En Påske-smuttur i det Vestjyske

Onsdag før Påske samlede jeg Lillemor op på hendes arbejdsplads kl. 12,00 og så satte vi snuderne mod VestJylland, nærmere betegnet til Hotel Falken i Videbæk, som ligger på landevejen midt mellem Herning og Ringkøbing.

Her havde vi bestilt 3 overnatninger, Onsdag til Lørdag, for ren afslapning og kiggen på fugle i området derovre. Vi ankom ved 16,30 tiden og blev indkvarteret på det "ny-renoverede" hotel - det må have været knap 10 år siden den renovering fandt sted - og på forespørgsel om aftensmad sagde receptionisten, at det var fra 18,00 af og at de nok skulle finde plads til os.

Kl. 18,00 troppede vi op og fik at vide af den kvindelige overtjener at der aldeles ikke var plads til os - der var fuldt belagt til aftensmad. Det blev jeg nærmest pisse-irriteret over, for det er bare for dårligt, at et hotel ikke har plads til sine egne gæster i egen restaurant. Vi fik så anbefalet at spise på Hotel Westergaard inde på hovedgaden i Videbæk og tog derind og fik en pragtfuld aftensmad - kalve-medaljon med lokal Lakrids-øl (!) til. Det var et rigtigt hyggeligt hotel med en god restaurant. Det blev så også vores spisested aftenen efter.

Om morgenen SkærTorsdag kom vi ned til morgenmad og blev mødt af en del panik; der var ingen strøm i køkkenet, så nu brød (andet end rugbrød) og nul kaffe eller the eller æg....hmmmmm....men efter en halv time, så lykkedes det for en tilkaldt elektriker, at få gang i elektriciteten og vi noget forsinket kaffe og forsinket lune rundtstykker.

Efter morgenmad tog vi så afsted mod Skjern Enge for at se på fugle der og især efter Sorthalset Lappedykker. Det blev en skuffelse. Der bblæste en strid vind, så det eneste vi så var lidt Knopsvaner og lidt måger. Ikke en eneste and var der at se. Mærkeligt. Og ingen andre fugle heller. Ren nedtur. Vi besluttede så at køre til Værnengene(/Tipperne) i bunden af Ringkøbing Fjord.

Det er en halv-ø der stikker ud/op i Ringkøbing Fjord. Den yderste del, Tipperne, er fredet og adgang forbudt. Den anden del, Værnengene, er der fri adgang til af en enkelt grusvej. Området er helt fladt og vi mødte straks store flokke af fouragerende Bramgæs. Det er en herlig gås og deres snakken lyder nærmest som en lille hunds bjæffen.

Der var mange flokke på markerne hist og her. Vi kørte ud til et fugletårn, men også der var der meget blæst. Dog var der en masse småfugle der, bl.a. en masse Bogfinker, og en af dem, en han,  vimsede rundt om fødderne på mig. Jeg prøvede ihærdigt at få den fotograferet med den drønede rundt. Jeg fik dog 2 billeder som ses herunder. Det første er lidt uskarpt, but what the heck....flotte farver har kræset.

Herunder bare en pæn Fyrre-svamp....tror jeg det er.

Langs med grusvejen var der mange mindre vandhuller; her var mange Brushøns, hvoraf nogen allerede var med den flotte begyndende halskrave. Nogen hvide, nogen rødlige, nogen gyldne og nogen brun eller sort.

Vi så også Rødben, Hvidklire, Mudderklire, StorSpover og masser af Viber. Vi så også et par Gule Vipstjerter samt selvfølgelig Hvide Vipstjerter også.

Lige pludselig gik alle Bramgæssene på marken bag os på vingerne med en masse larm. Der er altid en årsag til at de gør det. Jeg kunne ikke se nogen personer, der skulle have skræmt dem og jeg kunne heller ikke se en eventuel Havørn. Vandre- eller Jagtfalk måske ? Jeg ved det ikke. Flokken landede igen lidt efter på samme mark.

Og så opdagede vi Stor Kobbersneppe...ovenikøbet et par. Og så endnu et par lidt længere henne. Jeg tror vi talte 10-12 par. Det er en stor fugl den Store Kobbersneppe. Og flotte røde/kobber farver den har. Hannen altså. Hunnen er lidt blegere.

En af dem var meget fotogen og lod sig pænt fotografere. Til sidst blev den træt af det og stak hovedet under vingen for at tage en lur.

Lidt længere henne var der endnu et par. Måske lidt svært at se, men hunnen er til venstre og hannen til højre.

Efter at have nydt de mange fugle der på Værnengene, så kørte vi forbi Nymindegab ud på Holmslands Klit, igennem Hvide Sande og op mod Vest Stadil Fjord, som ligger nord for Ringkøbing og Søndervig.

Der var en del Bramgæs på markerne deroppe og også en del Grågæs. Ingen Kortnæbbede så vidt jeg kunne se. Og Viberne tumlede sig rundt i luften overalt. Ved Jens Thomsens's hytte var der fuldstændigt fugletomt.

Vi overvejede så hvad vi skulle gøre og blev enige om at køre nordpå mod Thorsminde ved Nissum Fjord og evt. videre til Thyborøn.

