Viser indlæg med etiketten ishockey. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten ishockey. Vis alle indlæg

lørdag den 20. november 2010

Storspover

Så står man der på terrassen og ryger en smøg og drikker en krus varm kaffe og ser så så en flok fugle komme fra vest af. Fat i kikkerten - hvoraf en står fast ved døren til teraassen - og sørme så; en flok Storspove på 16 stk. trækkende fra vest og næsten hen over mit hus.
Storspover som de hedder nu om dags. I "gamle" - for ikke mange år siden - hed de bare Stor Regnspove, men nu hedder de altså officielt Storspove......lige som Lille Regnspove hedder Småspove !!!

DOF har et navneudvalg som har gennemgået alle fuglenavne i DK og ændret nogle få som f.eks. Spoverne. De prøvede også at ændre den gode gamle Bomlærke til Kornværling (den er jo en del af Værlinge-familien og slet ikke i familie med Lærkerne), men det faldt ikke i god jord. Folk holdt fast ved den gamle betegnelse, Bomlærke. Jeg tror nok, at begge betegnelser bruges bruges i flæng.

Andre gange så tænker man ikke over navnene. Eksempelvis så kender vi jo alle sammen - i hvertfald i vores generation og yngre - Stenpikkeren. En almindelig sommergæst. Men omkring 2.verdenskrig og før, så hed den Digesmutte. DET navn ville vi jo nok undre os over i dag.

Et andet navn - som stadig snakkes om idag - er Fjeldvågen. Den har haft navne Vinter Musvåge, Loddenbenet Musvåge. Jeg synes alle 3 navne er passende, men altså....Fjeldvåge.

Læser man Johannes Larsen - og hvem gør ikke det ;-) - så støder man tit på gamle fuglenavne. Et af de bedste navne, jeg er stødt på er Rød-fod-falk. Jeg synes det navn ligger enormt godt på tungen....eller i munden. En Rød-fod Falk. Det smager. Men det er altså en Aftenfalk.

Og sådan er der så meget.

....og så igår aftes, så fik knægten min sæsonens 2. syning i hovedet. Den første var da han fik skudt en puck (175 gram massiv vulkaniseret gummi) i hovedet under en ishockeykamp for små 3 uger siden, så han flækkede overlæben op til underkanten af næsen; det kostede en stribe sting. Den i går aftes, var det mere sædvanlige....en stav i hovedet så øjenbrynet sprak og var bare til 3 sting. Og sådan er der så meget.......;-) .....i den sport.

søndag den 19. september 2010

Kvindelige sports-reportere.....tsk..tsk...

Nu er JEG ikke en gammel gris, men når jeg ser sport i fjernsynet, så foretrækker jeg seriøse reportere - altså folk der kan den sport de kommenterer eller laver interwiev´s for/til.

