Lige nu kører der på Netfugl.dk en af de her umulige debatter om evt. udvidet jagt på Vade-fugle. Det er af de her debatter - eller forsøg derpå - som på forhånd er dødsdømt. En debat, hvor (evt.) deltagere har malet sig selv op i hvert sit hjørne.
Og jeg skal gerne medgive, at jeg er en af dem, der står i det hjørne hvor holdningen er den, at Jagt skal forbydes.
Jeg har virkelig svært ved at forlige mig med tanken om at jagt - i det 21. århundrede - bør være tilladt herhjemme. Og ja - for mig ER det sort/hvidt; et klart rungende NEJ.
Jg har endnu ikke hørt et eneste brugbart argument for jagt i dagens Danmark herhjemme. Jagt er IKKE nødvendigt for overlevelse - det var det før i tiden, men ikke i dagens Danmark.
For mig at se, så er det "kick'et" for jægeren ved at dræbe et andet væsen, der tæller. Jo - jeg kan godt forstå det her med "kick'et", for det får jeg også af mange ting som f.eks. når jeg ser et godt maleri, ser et flot landskab, læser en god bog, hører et godt musik-stykke, have en god oplevelse o.s.v., o.s.v. Men "kick'et" med at dræbe ???? Jeg fatter det ikke. Det må være et eller andet med en tanke om at man er Herre over liv og død.
Jeg kan godt følge, at der engang imellem må ske en bortskydning for eks. i en Dyre-have, hvor der er begrænset fysisk plads eller hvor skadedyr hærger. Her bør og er det så statsautoriserede jægere, der sørger for det.
Men den der tanke med suppe-gryden og regulering og bæredygtighed på vildtet og dermed mulighed for jagt og hvad ved jeg, den holder ikke for lyst-mord.
Jeg ER imod jagt som det findes i Danmark idag og har endnu ikke hørt et argument der kunne rykke mig derfra.
Nok om det - det skulle bare ud.........