En tur til Hirschsprungs Samling: Anne Marie Carl-Nielsen's Dyrestudier

I går var jeg en smuttur på Hirschsprungs Samling og se udstillingen Dyrestudier af/med/om billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Hvis navnet virker bekendt, så var det fordi at hun var gift med komponisten Carl Nielsen og da de blev gift, tog hun sin mands fulde navn inklusiv en bindestreg som efternavn.

(husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse. Alle foto er taget med mit mobiltelefonkamera og på museet var der ikke det bedste lys, så derfor kvaliteten)

 Hvis I ser på billedet ovenover af indgangspartiet til samlingen, kan I i baggrunden, til højre for de 2 flag, se en mindre rytterstatue. Hver gang jeg er der, så er jeg lige henne "og hilse" på statuen...som hedder Barbaren og er lavet af Carl Johan Bonnesen. Den er ret barsk. På de 2 følgende billeder kan I se hvorfor; en asiatisk rytter siddende roligt og årvågent afventende på sin hest med 2 menneske-hoveder som trofæer hængende bag på sadlen:

 

 Bonnesen lavede en del statuer med asiatiske folk. Denne rytterstatue stod i Hirschsprungs egen have.

Nåh, - ind og se udstillingen, hvor der var et lille biograf-rum og hvor der vistes 2 små film, henholdsvis ca. 14 minutter og 5 minutter, som for den langes vedkommende kort omhandlede Anne Marie Carl-Nielsen's liv og skulpturer og for den kortes vedkommende hvordan hendes støbe-teknik var. Det fremgik heraf, at hun som mange andre brugte voks til at forme de små figur-udkast/modeller. Det fremgik også, at den voks hun brugte ikke bare var Bi-voks, men Bi-voks blandet med kartoffelmel, smør og olie. Også at de små sokler - det havde man opdaget ved brug af røntgenbilleder - var almindelige tændstikæsker (nogle af dem stadig med tændstikker i) og at figurerne skeletter var hår-pinde. Spøjst.

Der var kun et (1) rum til hele hendes udstilling, for alle hendes ting var jo små og stod i montre. Dog var der et udstoppet Får midt i det hele.

 

 OK - det var kun en lidt spændende udstilling, for montrene var for proppet med figur-studier, disse var små og lyset var meget dunkelt, så det var - for mit vedkommende - hurtigt overstået. Jeg fik mere ud af de 2 film end af udstillingen som sådan, men samlet er det hele ganske værd at se.

 

 

 Selvfølgelig benyttede jeg mig af lejligheden til at se den faste udstilling. Bortset fra Statens Museum for Kunst, så er Hirschsprungs Samling Danmarks bedste sted for Guldalderkunst og dansk kunst op til 1920'erne (+lidt mere). Og så kan jeg godt lide den gammeldags ophængningsform (som også findes på Fåborg Museum) med mange små rum (der er også et par sale) der er tæt besat med malerier. DET er til at overskue. Eneste minus ved denne form er. hvis der er mange besøgende, for så går man lidt i vejen for hinanden.

Herunder nok min favoritguldaldermaler Christen Købke's portræt af hans bo-fælle Frederik Sødring. De 2 boede sammen i en lille lejlighed i det gamle Toldbodgade - nuværende Esplanaden - i det hus, hvor Toldbod Bodega ligger i dag. Det her portræt er simpelthen Guldalderen for mig.

 Herunder også et protræt af Christen Købke, nemlig af hans ven Vilhelm Bendz (der desværre døde meget ung under sin "dannelses-rejse" til Italien. Jeg mener at kunne huske, at portrættet blev malet til Bendz' familie lige før han tog afsted.....og døde i Norditalien.

