Hit's eller Tags eller søgeord er gode.........

Hæ - der har her til aften kl. 20,00 været et program på DR K Klassisk : "Nyd Vivaldi" fra DR Koncerthuset i DR-byen ude på Amager.

Jeg havde ikke opdaget programmet - faktisk havde jeg sat fingeren på amerikansk fodbold kl. 20,30 på TV3, så da jeg tændte TV'et, så stod det på DR K (et program jeg ser meget) og der var så den den Vivaldi koncert. Vivaldi er en jeg holder meget af og det ærgrede mig lidt, at jeg ikke havde set, at det program var der, for så havde jeg set det. Nuvel - jeg så og nød så lige de 5-6 minutter jeg kunne se inden den amerikanske fodboldkamp kom og jeg bemærkede at der i orkestret var en der spillede på Theorbe; det her pragtfulde strengeinstrument i familie med Lut'en. Jeg tænkte tilbage på, at jeg for omkring 2 år siden var til Koncert i DR-Koncerthuset og netop der havde stiftet bekendtskab med en Theorbe - sådan rent fysisk i hvertfald - for første gang og havde skrevet et indlæg her på bloggen om den oplevelse.

Og så - her til aften ca. kl. 22,00 da jeg tænder for PC'en og "tuner ind" på denne, min blog, så ser jeg på min "Hvem-har-senest-set-med-på-bloggen-her"-applikation, som jeg har nederst til højre på bloggen, at der har været mindst 8 personer, der siden ca. kl. 20,15 har været inde og se/læse mit blogindlæg fra 12. Februar 2011 "Apropos gårsdagens koncert..." og det var jo det indlæg der omhandlede Theorbe'n. Der har altså været tv-seere, der har set denne aftens Vivaldi-koncert og der stødt på denne Theorbe  (måske er den blevet omtalt i udsendelsen - jeg ved det ikke, for jeg så jo kun ca. 5-6 minutter af den) og så derefter har "Googlet" den og så, på grund af de søgeord jeg satte på mit indlæg dengang i 2011, har fundet frem til netop mit indlæg, hvor der jo er beskrevet lidt om Theorbe og Lut.

Herligt.

Så kan man da virkelig se, hvorfor det er nødvendigt at sætte de rette "Tags", søge-ord for det har jo helt klart givet en stribe hits her på bloggen :-)

En ny CD til samlingen.....

Jeg har det med en gang eller to, når jeg går hjem fra arbejde, lige at kigge ind hos den lokale boghandel og/eller den lokale FONA......det kunne jo være at de havde noget man syntes om.

Vores lokale FONA er ikke specielt god hvad angår musik. OK - de har mange cd'ere men tit og ofte af for mig ukendt musik = tidens toner som ikke siger mig en disse. Jeg holder mig til den gamle musik...og det gælder både rock, jazz og klassisk o.s.v. Bund konservativt, men jeg mener faktisk, at al god musik allerede ER skrevet og at alle nye ting "bare" er plagiater, små-tyverier af dele af tidligere musik eller bare dårligt. OK - det er en påstand, især da jeg IKKE hører meget musik i radioen, bortset fra det jeg hører dagligt på P4 (Københavns Radio) på arbejdet.

Men altså - i Mandags så faldt jeg over en klassisk CD - der er måske 10-15 stk. ialt af forskellig slags klassisk i min FONA (det samme gælder jazz) - med cello musik med Andreas Brantelid, nemlig "A tribute to encores":

Herligt. Jeg har været til koncert i DR's Koncerthuset i Ørestaden med netop Andreas Brantelid og var dengang meget imponeret af denne unge mand, som jeg dengang ikke kendte så meget til i forvejen. Han er jo ganske ung mand der bliver 27 år i år. Indtil videre har han jo haft en glimrende karriere.

