Aha.....interessant......og ?

Som det jo nok er de fleste bekendt, så har jeg (også) en ret stor interesse i den Amerikanske Borgerkrig. Når man læser om denne, som det vel gør med de fleste interesser folk har, så fører oplysninger eller fakta til yderligere spørgsmål óg søgen efter oplysninger.

Nu først lidt baggrundsoplysning, for det interessante kommer først til sidst i indlægget:

En af nordstatshærens bedre kavaleri-officerer var George Armstrong Custer. Ikke en brilliant taktiker men en hård, pågående, stædig officer; en af den slags der, når han fik en ordre/opgave, altid udførte den med vedholdende stædighed og direkte på modstanderen.

Custer var også lidt af en Charlatan, en egocentriker af de større, en "showman". Han satte sit eget ry højt og ofte forrest på bekostning af andre. Han søgte "fame and fortune".  Noget af det ego-centriske kunne bl.a. ses i hans påklædning. Vist var der et beklædningsreglement for hæren, men han "fortolkede" det på egen måde. Han var efter datidens målestok en flot mand; slank, høj, markeret ansigt og med blond krøllet hår som oftest var lidt halvlangt......og han vidste det. Derudover tilsatte han sin uniformering visse egenopfundne ting, f.eks. ses ovenfor hans store skjorte-kraver, formentlig rød, stikkende udover den blå uniformskrave. Ofte bar han også en gul jakke som regel lavet af skind.

Efter Borgerkrigen havde han svært ved at finde sig tilrette i fredstid-hæren. For at gøre en lang historie kort, så endte han, bl.a. efter mange skærmydsler med overordnede og hærledelsen iøvrigt (han var endda sendt på tvungen, ulønnet orlov i det meste af et års tid på et tidspunkt), med at være næstkommanderende for det 7. Kavaleri, der i 1876 blev sendt ud, som en del af en større styrke, for at bekæmpe nogen fjendtligtindstillede indianer-stammer, der ikke ville bo og blive i de påtvungne reservater. Dette felttog endte, for Custer's og en hel del af hans mænd, d. 25. Juni 1876, hvor de blev massakreret af de samlede indianerstammer ved Little Big Horn.

Der er mange idealiserede malerier om "Custer's last stand" som det kaldes for. Det foregik i et åbent bakket landskab. Herunder ses et foto fra 1894, altså 18 år efter slaget. Den lille knold i midten af billedet skulle være der Custer og de sidste af hans mænd faldt.

Nedenfor ses som det ser ud i dag. Indianernes lejr lå i floddalen der ses som et grønt bælte i billedets øverste højre side. Gravstenene der er sat, er for de soldater, der et par dage efter blev fundet og begravet på stedet. Gravstenene er rejst ca. 70-80 år efter.

 

 

Og nu kommer det interessante....synes jeg:

 

Krig er selvfølgelig en sørgelig ting og der bliver dræbt soldater, idette tilfælde også indianere, på begge sider.

Custer drog ud med 597 mand fra det 7. Kavaleri. Til dagens angreb delte han styrken op i 4 grupper: Den største, 5 kompagnier, C-E-F-I og L, ledte han selv. Den anden bestod af 3 kompagnier, A-G og M, som blev ført af Major Reno. Den 3. gruppe bestod ligeledes af 3 kompagnier, H-D og K under Kaptajn Benteen. Det sidste kompagni, B, blev sat til at vogte 7.Kavaleri's Træn (vogne trukket af Muldyr sam pakæsler).

 

7. Kavaleri's samlede tabstal var på hele 52 %, heraf 258 dræbte og 52 sårede. Kompagni B havde ingen dræbte eller sårede. Alle i Custer's 5 kompagnier blev dræbt herunder ham selv og 2 af hans brødre. Reno's og Benteen's 2 grupper (og Træn'et) overlevede slaget dog med dræbte og sårede og blev reddet 2 dage efter af tilkommende andre Kavaleri-enheder under General Terry.

AF DE 258 DRÆBTE, VAR DE 4 DANSKE INDVANDRERE !!!!

 

Der deltog ialt 7 danske indvandrere i slaget. 2 fra Major Reno's gruppe, 2 fra Kaptajn Benteen's gruppe og 4 i Custers gruppe:

 

Frederik Holmsted, menig, Kmp. A, (Reno's), født 1849 i København og kontormand af uddannelse. Hvervet 6/11 1872. Overlevede slaget og døde i 27/3 1880 I Fort Lincoln efter at være såret under andre indianer-kampe.

 

Chr. C.Boisen, menig,  Kmp. K (Benteen's) født 26/5 1840, støvlemager i det civile liv, hvervet 25/3 1873. Overlevede slaget. Død i Fort Smith i 1923.

 

Jan Møller, menig, Kmp. H (Benteen's), født d. 13/9 1849 i Ørslev. Arbejdsmand i det civile. Hvervet 15/1 1872. Såret på Bakken og overlevede slaget. Død 23/2 1928 i Deadwood.

 

Georg Lorentz, menig, Kmp. M (Reno's), født i 1851 i Holsten (den daværende Helstat og derfor betragtet som dansk) maler af profession, hvervet 13/11 1872, Dræbt i Dalen, Little Big Horn, 25/6 1876.

 

Chr. Madsen, menig, Kmp. F (Custer's), født Februar 1848 i Kerteminde, farver af profession, hvervet 24/8 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.

 

William Teeman, Korporal, Kmp. F (Custer's), født 1846 i Danmark, arbejdsmand af profession, hvervet 27/8 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.

 

Bent Simonsen, menig, Kmp.L (Custer's), født 1846 i Danmark, smed af profession, hvervet 19/7 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.

 

......og sådan noget faldt jeg så over, fordi jeg undersøgte/fulgte en officer, som havde tjent  under Custer i  Borgerkrigen, og fordi denne ca. 10 år senere igen kom til at tjene under ham .....og hans navn fandt jeg på 7. Kavaleri's mandskabsliste, hvor tilfældigvis navnet Christian Madsen også figurede og sprang i øjnene da jeg kiggede ned over mandskabslisten. 

At der var danskere (indvandrere) der deltog i "Custer's last stand" kan virke overraskende, men hvorfor egentlig ? Der var mange af udenlandsk herkomst i det 7. Kavaleri. Knap 7 måneder før Little Big Horn, altså i efteråret 1875, blev 7. Kavaleri forstærket/nyformeret og alene her var ca. 20 % af rekrutterne af udenlandsk herkomst. De fleste fra Irland, England og Tyskland. Påfaldende er det dog, at af de danske soldater, så var de 6 hvervet i 1872 og en enkelt i 1873.

.......og sådan noget som alt dette ovenstående, det kommer sig af, at jeg her forleden aften så en udsendelse på DR K om netop Custer's sidste kamp. Udsendelsen som sådan var generelt OK, men der var også en del fejl især med hensyn til Custer's gøren og laden under den Amerikanske Borgerkrig, og dette fik mig til at tænke på, at jeg et sted i mine gemmer havde nogle notater, som jeg har gjort engang hvor jeg faldt over det her med de danske deltagere.

