Viser indlæg med etiketten general robert e. lee. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten general robert e. lee. Vis alle indlæg

torsdag den 2. april 2015

"The Appomattox Campaign" startede idag for 150 år siden....


(klik på billedet for at se det i stor udgave)

(Alt nedenfor i kursiv er aktive links der kan trykkes på for nærmere uddybning)

I dag, d. 2.april 1865, altså for 150 år siden, siger man, at her startede det sidste "push" i den amerikanske borgerkrig og som man har kaldt "The Appomattox Campaign" efter slutdestinationen, hvor det hele endte i overgivelsen i Appomattox Court House d. 9. april 1865.
Efter min ydmyge mening mener jeg nu, at den startede dagen før, måske endda et par dage før.

Den 12. Marts 1864 var General-Major Ulysses S. Grant af Præsident Abraham Lincoln blevet udnævnt General-Løjtnant og dermed øverstkommanderende for alle væbnede styrker i Unionshæren - Nordstaterne - og han startede straks med at planlægge hvordan man skulle slå sydstaterne og dermed "The Confederate States of America" og dermed gøre en ende på borgerkrigen. Dette resulterede i først den såkaldte "Overland campaign" der varede fra 4. Maj til og 24. Juni 1864. Her pressede Nordstatshæren "Army of the Potomac" under General-Major George G.Meade Sydstatshæren "Army of Northern Virginia" under General Robert E.Lee sydpå til en fastlåst frontlinie, der strakte sig fra lige nord for Richmond sydpå og rundt om Petersburg. begge byer i Virginia. Richmond var sydstaternes "hovedstad". Perioden fra d. 9. juni 1864 til og med 25. marts 1865 kalder man for "The Petersburg campaign" selvom den var ret stationær med de 2 hære stående overfor hinanden i skyttegrave og befæstede stillinger.

Der havde i denne periode fra juni 1864 til hen mod slutningen af marts 1865 været en hel del kampe og angreb, men hærene havde været låst fast over for hinanden. Sydstatshæren var i den forløbne tid blevet kraftigt decimeret dels på grund af tab, som ikke blev erstattet af nyt mandskab, og dels især af begyndende desertioner af soldater. Der kom heller ikke friske forsyninger i form af mad og våben/ammunition i den udstrækning der var brug for, hvilket blandt andet resulterede i de nævnte mange desertioner. Samtidigt havde nordstatshæren fået tilført mange soldater og opbygget store forråd, så den var klart overlegen.

Den 25. marts 1865 prøver sydstaterne at lave et overraskelsesangreb mod et punkt på nordstatsfrontlinien kaldet for Fort Stedman men blev efter hård og kort kamp slået tilbage. General Grant anså dette for et desperat forsøg fra sydstaterne på at få lykken til at skifte til sydstaternes fordel og han analyserede sig frem til at sydstatshæren var i en elendig forfatning, hvorfor han planlagde at få trykket øget på sydstatshæren. Han sendte en styrke syd om Petersburg for at afskære en jernbanelinie som sydstatshæren trods alt fik lidt forsyninger fra og d. 1. april 1865 stod et slag ved Five Fork's hvor General-Major Phil Sheridan fik slået General-major George E. Pickett og dermed omgået og øget trykket på sydstatshæren, hvorpå Grant dagen efter beordrede Sheridan og flere andre hærenheder til at øge angrebene sydfra ligesom de andre generaler fik ordre på at øge presset over hele linien. Dette overalt øgede pres fik General Lee til at opgive sine stillinger - bl.a. måtte sydstatsregeringen med Præsident Jefferson Davis i spidsen flygte fra og overgive hovedstaden Richmond -  og søge vest på for senere at komme syd på for at blive forenet med en anden hærstyrke i North Carolina.

Det skete ikke, da Grant med sine styrker fik presset Lee så meget i de næste dage med mange mindre slag og træfninger undervejs, at Robert E.Lee endelig gav op d. 9. april 1865 i Appomattox Court House.

.......så ved I det.

søndag den 3. marts 2013

Lige for at slå fast, så.....

Lige for at slå fast, så midt i alt dette bogudsalgs-ræs, så læser jeg stadig om den amerikanske borgerkrig. Jeg har læst mange bøger om slagene i krigen - og vil nok også stadig fortsætte med det - men hovedparten af de bøger om den amerikanske borgerkrig, som jeg læser, er faktiskt biografier om enkelt personer, for igennem dem så lærer man (jeg) at forstå mange ting om hvorfor og hvordan.

Lige nu er jeg igang med at læse 2 bøger af Joseph T. Glatthaar (ja,- det hedder han faktiskt), en nordstatsfødt professor ved University of North Carolina (en sydstat). Glatthaar har begået en stribe bøger om baggrunde, men disse 2 højt rekommenderede bøger er virkelig til at blive klog på om hvad det var for nogen mennesker, der udgjorde soldaterne i General Robert E.Lee's Army of Northern Virginia (den største af sydstaternes hære), hvor de kom fra, deres baggrunde, uddannelser eller mangel på samme, deres sociale placering, deres familieforhold og ikke mindst om hvorfor de kæmpede for sydstaterne....hvilket i bund og grund kort kan summeres op til en fortsættelse af Slaveriet.

De 2 bøger er:

Ovenstående er på over 600 sider og beskriver det som jeg kort har beskrevet ovenfor.  Den nedenstående bog er på over 200 sider og er statistisk materiale og konklusioner deraf.

Glatthaar har brugt mange år på at lave dem og endte op med at lave dem på baggrund af materiale omhandlende 300 infanterister (fodfolk), 300 artillerister (kanonfolk) og 300 kavalerister (hestefolk), som han udvalgte blandt 10.000 vis af soldater, hvis breve, soldaterpapirer, dagbogbøger, pensionspapirer, deres regimenters rapporter efter slag o.s.v. han gennem årene havde læst.

Ved at trykke på denne linie her, så kommer I lige til en form for anmeldelse af bøgerne.

Og for nærmere beskrivelse af den øverste bog: General Lee's army - from victory to collapse, skal trykke her.

Og for nærmere beskrivelse af nederste bog: Soldiering in the Army of Northern Virginia, skal I trykke her eller her til University of North Carolina.

Især på Amazon-beskrivelserne skal I læse produktibeskrivelsen og læser-anbefalingerne.

......

...og dagen i dag står ellers på, her fra morgenstunden af, TV-kigning på svensk TV1 hvor de viser Vasa-løbet direkte :-) og senere på dagen skal jeg til ishockey og se kvartfinalekamp nr. 2 mellem Herlev og Frederikshavn....så ja - der er andet end læsning.