De absolut værste eksemplarer har TV3 stået for, da de for nogen år siden fik rettighederne (Gud ske lov, at de ikke har dem mere) til at vise Ishockey A-VM herhjemme. De havde - i tidens ånd ??? - ligeberettigelsens ånd ?? - satme indhyret nogen kvinder, der intet, ABSOLUT INTET - vidste om ishockey. Dels var der en allerede landskendt sportsvært, som skulle stå for "underholdningen med eksperter" i studiet og dels havde de en pige (blondine for at det ikke skal være løgn). Hende i studiet klarede det sådan lidt under bare OK - hun havde en hvis erfaring i sportsværts-jobbet, men hende, de havde sat til at interwieve spillerne FØR kamp, i hver periode-pause og efter kampen, hun anede INTET, gentager ABSOLUT INTET om ishockey. F.eks. kaldte hun den der tingest de spiller med - pucken - for bolden !!!! og sagde også halvleg når det hedder periode. En eller anden ishockey ukyndig person må have skrevet spørgsmålene til hende; dels var spørgsmålene elendige og dels fattede hun enten ikke svarene eller opdagede at hun allerede havde stillet spillerne det samme spørgsmål lige inden. En af dem blev "meget træt" og sagde direkte til hende, at det her, det gad han ikke....for havde hun overhovedet set kampen ???
Lige nu verserer der en sag i USA i NFL (amerikansk fodbold), idet en kvindelig - meget kvindelig - sports-reporter føler sig forulempet af samtaler mellem spillere som hun har overhørt, af tilråb eller udråb fra spillere og noget saftigere forslag fra fans. Nu er det sådan, at et NFL-hold består af op til 40 mand til kamp + 8-10 trænere, en flok hjælpere og en medicinsk stab...vel alt ialt en små 70-80 mand. Til træning er der yderligere 20 spillere (en brutto-trup er på max. 60 mand). Og for jer, der ikke ved det, så er det en ekstrem fysisk krævende og ekstrem psykisk krævende sport. En REN MANDE-VERDEN, hvor TESTOTORONEN flyver rundt i mande-hørm m.v. Det samme gælder f.s.v. også i Basket-ball og i Ishockey, som hun også jævnligt dækker.
Nu føler hun sig forulempet i sit/på sit arbejde !!!!!! Helt ærligt, jeg kan stadig huske hvorfor man fløjter efter en pige og det kunne jeg altså godt finde på, hvis hende her kom forbi sognet her. Måske ville jeg bare løfte øjenbrynet (man skal jo ikke overanstrenge sig) eller bare kigge. Men jeg forstår godt hvis der veksles bemærkninger mand og mand i mellem.....
Hun optræder også som fotomodel for diverse blade, så hvordan er det lige det hænger sammen ???
Prøv nu at se billederne nedenfor og det er altså hendes "arbejdsdragt" hun er i og som hun møder op i......





Navnet er Ines Sains.....

søndag den 16. maj 2010

Stemninger...

Koncentration

Taktik-snak med træneren.


Forberedelse til Målmandsopvarmning inden kamp.

Samling lige før kampstart. Så tar' vi dem, gutter.

fredag den 14. maj 2010

Danmarks bedste VM nogensinde ???

Mon ikke Danmarks Ishockeylandshold er ved at have deres bedste VM nogen sinde ? Sejre over Finland og USA i grundspillet (nederlaget til Tyskland snakker vi ikke om) og nu i mellemspillet en 6-0 sejr over Slovakiet.

Her ses knægten min til venstre fejre Frans Nielsen's mål i en af kampene. Den slags krammere har der været mange af.
Efter kampen mod Slovakiet, hyldede spillerne tilskuerne med dette knæ-fald. Sejt.
Det er faneme flot, det de har præsteret indtil videre.

torsdag den 6. maj 2010

Ishockey VM 2010 i Tyskland.

Imorgen Fredag d. 7.Maj starter Ishockey VM i Tyskland og Danmark er med for vistnok 8. gang i fornemste række. Ovenover ses ishockeylandsholdet og som nr. 2 fra højre i bagerste række ses knægten. Han har været med i en del år efter hånden - han var med da de spillede i B-gruppen og med der til at rykke op i bedste række for som nævnt 8 år siden.

Dengang var han en af de yngste. Nu er han 5. ældst i truppen ud af 24 spillere. Som Svigerdatteren udtrykker det: "Nyd det Thor, det er nok sidste gang." og det må man jo nok give hende ret i. Der er mange, rigtig mange gode og unge spillere nu og på vej og ret beset har han jo karrieren bag sig. Men noget har har nu altså måtte kunne. 4 forskellige Landstrænere har gennem årene udtaget ham trods alt.

Danmark spiller første gang Lørdag d. 8. Maj kl. 20 mod Finland, Mandag d. 10. Maj kl. 16,00 mod USA og sidste gruppekamp Onsdag d. 12. Maj kl. 16,00 mod værtsnationen Tyskland. Den sidste kamp er nok den der afgør om Danmark skal med "hvor det sner" (mellemrunder) eller om de skal ud i kvalifikationskampe for at blive hængende i bedste gruppe. Eksperter - og dem er der mange af - siger, at det er det bedste Landshold nogensinde, men nu må vise.


Alle kampe vises på TV2sport.. God fornøjelse til os alle.

onsdag den 14. april 2010

Den anden ungdom ?? :-D

Der er lige nu U 18 VM i Herning og Dansk Ishockey Union har i den anledning lavet en flot plakat til lejligheden.