 Herunder et lille maleri af Vilhelm Bendz, som forestiller 2 af hans brødre i deres fælles lejlighed her i København, hvor de 3 boede sammen:

Jeg har tidligere fortalt, at jeg kan blive hel høj af at være i et kunstnerhjem eller se nogle af malernes personlige ejendele. I en vindueskarm står i en montre guldaldermaleren Constantin Hansen rive-sten til maling. Malerne dengang "rev" deres egen maling, d.v.s. at de på en sten kvaste/kværnede/malede de naturprodukter de skulle bruge til at male med til et fint pulver og så langsomt blande (oftetst) lind-olie i, så det blev den pasta/maling de skulle bruge. Det har været et hårdt og besværligt arbejde at lave malingen selv, især når de var på rejser og måtte bruge de forhåndenværende materialer, der nu var det pågældende sted og hvor disse produkter har været af svingende kvalitet. Det kan ses bl.a. på at nogen malerier er ret kornede og at nogen farver ikke har holdt farven men er skiftet/falmet med tiden og igen, at nogen er krakeleret hurtigere end andre p.g.a. af bl.a. oliens kvalitet (olivenolie, lindolie eller anden olie). Når de havde lavet farven/malingen, fyldte de dem i små svine eller fåre-blærer eller tarme, som så kunne benyttes a la vores dages tuber. En spændende verden, synes jeg.

 Som sagt er Christen Købke nok min favoritmaler, men der er en lille håndfuld der konkurrerer om den plads, bl.a. Martinus Rørbye, Constantin Hansen (ham med stene ovenfor), C.W. Eckersberg, P.C.Skovgaard og nok især Johan Thomas Lundbye. Herunder ses en meget lille skitse af netop Johan Thomas Lundbye og nedenunder igen det færdige "originale" maleri. Det er herligt at se sådanne ting, altså deres skitser/forarbejder/studier og så det færdige resultat. 

 

 Herunder også et lille maleri af Lundbye. Det er nok ikke mere end 15 x 30 cm og om det er en skitse eller et færdigt maleri kan jeg ikke blive klog på, men flot er det.

Herunder ses - og det er sådanne ting jeg kan blive hel HØJ af at se - til højre Johan Thomas Lundbye's palet. Farverne er selvfølgelig falmet med tiden, men fantastisk at opleve. Bogen til venstre er en Lundbye's skitsebøger kaldet "Troldom og Huletanker" fra 1846 (han døde i 1848 som 30 årig). Lundbye havde en imaginær følgesvend på sine rejser, en lille nisse, med hans egne ansigtstræk, som han ofte brugte som illustration bl.a. i breve hjem til hans familie.

 En noget sen "Guldaldermaler" var maleren Christen Dalsgaard. Herunder ses hans male-skrin med paletten siddende i låget:

 Christen Dalsgaard var født i 1824 og døde i 1907. De fleste af guldaldermalerne var født i perioden 1803 (Martinus Rørbye) til ca. 1818 (Johan Thomas Lundbye) +/- et par år. Til gengæld levede de ikke så lang tid som Dalsgaard. De fleste døde i perioden 1848-1880. 3 af de største, Købke, Rørbye og Lundbye, døde alle i 1848 og deres lærer C.W.Eckersberg i 1853 (som jeg plejer - helt privat - at sætte til Guldalderperiodens ophør).

Herunder ses en stribe af Dalsgaard's skitsebøger. I øvrigt var Dalsgaard's motivverden oftest de jyske (hede-)landskaber og den jyske almue og deres gårde og interiører.

 Hans Smidt (1839-1917) var en anden maler, der fødtes midt i Guldalderperioden og som var påvirket af denne i sine unge dage. Han har lavet en del malerier fra Jylland (han boede der) og især af de jyske hede-landskaber. Herunder et lille maleri, hvor man kan fornemme de vidstrakte hedelandskaber, der var dengang, med højt til himlen....og fuldstændig stille.

 Hirschsprung's Samling har en pæn - endda en meget pæn - afdeling med Skagensmalere. Heinrich Hirschsprung var Mæcén (sponsor i nu-dansk) for P.S.Krøyer i hans unge dage og købte gennem hele Krøyer's levetid en del malerier m.m. af ham. Krøyer var ikke bar en dygtig maler - især portrætmaler - han var også en dygtig skulptør. Herunder en Gips-buste af digteren og maleren Holger Drachmann.