På vejen opdagede vi så på markerne, der ud over de obligatoriske mange Bramgæs-flokke, og var mange flokke af Hjejler der pilede rundt og fouragerede. De er mægtig flotte i deres sommerdragter. Og jeg tror ikke jeg har oplevet så mange Hjejler før som på den tur mod Thorsminde. Der var bare masser af flokke på markerne. Det kan måske være svært at se dem på nedenstående foto, men klik på det (det kan man på alle foto's her på bloggen) så bliver de en smule større. Imponerende var det at se dem. Herunder ses en lille flok Hjejler foran en flok Bramgæs i baggrunden. Meget pædagogisk, synes jeg.

Mens vi kørte nordpå opdagede vi at der snart ikke var mere benzin på bilen, så vi begyndte at se efter en Tank-station. Ingen før Thorsminde og ingen i selve Thorsminde og heller ikke efter....hmmm...da der så var halvt så langt til Lemvig som til Thyborøn, så kørte vi mod Lemvig og efter noget søgen der, så fandt vi endelig en Benzin-tank og fik fyldt op. Mærkeligt så få Benzin-takstationer der er der på Vestkysten....det er virkelig UdkantsDanmark.

Lemvig er nok mest kendt fra Grantris' berømte tegneserie bag på Politiken i sin tid, nemlig "Livets gang i Lidenlund". En herlig tegneserie dengang. Kirken går ofte igen i tegneserien. Vi parkerede på havnen og fik en let frokost der....og gjort lidt indkøb af snolderimæssigt art der.

Om aftenen spiste vi som nævnt i indledningen igen på Hotel Westergaard. Dagens fisk var Brosme !! Jeg kunne ikke lige genkalde mig den, men mente at det var en fisk i familie med Torsken. Kødet var yderst delikat. Jeg googlede lige Brosmen på mobilen og fik bl.a. dette billede frem. Sikke en karl, den fisk er. Men dejligt fast i kødet som var helt hvidt.

Fredag morgen var der ingen problemer med morgenmaden. Vi fik den fortæret og kørte nu afsted via Skjern Enge - stadig ingen fugle udover Måger og Knopsvaner der - til Fiil Sø, som er genoprettet til næsten fuld størrelse. Vejret var pragtfuldt - lidt blæst - men dejligt. Vi parkerede ved Avlsgården og gik ad dæmningen over på den anden side.

De anlagte holme der er i den genoprettede sø ligger noget langt væk. Det var svært at se, men der var mest Måger (Sølv- Storm og Hættemåger) og Skarver der. På dæmningen var der til gengæld mange Hvide Vipstjerter og også et par Stor Præstekrave. På afstand mener jeg, at jeg så en Terne af en art; i hvert fald fløj den som en Terne og da den var mørk havde jeg en ide om en Sortterne, men jeg er ikke sikker. Måske lyste har snydt ?.

Der var mange Toppede Lappedykkere og Gråænder at se. Også et enkelt par Gravænder lod sig se.
Næsten hvor dæmningen slutter stod jeg og så over mod en holm og opdagede så på vandet mellem dæmningen og holmen så 5 Sorthalsede Lappedykkere, der lå og fouragerede. Herligt, herligt. Billedet nedenunder er nappet fra nettet et eller andet sted, men det viser den Sorthalsede Lappedykker, en lille fyr med flotte orangefarvede fjer i ansigtet.

I et skovstykke så vi spor efter Rådyr på grus-vejen. Ellers hørtes og sås bare Gransanger og Dompap der.....og diverse Musvitter og Blåmejser og Grønirisk.

 Bagefter blev vi enige om at tage til Ribe for at spise frokost. Man kører jo i plantage-område der ved Oksbøl og Varde af og ligepludselig på den lille snoede landevej, så kom en Kronhjorte Hind (en hun) ud foran os på vejen bare 20 meter foran os og forsvandt over vejen. Holy Moses - den er faktisk stor sådan en. Vi sagtnede straks farten, for Hjorte har det med at færdes i flokke og er der en så kommer der garanteret flere. Det viste sig dog, at "vores hind var den sidste, for vi opdage der hvor den var smutte ind i plantagen en Han Kronhjort med fuldt stort gevir og 2-3 andre hinder. Billedet herunder er bare en illustration fra nettet af en hind (hun Kronhjort).

Vi ankom til Ribe omkring kl. 12,00. Det er en dejlig by, synes vi. Vi har været der en del gange, både på endagsbesøg og på weekendophold der.

Vi fandt en restaurant ved Ribe å i byen og fik der en frokost-ret der hed "5 gode ting".....der dog viste sig kun at være 4 gode ting, idet den 5. ting var 2 pænt tykke stykker kold, rå (stort set ikke stegt) kalvekød som ingen af os spiste:

En af grundene til at jeg godt kan lide Ribe er, at der er mange gamle og pæne bygninger der. Prøv at se murstenmønstret i f.eks. dette Bindingsværkshus:

Et andet sted var dette meget skæve hus; bemærk facadens bølgen i nederste stokværk.