 

Min storebror, som også har mange "mærkelige" interesser, sagde engang til mig: "Lillebror, - vi 2 har en masse unødvendig viden om mange ting"..........og det kan man jo så give ham ret i.

 

 



Lige for at slå fast, så.....

Lige for at slå fast, så midt i alt dette bogudsalgs-ræs, så læser jeg stadig om den amerikanske borgerkrig. Jeg har læst mange bøger om slagene i krigen - og vil nok også stadig fortsætte med det - men hovedparten af de bøger om den amerikanske borgerkrig, som jeg læser, er faktiskt biografier om enkelt personer, for igennem dem så lærer man (jeg) at forstå mange ting om hvorfor og hvordan.

Lige nu er jeg igang med at læse 2 bøger af Joseph T. Glatthaar (ja,- det hedder han faktiskt), en nordstatsfødt professor ved University of North Carolina (en sydstat). Glatthaar har begået en stribe bøger om baggrunde, men disse 2 højt rekommenderede bøger er virkelig til at blive klog på om hvad det var for nogen mennesker, der udgjorde soldaterne i General Robert E.Lee's Army of Northern Virginia (den største af sydstaternes hære), hvor de kom fra, deres baggrunde, uddannelser eller mangel på samme, deres sociale placering, deres familieforhold og ikke mindst om hvorfor de kæmpede for sydstaterne....hvilket i bund og grund kort kan summeres op til en fortsættelse af Slaveriet.

De 2 bøger er:

Ovenstående er på over 600 sider og beskriver det som jeg kort har beskrevet ovenfor.  Den nedenstående bog er på over 200 sider og er statistisk materiale og konklusioner deraf.

Glatthaar har brugt mange år på at lave dem og endte op med at lave dem på baggrund af materiale omhandlende 300 infanterister (fodfolk), 300 artillerister (kanonfolk) og 300 kavalerister (hestefolk), som han udvalgte blandt 10.000 vis af soldater, hvis breve, soldaterpapirer, dagbogbøger, pensionspapirer, deres regimenters rapporter efter slag o.s.v. han gennem årene havde læst.

Ved at trykke på denne linie her, så kommer I lige til en form for anmeldelse af bøgerne.

Og for nærmere beskrivelse af den øverste bog: General Lee's army - from victory to collapse, skal trykke her.

Og for nærmere beskrivelse af nederste bog: Soldiering in the Army of Northern Virginia, skal I trykke her eller her til University of North Carolina.

Især på Amazon-beskrivelserne skal I læse produktibeskrivelsen og læser-anbefalingerne.

......

...og dagen i dag står ellers på, her fra morgenstunden af, TV-kigning på svensk TV1 hvor de viser Vasa-løbet direkte :-) og senere på dagen skal jeg til ishockey og se kvartfinalekamp nr. 2 mellem Herlev og Frederikshavn....så ja - der er andet end læsning. 

Nyt "Header-billede"......bare fordi.....man kan.

Ja - der er kommet et nyt Header-billede på bloggen her. Jeg syntes at der trængte til en forandring på en eller anden måde, men som I kan se, så er forandringen alligevel ikke så stor. Det er stadig noget med den amerikanske borgerkrig.

Det gamle billede, som ses nedenfor, er fra vores USA-tur i 2010. Billedet viser mig stående ved en af kanonerne - en 3 Inch Ordnance Rifle - tilhørende Løjtnant Alonzo Cushing's Batteri A, 4. US Artilleri-regiment lige mellem The Angle og The Corpse of Tree's tæt ved High Water Mark of the Confederacy på Slagmarken ved Gettysburg i Pennsylvania, USA.

Alonzo Cushing blev født d. 19.Januar 1841 i Wisconsin og gik på officersskolen West Point som han tog eksamen fra i 1861 - altså lige omkring starten af den amerikanske borgerkrig. Han var jo fra en af de nordlige stater og forblev tro mod unionen. Herunder ses et billede fra hans Kadet-tid på West Point.

Han deltog i slaget ved Chancellorsville omkring d. 1.Maj 1863 - det slag hvor sydstatsgeneralen Thomas J. "Stonewall" Jackson blev såret i og døde 10 dage senere. Jeg har set "Stonewall" Jackson's døds-sted - huset - og nogen af hans personlige militær-effekter i Richmond.

På billedet ovenover ses Alonzo Cushing i midten stående i bagerste række og billedet er taget i foråret 1863. Han er en ren knægt at se på, ik' ? Han var kun 22 år da han døde.

Under slaget ved Gettysburg, d. 1.Juli til d. 3. Juli 1863, deltog Cushing med sit batteri - som bestod af 6 stk. 3 Inch Ordnance Rifles (altså 6 kanoner) - på slagets 3. dag og var placeret på Cemetery Hill lige ved det der i dag kaldes for The Angle og The Corpse of Tree's. Dette sted var selve fokuspunktet for Sydstatshærens angreb. Ca. kl. 13,00 startede Sydstatshæren et artilleri-angreb/kanonade mod dette punkt med godt 180-190 kanoner. Kanonaden varede ca. 1,5 time. Tænk at stå der på bakken som "modtager" af dette artilleri-angreb. Det må have været  frygteligt.Der blev dræbt og såret en del Nordstats-soldater,  herunder Cushing som blev såret, under denne kanonade, men ikke så mange som man skulle tro.

Efter ca. 1,5 time uafbrudt beskydning startede Sydstaterne så deres infanteri-angreb. Ca 13.500- 15.000 mand angreb nu over slagmarken og igen direkte mod Cushings batteri. Undervejs i artilleribeskydningen var Cushing blevet såret i skulderen af en granat-splint. Under selve infanteri-angrebet blev Cushing yderligere såret af et granat-stykke som ramte ham i den allernederste del af maven og i kønsdelene, så han måtte holde tarmene på plads med den ene hånd mens han lå og blev støttet af sin Sergent på jorden. Han ville ikke forlade sine kanoner men lå på jorden og dirigerede deres skyden mod de angribende Sydstatsfolk.

Nådestødet fik han, da Sydstatssoldaterne - dem der stadig levede - nåede frem til kanonerne, idet han fik et geværskud der gik gennem hans mund og ud gennem baghovedet. 

Nedenfor ses et maleri af de angribende sydstatssoldater der er nået op mellem kanonerne. Måske Cushing er en af de blå faldne i forgrunden. På billedet ses Sydstatsgeneralen Lewis Armistead med sin hat siddende på spidsen af sin sabel. Armistead bliver dødeligt såret da han når hen til kanonen. Der er rejst en lille sten der markerer stedet hvor Armistead falder....ligesom der er en stor Mindesten for Cushing mellem kanonerne. Forresten så jeg Armisteads sværd o.s.v. på et museum i Richmond i 2010.

Nok om det.

