Viser indlæg med etiketten kanoner. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten kanoner. Vis alle indlæg

søndag den 15. april 2012

Ved Frederiksholms Kanal.....

Idag tegnede vejret her fra morgen af til at blive OK og Lillemor ville i "haven" (den er jo vel bare små 100 kvadratmeter) og det skulle hun så sandelig ikke høre for fra mig. Jeg ville slet ikke blande mig i det, for den fornøjelse skulle hun have helt for sig selv :-)

Istedet besluttede jeg mig for at tage på Tøjhusmuseet. Jeg har jo den her interesse med den amerikanske borgerkrig og især dens kanoner og ville egentlig talt godt se, hvad den danske hær havde af kanoner fra samme tid. Krigen i 1864, I ved Dybbøl og alt det der, var jo på samme tidspunkt som den amerikanske borgerkrig som varede fra 1861 til 1865. Altså tog jeg afsted men ville samtidigt lige kigge slotsholmen, sådan da, lidt efter i krogene og især Frederiksholms Kanal, for her boede og levede jo nogen af Guldaldertidens malere og billedhuggere. Dette betyder, at I IKKE vil se noget fra Tøjhusmuseet.....lucky you :-D .

Jeg parkerede nede ved Frederiksholms Kanal og gik så turen langs denne.

Billedet herover er af den gamle Hestgardekaserne (bemærk stavemåden) og en del af Admiral Gjedde's gamle gård.

Billedet herover er mod Københavns Havn. Bygningen sidst på venstre hånd er Kongens Bryghus og skråt foran denne ligger et gammelt Fyr-skib. Dem er der 2 af beliggende derned. Der ligger også et - muligvis 2 - i Nyhavn. Til højre ses Hestgardekasernen.
Bemærk her - ovenover - bolværkets skrå udformning. Det var for at passe til skibenes "form" i gamle dage, da de jo var lidt runde i siderne.
Herover ses stavemåden tydeligt på den gamle Hestgardkaserne's bygning.

Ved siden af Hestgardekasernen ligger så Admiral Gjedde's gamle gård. Her boede billedhuggeren Hermann Ernst Freund i tiden omkring 1830 til sin død. Han havde sit atelier her. Freund var uddanet på kunstakademiet i København men færdiggjorde sine studier i Rom under Bertel Thorvaldsens kyndige ledelse. Da Freund kom hjem blev han professor ved Kunstakademiet og da Københavns Domkirke svar ved at være færdig (den fik jo en ordentlig en på tæven under englændernes bombardement i 1807) skulle man udsmykke den med figurer og den opgave blev så tiltænkt Freund. Imidlertid trak Thorvaldsen på sine forbindelser og fik hevet ordren på statuer i land til sig selv på bekostning af Freund. Det var et hårdt slag for Freund, som aldrig rigtig kom sig over det. Iøvrigt var Freund blevet så "romersk" efter sit ophold i Rom, at han fik lavet møbler som var kopier efter dem i Rom og i Pompeij ligesom nogle af hans unge venner, guldaldermalerne, Constantin Hansen, Hilker, Købke m.fl. dekorerede hans hjem med romerske motiver på vægge og døre.

Idag er det stadig ejet af Kunstakademiet og bruges af billedhuggerskolen.
Det er en statelig indgang, der er til Gården. Andre billedhuggere har boet der efter H.E.Freund.

...og det ses på en tavle over porten, nemlig H.V. Bissen og senere hans søn:
Herunder ses et foto inde fra gården af ud mod Frederiksholms Kanal. Man kan se en kvinde med en cykel stående derude.
Det viste sig at være en hollandsk kvinde, der var på ferie med sin datter heroppe. De cyklede rundt på de her gratis By-cykler og fotograferede løs på/af de gamle ejendomme og det næste kvarters tid "legede jeg guide" for dem. Det var nu meget sjovt.
Herover ses en gammel dør i en af portbygningerne med en flot dekoreret låse-mekanisme:
Det ligener - for mig at se - et Bjørnehovede, men hvordan det nærmere virkede fik jeg ikke afprøvet,


Herover ses en "smøge" inde blandt bygningerne i/ved gården.....