Efter at have spist tog vi ud til Kammerslusen. Der var ikke skyggen af en gås på nogen marker i hele området; hverken Grå- eller Bramgås eller nogen andre gæs. Herunder et billede fra Kammerslusen ind mod Ribe. Bemærk hvor fladt der er og hvor lille byen er og hvordan Domkirken rager op som vartegn for Ribe by.

Der var dog en del Rørhøge der fouragerede over de forskellige marker og rørsumpe.

Oppe på diger opdagede jeg en flok gæs stige til himmel. Det var en flok Knortegæs. Det er ikke tit jeg ser dem, så det var en dejlig oplevelse.

Efter 2 dage med god og især rigelig mad, så valgte vi denne Langfredag aften at spise på værelset (selvom man ikke må). Vi havde indkøbt en flaske vin og lidt brød og lidt ost og pølse, så det var et  dejligt let måltid.

Om aftenen fik jeg lov at låne Lillemors Ipad, så jeg kunne se 7. og sidste kamp i finaleserien om det danske mesterskab i Ishockey. Kampen stod mellem SønderjyskE og Herning Bluefox. Kampen spilledes i Vojens. Hvert hold havde vundet 3 kampe hver, så denne kamp 7 var sidste og afgørende kamp. Vinderen ville blive Dansk Mester 2013/2014.

Og ganske fortjent, må jeg desværre sige, så blev det SønderjyskE der vandt kampen med 4-2 og dermed blev Danmarksmester. Tillykke med det....trods alt.

Næste morgen var det op og pakke og spise morgenmad. Vi kørte fra Videbæk 09,45 tiden og var lige et smut inde i Herning og købe lidt små-ting, da vi havde en aftale med Lillemors Onkel og Tante i Silkeborg kl. 12,00 om noget frokost. Lillemor er jo født i Silkeborg og boede der de første par år før end hun og familien emigrerede til København.

Det var et hyggeligt gensyn med onklen og tanten. Efter 3½ time der, kørte vi hjemad og landede her i sognet ved  18,00-tiden.

Det havde været en dejlig lille smuttur til det vestjyske med mange dejlige fugleoplevelser.

En udfordring......

Jeg er (som mange andre) også på Facebook. Jeg blev lokket til det. Selvfølgelig blev jeg det. Og det har vist sig at være ret sjovt. Med det menes, at jeg er kommet i kontakt - og kun på Facebook - med "gamle" skolekammerater, kammerater fra barndommen af, familie i Sverige og så også en masse andre mennesker. På et tidspunkt havde jeg flere hundrede "venner"; af disse havde jeg måske selv anmodet de 50 "om venskab" og de fleste af dem er de 3 ovenfor nævnte kategorier. Resten var folk der har anmodet mig om venskab. På et tidspunkt rensede jeg virkelig ud i flokken og kom ned på små 100 stykker men er nu oppe på 120. Derudover er jeg med i noget over 10 grupper fortrinsvis om historie og gamle dage og den amerikanske borgerkrig...der er og et par andre til. Disse grupper følger jeg meget, for de er rigtig gode kilder til oplysning om de interesser jeg nu har.

Nok om det. På Facebook sker der mange ting. En af de ting der kan ske, er at man bliver "udfordret" på den sjove måde. Man modtager utal af invitationer til at deltage i alle mulige slags spil, begivenheder o.s.v. som jeg konsekvent afviser. F.eks. mangler jeg fuldstændig det der "spille-gen"; det siger mig intet og kan ikke ophidse mig og det er alt som Poker, Ludo og mange andre mærkelige spil der florerer på Facebook. Men nu i dag...eller rettere her til morgen, så dumpede en "udfordring" op hos mig fra en af de bedste bloggere jeg kender, nemlig Jens Drejer (tryk på hans navn og læs hans blog; den er rigtig god). Jens, som jeg også er ven med på Facebook, skrev eller sendte nedenstående "udfordring":
-----------------

 

Jens Drejer

for 6 timer siden ·

Jeg fik denne af Søren Schauser . Reglerne er som følger: ''In your status line list 10 books that have stayed with you in some way. Don't take more than a few minutes and don't think too hard. They don't have to be 'right' or 'great' works, just the ones that have touched you. Tag 10 friends, including me, so I can see your list."

Dickens: Bleak House.
Tolstoj: Krig og fred.
Virginia Woolf: Bølgerne.
Hallgrimur Helgason: Stormland.
H.C. Branner: Ingen kender natten.
Boris Vian: Efterår i Peking.
Elsa Gress: Simurghen.
Houellebecq: Elementarpartikler.
Alexandre Dumas: Greven af Monte Cristo.
Thomas Bernhard: Udslettelse.

Jeg sender udfordringen videre til: Kell Commerau Madsen, Charlotte Lundgren, Jan Dresler, Lene Christensen, Sune Borkfelt, Sanne Hamann Pauner, Uffe Jerner, Anna Chris Thompson, Susanne Angeline Wodickh, Arild Batzer ........

God fornøjelse til jer alle sammen. Jeg håber, at det er sådan en "opgave" som I vil nyde lige så meget som mig. Jeg synes det er enormt sjovt, at lave sådan en liste, men jeg synes det er mindst lige så sjovt, at læse andre folks lister ....