Det ny "Header-billede" som ses nedenfor er taget her i Maj 2012 hvor jeg var derovre igen. Udover 5 dages ophold i Gettysburg og total gennemtraven og fotograferen af slagmarken igen (som i 2010) besøgte jeg også slagmarken for Slaget ved Antietam i staten Maryland. Dette slag fandt sted d. 17. September 1862 og kendes delvist også under navnet "Artillery Hell". Iøvrigt kalder Nordstaterne slaget for "ved Antietam" efter lille flod og Sydstaterne slaget for "ved Sharpsburg" efter nærmeste by.  På billedet står jeg ved en opstilling af 4 forskellige typer kanoner, der blev anvendt under slaget. I baggrunden ses en hvid bygning - Dunker Church - og hvis I ser efter kan I i billedets forgrund se en opsat tavle med et foto taget 2 dage efter slaget i 1862 fra nøjagtig samme sted.

 

 

Herunder er vist det nævnte billede fra 19. September 1862, altså 2 dage efter slaget og hvor man kan se døde sydstatssoldater som ligger og venter på at blive begravet. Da jeg stod der - det er mig I kan se med kasket på billedet herover - og så på tavlen med det sort/hvide foto taget fra dette sted, ja - så havde jeg, på trods af 30 graders varme, gåsehud.

 

Nåh - men det er så lidt gamle og mit nye "Header-billede".

Effektivt og hurtigt bog-køb

I Tirsdags - altså for næsten en uge siden - købte jeg på Amazon.co.uk 2 bøger indenfor kategorien Den amerikanske borgerkrig, nemlig

som er en biografi om nordstatsgeneralen Henry J. Hunt som under den amerikanske borgerkrig blev øverste artilleri general for Army of the Potomac


og

som er en roman, altså fiktion, om et slag i 1862 ved Shiloh i det sydvestlige Tennessee og som Nordstaterne vandt. Sjovt nok er det den første skønlitterære bog jeg har købt i mange, mange år.

Men altså - i Tirsdag købte jeg de 2 bøger og et par minutter efter får man en mail på hver bog om at Amazon har modtaget min bestilling.

Om Torsdagen fik jeg igen 2 mails fra Amazon om at nu var bøgerne afsendt og at jeg kunne forvente dem om et par dage.

Fredag får jeg en SMS fra PostDanmark, at der er en bogpakke undervejs til mig, som jeg vil modtage Mandag, idag d. 22. oktober.

Mandag modtager jeg så SMS fra PostDanmark om at jeg ikke har været hjemme, da de har forsøgt at aflevere en pakke til mig og at jeg senere vil få besked fra dem om hvornår jeg kan afhente pakken på Posthuset.

Stort set samtidigt får jeg 2 mails fra Amazon om at bøgerne nu er klar til mig via Post Danmark.

Og lidt senere idag Mandag får jeg så yderligere en SMS fra PostDanmark om at pakken ligger klar til afhentning på Posthuset.......og den henter jeg så efter arbejdstid.

Man kan sige meget om bureaukrati, men det er sandeligt oplysende og effektivt at handle hos Amazon og få leveret gennem PostDanmark; 6 mails og 3 SMS'er blev det til ved dette bogkøb.

Lidt bøger......

 

Inspireret af et foto jeg så af Per Teilmann på Facebook af en del af hans bogsamling kom jeg til at tænke: Ja - hvorfor ikke ?.

 

Så hermed en smule i mit system, som formentlig er lidt anderledes (= kategoriseret/emne-opdelt) i forhold til Per's. Iøvrigt kan en del af dem ses/læses i mine Sider ude til højre. Jeg har kun medtaget MINE bøger (=interesser), idet alle Lillemors (og mine) skønlitterære ikke er vist. Iøvrigt har jeg bemærket, at mine lister ikke er ajourført, ligesom jeg ikke har lavet lister på mine bøger om Polar-ekspeditioner, arkitektur (huse og møbler), 1864, 2.verdenskrig, Københavns historie, ballet og opera. Det kommer nok en dag.

 

En del af mine bøger om kunst, især om Guldalderen og om Johannes Larsen, er købt antikvariske, men ellers er de allesammen nye.

 

Vi starter med Kunst, arkitektur og Kjøbenhavn's historie:

 

(...iøvrigt beklager jeg billedkvaliteten som dels skyldes kameraet men især ham der holder kameraet. De er taget uden blitz....så ved I det). 

 

 

   



 

 

 

  

 

 



 

 

  

 

  

 

  

 

 

 

  

De næste bøger er om den amerikanske borgerkrig. de er alle på amerikansk, mange af dem endda på amerikansk som det blev skrevet i perioden 1866 - 1910. Få er fundet herhjemme i antikvariater; resten er købt via Amazon eller medtaget fra rejser overthere.

Bog-kassetterne herunder indholder landkort, hefter og brochurer om den amerikanske borgerkrig.

Herunder er så - som Per's system - lidt blandet om den 2.verdenskrig og om 1864 og lidt Polar-rejser. Der er en del i udlån hos min broder, kan jeg se. ;-)

....og de 3 sidste herunder, er om fugle og whisky :-) :



 



.....og som sagt, er det vel kun halvdelen af bogsamlingen der vises her. Den manglende del er som skrevet før skønlitteratur (især mange af Lillemors krimier) .

En smule indkøb til hylderne...sindet,øjnene og ørerne..

Ja, - så har jeg gjort det igen; været ude og købe lidt bøger....bare en smule....og som vanligt ikke noget skønlitterært, men om det I ved nok.....kunst, historie, arkitektur, den amerikanske borgerkrig og 1864.

Men først vil jeg give jer en smagsprøve:

".....Det blev i det Foregående bemærket, at det riflede Skyts gav Projektilet en større Skudsikkerhed, fordi det i Løbet erholder en Omdreining om en Axe sammenfaldende med Kjernelinien; denne Omdreining i en bestemt Retning tilsteder Anvendelsen af andre Former end Kuglen; ved at give projektilet en større Længde end Kuglen og derved forøge Massen, og ved at give dets Forpart en Form, der er bedre skikket til at kløve Luften, opnaaer man tillige den Fordeel, at Projektilet gjennem en længere Deel af Banen beholder en forholdsviis større Deel af den ved Krudtet meddeelte Virkningsevne end Kuglen. Ved at ændre Forholdet mellem Projektilets Længde og Diameter og ved at give det forskjellig Form af Forparten, kan ....o.s.v., o.s.v. ...."

Fik I det ? Det er fra

"Bemærkninger om Det Danske Artillerie samt om dets Deeltagelse i Krigen 1864 af H.de Jonquières, Major i det kongelige Artilleri. Kjöbenhavn. I Commission hos C.A.Reitzel. Thieles Bogtrykkeri. 1865."

Ja - det er nørden der slår til igen ;-) .....altså mig og min interesse for især artilleri under den amerikanske borgerkrig 1861-1865 samt det tilsvarende danske under krigen i 1864....Dybbøl og Als og alt det der.