Det er faktisk en rigtig god CD. Der er kun ham og den svenske pianist Bengt Forsberg på den. Ideen med cd'en er oveni købet ret sjov. Jeg napper fra cd'ens booklet følgende:


"Når det egentlige koncertprogram er til ende og det begejstrede publikums bifald ingen ende vil tage, så er det tid til et ekstra-nummer, på engelsk "Encore" og gerne et, som fremhæver solistens bedste egenskaber, enten et sjælfuldt, langsomt stykke, eller musik hvor solisten kan brillere med sin virtuøse teknik. Hvad enten den tilhører den ene eller den anden kategori, skal det være musik som fænger umiddelbart hos tilhørerne, det som englænderne kalder en "crowd pleaser" altså en rigtig "øre-hænger" eller i musikersprog en "sveske".

Pianister har rigeligt med originale værker at vælge mellem, da stort set alle komponister, fra Bach og fremefter, som oftest selv har været pianister og har komponeret masser af kortere musikstykker, der kan fremhæve enhver solists bedste egenskaber. Violinisterne har også et stort udvalg af originale kompositioner fra Barok-tiden og frem til vore dage, mange skabt af violinist-komponister som Paganini, Wieaniawski, Sarasate og Fritz Kreisler, alle store virtuoser, som vidste hvordan man skriver populær musik for violin.

Cellisterne har det lidt vanskeligere med at finde originale "crowd-pleasers" . Der er ikke ret mange komponister, som har haft celloen som instrument og der er ikke så mange cellister, der har komponeret ved siden af cello-spillet. Af denne CD's 14 musikstykker er kun to - Davydov og Popper - originalt for cello. Sibelius "Rigaudon" har komponisten skrevet både som violin og cellostykke. Alle de øvrige er komponeret for et andet instrument, fortrinsvis for klaver eller violin og så senere arrangeret for cello."

Sjovt at tænke på, ik' ? Jeg har aldrig spekuleret over dette, men jeg har heller aldrig dyrket genren "encores" eller selve cello-musikken specielt andet end her inden for de seneste 5-8 år.

Men altså en rigtig god cd med dejlig musik og især dejligt at der kun medvirker cello og klaver, så man rigtig kan nyde celloen....altså Andreas Brantelid's - dejlige spil.

Det er helt klart et instrument jeg vil dyrke noget mere, altså som lytter, på samme måde som jeg nyder Viola da Gamba'en...en slags ældre fætter til celloen med et usædvanligt spænd i klang og tone-register.

11 dage i Wien. 18.-29. August 2013.

Lillemor og jeg har lige været på ferie. 11 dage i Wien og det var vort første besøg. Vi boede på Hilton Vienna Stadtmitte og havde kun 2 min. til U-Bahn og knap 15 min. til centrum aka Stephans-Platz med den store Domkirke Stephans-Dom. Noget af taget af kirken ses herunder.

Da vi ankom til hotellet fik vi at vide, at vi blev "opgraderet" !! Det lød som om vi fik noget bedre og det syntes hotellet sikkert også vi gjorde, men det værelse på 9.etage vi blev installeret på lignede til forveksling det vi havde set billeder af hjemme da vi bestilte og indretningen var også som beskrevet hjemme og altså meget lig det vi havde bestilt, så hvor opgraderingen var ved jeg ikke, men det var samme pris. Måske var det fordi der var bade-tøfler og bade-kåber i skabet til os ?

Morgenmaden var i super-klasse; scrambled egg, små stegte pølser, lune champignon'er, alt muligt tynde skiver skinke af forskellig slags, oste, youghurt med forskellige slags "Pedigree-Pal" = müsli-typer, forskellige slags syltetøj, brød og kager og man kunne ved skranke bestille spejlæg, vafler, pandekager o.s.v., o.s.v. og der var rigeligt af det hele tiden. Der var kun 2 ting der sprang lidt negativt i øjnene ved hotellet og det var dels en særlig type hotel-gæster (mere herom senere) og så deres plastic-kort-nøglesystem tilo både elevator og til værelsesdøren. OK - døren var der ikke problemer med, men elevatorerne ??? Hold da op. Man skulle stikke kortet i en slids og så hive det op og når det lyste grønt trykke på etage-knappen. Enten lyste det rødt eller overhovedet ikke og først efter en ca. 10 forsøg lykkedes det. Det gjaldt alle gæster og det var en kilde til både morskab og irritation at opleve det, når man susede forbi ens egen etage fordi man ikke kunne få kortet til at virke :-) .