U 18 betyder, at spillerne er UNDER 18 år (må godt fylde 18 inden sæsonudløb)....og efter gældende regler, skal spillere under 18 år bærer fuldt dækkende ansigtsbeskyttelse i form af et gitter fastmonteret på hjelmen. Alle spillere ved et U18 VM SKAL bære gitter uanset at de lige er fyldt de 18 år.

På Unionens flotte plakat til dette VM ses så 2 SENIOR-SPILLERE...altså spillere uden gitter...og for at det ikke skal være løgn, så er ham i rødt - danskeren - min søn på 31 år :-D Billedet er fra en Landskamp mellem Finland og Danmark ved et tidligere Senior-VM.



...så godt nok er han lige nu afsted med Landsholdet...Senior-landsholdet...i Slovenien...men at reklamere for et U 18 VM er jo heller ikke så dårligt, vel ?

lørdag den 10. april 2010

Bronce og 3.plads til Herning Bluefox

Ja - så fik Herning Bluefox i sæsonens sidste kamp deres overraskende Bronce-medaljer. Broncekampen, der spilledes over 2 kampe; igår Fredag d. 9/4 i Herning endte med en Bluefox sejr på 6-1 og i returkampen idag d. 10/4 i Frederikshavn endte med Bluefox sejr på 6-3 og dermed samlet 12-4 til Herning Bluefox over Frederikshavn Whitehawks.

Det var så samtidigt sønnens sidste kamp for Herning Bluefox, hvor han har været kaptajn for holdet.

Efter 2 sæsoner i Herning og 1 sæson i Odensen, vender Rie og Thor nu hjem/tilbage til deres rækkehus i Herlev. Han er gået hen og blevet 31 år og er dermed - i dansk ishockeymæssig forstand - en ældre Herre. Hvad fremtiden bringer, må guderne vide. Han har snakket om at gå igang med en Fysioterapeut-uddannelse for, som han siger, han har jo haft alle slags skader, så han ved hvordan de skal behandles......tsk..tsk...Han har kun en "Studenter-eksamen", der nok er en del out-dated. Han har jo levet af det her ishockey-halløj i ca. 11-12 år nu heriblandt 3 år i Sverige....så det er vel på tide at blive noget rodfast. Rie er uddannet børnehave-pædagog og har arbejdet med det de sidste 5 år.

Han siger selv, at han har 1-2-3 år i sig endnu som ishockeyspiller, så han håber på at kunne spille på deltid et-eller-andet sted her i Stor-Københavnsområdet. Det bliver spændende, for tiderne er ikke gunstige m.h.t. ishockey-klubbernes økonomi. Alle sjællandske klubber har været på røven, så det klodser, i denne sæson. Og de fleste af dem satser nu på unge og dermed billige spillere. Nåh - vi får at se.

Han mangler nu kun "at spille sig af landsholdet". Han har trods alt spillet næsten 140 landskampe og er udtaget til brutto-truppen, der imorgen Søndag d. 11/4 smutter til Slovenien til 2 landskampe. VM, som foregår i Tyskland, starter 8. Maj og han vil da trods alt gerne med igen, men er også klar over odds'ne er imod. Der ER mange gode unge/yngre spillere, så konkurrencen er skærpet.

onsdag den 3. marts 2010

Så blev spændingen (!) udløst....

Sidste spilleomgang overstået. Herning Bluefox vandt sin sidste kamp (4 i træk iøvrigt) i grundspillet mod konkurstruede Rungsted Cobras med 3-2. Knægten scorede 1. og 3. mål for Bluefox og blev dermed matchvinder. Mon han er ved at komme i topform eller få sin anden ungdom ???? Nåh - lodtrækningen til kvartfinalerne blev, at Herning skal møde Esbjerg i en kvartfinaleserie på bedst af 7 kampe og hvor Esbjerg som bedre rangerende får hjemmebane i en evt. afgørende 7. kamp. De lægger ud nu på Fredag d. 5/3 i Esbjerg. Kampstart er kl. 21,00 fordi kampen vises direkte på TV2Sport.

fredag den 26. februar 2010

Spændende til det sidste.