....og her en del af en væg med mindre malerier, portrætter og skitser af P.S.Krøyer (der er flere malerier af ham derinde), hvor forneden ses til venstre den norske digter Bjørnstierne Bjørnsson, i midten en lille skitse af det berømte billede af Anna Ancher og Marie Krøyer på Skagen strand, og til højre et selvportræt.

 På vej tilbage til bussen opdagede jeg et hus skråt overfor Hirschsprungs Samling med en gylden vejrhane på en lille tag-karnap. Spøjst. Bygningen viste sig så ovenikøbet at være den navnkundige "Krebs' Skole", hvor mange af Kongehuset's medlemmer - vistnok i hvert fald Kronprins Frederik og fhv. "korn-"prins Joakim har gået i de mindre klasser.

Mit "Hof-transportmiddel" fra bopælen og ind til "centrum" er buslinie 42, der går fra Ballerup Station og ind til Nørreport Station (og retur) og som har stoppested ca. 100 meter fra min bopæl. Denne bus kører lige forbi Statens Museum for Kunst og Hirschsprungs Samling og lige da jeg næsten nåede hen til Sølvgade, så jeg den køre forbi mod Ballerup. Pis osse.....så går der ca. 20 minutter før end den kommer, fordi hver anden linie 42 kun går til Emdrup Torv. Jeg gik hen til stoppestedet - som er et midlertidigt et p.g.a. af vejarbejde på Sølvgade - og som ligger ved "Kartoffelrækkerne". Her er der suspenderet et par p-pladser for at gøre plads til stoppestedet i den ens-rettede gade. Her stopper også linie 6A og en anden bus. Ca. 8 min. efter kom ganske vist den til Emdrup Torv. Da tiden for min bus kom, ankom først den jeg ikke kan huske rutenummeret på, et minut efter linie 6A og sekunder efter min Linie 42 til Ballerup......og den kørte, da der ikke var plads til den ved stoppestedet i den ens-rettede gade. bare udenom den holdende 6A'er og videre der ud af. F... og Pis osse og så videre. L....busser. Vi var 2 der skulle have været med. OK - så besluttede jeg mig at vandre afsted over Dronning Louises bro til stoppestedet henne ved Rigshospitalet. På vej over broen så jeg på isen en Knopsvane ligge (den havde jeg også set fra bussen, da jeg var på vej til Hirschsprung's) på isen. Den lå der stille og roligt, men jeg kunne ikke se om der var fodspor omkring den. Gad vide om den var frosset fast. Der var en stor våge i nærheden hvor der var fyldt med ænder, svaner, Blishøns og måger. Men den så ikke urolig eller noget ud, så jeg fortsatte til stoppestedet. Og her var der så ingen problemer med bussen, så jeg kom med den næste hjem.

En god dag på Hirschsprung's Samling havde det været.

Til låns...Hamburger Kunsthalle gæster Hirschsprungs.......

I morgen aften har jeg "en aftale" - håber jeg - i Vangede Kirke, så i dag blev det besluttet, at vi ville se en udstilling som jeg længe har ønsket mig at se, men først nu fik realiseret, nemlig en udstilling om tysk "guldalderkunst m.m." på Hirschsprungs Samling, nemlig

Det var ovenikøbet rigtigt museumbesøgsvejr idag, gråt og kedeligt og småregn hele dagen....i hvert fald her i sognet og i København.

Når man parkerer inde ved Hirschsprungs Samling, så gør man det på bagsiden af Østre Anlæg, hvor også Statens Museum for Kunst (SMK) ligger på den anden side. Ny-tilbygningen til SMK ses klart her på billedet herunder, som den lyse bygning i baggrunden:

Hirschsprungs Samling er en lille perle. Et af mine favoritmuseer hvad angår især Guldaldermalerkunst og  i det hele taget kunst i 1800-tallet. Selv bygningen er en perle i sig selv og opført af Cigar-/tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung's penge. Heinrich Hirschsprung er en historie værd for sig selv. Faktisk købte jeg en biografi om ham idag sammen med selvfølgelig kataloget for udstilllingen og så også en pragtfuld bog heddende "KATALOG - Malerier og skulpturer i Hirschsprungs Samling" indeholdende fotos og beskrivelse/proveniens af samtlige værker på museet.