Det er et utroligt sprog, ikke ? Dansk fra en rapport lavet i 1865 på baggrund af erfaringerne fra krigen året før i 1864. Kan I så forestille jer, at jeg OGSÅ...eller mest....læser den slags på amerikansk ? Altså amerikansk sprog fra 1860'erne og frem mod århundredeskiftet 1900 og ti-året derefter. Uhyre interessant og man skal faneme holde tungen lige i munden for at få det hele med. Nuvel - små 30 års erfaring i at læse den slags giver en hvis kendskab, så det er ikke så slemt.

Men videre:

Også om 1864 Lars Lindebergs "De så det ske - 1864" og "Kampen ved Skanse V den 18. April 1864 som oplevet af tre der deltog" ved H.H.Holden-Jensen.

The common soldier of the civil war af Bell E.Wiley.

Alle ovenstående anskaffet antikvarisk.

Stephanie Surrugue's "Enegænger - portræt af en prins (Henrik).

Og så noget kunst:

Katalog på 290 sider om Jais Nielsen samt Katalog på 281 sider om J.F.Willumsen. Begge fra Museum Sønderjylland i Tønder.

Mette Bøgh Jensen: Brøndums Spisesal på 311 sider.

Katalog Krøyer - i internationalt lys. 364 sider.

Og så endelig Peter Olesen: København - bag facaderne samt København - mellem husene og endelig Peter Olesen viser rundt i Københavns havn. De 3 Peter Olesen bøger anskaffet antikvarisk.

....tror at der er læsestof til hen på efteråret ;-)  .....og der ligger jo stadig lidt "gammelt" indkøb og venter.

Og så har Lillemor og jeg købt billetter til balletten "La Bayadere" på det Kongelige Teaters gamle scene på Kgs. Nytorv. Den ballet så vi i sommers i New York med America Ballet på The Metropolitan. Det er en ny-opsætning på det kongelige af Balletmester Nikolaj Hübbe. Det er sjovt, fordi netop Nikolaj Hübbe var - sammen med os - med på flyveren til New York i sommers og det var så åbenbart derfor, han var derovre; for st se/studere den version af "La Bayadere".

Vi har også købt billetter til operaen "Madame Butterfly" ude i/på den ny "Operaen" på Dokøen. Og så hører det med, at vi har købt til os selv og til sønnen og svigerdatteren også. Det bliver deres første møder med ballet og opera. Det er på tide de oplever noget "ordentligt, seriøst kunst" ;-)

Munden for fuld ...??

Sommerferien i år går jo til USA og er delt i 2 dele. Dels en uge - den første del af ferien - i Gettysburg og dels en uge i New York.

Som det vel er bekendt - se bloggens titel-billede - er en af mine store interesser jo den amerikanske borgerkrig og derfor går turen igen (som i 2010) til slagmarken for borgerkrigens største slag i Gettysburg. I 2010 var jeg der kun i 2 hele dage, men dennegang står den på hele 6 dage der. I 2010 fik jeg gennemtrevlet slagmarken; det vil sige, at jeg fes rundt på den fra sted til sted, læse tavler med beskrivelser o.s.v. hele vejen rundt. Altså mange steder med korte ophold for at se og indsnuse "atmosfæren". Det, at se stedet......STEDET......som jeg havde læst om i så mange år, gjorde et stort indtryk på mig og jeg vidste med mig selv, at jeg skulle komme igen, dog med mere tid og bedre forberedelse.

Og nu skal jeg altså derover igen. Og jeg har længe været igang med forberedelsen til turen. Selvom jeg i forvejen havde nogen bøger om slaget, så havde jeg, da jeg var derovre i 2010, derovre anskaffet mig yderligere et par bøger og nogen få kort. Og sidenhen har jeg været en flittig køber hos Amazon.cu.uk og det kan ses af min liste ude til højre her. I skrivende stund læser jeg om emnet i de nye bøger óg genlæser de gamle. Jeg afventer en splinterny bog: The Gettysburg Campaign in Numbers and losses: Synopses, Orders of Battle, Strengths, Casualties, and Maps, June 9 July 14, 1863,  der nu mere omhandler beskrivelser af regimenter og divisioner, deres styrke og deres tab, detail-planer for de enkelte enheder og altså en masse tal og statistik....sådan rigtig nørd-agtig og lige noget for mig :-) .

Jeg er jo "meget til" artilleri = kanoner, så hovedvægten går på at læse om disse enheder, batterier som det hedder, om deres indsatser, deres bestykning og bemanding og så videre. Jeg er også flittig bruger af internettet til dette formål og derigennem, bl.a. via Facebook, fået kontakt med en del meget vidende amerikanere, herunder en del forfattere hvis bøger jeg har købt, og som alle er meget hjælpsomme med oplysninger og gode ideer/forslag til hvad jeg skal se og hvor. Blandt andet er denne her side, som står på blogliste ude til højre: To the sounds of the Guns, en side/blog som skrives af en Craig Swain, som er - som person - yderst hjælpsom og hans blog er simpelthen  "outstanding", altså noget/nok den bedste om emnet borgerkrigs-artilleri, som jeg endnu er stødt på.

Ud af alt dette læseri, så laver jeg noter, mange noter, endda rigtig mange noter, for der er så mange kanoner/batterier som jeg vil gå efter at se som muligt. Især for at se de forskellige typer kanoner nøjagtigt og detaljeret og dels fordi nogen af dem har en speciel historie som f.eks. det batteri jeg står ved og som ses på bloggens top, som er Batteri A fra 4.US Artilleri-regiment og som blev kommanderet af Løjtnant Alonzo Cushing. Det batteri var det, som hele Pickett's charge (Sydstaternes hoved-angreb) angreb direkte imod på slagets 3.dag d. 3. Juli 1863.

Tilbage til note-tagningen. Der er mange allerede nu; jeg har fået identificeret mange typer kanoner allerede nu og ved så nogen lunde hvor de er placeret på slagmarken (der står ca. 300 kanoner rundt omkring på slagmarken og de er placeret det sted, hvor de stod under slaget og mest hvor de stod på 3. dagen. Jeg er ved at plotte de fleste kanoner/batterier ind på et kort, så jeg nemmere kan finde rundt.

Der er altså rigtig mange noter allerede nu, så jeg er begyndt at tænke på lidt sortering og det irriterer mig, for jeg vil jo så gerne det hele i de dage jeg er derovre.....

Og for at det så ikke skal være løgn, så har jeg fundet ud af, at der kun 1,5 times bilkørsel mod syd-vest, i Maryland (Gettysburg ligger i Pennsylvania) ligger en anden slagmark, nemlig Antietam eller Sharpsburg om man vil; Nordstaterne kaldte det Battle of Antietam (en lille flod) og sydstaterne kaldte det for Battle of Sharpsburg (den nærmeste by) . Og det er også et slag, som jeg har beskæftiget mig en del med (det er måske en underdrivelse, for jeg har jo beskæftiget mig med/læst om alle slagene mere eller mindre).