På det næste gadehjørne er der en stort port med skiltet ovenpå der der viser, at det engang var "Fæstningens Materielgaard" der lå her.
Det må være Københavns Befastning der tænkes på, for når gården til højre for er Admiral Gjedde's gamle Gård og Tøjhus Arsenalet lå lige skråt overfor, så kan det næsten ikke være andet.

Billedet ovenfor er taget nedefra havnen af. For enden af kanalen slår den et knæk til højre og bliver til Gammelstrand, hvor bl.a. Thorvaldsens Museum ligger. Man kan ane spirene fra Skt. Petri Kirke (til venstre) og Københavns Domkirke (til højre) over tagene i baggrunden.
Bygningen herover er "Kongens Bryghus". Nu ved i det. Det er dem, der idag kun er repræsenteret med den søde mørke hvidtøl, der normalt beklædes med Christian d. IV på etikketten og med en nisse ved juletid (Nisse-øl). Iøvrigt er taget Nordeuropas største tegl-tag i antallet af kvadratmeter. Det er rigtig stort, når man ser det. Man kan se min bil lige ved stævnen af det orangebeklædte skib. :-) .
Her ses "Kongens bryghus" fra havnen af. Pladsen kaldes "Søren Kirkegaard's Plads" for lige ved siden af ligger Det Kongelige Bibliotek og dens moderne udbygning "Den sorte Diamant".

Dette er bare siden af bryghuset og det må være utroligt flot om efteråret, for man kan se, at der vokser en "Vin" op ad muren og at se sådan ens blade i efterårets grønne, røde, orange og gule farver er fantastiskt (jeg har tidligere vist et foto af Hovedbiblioteket her i Herlev med netop sådan en farveskala).

Når der er porte og der ikke udtrykkeligt står Adgang forbudt" så skal man altså gå der ind. Ovenfor er jeg inde bag bryghuset og der opdages en lang træ-barak lige op til et af ministerierne i baggrunden.
Herover et vue ud af en port og over mod den anden side af kanalen......

Jeg fortsatte så rundt om hjørnet og gik langs med Ridebanebygningerne på Christiansborg og Tøjhusmuseet og kom til hovedsideindgangen til Christiansborg Slot. Der en sådan 2 Buebygninger over gaden, så der bliver en gård derinden. Den trappe må I kende fra TV af....
Herunder har jeg fotograferet ud gennem den anden portbygning og det er Holmens Kirke I kan se der på den anden side af kanalen.


Herunder står jeg ved Folketingstrappen og ser over mod det gamle Kongelige Bibliotek, som ligger inde bag de der bue/port indgange. Bygningen er selvfølgelig et-eller-andet ministerium.
Går man igennem buerne kommer man ind i Det Kongelige Biblioteks have. Denne have var i gamle dage faktiskt en havn. Det var her Christian d. IV trak sine skibe ind og fik udrustet der, dels med proviant og tovværk men også med krudt og kugler og kanoner for til højre ligger Tøjhusmuseet.
Drejer man sig mod venstre ses nedenstående syn. Herligt med det hus inde i gården. Hvad det er aner jeg desværre ikke, men bagved ligger også et ministerium.
Drejer man sig til højre ses en statue af Peder Griffenfeld, som var en uægte søn til vistnok Chr. d.5...tror jeg nok.
 Bygningen med trappetår med spir på er Tøjhusmuseet.
Herunder ses så springvandet i Bibliotekshaven med Det Kongelige Biblioteks gamle bygning i baggrunden. I skal forestille jer, at der var havn herinde og at der var åbent ud til Københavns Havn der hvor Biblioteket ligger.