Det var iøvrigt næstsidste dag - det vidste jeg godt - at udstillingen havde åben, så derfor var kataloget nedsat med 50 % til bare en kr. 50'er....fundet for de penge.

Som sagt "elsker" jeg guldalderen, dens malerier og mennesker og historie og udvikling. Jeg mener nærmest, at det Danmark vi har i dag og de mennesker med de danske "dyder" og holdninger - sådan da - som vi har/er i dag, alt sammen udspringer fra den tid....Guldalderen og årene derefter, altså hele 1800-tallet. Men nu altså malerierne.....udstillingen her, er en udstilling af den tilsvarende tyske - i hvert fald Hamburgske - periode, som er er udlånt fra Hamburger Kunsthalle til Hirschsprung i forbindelse med et omvendt udlån. Mange af de tyske malere i samme periode har haft deres uddannelse på det Kongelige Danske Kunstakademi i Guldalderen (som JEG definerer som perioden ca. 1800-1853) bl.a. på baggrund af, at Hertug-dømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg i denne periode var en del af det danske kongerige. Danmarks sydligste storby var jo Altona, som i dag er en forstad til Hamburg. En del af de malere, vi karakteriserer som danske guldaldermaler, havde jo deres udspring/fødselssted i Hertugdømmerne som nævnt ovenfor og det gav sig bl.a. udslag i visse gnidninger i slutningen af perioden. Louis Gurlitt f.eks. var jo holstener og gav tydeligt udtryk for sine tyske sympatier, hvilket gjorde ham en del ilde set i samtiden og blandt de danske kolleger og han valgte klart side, da urolighederne i 1846, 1847 og starten af 1848 opstod og blev til 1. Slesvigske Krig i perioden 1848-1850 - den sidste krig, som Danmark som nation har vundet og det ovenikøbet med hiv og sving og udenlandsk pres på de tyske stater. Der var altså flere end Gurlitt, der havde det sådan, men han er nok den kendteste af dem.

Om udstillingen vil jeg ikke sige så meget andet end at den til fulde levede op til mine forventninger. Der er rigtig mange sammenfald og ligheder mellem den danske og den tyske male-måde og opfattelse af naturen på.

Herunder ses det fulde billede af det der som udsnit bruges som vignet på udstillingen. Et maleri, et selvportræt oven i købet, af Victor Emil Janssen (1807-1845) "Selvportræt ved staffeliet" ca. 1828. Han er just ikke nogen Adonis vil jeg mene, hul-brystet og med dårlig holdning.

Der var en pæn del portrætter og selvportrætter. Alle sammen kunne ligeså godt have været malet af danske malere - samme stil o.s.v.  Herunder et noget tidligt et af Phillip Otto Runge (1777-1810) fra ca. 1802.:

Af de tyske guldaldermalere har jeg helt klart en stribe favoritter. Caspar David Friederich (1774-1840) er helt klart en af dem. Der var dog kun dette ene af ham herunder på udstillingen, "Tågestrejf 1818-1820". Han boede den sidste tid i Dresden og er helt klart inspireret af J.C.Dahl, som virkede som professor i Dresden i mange år.

En anden af mine tyske favortter er Christian Morgenstern ( 1805-1867). Han var repræsenteret med 2 landskaber, hvoraf det ene, "Bøgetræerne i Frederiksdal nær København" fra 1828 herunder, var det ene. Morgenstern drog til München og virkede her til sin død. En af mine danske favorit kunsthistorie-forfattere, Ejner Johansson (kan I huske hans karakteristiske mørke lidt sprøde stemme fra TV i den S/H periode, når han havde kunstprogrammer i DR ?), har skrevet en bog - som jeg selvfølgelig har - om "De danske malere i München - et ukendt kapitel i dansk guldalderkunst" og hvori Morgenstern er fyldig omtalt.

Men alt i alt en dejlig udstilling og et dejligt katalog.