Så altså......for at tage en lille pause fra Gettysburg, så har jeg besluttet - med Lillemors billigelse - at tage en enkelt dag til Antietam/Sharpsburg for "lige at se Highlight'sne" der, sådan bare.....bare se, altså.....men måske er det hele, det med noterne, den megen læsning og planlægning, og Antietam smutturen at tage munden for fuld ?

Øv, øv og 3 gange øv......foredragsrækken nedlagt :-(

I Januar måned tilmeldte jeg mig en foredragsrække på Folkeuniversitetet:

"For Gud og vort land". Danskere i den amerikanske borgerkrig.

Og jeg glædede mig som et lille barn, for er der noget, der ikke er særligt kendt her i landet, så er det ting og sager omkring den amerikanske borgerkrig. Der er vel i grunden ikke ret mange der interesserer sig for den. Mit personlige gæt er måske max. 100 mennesker her i landet, så jeg var lidt spændt på om det blev til noget.

Og det blev foredragsrækken så heller ikke. Foredragsrækken skulle være startet i dag. For et par dage siden fik jeg imidlertid en mail fra Folkeuniversitet, med følgende ordlyd:

"Holdet er i dag nedlagt på grund af for få tilmeldinger.
Du vil modtage en returcheck engang i næste uge.
Folkeuniversitet beklager."

 Ved nærmere granskning af mailen, kunne jeg se, at den var sendt til 6 mail-adresser/tilmeldte kursister.
Ja - det blev altså som jeg frygtede og havde forventet. Ærgerligt - men det var forsøget værd, både fra foredragsholderen og fra mig.

Folkeuniversitetet....en foredragsrække...

For noget siden, helt nøjagtigt d. 1.Januar 2012, havde Rasmine et blogindlæg om sine valg af foredrag hos /www.folkeuniversitetet.dk/ Jeg havde et par bemærkninger der om mine mangeårige ønsker, men også noget kritik af Folkeuniversitetets planlægning af disse for så vidt angår tidspunkterne de forskellige kurser og foredrag afholdes på. De er IKKE for almindelige mennesker; tidspunkterne er oftest midt på dagen hvor man (jeg) er på arbejde og derfor aldrig - medmindre jeg ville ofre feriedage eller flekstid på det - kunne deltage. Æv og Øv. Iøvrigt syntes jeg at årets katalog var yderst tyndt - både i indhold men så sandelig også i fysisk størrelse - men det er måske tidernes ugunst der gør, at udbudet ikke er så stort mere p.g.a. besparelser o.s.v. Tidligere år var det jo et tykt katalog i A5 størrelse, men i år bare nogle sider i A4 størrelse med mange foto's.

Så i dag på arbejdet, så "plinger" der ligepludselig en mail op på skærmen og hvor emnet/overskriften bare var: "Har du set denne her hos Folkeuniversitetet ?" .

Mailen var fra en kollega nede i Jobcentret. Nysgerrigt åbnede jeg den og der var bare en link i mailen, som jeg straks aktiverede......og......TADA......op kom en foredragsrække hos Folkeuniversitet ved navn: " For Gud og vort Land." Danskere i den amerikanske borgerkrig." 

Hold da op. 5 Mandage fra kl. 19,15-21,00 begyndende d. 12. Marts 2012 !!!!!!

Om jeg fik tilmeldt mig ? Indenfor 10 minutter havde jeg gennemlæst indholdsbeskrivelsen, checket min kalender og derefter tilmeldt mig...og betalt samtidigt....og fået bekræftelse på dette.

Så er det bare at håbe, at foredragsrækken bliver gennemført; altså at der er tilmeldinger nok.

Jeg undrede mig lidt over, at jeg ikke havde set dette, da jeg sad med kataloget, men måske det var blevet efter-oprettet ? Ihvertfald smuttede jeg på vej hjem fra arbejde lige forbi vort Bibliotek for at få et eksemplar af denne her Folkeuniversitets-katalog. Her opdagede jeg så, at "det gode gamle katalog" i 2012-udgave lå der, tykt og smækfyldt med masser af kurser og foredrag. Alt som det plejer at være. Jeg opdagede også det katalog, som havde været i postkassen og som jeg havde studeret. Det var bare fra Folkeuniversitetets afdeling i Emdrup og det var derfor det var "så lille og betydningsløst".

Det er sgu' rart at have kolleger, der ved hvad ens interesser er :-)

Køb ikke denne bog !!!!!!

Jeg siger det med det samme: KØB IKKE DENNE BOG.

Der findes mange bøger om den amerikanske borgerkrig. Der findes ikke mange bøger om den amerikanske borgerkrig på dansk. Denne bog er sikkert bragt til verdenen - Danmark ? - efter et ønske om at gøre bod på denne fejl - altså mangelen på danske bøger om emnet og så oversat af Agnete Dorph Stjernfeldt fra engelsk til dansk og så udgivet på Informations Forlag. I dette tilfælde burde forlaget hedde MIS-Informations Forlag.

John Keegan er sikkert en udmærket krigshistorie forfatter - han er englænder - for han har lavet en stribe bøger om emnet - se hans liste her.

Jeg har ikke læst andre bøger af ham end denne her og jeg tror, at jeg vil betakke mig for at læse andre af ham, hvis standarden er den samme. Jeg havde ikke læst mange sider før jeg fandt et par faktuelle fejl og dem er der så nogen af hele vejen igennem bogen. OK - lad det være hvad det vil, men når så der samtidig laves konklusioner, der er helt imod alle eksperters opfattelser HERUNDER DELTAGERNES EGNE, så synes jeg det er synd at sådan en bog udgives.

Jeg ved ikke om der kan ske fejloversættelser undervejs, det er muligt, men enhver oversætter af et emne fra udenlandsk bør og skal have den fornødne viden om emnet - uanset hvad det er - for at fange den rigtige mening/tone i en bog. Jeg har ingen anelse om hvem oversætteren er eller dennes baggrund, men muligheden for fejloversættelse er der.

Jeg vil ikke gå i detaljer om fejl, men jeg vil dog fremhæve en enkelt konklusion som er kommet i bogen, nemlig den, at artilleri (kanoner) ikke havde nogen betydning eller blev brugt i nogen stor udstrækning i den amerikanske borgerkrig. Det er noget forfærdeligt sludder og direkte misvisende og forkert. Artilleri havde så sandelig den største betydning for såvel de angribende soldater som for de forsvarende soldater. Begge sider frygtede kanonild. Der blev kæmpet hårdt om at tilintetgøre modstanderens artilleri o.s.v., o.s.v. Læser man deltagernes biografier, så går det igen og igen at artilleriet havde en stor betydning og der er utallige beretninger om hårde artilleridueller og kampe/slag hvor netop artilleriet fik afgørende betydning eller stor indflydelse på disses udfald. Ved Gettysburg var der på slagets 3.dag den største koncentration af kanoner som indledte angrebet denne dag. På Sydstaternes side var linet op godt 170 kanoner på linie som kl. 13,00 samtidigt åbnede ild mod nordstatslinien og denne kanonade varede i godt 2 timer (og nordstaterne besvarede ilden). Fredericksburg i December 1862 eller Malvern Hill og Cold Harbour er andre store slag med kanoner som store faktorer.