Synes ikke godt om længere · · Del · Stop notifikationer · Skjul på tidslinje

• 
  

  Du og 4 andre synes godt om dette.
• 

  

  Jens Drejer Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at bortset fra de to nederste, så har jeg læst alle disse bøger mellem 5 og 15 gange. Det er virkelig bøger som "have stayed with me" og fascineret mig rigtig meget. Det er bøger, som jeg ikke har været i stand til at slippe igen. :D

  for 6 timer siden · Synes ikke godt om længere · 3

 

--------

 

Hmmmm......den sad jeg så i morges og grundede en del over. Af de 10 bøger som Jens selv remser op, så kender jeg de 3, som jeg også har læst om end det er mange år siden: Tolstoj's Krig og Fred, H.C.Branner's Ingen kender natten samt Alexander Dumas' Greven af Monte Christo. De andre på listen siger mig ingenting; hverken forfatter eller titel. En af Jens' venner har svaret ham med en liste og her er der kun en der siger mig noget, nemlig Lev stærkt dø ung....som, hvis det er den jeg tænker på, også er blevet filmatiseret med Humphrey Bogart.

....og så sidder man der og tænker, hvilke bøger jeg har læst og som lever op til de krav som Jens beskriver i sin udfordring: at det ikke behøves at være store værker/bøger, men bare bøger som har påvirket/mærket mig på en eller anden måde........hold da op.....jeg har læst i 1000-vis af bøger gennem tiderne; dels har jeg altid været en flittig biblioteks-låner, dels har jeg og Lillemor købt i stakkevis af bøger gennem tiderne......men hvilke 10 har gjort et u-udsletteligt indtryk hos/på mig ??....hold da op.....

Jeg har gået hele formiddagen og tænkt på den udfordring. Som sagt, jeg har læst rigtig mange bøger gennem tiderne og der har sandelig været gode bøger imellem men der har også været rene skod-bøger og bøger som jeg er startet på men som jeg aldrig har læst færdig af den simple grund at de bare ikke fangede mig. En bog skal fange mig indenfor de første 20 sider....måske 30 sider....nej 20 sider og gør den ikke det, så ryger den ud/retur.

For mange, mange år siden, løb jeg ligesom "tor for bøger" og anede ikke rigtig hvilke bøger, genre, forfattere e.t.c. jeg skulle give mig i kast med. Jeg pålagde mig derfor følgende: At gå ind på biblioteket, stoppe ved en-eller-anden-række, gå ind og stoppe et sted, strække armen ud og tage en bog helt tilfældigt og så tvinge mig" til at læse den. Det gav godt nok nogen sjove oplevelser; jeg fik læst om rets-pleje, mental-hygiegne, buddistisk lære og tre-panantion med læsning gennem det tredje øje og rejser på astral-legemerne, om jernbanebygning, rejsebeskrivelser i det 1700 århundrede, skølitterære bøger hvis forfattere jeg ikke kendte og i dag ikke kan huske. Faktiskt fik jeg læst og lært meget som i dag ligger et sted "hard-disken" og som dukker op, når et eller andet emne popper op i en diskussion, et radio- eller tv- program o.s.v.

Jeg har læst enormt meget skønlitterært gennem tiderne i alle mulige genre og af alle mulige forfattere. Jeg har også læst en masse og læser vel i dag og ca. 20 år tilbage mest fag-litteratur indenfor mine interesseområder. Det kan ses på mine boglister, som er ude til højre her på denne min blog. Og alle de bøger, som jeg har lavet lister på, dem lever jeg bogstaveligt med til dagligt og vender tilbage til dem hele tiden simpelthen af interesse. Og det er 99,9 % fag-bøger af en slags.

Mens jeg har tænkt på det her med bøger, de skøn-litterære altså, så er jeg kommet der til, at jeg ikke har nogen decideret favorit-bøger. Jeg har nok snarere favorit-forfattere. Folks måde at skrive på betyder meget, som nævnt tidligere...det her med at fange.....stemninger, sprogets virkemåde, ordenes flyden og lyd og det musiske i dem.....svært at forklare, men lad mig remse en stribe forfattere op som jeg godt kan lide at læse af netop de grunde som nævnt ovenfor: Simenon, Sjöwall og Wahlöö, Dan Turéll, Jan Guilluo, Leif Davidsen, nogle enkelte af Dan Brown. For disse forfattere er det sproget der fanger hos mig. Den måde de bruger sproget på. Igen - svært at forklare, men "de ligger godt i munden".....om jeg så må sige....

Men OK - jeg har lavet en liste på 10 "bøger" som har gjort indtryk på mig under den ene eller den anden form. De 8 første vender jeg tilbage til igen og igen. Jeg har ikke listet dem i nogen form for favorit-rækkefølge, men her de:

Jennings Cooper Wise: The long arm of Lee vol 1+2 (om organisationen og udviklingen af sydstaternes artilleri gennem den amerikanske Borgerkrig 1861-1865).

Achton Friis: Danmarksekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-08.

 

Peter Englund: Poltava (om den svenske konge Karl d. XII nederlag ved Poltava i 1709).

Mullarney, Svensson, Zetterström og Grant: Fugle i felten (Fugle-identifikation).