Som sagt er Hirschsprungs Samling et af mine favorit Guldaldermuseer og vi benyttede lejligheden til at gen-se det der var og som ikke var udlånt/i depot på grund af den tyske udstilling....og det var meget. Herunder ses et af mine favorit Christen Købke malerier, nemlig et af hans bofælle maleren og vennen Frederik Sødring malet i deres fælles bolig på Toldbodgade - nuværende Esplanaden - i København. Faktisk er det det hus, som Toldbod Bodega ligger i i dag. Billedet har Lillemor taget med sit mobilkamera som var bedre til indendørs fotos end mit eget lorte Canon kamera.

Udover de mange malerier og små statuetter, så er der også en del originale møbler på Hirschsprungs Samling, som alle har tilhørt en af malerne fra dengang. Jeg bliver altid sådan "lidt under-danig" eller hvad jeg nu skal kalde det, når jeg ser sådanne ting; det her med at tænk, at denne stol har denne maler siddet i, det bord siddet ved o.s.v., o.s.v.

Herunder har Lillemor fotograferet "Yours truly" i al sin magt og vælde - med bogindkøb i den røde pose - stående ved, det i vindueskarmen placerede farve-rivnings-apparat (som bare består af en fin-sleben flad sten- (Marmor)plade med en anden sten til at kvase-støde-kværne den rå farveklump med til et et fint pulver, som så blandedes op i en olie som maleren så kunne male med). Denne har tilhørt Constantin Hansen.

Herunder ses en montre med en af Johan Thomas Lundbye's paletter og pensler og en skitsebog:

....og endelig herunder en male-kasse med palet i låget, farver og pensler m.v. i rum  og vistnok tilhørende Jørgen Sonne (men jeg kan desværre ikke lige huske om det nu også var hans):

Et par gode timer blev brugt derinde og nu venter en stribe gode timer i selskab med de indkøbte bøger og katalog.

Er det unødvendigt at slutte af med at oplyse, at Lillemor med usvigelig sans og næse for sådanne ting, på hjemvejen fandt en lokal konditor, så der hjembragtes lidt godt til maven ? Jeg ved sgu' ikke hvor hun har den evne fra, men konditorier dem finder hun overalt.

En udfordring......

Jeg er (som mange andre) også på Facebook. Jeg blev lokket til det. Selvfølgelig blev jeg det. Og det har vist sig at være ret sjovt. Med det menes, at jeg er kommet i kontakt - og kun på Facebook - med "gamle" skolekammerater, kammerater fra barndommen af, familie i Sverige og så også en masse andre mennesker. På et tidspunkt havde jeg flere hundrede "venner"; af disse havde jeg måske selv anmodet de 50 "om venskab" og de fleste af dem er de 3 ovenfor nævnte kategorier. Resten var folk der har anmodet mig om venskab. På et tidspunkt rensede jeg virkelig ud i flokken og kom ned på små 100 stykker men er nu oppe på 120. Derudover er jeg med i noget over 10 grupper fortrinsvis om historie og gamle dage og den amerikanske borgerkrig...der er og et par andre til. Disse grupper følger jeg meget, for de er rigtig gode kilder til oplysning om de interesser jeg nu har.

Nok om det. På Facebook sker der mange ting. En af de ting der kan ske, er at man bliver "udfordret" på den sjove måde. Man modtager utal af invitationer til at deltage i alle mulige slags spil, begivenheder o.s.v. som jeg konsekvent afviser. F.eks. mangler jeg fuldstændig det der "spille-gen"; det siger mig intet og kan ikke ophidse mig og det er alt som Poker, Ludo og mange andre mærkelige spil der florerer på Facebook. Men nu i dag...eller rettere her til morgen, så dumpede en "udfordring" op hos mig fra en af de bedste bloggere jeg kender, nemlig Jens Drejer (tryk på hans navn og læs hans blog; den er rigtig god). Jens, som jeg også er ven med på Facebook, skrev eller sendte nedenstående "udfordring":
-----------------

 

Jens Drejer

for 6 timer siden ·

Jeg fik denne af Søren Schauser . Reglerne er som følger: ''In your status line list 10 books that have stayed with you in some way. Don't take more than a few minutes and don't think too hard. They don't have to be 'right' or 'great' works, just the ones that have touched you. Tag 10 friends, including me, so I can see your list."