Prøv at se denne snut fra filmen Gettysburg.

Det eneste positive jeg kan sige om bogen er, at dens indledning om de politiske faktorer omkring krigens opståen og sydstaternes løsrivelse er rimeligt fornuftig og til at få et godt overblik over hvorfor, ligesom bogens afslutning om det politiske virvar efter krigens afslutning også er rimelig fornuftig.

Men alt i alt, så er bogen spild af penge og burde ikke være udgivet i den form, som den er.

Det bedste man kan gøre, HVIS man vil læse om emnet, det er at via Bibliotek.dk låne bøger fra bl.a. Granisonsbiblioteket om emnet. Her er mange biografier - også selvbiografier - om emnet, ligesom de - Bibliotek.dk - skaffer gode bøger hjem fra andre biblioteker i landet. Og endelig skal man som jeg bruge Amazon til at købe bøger fra. Her kan man stort set få alt hvad hjertet kan begære om emnet.

-----

John Keegan: Den Amerikanske Borgerkrig. Informations Forlag. Oversat af Agnete Dorph Stjernfeldt. 1 stjerne ud af 6 mulige. = Køb eller læs noget andet.

Rasmine spørger.......

Rasmine spørger mig i en kommentar til nedenstående indlæg, hvad min fascination er til emnet "Den amerikanske Borgerkrig". Jeg har valgt at skrive en forklaring istedet for at svare med en kommentar.

Jeg mener at jeg engang, et eller andet sted, har skrevet noget om det, men kan ikke huske hvor eller i forbindelse med hvad...men her kommer det, og nu er du advaret, Rasmine, - du er selv ude om det ;-)

Først er jeg vel belastet af at være af han-køn og dermed de påvirkninger der er i ens barndom med hensyn til at lege "cowboj'dere og inderjanere" og så'n. Dernæst har jeg en erindring fra min spæde ungdom (slut-1960érne ?) om en film i sort/hvid jeg så - vistnok i TV (?) - som hedder "Red Badge of courage" (Modets røde kokarde) på baggrund af en bog skrevet af Stephen Crane udgivet i 1895 og som handlede om en ung nordstats-soldat i borgerkrigen, der i sit første slag stikker af og gemmer sig, men siden hen "revancherer sig" og bliver helt. Det var nok første gang jeg fandt ud af at der var noget der hed "Den amerikanske Borgerkrig".

De næste år faldt jeg over emnet i ny og næ og læste om det sådan løseligt, som med så meget andet jeg falder for. Men det satte da tanker i gang om hvorfor borgerkrige opstår.

En gang omkring min 28-30 års alder, sidder jeg sammen med nogle mennesker i godt selskab og snakker om samfundsomvæltninger og om hvilke, der havde størst indflydelse eller påvirkning på de berørte mennesker. Jeg har på daværende tidspunkt følgende teori:

1. Den franske revolution: OK - adelen og kongen mistede, ud over hovederne en masse privilegier, men disse blev genindført igen af Napoleon og senere konger. For den almindelige franskmand - især dem der ikke boede i storbyerne - mener jeg ikke, at der var den store mærkbare forskel på dagligdagen.

2. Den russiske revolution: I grove træk, kan man vel bare sige, at Zaren og Adelens hersken og bestemmen bare blev udskiftet med de kommunistiske lederes "diktatur". Før trællede bonden og arbejderen for fyrster m.m.; nu trællede de for "proletariatets fremme" i kollektiver o.s.v. Det almindelige menneske i Rusland mærkede nok ikke den store forskel på sin dagligdag og sin frihed (eller mangel på samme).

3. Nazi-Tyskland: Efter en samfundsomvæltning og kaos efter 1.verdenskrig, kom nazisterne til magten sådan nogenlunde demokratiskt. Istarten meget positivt for den almindelige befolkning m.h.t. levestandardsforbedringer og "afskaffelse" af arbejdsløshed. Derefter mærkbart (men formentligt en del stadigt støttet af befolkningen) overgang til diktatur med enorme restriktioner af enhver art og sidenhen kaos og krig for efter krigen at ende i et "wirtschaftswunder" op igennem 50- og 60'erne med fuldt demokrati.

4. Jerntæppet i Øst-Europa: Her var der nok mange store mærkbare ændringer. Mere i nogen af de øst-europæiske lande end andre. Positive ting men også negative ting.

(her vil jeg lige bemærke, at vi på daværende tidspunkt endnu ikke havde hørt rigtigt om Mao's Kultur-revolution eller forstået den fulde effekt omkring f.eks. Pol-Pot's Campuchea (Kambodja) o.s.v.)

5. Den amerikanske Borgerkrig: Her var noget......;-) Her mente jeg, at her var en meget vidtgående samfundsomvæltning som havde enorm indflydelse på 2 befolkningsgrupper inden for en meget kort årrække og som den dag i dag, på mange områder, stadig har sine efterklange.

Jeg mener:

Samfundsstrukturen havde i sydstaterne været som den var i små 2-300 år. Ingen særlig industri men meget landbrug og plantager. Et hierarki opbygget med de få rige øverst (dem som ejede mange slaver), dernæst borgerskabet = forretnings-, handels- og embedsfolk (få slaver) og endelig arbejdere, ansatte og farmere (meget få eller slet ingen slaver) og dette system var accepteret og respekteret både oppfra og nedad men så sandelig også nedefra og opad. Flertallet, ca. 85 % af hvide i syden, ejede ingen slaver, men systemet var anerkendt. Sådan var det og sådan havde det altid været og det fungerede for høj som lav (slaver undtaget for de flestes vedkommende).

Krigen varede fra 1861 til 1865 og på denne relativt korte periode, blev hele syden totalt omvæltet og økonomisk nedlagt samtidigt med at samfundsordenen blev totalt ændret. De rige var blevet fattige, alle var udenfor indflydelse, slaverne var blevet ligemænd (på papiret). Og den dag i dag, er der en del i Sydstaterne der mener, at de er med i unionen af "bitter nød" og fordi det ikke kan være anderledes (man bliver lidt overrasket over hvor mange "lost causers'" der er dernede, når man sådan læser om det idag i dagens USA). Ikke at de ønsker sig slaveriet genindført - på ingen måde og langt fra - men de føler sig regeret "oppefra" Nord af.

Jeg begyndt så at læse nærmere om hvorfor krigen kom, altså alle årene forinden 1861 og det både om de politiske og de økonomiske forhold i USA på den tid. Spændende læsning.