Jeg har været i mange hovedstæder og storbyer rundt omkring: Washington, Richmond og New York i USA, Oslo og Stockholm (alt er relativt) Helsinki og København i Norden, Hamburg, Berlin, München, Frankfurt, Amsterdam, Bruxelles, Paris, Barcelona, Rom, Zurich, London, Edinburgh, Dublin....alle har deres liv og deres puls, men Wien er helt bestemt speciel. Den er rolig og har sin egen stille rytme og på trods af mange mennesker stille og hyggelig og rar. Man har det rigtig godt der. Ingen stress og jag hos hverken lokale eller turister. Og så er jeg blevet helt vildt forelsket i deres Cafe'-liv. Der er rigtig, rigtig mange cafe'er i byen. Når man bestiller f.eks. kaffe (der er utallige typer at vælge imellem) eller vin eller is eller kage, så kommer de med en lille "sølv"-bakke med koppen på samt....et lille glas vand til. Det er simpelthen standard; man får et lille glas vand sammen med hvad man nu end bestiller....og så den lille bakke. Jeg blev simpelthen forelsket i "set-up"'et .

Jeg har taget over 500 billeder og Lillemor ca. 200. Nedenfor er bare et meget lille udpluk og lidt oplevelser. Faktiskt havde vi planlagt at leje bil i 3 dage og køre ud og se lidt Alper og Østrig i det hele taget mens vi var der, men Lillemor fik rygproblemer, så det med at leje bil blev ikke til noget.
Vi havde købt Uge-Transport kort så vi frit kunne køre med U-Bahn, Busser, lokal-bane og ikke mindst Sporvogne. Det var let at finde ud af og vi brugte mest U-Bahn eller Sporvogn....eller gik (meget).

Herover Hofburg, som bl.a. er hjemstedet for den Spanske Rideskole....som vi ikke så. Bemærk nedenfor de mange hestevogne til tur-kørsel. Der var rigtigt mange hestevogne over hele byen. Vi prøvede ikke.

Herunder en af vores yndlingscafe'er, Hawelka, som vi brugte en del gange både udenfor og indenfor.

Herunder indendørs. Bemærk "sølv"-bakken med vandglassene :-)

Hvad der er meget af rundt omkring er skilte for de enkelt fag (forretninger). Herunder en bager og en skomager.

Der er en del helgenbilleder hist og pist og herunder er tillige en gammel overdækket kollekt-bøsse ved sådan et billede:

Sporvognene ligner vores gamle "Düsseldorf"-sporvogne og er rigtig gode at se byen med:

Østrig er jo et gammelt fhv. Kejser- og Kongedømme, Østrig-Ungarn.....dobbelt-monarki. På mange forretninger af de gamle - fra før 1918 - stod der K.u.K. Hof-et-eller-andet....Kaiserliches und Königes.

Vi var selvfølgelig på en masse museer og herunder er der et par eksempler af Gustav Klimt's ting fra både Leopold- og Belvedere Museet. Ham Klimt var sandelig noget specielt i sin udtryksform, men jeg synes om ham:

Jeg kan også godt lide arkitektur, møbeldesign o.s.v. og herunder et Jugendstil interiør.

