kunstmuseum,
Niels Larsen Stevns, Thomas Kluge og meget mere.

Nordisk Kunst:
Stok-art
Nordens malere
Udvalgte billeder og biografier

Kat.SMK 1986
1880-erne i Nordisk Kunst
Danske/svenske/norske/finske

Albert Engström
Zorn
Om Zorn. På svensk.

Henrik Brummer
Zorn
Biografi

Zorn-saml.Mora
Zorn-gården
Bog om huset. På svensk.

Zorn-saml.Mora/Byggforl.
Breve mellan Zorn och Larsson+familier
Kom.af Birgitta Sandstrøm.Sve.

Ulva Neergaard/Norstedts
Carl Larsson sign.med pensel og penna
Biografi skr. Af C.L.'s niece. 2 bd.

Kat.NM-SWE
Carl Larsson
Katalog/Biografi. På svensk.

Renata Puvogel(Taschen)
Carl Larsson
Biografi

Larsson-saml.Sundborn
Carl Larsson-gården
Bog om huset. På svensk.

Bonniers,Lena Rydin 1999
Den Lustfyllda vardagen
Hos Larssons i Sundborn.På svensk.

Kat.Niv. 1990
Prins Eugen
Hæfte og katalog

Georg Pauli
Eugen
Om Prins Eugen

Finn Jor m.fl., L & R 1999
35 Nordiske Kunstnerhjem
35 hjem i foto's og tekst

Kat. Ordrupgård 2000.
Ernst Josephsson
Katalog/Biografi.

Hans Henrik Brummer
PRINS EUGEN Minnet av et landskap
Biografi

Birgitta Sandström.Zo.sam.
Skulptören Anders Zorn
Om Zorn som billedhugger.

Lars Jonsson
Birds and Light
Engelsksprog. af Lars Jonsson

Lars Jonsson
Where heaven and earth touch
KAT.Kastupgaard

Stanislaw Zoladz
Stanislaw Zoladz akvareller
Egen biografi/akvareller

Atle Næss
Munch
Biografi om Edvard Munch

Impressionistisk kunst
I.F.Walther (Taschen)
Impressionism I-II (på engelsk)
Bd.1=Frank.Bd. 2=Andre europæiske lande.

Katalog/bog om
Musee D'Orsay (i Paris)
Kunsthistorie - engelsk.

Peter H.Feist (Taschen)
Renoir
Biografi

Kat.Ordrup.
Franske Mesterværker

Kat.Ordrup. 1997
Impressionister i Byen

Kat.Ordrup. 1984
Gauguin og van Gogh i København 1893

S.A.Stein (Koneman)
Van Gogh
Biografi - engelsk

P. Stuckey (Koneman)
Paul Gauguin
Biografi - engelsk

Paul Gauguin,Gyldendal
På jagt efter Paradis
Breve fra Bretagne og Sydhavet

Kat. = Katalog
SMK = Statens Museum for Kunst. .
Hirsch.= Hirschsprungs Samling
Ordrup = Ordrupgaard Samlingen
Thorv. = Thorvaldsens Museum.
Glyp. = Carlsberg Glyptotheket
Niv. = Nivågaard Samlingen.
NM-SWE = Nationalmuseum i Stockholm

Man kan af listen se, hvad der er mine hovedinteresser indenfor kunstens verden (og så har jeg nok glemt et par stykker)......men faktiskt har jeg KUN bøger om ting jeg interesserer mig for. For noget tid siden skilte jeg mig af med en masse, som godt nok var gode o.s.v. men ikke mine interesser (mere).

Jeg kunne lave tilsvarende lister - ikke så fyldige, men alligevel - om mine andre interesser; Den Amerikanske Borgerkrig, Arktiske Polarekspeditioner o.lign., Ornitologi samt dansk historie. Dette vil jeg dog forskåne mig selv og jer andre for.