Det slog mig, at da sydstatsrepræsentanterne begyndte at tale om løsrivelse fra Unionen, så var der opbakning - endda stor opbakning - fra "underklassen", altså arbejdere, ansatte, små landmænd o.s.v. Og hvorfor var der så det ? De fleste mente simpelthen, at Unionen ikke skulle blande sig i de enkelte staters "indenrigsforhold". Det kunne godt være man var med i en Union (USA), men man var så sandelig "sit eget land" (Virginia, Alabama, Mississipi, North Carolina, South Carolina, Arkansas, Texas, Georgia o.s.v.) først og fremmest. Og det skulle ingen (Unionens-regeringen i Nord i Washington) ikke blande sig i.

DET var lidt overraskende, at også menigmand var for at udtræde af Unionen. Og man nærede meget stærk loyalitets-følelse for sin hjem-egn (hjem-stat). Og derfor meldte man sig under fanerne. Godt nok var udspringet politik og økonomi på et plan som den menige sydstatsmand dagligt ikke mærkede noget til; det var jo de rige, der styrede det i det daglige. Men menigmand meldte sig IKKE for at kæmpe den rige mands kamp. Det var en fælles kamp, for retten til selv at bestemme, for loyalitet mod hjem-staten. Det var lidt overraskende at finde ud af. Der var også tale om stolthed, stor stolthed, for at være med til at forsvare hjem-staten.

Så faldt læsningen efterhånden på selve kamphandlingerne. Igen, hvorfor melder man sig til at kæmpe med fare for at blive dræbt selv. Lidt af det er allerede nævnt. Ære og stolthed er en stor del af det, der fik dem til at stille op.

Og hvordan ind i helvedet føler man så det, når man på rad og række, vandrer hen over en slagmark mod en fjende, der gør det samme, stopper op, sigter og skyder på omkring 100 meters afstand af hinanden UDEN at dukke sig eller smide sig i dækning når fjenden gør det samme ? Hvad var det for en måde de kæmpede på ? Hvorfor sådan ?

Og hvorfor var Sydstaterne så suveræne i borgerkrigens start på trods af deres færre antal og deres dårligere udrustning i forhold til Nordstaterne ? Lidt af forklaringen kan simplificeres således med sammenligning her til Danmark:

Førstefødte søn arver gården eller virksomheden. Søn nr. 2 og/eller 3 bliver politimand.....i DK ;-)

I Syden var det lidt det samme. Førstfødte arvede og søn nr. 2 og/eller 3 valgte så tit at søge om optagelse på et af Militær-akademierne (West Point er vel det kendteste akademi) for at uddanne sig til officer. Da de enkelte sydstater så efter tur brød ud af Unionen, så valgte de officerer, der var fra sydstaterne af, også at træde ud af US Army for at tilslutte sig deres hjemstats hastigt oprettede militær-enheder. De fleste - og de bedste - af officererne i US Army var Sydstatsfolk og derfor havde Sydstaterne i starten det taktiske overtag, da de havde de fleste uddannede officerer.

Og hvem var så de mennesker eller officerer så ? Jo - Syd tabte som bekendt (og godt for det, synes jeg) borgerkrigen. Efter krigen diskuterede man i Syd så enormt meget HVORFOR man havde tabt og hvis skyld det var, at man havde tabt. Mange af de deltagende officerer skrev så deres memoirer/erindringer med mange gode beskrivelser af deres gøren og laden samt forklaringer og også en del bortforklaringer på hvorfor o.s.v. Der er rigtig mange erindringsbøger skrevet af sydstatsofficerer, endda rigtig mange, og til gengæld er der meget få skrevet af nordstatsofficerer.

Når man så læser disse bøger (erindringer/memoirs), så lærer man disse mennesker meget godt at kende. Man lærer om deres opvækst, deres opdragelse, deres æres-kodeks, deres stolthed, deres moral, deres religiøse tanker, deres loyalitets-begreber, deres personlige mod, deres selvopofrelse, nogens fanatisme, deres bevæggrunde o.s.v. På mange områder er det dybt fascinerende at lære det at kende. Det er jo en hel anden tid og meget anderledes hvad angår alle de værdier de havde dengang i forhold til idag....og især i forhold til os danskere, synes jeg. Og det er både officererne men også de menige sydstatssoldater, der havde det sådan.

Når man så læser videre og især om selve kamphandlingerne og slagene i de meget detaljerede og dokumenterede bøger der er skrevet i dag (de sidste 50 år), så finder man ud af, at ret mange af sejrene - eller nederlagene - skete på baggrund af overvejende 2 ting, nemlig den ene parts personlige mod og vilje og den anden parts fejl...........eller at balancen tipper over p.g.a. tilfældigheder.

Der var heller ikke nogen front, der blev kæmpet ved. Det var hær-enheder på størrelser mellem 10.000 og 100.000 mand, der drog rundt og kæmpede mod hinanden i enkelt slag eller flerdages-slag og kampagner. Transport foregik til fods, først sent i krigen benyttede man tog, for at komme frem. Det var store afstande man gik. Kommunikation foregik pr. kurer med hest. Først sent kom telegrafen ind i billedet. Alle forsyninger blev transporteret frem pr. heste-vogn i enorme vogn-tog og også disse over 100-vis af km. Tænk at skulle forsyne de mange spredte hære og enheder; det har været et enormt forsyningsmæssigt og logistiskt arbejde. Ofte levede man af landet undervejs. Man tog simpelthen hvad der var af landbrugsvarer undervejs og konfiskerede/stjal.

Alt i alt er der simpelthen så mange ting, der er spændende ved den krig. Som sagt er der mange bøger og det er faktiskt den første store krig, der er beskrevet så godt af dels de deltagende soldater/officerer og dels af eftertiden, ligesom det er den første rigtige krig, hvor der var krigskorrespondenter der skrev til aviserne. Og også den første krig der blev dokumenteret via fotografiet's fødsel.

Jeg ved ikke om det er en fyldestgørende forklaring, Rasmine, men det er et forsøg derpå.

Og jeg har nøjagtig det på samme måde med hensyn til Guldalderen og anden kunst; du har jo andetsteds set min bogliste over det, om møbelarkitektur, om.....ja - om mange andre ting, som jeg interesserer mig for.

Jeg er sgu' nok lidt nørdet og kunne nok blive ved med at skrive og snakke om det.....hvad det nu måtte være.

Under en af de allerførste Guldalder-udstillinger der var her - den første Golden Days Festival ? - var Lillemor og jeg på Statens Museum for Kunst og se den store udstilling der. Der var ikke gået mange split-sekunder, så fortalte jeg Lillemor - når vi stod foran de forskellige billeder - detaljeret om dette, dets tilblivelse og om maleren o.s.v. Jeg lagde godt mærke til, at der var mange mennesker til udstillingen. På et tidspunkt opdager jeg, da vi går fra et billede i en sal til næste sal, at der står mange mennesker og kigger på det billede vi lige har forladt og som jeg har snakket om til hende. Lidt senere opdager, da vi er ved at være færdige med udstillingen, at folk har fulgt med. Jeg må have lignet et spørgsmålstegn, for Lillemor griner og fortæller mig, at jeg havde haft hele flokken med rundt "på en lytter". Der er endda nogen, der takker mig "for underholdningen" og endda oplyser, at de troede at jeg var en "officiel guide" på udstillingen, så derfor var de fulgt med rundt.......