Constantin Hansen: En guldaldermaler i Italien. C.H.'s brev hjem om sin ophold i Italien 1835-1843.

H.P.Rohde: Danske kunstnere i Rom. En doktorafhandling om et maleri.

Erland Porsmose: Johannes Larsen.

Anders Zorn: Självbiografiska anteckninger. (Zorn's selvbiografi).

Anders Bodelsen: Straus. En roman om en forfatter, der skriver en roman om 2 andre forfatteres indbyrdes jalousi-fyldte forhold.

Color Climax. Pornoblad fra vist nok 1980'erne

De 9 førstnævnte bøger på listen har jeg. Color Climax har jeg ikke (mere).

At jeg nævner et Porno-blad skyldes, at jeg er vokset op i den tid hvor porno'en blev frigivet og alle disse blade opstod ligesom der var Live-shows klubber og begyndende porno-filmsindustri. Det gjorde et vældigt indtryk på mig dengang. Som de fleste (selvom de ikke vil vedgå det offentligt) har jeg set både porno-blade og porno-film og endda overværet et rigtigt Live-show en gang. Jeg har også kendt nogen, der var "indenfor branchen" og det både udøvende og producenrede. Jeg har tit og ofte tænkt på, hvad det er/var, der fik folk til at gøre "det der" på foto og på film. Hvad var det, der fik dem til det ? Har endda læst lidt om det, selvom der ikke er meget indenfor emnet...det er jo nærmest ovre i psykologien vi er her.

I det hele taget, så har mennesket og dets reaktioner i alle henseender altid fascineret mig. Selvom jeg ikke har bøger selv om psykologi, så har jeg da læst en del om det. Jeg "elsker" at "se" på mine medmennesker og prøve at forstå netop deres reaktionsmønstre, deres livsværdier o.s.v., o.s.v. Jeg kan få timer med at bare sidde og betragte folk.........så ved I det :-)

Men det var så lidt om Jens Drejer's udfordring....en sjov en ved nærmere eftertanke. 

Noget skal tiden jo gå med...........

.....så jeg holdt en pause efter støvsugningen i stuen i dag og sad og drak en slurk kaffe og filosoferede over tilværelsen og gloede sådan bare uden egentligt at se på den ene af vores reoler. Jeg bemærkede, at der lå nogen bøger sådan lidt på tværs nogen steder og at jeg måtte se at få plads til dem...et-eller-andet-sted.....men hvor ? Det evige problem.

Så tog Fanden ved mig og jeg begyndte at tælle op:

Vi har ialt ca. 692 bøger i stuen og på 1.sal (jeg ved at nogen er udlånt og der ligger nok nogen i nogen skabe hist og her så de skal faktiskt lægges oveni).

188 af disse er "mine" kunstbøger (jeg har ikke talt små-kataloger med som også ligger "hist og her").

18 er om Arkitektur og Design.

60 er om Historie og samfund.

92 er om den amerikanske borgerkrig.

40 er om fugle og natur.

10 er om whisky.

Resten, ca. 284, er såmænd bare skønlitteratur og mestendels Lillemors.

Og da jeg nu alligevel var igang:

139 CD'er med alm. musik (fra viser med Pia Raug over The Platters, Beatles, Jimi Hendrix o.s.v. til eksperimental-rock med f.eks. YES).

72 CD'er med klassisk musik.

50 CD'er med Jazz, Big Band og Swing-musik.

og slutteligen 270 DVD'er hvoraf halvdelen er med historiske emner.

Ja - det fik jeg så en kaffe-pause under rengøringen til at gå med.

(og jeg bemærkede undervejs at jeg ikke har fået opdateret mine boglister på denne blog ude til højre).

Carl Christian Tofte - en fuglemaler, forfatter og rockmusiker i Sverige.....

Dette er en reklame, en reklame for en fremragende tegner, maler, illustrator m.m.m., nemlig Carl Christian Tofte.

Første gang jeg rigtig støtte på ham var på havnen i et lille fiskerleje, Langø, der ligger på Lolland ved Nakskov Fjord. Her huserede der i slutningen af December måned 2006 en Ismåge - en nordarktisk yderst sjælden måge - som jeg var nede at se. Den dag jeg var der, sad der en fyr på havnen - direkte på asfalten - og malede en akvarel af Ismågen. Jeg kan huske, at jeg næsten kiggede mere på ham/hans maleri og skitser end på Ismågen - jeg var dybt fascineret af hans kunnen.

Siden så jeg ham på en udstilling i Fuglenes Hus (DOF's hjemsted) på Vesterbrogade i København og også i det Grå Fyr på Skagen. Han har illustreret mange artikler og bøger efterhånden. Han er fantastisk dygtig.

Jeg var så heldig at "nasse mig" til en af udstillingsplakaterne inde fra Fuglenes Hus, netop af Ismågen fra Langø. Ismåger står der knaldhvid på en lysgrå baggrund og hvilken effekt det er. Jeg klippede Ismågen ud af plakaten - så meget som muligt og uden tekst - og fik den indrammet med Passe-Partout og den har hængt på min væg hjemme i "Herre-værelset" siden...sammen med mine Johannes Larsen træ-snit. Det siger noget om Carl Christian Tofte's klasse og hvor højt jeg sætter ham.