Dickens: Bleak House.
Tolstoj: Krig og fred.
Virginia Woolf: Bølgerne.
Hallgrimur Helgason: Stormland.
H.C. Branner: Ingen kender natten.
Boris Vian: Efterår i Peking.
Elsa Gress: Simurghen.
Houellebecq: Elementarpartikler.
Alexandre Dumas: Greven af Monte Cristo.
Thomas Bernhard: Udslettelse.

Jeg sender udfordringen videre til: Kell Commerau Madsen, Charlotte Lundgren, Jan Dresler, Lene Christensen, Sune Borkfelt, Sanne Hamann Pauner, Uffe Jerner, Anna Chris Thompson, Susanne Angeline Wodickh, Arild Batzer ........

God fornøjelse til jer alle sammen. Jeg håber, at det er sådan en "opgave" som I vil nyde lige så meget som mig. Jeg synes det er enormt sjovt, at lave sådan en liste, men jeg synes det er mindst lige så sjovt, at læse andre folks lister ....

Synes ikke godt om længere · · Del · Stop notifikationer · Skjul på tidslinje

• 
  

  Du og 4 andre synes godt om dette.
• 

  

  Jens Drejer Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at bortset fra de to nederste, så har jeg læst alle disse bøger mellem 5 og 15 gange. Det er virkelig bøger som "have stayed with me" og fascineret mig rigtig meget. Det er bøger, som jeg ikke har været i stand til at slippe igen. :D

  for 6 timer siden · Synes ikke godt om længere · 3

 

--------

 

Hmmmm......den sad jeg så i morges og grundede en del over. Af de 10 bøger som Jens selv remser op, så kender jeg de 3, som jeg også har læst om end det er mange år siden: Tolstoj's Krig og Fred, H.C.Branner's Ingen kender natten samt Alexander Dumas' Greven af Monte Christo. De andre på listen siger mig ingenting; hverken forfatter eller titel. En af Jens' venner har svaret ham med en liste og her er der kun en der siger mig noget, nemlig Lev stærkt dø ung....som, hvis det er den jeg tænker på, også er blevet filmatiseret med Humphrey Bogart.

....og så sidder man der og tænker, hvilke bøger jeg har læst og som lever op til de krav som Jens beskriver i sin udfordring: at det ikke behøves at være store værker/bøger, men bare bøger som har påvirket/mærket mig på en eller anden måde........hold da op.....jeg har læst i 1000-vis af bøger gennem tiderne; dels har jeg altid været en flittig biblioteks-låner, dels har jeg og Lillemor købt i stakkevis af bøger gennem tiderne......men hvilke 10 har gjort et u-udsletteligt indtryk hos/på mig ??....hold da op.....

Jeg har gået hele formiddagen og tænkt på den udfordring. Som sagt, jeg har læst rigtig mange bøger gennem tiderne og der har sandelig været gode bøger imellem men der har også været rene skod-bøger og bøger som jeg er startet på men som jeg aldrig har læst færdig af den simple grund at de bare ikke fangede mig. En bog skal fange mig indenfor de første 20 sider....måske 30 sider....nej 20 sider og gør den ikke det, så ryger den ud/retur.

For mange, mange år siden, løb jeg ligesom "tor for bøger" og anede ikke rigtig hvilke bøger, genre, forfattere e.t.c. jeg skulle give mig i kast med. Jeg pålagde mig derfor følgende: At gå ind på biblioteket, stoppe ved en-eller-anden-række, gå ind og stoppe et sted, strække armen ud og tage en bog helt tilfældigt og så tvinge mig" til at læse den. Det gav godt nok nogen sjove oplevelser; jeg fik læst om rets-pleje, mental-hygiegne, buddistisk lære og tre-panantion med læsning gennem det tredje øje og rejser på astral-legemerne, om jernbanebygning, rejsebeskrivelser i det 1700 århundrede, skølitterære bøger hvis forfattere jeg ikke kendte og i dag ikke kan huske. Faktiskt fik jeg læst og lært meget som i dag ligger et sted "hard-disken" og som dukker op, når et eller andet emne popper op i en diskussion, et radio- eller tv- program o.s.v.