At det HAR været en havn, ses af de store fortøjningsringe som krigsskibene brugte, der stadig sidder på murene derinde. Ret spøjst at tænke på synes jeg. Det er herunder bag en bænk:
Herunder står jeg så ved Biblioteket og fotografere over mod Materielgården, som bygningen hedder, og bagved kan man se spiret fra Christiansborgs Slot tårne sig op.
Over en af dørene inde i Bibliotekshaven ses denne store dør. Ovenover - altså herunder - står der GENERALSTABEN.....og på de små blå skilte står der Rigsarkivet og Folketingets Arkiv. Det er altså herinde at Bertramsen og hans datter fra Julekalenderen holder til :-) .
Forresten er herunder et foto inden fra bue-indgangen til Bibliotekshaven. Retspecielt med de søjler, synes jeg.


Det var så en del af min Søndag d. 15.April 2012. Herefter var jeg inde på Tøhusmuseet og se og finde nogle af de kanoner jeg interesserer mig for. Herinde mødte jeg en "kustode" eller hvad sådan en nu hedder i dag og vi fik faktiskt en lang og "kanon-god" snak om de 4 kanoner de har derinde og som blev benyttet lige før og i 1864. Og det var både hyggeligt og lærerigt for os begge, for jeg kunne fortælle ham en del om de kanontyper som han ikke vidste i forvejen.....

tirsdag den 20. marts 2012

Munden for fuld ...??

Sommerferien i år går jo til USA og er delt i 2 dele. Dels en uge - den første del af ferien - i Gettysburg og dels en uge i New York.

Som det vel er bekendt - se bloggens titel-billede - er en af mine store interesser jo den amerikanske borgerkrig og derfor går turen igen (som i 2010) til slagmarken for borgerkrigens største slag i Gettysburg. I 2010 var jeg der kun i 2 hele dage, men dennegang står den på hele 6 dage der. I 2010 fik jeg gennemtrevlet slagmarken; det vil sige, at jeg fes rundt på den fra sted til sted, læse tavler med beskrivelser o.s.v. hele vejen rundt. Altså mange steder med korte ophold for at se og indsnuse "atmosfæren". Det, at se stedet......STEDET......som jeg havde læst om i så mange år, gjorde et stort indtryk på mig og jeg vidste med mig selv, at jeg skulle komme igen, dog med mere tid og bedre forberedelse.

Og nu skal jeg altså derover igen. Og jeg har længe været igang med forberedelsen til turen. Selvom jeg i forvejen havde nogen bøger om slaget, så havde jeg, da jeg var derovre i 2010, derovre anskaffet mig yderligere et par bøger og nogen få kort. Og sidenhen har jeg været en flittig køber hos Amazon.cu.uk og det kan ses af min liste ude til højre her. I skrivende stund læser jeg om emnet i de nye bøger óg genlæser de gamle. Jeg afventer en splinterny bog: The Gettysburg Campaign in Numbers and losses: Synopses, Orders of Battle, Strengths, Casualties, and Maps, June 9 July 14, 1863,  der nu mere omhandler beskrivelser af regimenter og divisioner, deres styrke og deres tab, detail-planer for de enkelte enheder og altså en masse tal og statistik....sådan rigtig nørd-agtig og lige noget for mig :-) .

Jeg er jo "meget til" artilleri = kanoner, så hovedvægten går på at læse om disse enheder, batterier som det hedder, om deres indsatser, deres bestykning og bemanding og så videre. Jeg er også flittig bruger af internettet til dette formål og derigennem, bl.a. via Facebook, fået kontakt med en del meget vidende amerikanere, herunder en del forfattere hvis bøger jeg har købt, og som alle er meget hjælpsomme med oplysninger og gode ideer/forslag til hvad jeg skal se og hvor. Blandt andet er denne her side, som står på blogliste ude til højre: To the sounds of the Guns, en side/blog som skrives af en Craig Swain, som er - som person - yderst hjælpsom og hans blog er simpelthen  "outstanding", altså noget/nok den bedste om emnet borgerkrigs-artilleri, som jeg endnu er stødt på.