Nu bor han i Sverige, i Skåne, og fortsætter sit gode arbejde derfra. Han er næsten lige kommet på nettet med sin egen blog. Check den ud, enten ved at trykke på hans navn ovenfor eller ved ved at finde ham i min blogliste ude til højre.

Nogen af hans ting kan også ses ved at trykker HER.

Igen-igen Matrikelliste...

Afstedkommet af forrige indlæg og efter stort pres fra d'herrer Brian Lyngsøe Nilsson, Per Teilmann og Frank Desting, så har jeg pr. d.d. i eftermiddags lavet en matrikelliste for min nuværende bopæl. Den er lavet ud fra erindringen og dækker perioden 15.10.2009 til og med 18.06.2011. Alt er set på eller hørt fra eller set overflyvende min matrikel. Måske der er et par huller men anyway - her er den i tlfældig oplistning:

Gråspurv, Skovspurv, Solsort, Sjagger, Silkehale, Gærdesmutte, Rødhals, Musvit, Blåmejse, Sortmejse, Grønirisk, Havesanger, Gråand, Knopsvane, Sangsvane, Skovsneppe, Gøg, Trane, St.Kobbersneppe, Storspove, Råge, Allike, Gråkrage, Husskade, Grønsisken, Nattergal, Stær, Musvåge, Fjeldvåge, Hvepsevåge, Spurvehøg, Tårnfalk, Vandrefalk, Havørn, Ringdue, Skovskade, Fjordterne, Grågås, Bramgås, Strandskade, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Skarv, Fiskehejre, Vibe, Bogfinke, Bysvale, Landsvale samt Mursejler, ialt 50 stk.

Derudover 2 mulige; Fiskeørn og Rød Glente, som er set på laaaaaang afstand i dårligt lys og altså ikke 100 % sikre. Jeg har også om aftenen/tidligt på natten om i foråret 2010 og 2011 hørt nat-trækkende fugle, som jeg ikke har kunne identificere; den ene gætter jeg på var Krikand men jeg er langtfra sikker. Ellers har det været fløjtelyde eller lignende.....men jeg er ingen ørn til det der med fuglesang og især flugtsang.....bare spørg Frank Desting om det.

Måske er der smuttet en enkelt eller 2....but what the heck....

Af pattedyr har jeg - udover kat og hund som vel ikke tæller med - set Ræv, Hare, Kanin, Egern og en eller anden art Flagermus.

Matrikelarter ??

Måske man skulle begynde at føre en list med matrikel-arter....sådan for sjov. Jeg plejer jo ikke at føre lister og lignende, men en matrikel-liste ?? Det kunne være meget sjovt.

I morges havde jeg sådan en lille flok af Storspover - eller Stor Regnspove - flyvende over og forbi herude. Herligt.



De er meget karakteristiske i deres flugt og Jizz. Flokken var lille - bare 9 stk. - og på vej ned mod den lokale mose så det ud til.

Lige sådan på siddende røv kan jeg huske, at jeg - udover Storspoven - også har bl.a. Trane, Sangsvane, diverse gæs, Vandre- og Tårnfalk, Havørn, Fjordterne, Stor Kobbersneppe m.m. som matrikelart. Alle set fra matriklen - de har altså ikke været på den. Dog kan jeg prale af, at have haft besøg af en Skovsneppe i haven.

Så måske skulle jeg starte sådan en liste, selvom det er i et nybygget kvarter......

Amerikansk Dværgryle/Temmincksryle ...Del 2

Jeg bliver altså lige nødt til at slå en krølle på mit indlæg om den Amerikanske Dværgryle/Temmincksryle, idet der på Netfugl.dk er finderens - og dermed udmelderen af Dofcall'en - beretning om opdagelsen af fuglen.

Al ære og respekt for hans beretning og forklaring og den usikkerhed der kan være med bestemmelse af ikke kendte fugle. Vi kan jo alle - mere eller mindre - falde i.

Der er dog en passage, der pisser mig en del af og som sætter 90% af fuglekiggerne i et dårligt, endog meget dårligt lys.

Jeg citerer følgende passage/afsnit:

" Sidst på formiddagen kører jeg ud til klæggraven. Jeg vælger dog dennegang, som alle andre, at gå ind i det forbudte område for at få fuglen på tæt hold...."

Det kan altså pisse mig af. Er der adgang forbudt, så ER der adgang forbudt og det uanset at andre skider hul på regler og er gået der ind. At andre har brudt reglerne, retfærdiggør IKKE at man så selv også bryder dem. Jeg kan sgu' godt forstå, at nogen grund-, mark- og lods-ejere får et meget skævt indtryk af fuglefolk. Og DET bliver så indtrykket af hele "Standen" - de bryder alle regler for at få deres f...... kryds.