Jeg har læst enormt meget skønlitterært gennem tiderne i alle mulige genre og af alle mulige forfattere. Jeg har også læst en masse og læser vel i dag og ca. 20 år tilbage mest fag-litteratur indenfor mine interesseområder. Det kan ses på mine boglister, som er ude til højre her på denne min blog. Og alle de bøger, som jeg har lavet lister på, dem lever jeg bogstaveligt med til dagligt og vender tilbage til dem hele tiden simpelthen af interesse. Og det er 99,9 % fag-bøger af en slags.

Mens jeg har tænkt på det her med bøger, de skøn-litterære altså, så er jeg kommet der til, at jeg ikke har nogen decideret favorit-bøger. Jeg har nok snarere favorit-forfattere. Folks måde at skrive på betyder meget, som nævnt tidligere...det her med at fange.....stemninger, sprogets virkemåde, ordenes flyden og lyd og det musiske i dem.....svært at forklare, men lad mig remse en stribe forfattere op som jeg godt kan lide at læse af netop de grunde som nævnt ovenfor: Simenon, Sjöwall og Wahlöö, Dan Turéll, Jan Guilluo, Leif Davidsen, nogle enkelte af Dan Brown. For disse forfattere er det sproget der fanger hos mig. Den måde de bruger sproget på. Igen - svært at forklare, men "de ligger godt i munden".....om jeg så må sige....

Men OK - jeg har lavet en liste på 10 "bøger" som har gjort indtryk på mig under den ene eller den anden form. De 8 første vender jeg tilbage til igen og igen. Jeg har ikke listet dem i nogen form for favorit-rækkefølge, men her de:

Jennings Cooper Wise: The long arm of Lee vol 1+2 (om organisationen og udviklingen af sydstaternes artilleri gennem den amerikanske Borgerkrig 1861-1865).

Achton Friis: Danmarksekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-08.

 

Peter Englund: Poltava (om den svenske konge Karl d. XII nederlag ved Poltava i 1709).

Mullarney, Svensson, Zetterström og Grant: Fugle i felten (Fugle-identifikation).

Constantin Hansen: En guldaldermaler i Italien. C.H.'s brev hjem om sin ophold i Italien 1835-1843.

H.P.Rohde: Danske kunstnere i Rom. En doktorafhandling om et maleri.

Erland Porsmose: Johannes Larsen.

Anders Zorn: Självbiografiska anteckninger. (Zorn's selvbiografi).

Anders Bodelsen: Straus. En roman om en forfatter, der skriver en roman om 2 andre forfatteres indbyrdes jalousi-fyldte forhold.

Color Climax. Pornoblad fra vist nok 1980'erne

De 9 førstnævnte bøger på listen har jeg. Color Climax har jeg ikke (mere).

At jeg nævner et Porno-blad skyldes, at jeg er vokset op i den tid hvor porno'en blev frigivet og alle disse blade opstod ligesom der var Live-shows klubber og begyndende porno-filmsindustri. Det gjorde et vældigt indtryk på mig dengang. Som de fleste (selvom de ikke vil vedgå det offentligt) har jeg set både porno-blade og porno-film og endda overværet et rigtigt Live-show en gang. Jeg har også kendt nogen, der var "indenfor branchen" og det både udøvende og producenrede. Jeg har tit og ofte tænkt på, hvad det er/var, der fik folk til at gøre "det der" på foto og på film. Hvad var det, der fik dem til det ? Har endda læst lidt om det, selvom der ikke er meget indenfor emnet...det er jo nærmest ovre i psykologien vi er her.