Ud af alt dette læseri, så laver jeg noter, mange noter, endda rigtig mange noter, for der er så mange kanoner/batterier som jeg vil gå efter at se som muligt. Især for at se de forskellige typer kanoner nøjagtigt og detaljeret og dels fordi nogen af dem har en speciel historie som f.eks. det batteri jeg står ved og som ses på bloggens top, som er Batteri A fra 4.US Artilleri-regiment og som blev kommanderet af Løjtnant Alonzo Cushing. Det batteri var det, som hele Pickett's charge (Sydstaternes hoved-angreb) angreb direkte imod på slagets 3.dag d. 3. Juli 1863.

Tilbage til note-tagningen. Der er mange allerede nu; jeg har fået identificeret mange typer kanoner allerede nu og ved så nogen lunde hvor de er placeret på slagmarken (der står ca. 300 kanoner rundt omkring på slagmarken og de er placeret det sted, hvor de stod under slaget og mest hvor de stod på 3. dagen. Jeg er ved at plotte de fleste kanoner/batterier ind på et kort, så jeg nemmere kan finde rundt.

Der er altså rigtig mange noter allerede nu, så jeg er begyndt at tænke på lidt sortering og det irriterer mig, for jeg vil jo så gerne det hele i de dage jeg er derovre.....

Og for at det så ikke skal være løgn, så har jeg fundet ud af, at der kun 1,5 times bilkørsel mod syd-vest, i Maryland (Gettysburg ligger i Pennsylvania) ligger en anden slagmark, nemlig Antietam eller Sharpsburg om man vil; Nordstaterne kaldte det Battle of Antietam (en lille flod) og sydstaterne kaldte det for Battle of Sharpsburg (den nærmeste by) . Og det er også et slag, som jeg har beskæftiget mig en del med (det er måske en underdrivelse, for jeg har jo beskæftiget mig med/læst om alle slagene mere eller mindre).

Så altså......for at tage en lille pause fra Gettysburg, så har jeg besluttet - med Lillemors billigelse - at tage en enkelt dag til Antietam/Sharpsburg for "lige at se Highlight'sne" der, sådan bare.....bare se, altså.....men måske er det hele, det med noterne, den megen læsning og planlægning, og Antietam smutturen at tage munden for fuld ?

tirsdag den 28. februar 2012

Endnu en "Nørde-" bog.....

Så har jeg fået endnu en bog hjem fra Amazon.co.uk og lidt af en "nørde-bog". Som det måske er jer bekendt, så er den amerikanske borgerkrig et af mine interesseområder og især artilleriet har min store bevågenhed.

Denne bog er en af 2-3 stykker man kan kalde for "bibler" indenfor beskrivelsen af kanoner i den borgerkrigen. Den handler udelukkende om kanoners støbning, dimensioner, skudvidder, vægte, antal, krudt typer og mængder, kugler og granattyper o.s.v., o.s.v. Altså ren teknisk guf for sådan en som mig.
Egentlig talt, så ved jeg ikke lige hvorfor, det er artilleriet der har min store interesse. Måske er det fascinationen over deres måde at kæmpe på; kanonerne stod oftest - som vist på bogens forside - i helt åbent terræn og dermed var kanonbesætningen et meget udsat mål, da de kæmpede oprejste og frit synlige, dels for "counter-batteri-fire" - altså at modstandernes kanoner skød igen så det udviklede sig til ren kanon-dueller - og dels for at modstandernes infanteri kunne snige sig ind og skyde såvel mandskab som hestene der trækker skytset ned, en for en.

Nåh - men sådan er det.

Bogen står nu på listen ude til højre under "Den amerikanske borgerkrig".