Jeg har engang for nogen år siden - vistnok omtalt under kommentarer i andet indlæg - været på en sydvest-sjællandsk lokalitet for at se en rimelig sjælden sydlandsk fugl. Alle ved, at markejeren er endog meget lidt begejstret for fuglekiggere (han havde endda opsat ulovlige skilte om adgang forbudt bl.a. langs stranden/vandkanten). Vi stod en "ordentlig røvfuld" fuglekiggere på en offentlig grussti/vej og kiggede på kræet, der gik inde på en stubmark. Kræet gik roligt over en mindre bakke-kam/knold og forsvandt ud af syne. Vi snakkede så om, at hvis vi fulgte vejen/stien et par hundrede meter den vej og rundt om - stadig på grusstien/vejen - en fodboldbanestor beplantning, at så ville vi kunne se kræet derfra....altså modsat fra hvor vi stod nu. Nogen snakkede om, at man vist nok gerne måtte gå langs markens skel og andre sagde nej. Ihvertfald begyndte vi alle (ca. 20-30 mand) at gå den reglementerede og lange vej rundt for at se fuglen igen.........undtagen en (desværre ovenikøbet) formand for en DOF lokalafdeling, som tog hans kammerats teleskop på skulderen og vadede over marken.................

Da det opdagedes, skortede det ikke på tilråb til ham, men han fortsatte ufortrødent.

Sådan noget kan altså bringe mit p.. i kog.

Amerikansk Dværgryle/Temmincksryle....min bare :-D

Så har twitcherfolket slået til igen :-D

Igår blev der slået alarm på Dofcall om en Amerikansk Dværgryle ved Kammerslusen v/Ribe og straks valfartede landets efterhånden store skare af twitchere/kryds-jægere mod Ribe. Det ville ovenikøbet være en ny art for landet, så hit-feberen var stor.

Allerede samme aften - og der var søme mange der allerede på dette tidspunkt havde krydset den af på Netfugl's lister som Amerikansk Dværgryle...og endnu flere imorges - begyndte diskussionerne om det nu også var en Amerikansk Dværgsryle. Mon det ikke snarere var en lidt afvigende Temmincksryle (som er en rimelig almindelig Ryle på træk gennem Danmark, som selv jeg har set adskillige af). Og igen - som med den Blå Kernebider/Indigofinke - var der jo en hel del pro et contra for bestemmelsen....men igen var der fra vores gode naboer i øst, svenskerne, god hjælp at hente, dels med gode forklaringer og dels med gode links at blive klog på. Og selv visse af Top-twitcherne, som ovenikøbet havde krydset den af som Amerikansk Dværgryle, begyndte at tvivle og i eftertænksomhedens bagklogskab jo således kom frem til at det sgu' nok var en lidt afvigende Temmincksryle.

Ud på eftermiddagen valgte man på Netfugl at omdøbe fuglen til en Ryle sp. (=Ryle af en art men ubestemt) og så forsvandt krydserne sørme også fra diverse twitcheres lister. Nu er der kun en lille skare på 15 der stadig har den krydset af som amerikaner. Diskussionen er iøvrigt (igen - som ved Indigo'en) fuldstændig forstummet.

........

Og så er det, at jeg igen forundres over mine medmennesker/medfuglekiggere...(og alligevel ikke).

Jeg har en teori om at de fleste af twitcherne/Hit-jægerne ikke aner hvad det er de ser. Jo altså - de ser en fugl som ANDRE siger er en x-fugl. De aner altså ikke selv hvad det er, de ser på. De gør sig ikke den simple ulejlighed lige at slå op i en (eller flere) fuglebog, på nettet o.s.v. for lige at studere kræet på foto's og gøre sig bekendt med den FØR END de tager ud og ser kræet og får deres kryds. Måske nogen af dem efterfølgende læser om/studerer fuglen i bøger/på nettet....men jeg tvivler.

Og desværre er det sådan her i dette land, at man anser sig selv og andre der har flere krydser end en selv for at være STORE fuglekiggere. Der er sgutte meget ornitolog over dem. Det minder mig om en episode for en del år siden ude på VestAmager. Der huserede en ungfugl af arten Purpurhejre. Og ja - jeg var selv ude at se den flere gange, nogle gange endda uden at se den, men der var så mange andre fugle at kigge på istedet for. Nåh - men denne dag står jeg mutters alene i fugletårnet og kigger på fuglene. Jeg har en god times tid tidligere set Purpurhejren gå og flyve rundt lige nedenfor tårnet for så at flyve langt væk og gå ned i noget halvhøj vegetation derude mod NØ, hvorefter den ikke var til at se.....men der var jo så meget andet at kigge på, så jeg blev og så på det. Der kom så en del folk til og spurgte om jeg havde set den og jeg forklarede så troligt hvergang den/de nyankomne om min observation for en times tid siden.....at den var gået ned derude mod NØ og altså ikke var der, hvor den plejede at være. Stor skepsis. Ingen af dem kendte mig jo (jeg måtte jo være ny o.s.v. tror jeg de tænkte), for de stod allesammen og kiggede i den modsatte retning - altså der hvor den sædvanligvis var meldt ud til at være. Nåh, men lige pludselig letter kræet fra hvor jeg har set den gå ned og jeg siger det højt...retning og pejling. Folk vender sig, ser den kortvarigt i ca. 10 sekunder - på lang afstand - flyve lavt for så at gå ned i vegetationen og forsvinde igen . Så lyder det højt fra en af de tilstedeværende: "Nåh Jesper - skal vi skride, nu har jeg fået mit ny DK-kryds...." !!!!!!!!!! Hvad havde han set ? En Hejre i håndkikkert på flere hundrede meters afstand
i mindre end 10 sekunder !!!