Jugendstil er den tyske betegnelse for den stilart der udvikledes omkring århundredeskiftet 1900 i Europa. Andre betegnelser er Art Deco, Art Nouveau og som herhjemme Skønvirke. På et designmuseum skulle jeg have set en særudstilling om netop "Wiener-werkstätte" altså deres design af Jugend-stilen, men faneme om den ikke var under ombygning i den periode vi var der. Surt, for den havde jeg glædet mig til.

En aften var vi til Koncert i Palais Aursperg (herunder). Første halvdel af koncerten var Mozart og anden halvdel med Strauss. Det var en oplevelse. Det er bare fed musik. Mozart er min favorit-klassiske komponist og Strauss' valse og polkae'er bliver man bare i godt humør af. Man måtte desværre ikke tage billeder. Men dejlig aften. Mozart og Strauss har begge spillet der. Det var for resten i dette Palais, at Mozart som 6-årig var sprunget op på skøde af dronningen Marie Teresia under en af sine første vidunderbarns-koncerter.

Herunder en hus-udsmykning på de såkaldte Wagner-huse:

....og selvfølgelig var vi også henne og se Hundertwasser's byggeri. Det er meget specielt - herunder - og klart inspireret af Gaudi's Barcelona huse:

På Karls-Platz står der et par pavilloner i denne specielle Jugend-stil:

Herunder en anden husfacade-udsmykning. Flot og speciel. Jeg ved ikke lige hvem der har lavet den:

Der er et helt Museumskvarter som har forskellige museer i samme kompleks. Bl.a. er der et for Moderne Kunst og der var vi selvfølgelig også, mest for at se POP-art med bl.a. Roy Lichtenstein, Andy Warhol o.s.v. Herunder et specielt et kaldet Hahn's Supper-table. Det hænger på væggen og sjovt at se sådan et fra siden og forfra:

Og vi var selvfølgelig også i "Prater" som er en østrigsk form for Dyrehavs-bakke. Her prøvede vi som det eneste, det rigtigt gamle Pariser-hjul, hvor man sidder/står i en form for kupeer/små jernbanevogne. Man havde en fed udsigt derfra og det kørte rigtigt langsomt rundt.

En eftermiddag var vi i biografen og se den gamle film af og med Orson Welles som Harry Lime: "Den tredje mand", og som foregår i Wien lige efter 2.verdenskrig. Filmen var i sort/hvid (lavet i 1953) og man ser stadig mange - i filmen - ruiner fra bombardementerne under krigen. Filmen var på engelsk (original-sproget). Det var en oplevelse at gen-se den i rette omgivelser.

En dag tog vi på sejltur på Donau: rundt om Prater-øen. Turen tog 3½ time og vi kom bl.a. igennem 2 sluser.

Herunder ses "det ny Wien" som er bygget på den anden side af Donau....altså langt væk fra den gamle by-del.

En anden aften var til en anden koncert i Mozart-Haus. Faktiskt i Wien's ældste koncert-sal/rum. Der var ikke plads til mere end 50 mennesker. Vi sad på første række. Det var i oprindelige omgivelser. Mozart har opført en del af sine ting her. Orkesteret var kun på 4 personer: 1.violin, 2.violin, bratch og cello. Et af musik-stykkerne skulle have været Bach's Air, men da 1.violinisten havde glemt sit partitur fik vi et cello-nummer af Dvorak. En ting er at Bach nummeret måtte udgå men så at få Dvorak istedet for !!!??? JEG HADER DVORAK's musik. Det er så ubeskriveligt kedeligt og traurigt. ØV. men de andre stykker, Mozart og Haydn var udmærkede. Bemærkelsesværdigt var 2 ting; 1.violinisten (som var ekstrem dygtig/god) var en noget fyldig kvinde i starten af 30'erne. Hun rokkede sådan rundt på sin stol så vi troede hun hvert anden øjeblik ville falde af stolen. (hun ses til venstre på nedenstående billede. Cellisten, som var helt modsat, høj og tynd kvinde (hun ses helt til højre), lignede grangiveligt en spætte i gang med at hakke i et træ når hun spillede. Det var lidt svært at holde masken nogen gange. Men bortset fra Dvorak, så en dejlig aften.