I det hele taget, så har mennesket og dets reaktioner i alle henseender altid fascineret mig. Selvom jeg ikke har bøger selv om psykologi, så har jeg da læst en del om det. Jeg "elsker" at "se" på mine medmennesker og prøve at forstå netop deres reaktionsmønstre, deres livsværdier o.s.v., o.s.v. Jeg kan få timer med at bare sidde og betragte folk.........så ved I det :-)

Men det var så lidt om Jens Drejer's udfordring....en sjov en ved nærmere eftertanke. 

Lille omvisning på Glyptoteket dag d. 8. April 2012 om Eckersberg og hans elever

Idag var Lillemor og jeg på Glyptoteket og se/høre en omvisning af deres nyophængning omhandlende deres Guldaldermalerier. Temaet for rundvisningen var "Eckersberg og hans elever", men jeg må sige, at det var en del misvisende.

Nuvel - guiden, Kristine Appel, startede med at fortælle om dette billede forestillende Grev Preben Bille-Brahe og om hvordan Eckersberg var meget "til farver"....

...og bevares da, der er da farver på ægteparret her og det er der så sandelig også på de fleste af Eckersberg's malerier, men lige da hun havde sagt det, så kom jeg til at tænke på 2 malerier, som Eckersberg har lavet og hvori han behandler farven SORT på en utrolig måde. Det første forestiller billehuggeren Bertel Thorvaldsen i hans ordensdragt fra San Luca Akademiet i Rom og som Eckersberg malede af Thorvaldsen under Eckersbergs ophold i Rom:

Prøv lige at se, hvordan farven sort kan være så forskellig. Utroligt, ikke ? Det maleri har Eckersberg lavet i 2 udgaver; den ene hænger på Kunstakademiet på Charlottenborg og den anden har netop Glyptoteket selv hængende. Eckersberg malede det som tak/gengæld for en buste som Thorvaldsen lavede af Eckersberg under hans ophold dernede. På Thorvaldsens Museum hænger der også en kopi, men den er lavet af en tysk maler, Vogel von Vogelstein, og hvordan lige sammenhængen er for hvor hvorfor Thorvaldsens Musum ikke har original-kopien (Glyptotekets) men kun von Vogelsteins er jeg ikke lige klar over i siddende og skrivende stund

Det andet er et portræt af en Madam Schmidt, en bedsteborger der sidder i sit søndagstøj og strikker som man nu gjorde på den tid, når man var af den status. Se også her behandlingen af farven sort.

Nåh - her er jeg vist ved at gå i "nørd-mode" og ved at bevæge mig langt ud, så undskyld for det.

Men altså - vi så da en del billeder af nogen af Eckersberg elever, men der var også nogen billeder af malere der ikke havde været elev ham imellem. Bl.a. blev J.C.Dahl "behandlet" og her fik jeg en oplysning, som jeg ikke vidste noget om, nemlig den, at Dahl havde lavet hele 7 malerier af vulkanen Vesuv nede ved Napoli.

Men alt i alt var det nu mere en generel omvisning end en egentlig gennemgang af Eckersberg og hans elever - dog var der et lidt sjovt indspark undervejs, idet vi fik forevist 4 malerier begået af Eckersberg, Købke, Marstrand og Constatin Hansen af samme model og hvor kun Eckersbergs maleri var helt færdigt, idet de andre kun havde fået 5 dage til opgaven. Guiden fortalte, at der var 6 versioner; de 4 her foreviste samt yderligere 2 hvoraf den ene er privatejet og den anden ukendt opholdssted/eksistens og at hun ikke vidste hvem der havde lavet de 2 sidste. Her bød jeg så ind med at Martinus Rørbye og Eckersbergs egen søn Erling også havde deltaget i seancen, men at Erling formentlig kun tegnede, da han kun var der en dag. Rørbye har selv i sin dagbog skrevet at han var tilstede, nemlig.

Og så det store mysterie: Min blog-veninde Rasmine fra Rasmines Rasteplads skulle også have været til rundvisningen iført krykker og jeg spejdede forgæves efter en kryk-husar !! Mon hun var der inkognito ? Uden at give sig til kende ? Ærgerligt, for jeg ville godt have hilst på hende.....