Nåh igen - jeg synes nu at det her fuglekikkeri er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Eller også er det bare mig, der simpelthen ikke kan forstå den der Hit-feber og at det bare gælder at få krydser og ikke at nyde kræet, lære den at kende o.s.v.

...og så til slut lige at bemærke, at mens jeg har skrevet dette her, så har endnu en twitcher været inde og slette sit amerikanske dværgryle-kryds ;-)

Blå Kernebider / Indigo-finke....min bare :-D

Lørdag d. 4/7 kl. 10:44 "tikkede" en DOFcall ind, at der var set en mulig Blå Kernebider i Stenbjerg i Thy. Senere samme dag dukkede yderligere 3 Dofcall's op kl. 16:42, 16:52 og 19:12 om at den var dels på plads og dels genfundet.

En Blå Kernebider er en såkaldt "Yank", altså en amerikansk fugl og som måtte være trukket gevaldigt forkert, siden den var røget over Atlanterhavet til Thy.

Straks var der gang i "Twitcher-Danmark" og folk valfartede til stedet fra alle ender og kanter af Danmark for at få deres kryds. Et enkelt billede nåede der samme dag/aften at komme på hjemmesiden Netfugl.

Dagen efter, Søndag d. 5/7, igen mange besøgende - og 2 Dofcall's 10:46 og 14:26 - og endnu flere billeder. Og dens rette navn - Koboltblå Kernebider - blev angivet. Samme dag starter diskussionen på Netfugl om der er tale om en "rigtig fugl" - altså en der vitterlig er fejltrukket fra Amerika - eller om der er tale om en undsluppen Burfugl. Der gøres opmærksomt på unaturligt næb-slid, som er typiskt for Bur-fugle, nogen mener også unaturligt slid på visse af fjerene, noget som også er typiskt for Bur-fugle og andre igen skyder disse argumenter ned. Dens alder bliver også diskuteret; det må være en 2K fugl (altså en fugl der er 2 år gammel). Nogle kontakter endda lokale Burfugle-holdere/opdrættere; ingen har haft eller mangler en sådan fugl.

Uha - uha . Hvad skal man tro. Mange notabiliteter indenfor ornitologien i DK udtaler sig skrå-sikkert om at det er en rigtig fugl og andre igen om det modsatte. Der må være mange svedige håndflader; kan twitcherne få deres kryds eller ej ? Der indhentes oplysninger om observationer i udlandet, i bøger og statistikker...uha - hvad skal man dog tro ? Kræets normale træk diskuteres, dets normale leve-område o.s.v. Der redegøres for alt og argumenteres for alt.

Mandag d. 6/7-09 ingen udmeldinger på Dofcall, men af diskussionen på Netfugl fremgår, at mange stadig strømmer til, for tænk nu hvis kræet bliver godkendt som "rigtig fugl", så har man altså fået sit kryds...eller det modsatte.

SÅ sker det, der bare ikke må ske...............: En udlænding - en person bosat i Amerika midt i dens normale leve-område - blander sig og kommer med indlægget: Det der kræ, er sgu da IKKE en Blå/Koboltblå Kernebider. Det er en "skide" Indigo-finke. Der er jo helt klart de og de ting ved den, der viser, at det er en Indigo-finke.

Du godeste....hvad er nu det ? Holy Moses, Vor Herre til hest o.s.v., o.s.v. Uha-uha.......det ER jo en Indigo-finke og ovenikøbet melder en af Burfugle-holderne, at det sgu nok er hans, for der er lige undsluppet en Indigo-finke fra ham, som han har haft siden 2002.

Uha-uha.....meget, meget RØDE ØRER hos enkelte af diskussions-deltagerne. Hold da kæft, - ja men jeg troede jo at I andre havde fastslået, at det var en Koboltblå Kernebider.....jeg tænkte slet ikke i de baner...jeg troede jo....og så eller dyb, dyb tavshed....fra folket.

Ja vel ja. Det var altså en rimelig almindelig Burfugl og slet, slet ikke nogen sjældenhed. Satans - der røg det kryds. Og satans, at man er taget fra Langtbortistan og til Thy for at se en Burfugl. Bare ikke nogen har genkendt mig (mig er IKKE mig, for jeg har IKKE været der, for jeg går ikke op i artslister og krydser. Jeg kan bare godt lide at se på fugle)......og hvis så, så har DE altså også været der....ha-ha æv-bæv.

Ja - sådan er det at kigge på fugle også. Der er mange forskellige slags fuglekiggere. Jeg kører da også ud og ser på fugle (se nedenstående indlæg om Skåne-tur) og ja - jeg har da også kørt meget, meget få gange efter Hits, men så har det været som SIDE-gevinster på en tur. Jeg og nogen få ligesindede tager ud på tur i det område der og ser på alle de fugle der er på de forskellige lokaliteter. Er den der udmeldte raritet der, ja - så er den der og vi får måske set den. Får vi ikke set den, så er det OK, for det var ikke det primære mål for turen.

....sådan er der så meget....