Nedenfor ses det berømte Anker-ur, som når klokken er 12 har et helt galleri af historiske figurer passerende foran urskiven i langsom bevægelse.  Det var en af 2 småregnvejrsdage den dag.

En dag ville Lillemor på Shopping og jeg brugte så dagen på bl.a. et museum for gamle musik-instrumenter, hvor jeg først og fremmest ville se Viola-da Gamba'er og Basset-horn og sådan.

Nedenfor ses på billedet et fremragende eksempel: til venstre en gammel/tidlig Cello og til Højre en tilsvarende gammel Viola da Gamba. Bemærk at da Gamba'en har 6 strenge. Det er bare så pisse-fed musik sådan en kan frembringe.

Herunder et horn/trompet som kunne frembringe meget høje toner. Da det efterhånden som udviklingen tog til ville være blevet for langt og uhåndterligt valgte man at sno hornet istedet for at have de langt og lige. Utroligt, ik' ?

Der var rigtig mange gamle musik-instrumenter (violionir, basser, bratcher, horn, fagotter, fløjter, klaverer, spinetter o.s.v.) og det var yderst interessant - jeg mener det sgu' :-) . Der var dog på museet meget mørkt og ubeskriveligt varmt og fugtigt på grund af instrumenternes alder. De måtte jo ikke tørre ud, så derfor den fugtige ekstreme varme. Det var slemt at gå der.

I Wien har der jo boet mange musikkere og komponister: Mozart og Beethoven har boet mange steder i byen og på en del huse finder man "minde-tavler" om at her boede denne eller hin i den og den periode og skrev her det og det stykke. Herunder et par minde-tavler:

Vi boede som sagt på 9. etage. Faktiskt var det 11. etage, da de 2 første etager hed 1M og 2M (om det står for Mezzanin ved jeg ikke) og vi havde en flot og fantastisk udsigt over byen. På billedet nedenfor skal man lægge mærke til 2 ting; i næsten nederste venstre del ses et lang tag. Det er Opera'en tag. Sådan midtvejs ses en rund grå klump/bygning. Jeg undrede mig tit over hvad det var.

Den grå kedelige masse viste sig at være et Flak-Turm fra 2. verdenskrig. Jeg fandt ud af, at der blev bygget 6 styk rundt omkring i Wien under krigen. Det var kæmpe-tårne/bygninger med op til 8 meter tykke mure i 50-60 meter højde og ovenpå var der spækket med anti-luftskytskanoner, både på toppen og på balkoner hele vejen rundt. Der fandtes 2 typer; en rund type og en firkantet type. Disse kæmpe-tårne står endnu i bygen med almindelige huse omkring sig. Man kan ikke fjerne dem p.g.a. fare for de omkringliggende huse. 2 af disse tårne står i en park, Augarten, og der var vi en dag henne og se dem:

De står der som kolossale monumenter fra krigens tid og er ikke markeret på nogen måde med hverken skilte eller på kort. Man skal være lidt heldig for at "falde" over dem når man går i byen. Disse 2 i parken er dog undtaget. De står der bare og bruges ikke til noget, bortset fra et, som i dag indeholder "Haus des Meeres" som er Wien's svar på Danmarks Akvarium/Den Blå Planet.

En dag tog vi med sporvogn og bus ud af byen til WiernerWald for at gå tur der. Det småregnede og var lidt dyster. Op af bjergene var der vinmarker. Inde i skoven opdagede vi - i dunkel belysning - bare en 8-9 meter fra os en Sortspætte i gang med at hakke en gammel rod i stykker. Den stod vi og så på i små 5-6 minutter. Imponerende - den er jo stor som en Råge/Krage sådan en.