Så er næstsidste spilleomgang af grundspillet i AL-Bank Ligaen overstået og spændingen om at blive et af de 4 øverste slutspilshold er intakt og afgøres først på sidste spille dag. Der går 8 hold i slutspillet og de 4 øverst/bedst placerede får flest hjemmebanekampe i bedst af 7 kampe kvartfinalerne + at evt. 7.kamp spilles der. Det hele bliver afgjort på Tirsdag d. 2.marts......

Et af "fiskeindpakningsprodukterne" (= en af formiddagsaviserne) havde forleden dag fundet et gammelt billede (mindst 3 år gammelt) af knægten frem:

Bemærk at man kan skimte tandbeskytteren på over-fortænderne......et sjældent syn. Nu om dage spiller han uden tandbeskytter - har en OK forsikring ;-) - idet han påstår at han så bedre kan trække vejret. Han har en "erhvervsskade" i form af en brækket næse og hvor han på trods af opretning af næsebenet stort set ikke kan trække vejret gennem det ene næsebor.

Iøvrigt rart at sneen nu er på retur. Jeg plejer at sige at temperaturer over 22 grader er spildt og fråds af energi (jeg er ikke født med store læber og kruset hår o.s.v., o.s.v.), men nu, altså nu så synes jeg godt det må blive lidt varmere....gigten I ved ;-) .

Men også dejligt at høre fuglene blive forårskåde. Hver morgen hører og ser jeg gæssene komme i små-flokke.

Her i weekenden står den CPH Art Fair i Falkonercentret samt et smut på "Den Frie". Og så lige Canada-Slovakiet inat (OL-semifinale) - USA har lige lammetævet finnerne i den første semifinale - og så er der forhåbentlig den sejeste OL-Finale Søndag nat kl. 00:00 mellem Canada og USA.

søndag den 8. november 2009

Ny PC og noget mere...

Nu, hvor vi har pengepungen åben (jeg siger jer, at når man sælger og køber hus, så har man det - jeg har ihvertfald - som den islandske finansminister......pengene fosser ud af statskassen), har vi anskaffet os en ny bærbar til mig ;-) . Igen en HP Pavilion og nu med et helt nyt styresystem - Window 7 Home Premium. DET er sgu' anderledes at arbejde med. Alt ser/virker noget anderledes og det er vel så som vanligt et spørgsmål om tilvænning. Dette indlæg er så min debut med den ny PC'er.......og som bliver "cyberspaced" via mit ny 3 - modem, den her lille sjover man stikker ind i siden....på pc'en altså.

Nedenstående billede er af en plakat for Herning Bluefox' hjemmekampe. Ikke særlig speciel bortset fra:

1. Det er min søn, der er på plakaten (han er ovenikøbet holdkaptajn for holdet).
2. Den annoncerede kamp blev ALDRIG spillet, da Herlev Hornets trak sig fra Ligaen 2 dage før.

Men ellers gik søndagen med en tur i Dyrehaven ved Jægersborg. Vi fik set 3 Vandstære ved Raadvad Knivfabrik, set og hørt en stribe Spætmejser, hørt Ravn, set Stor Flagspætte og en flok stønnere - I ved, de her mennesker der absolut skal løbe og stønne og pruste og se ud som om hjerteslaget er nær; nogen kalder dem motionister.



Iøvrigt - bare for fornøjelsen skyld - et foto af det Johannes Larsen træ-snit jeg købte hos Bruun-Rasmussen's Auktioner:




Og nu vi er ved det her med billeder.....
På min gamle PC'er har jeg Windows XP. Hertil havde jeg fra Microsoft's hjemmeside downloaded et lille program til at rezise/minimere/komprimere foto's (f.eks. fra 1,4 MB til 100 kb).
Nu har jeg det her Windows 7 Home Premium....og kan ikke bruge det, da det kun virkede med XP. Er der nogen af jer, der kender et komprimeringsprogram, som kan downloades frit og gratis ?? Forslag modtages med kys.