En aften kom vi fra en restaurant forbi en fotohandler/fotografs forretning. Her var de gængse bryllups- og børnefoto, men der var også andre foto's. Man kunne som sagt få lavet almindelige foto's der - som første billede viser - og så kunne man få lavet lidt anderledes foto også. Bemærk, at det er samme pige:

På det nederste (2 stk) billede er hun helt nøgen bortset fra lidt røde rosen-blade strøet ud. Jeg foreslog straks Lillemor ideen, men næh nej :-)

På sidste dagen var vi ude på Kejserens sommerslot Schönbrunn og kigge. Flot som slotte nu er. Vi var kun rundt i parken og så inde og se nogen gamle kareter.

Herunder ses Kejser Frantz-Josef's uniform og Dronning Sisi's kjole.

Krikkerne herunder var sgu' udstoppede krikker:

Bærestol, så man slap for mudder på skoene.....altså den/de person(er) der sad inden i :-)

På nedenstående billede ses en arabisk turist der fotograferer sin helt sort-formummede kone. Hun har ansigtet dækket så kun øjne er fri. Ret morsomt.

Herunder har han igen lige taget foto af hende foran en pavillon.

Hvordan fanden kan man få noget ud af sådan et "portræt"-foto når ansigtet er dækket ? Man kan jo ikke se hvem det er.

Og så kommer vi til noget jeg har det lidt svært/dårligt med:

På vores hotel var der rigtig mange af den slags. Mange arabiske turister og stort set alle kvinder indhyldet i sort og de fleste af dem igen med ansigterne dækket. Der var indrettet Bede-rum til dem, der var særskilt morgenmadsafdeling til dem - til kvinderne vel at mærke de unge og børn. De ældre (med udækket ansigt) og mændene spiste sammen med "os andre turister". Når de rejste sig, så skubbede de - både mænd og kvinder - bare stolene tilbage og gik og lod stolene stå og flyde/fylde i gang-arealerne. Morgenmaden var jo bl.a. med masser af forskellige slags croissanter og kager og damerne fyldte tallerknerne og tog dem med hen til deres bord. Her sad de ugenert og pakkede de "byttet" ned i servietter/poser og tog med sig. Tjenerne sagde - det hørte vi - at det ikke var tilladt at medtage mad ud af morgenmadsrestauranten, men de svarede så et-eller-andet på arabisk og fortsatte uanfægtet. I de fælles afslapningsarealer og foyer'er sad de og fyldte/optog det hele. Deres børn okkuperede de Gæste-pc'erer der var til brug for gæsterne...til info-søgning/indcheckning til fly, bestilling af billetter, mail-check o.s.v. ......og sad og spillede pc-spil og fuldstændig ignorerede Alminde turister der skulle bruge dem (det kostede ikke noget at bruge dem). Nogen turister gik til hotel-disken og klagede deres nød og så måtte de ansatte "jage" ungerne væk....meget modstræbent og højlydt på arabisk sigende et-eller-andet. Som om det var deres.....Og se et par mænd, unge som gamle, gå afsted med en mindre flok helt tilhyldede sortklædte kvinder bagefter sig...med børnene sidst....det bvar sgu' underligt og jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke kan lide det....eller de tanker det fremkalder....er det fremtiden ? Nogen gange var de så overlegne overfor andre at ´man/jeg tænkte på "Herre-folks-mentalitet".....Nej - det var ikke rart og jeg har det dårligt med den opførsel og de tanker det selv sætter i gang hos mig. ØV.

Herunder så bare et par billeder fra flyet af:

Donau ses langt nede (sagde piloten).....på billedet ovenfor.

Herunder Hav-vindmølleparken ved Malmø lige før Øresundsbroen og indflyvning til Kastrup.

 

Men alt i alt en dejlig ferie i en dejlig by. Selvfølgelig fik jeg købt nogen kunst- og arkitektur/design bøger med hjem, ligesom jeg fik købt mig en rigtig flot ægte strå-hat og en anden flot sort hat til vinterbrug.