Igen - jeg er sgu' nok lidt nørdet, når jeg først går igang med noget der interesserer mig.

Mine bøger om kunst og kunstnere....

Kender I den der tv-reklame med en gut der sidder i en sofa og siger forskellige grupper til en kammerat, som igen sidder med sin pc ved et bord og siger: "Har jeg....har jeg.....har jeg...." indtil kammeraten siger (og mener) Blærerøv og pc-kammeraten så siger :"Den har jeg ikke.." ?

Nåh - sådan følte jeg mig lidt forleden på min arbejdsplads, da jeg ved frokostbordet sad og snakkede med en kollega om dansk kunst og guldalderkunst og om en bog jeg havde...og om en anden bog som jeg også havde.....og om en tredie bog som jeg sørme også havde.....Lidt i spøg spurgte hun om der var noget jeg ikke havde....og i spøg svarede jeg så igen, at det mente jeg ikke....

Dagen efter fik hun en liste af mig med mine bøger, kataloger m.m., for hun var interesseret i at låne et par stykker:


Guldalderen i Dansk Kunst ca. 1800 - 1853. Generelle bøger:

Kat.Hirsch. 1994
Den Nøgne Guldalder
Golden Days.

Særudgave
Dansk Kunst: Guldalderen
Sær-Bind af Leksikon

Kat.SMK (1981 ?)
Danske malere i Rom i det 19.århund.
Katalog/oversigt.

Schmidt & Winge
Hen over Torv og Gade
"Vej-gade fører"

Ejner Johansson
De danske malere i München
Om dem..

SMK Kasper Monrad
Hovedværker - Dansk Guldalder
Bogens titel siger det hele…

Knud Voss
Guldaldermalerne
Kunsthistorie/biografier

Kat.SMK
Dansk Guldaldermaleri
Katalog/oversigt.

Bente Scavenius m.fl.
Guldalderhistorier 1 + 2.Golden Days.
Om tidens kunstnere,politikere,skuespillere

H.E.Nørregaard-Nielsen
Gyldne dage og mørke nætter.
Guldald. omkring Kgs.Nytorv. Gold.days

Claus M.Schmidt m.fl.
Klassicismen i København
Ark. C.F.Hansen's bygninger.Golden Days.

Mogens Bencard
Krydsfelt
Om videnskab og kunst i guldalderen

Ejner Johansson
Omkring Frederiksholms Kanal
Om de der boende Guldalderkunstnere

H.E.Nørregaard-Nielsen
Kongens København
En Guldaldermosaik

H.E.Nørregaard-Nielsen
Dengang i Italien…
Om HCA og guldaldermalerne i Italien.

Dorthe Sondrup Andersen
Guldalder uden forgyldning
Kærester og koner og mænd

Peter Tudvad
Kierkegaards København
Om Kierkegaard i København

Peter Tudvad
Jyllandsrejsen
Kirkergaards rejse til Jylland.

Ditlev Tamm
Bournonville
Biografi om August Bournonville

Joakim Garff
SAK
Biografi om Søren Kierkegaard

Biografier etc. om Guldaldermalere:

N.A.Abildgaard:
Charlotte Christensen
Maleren Nicolai Abildgaard
Biografi. Gyldendal 1999.

C.W.Eckersberg:
SMK
C.W.Eckersberg og hans elever
Biografi/fortegnelse

P.M.Hornung / K.Monrad
C.W. Eckersberg
Biografi. Fogtdals Forlag 2005.

C.A. Jensen:
Claus M.Schmidt
En guldaldermalers skæbne
Om C.A.Jensen - biografi

Christen Købke:
H.P.Rohde
Kun en maler
Christen Købke's breve

Kat.1981 Glyp.
Købke og Kastellet
Om Købke og hans daværende bopæl

Kat.SMK
Købke og Blegdammen
Om Købke og hans daværende bopæl

Kat.Hirsch.1983
Sødring & Købke
Om atelier'et på Toldbodvejen

Henrik Bramsen
Christen Købke
Biografi

Karl Madsen
Tegninger af Christen Købke
I udvalg

H.E.Nørregaard-Nielsen
Christen Købke 1 - 3
Biografi

Kat.SMK.1996
Christen Købke
Golden Days.

Johan Thomas Lundbye:
H.E.Nørregaard-Nielsen
Undervej med J.Th.Lundbye
Midtvejsarbejde. Om Vallekilde…

Karl Madsen
Johan Thomas Lundbye
Biografi

J.Th.Lundbye
Et år af mit liv
Dagbog 1842-1843

J.Th.Lundbye
Rejsedagbøger
1845-1846

Kat.Thorv.
…at male det kjære Danmark.
Katalog/biografi. Golden Days.

Kat.SMK. 1989
Sommerrejsen til Vejlby 1843
J.Th. Lundbye & P.C.Skovgaard

Kat.Hirsch. 1998
Tegninger og Huletanker
Om J.Th.Lundbye's Tegninger.Golden Days.

Constantin Hansen:
Emil Hannover
Constantin Hansen
Biografi

H.P.Rohde
Danske malere i Rom af Const.Hansen
Afhandling om et billede

Constantin Hansen
En Guldaldermaler i Rom
Dagbogsudsnit 1835-1844

Kat.Thorv.
Constantin Hansen
Katalog/biografi

Martinus Rørbye:
Georg Nygaard
M.Rørbye Rejsedagbog 1830
I Jylland og Norge

Kat.Thorv.
Martinus Rørbye
Katalog/biografi
Frans Lasson
Martinus Rørbyes tegninger
I udvalg

Wilhelm Bendz:
Ejner Johansson
Wilhelm Bendz
Biografi

Kat.Hirsch.1986
Wilhelm Bendz
Katalog/biografi

Kat.Niv.1985
Hos Hofvinhandleren i St.Strandstræde
Wilh. Bendz billede af Chr. Waagepetersen

Jørgen Sonne:
Kat.Thorv.
Jørgen Sonne
Katalog/biografi

Jørgen Roed:
Kat.Niv.
På sporet af Jørgen Roed
Italien 1837-1841

Wilhelm Marstrand:
Kat.Niv. 1992
Nivågaard viser Marstrand.
Katalog/biografi

Otto Marstrand
Maleren Wilhelm Marstrand
Biografi.

Johan Bravo:
Maria Testa
Johan Bravo
Maler og konsul i Rom.

Louis Gurlitt:
Kat.Niv./Altonaer Museum
Louis Gurlitt
Katalog/biografi 1998.

Anden dansk kunst omkring århundrede-skiftet:

Peter Michael Hornung
Peder Severin Krøyer
Biografi

Ernst Mentze
P.S.Krøyer
Biografi

Knud Voss
Skagensmalerne
Kunsthistorie/biografier

Knud Voss
Mennesker og Kunst på Skagen
Kunsthistorie

Helge Ernst
Bornholmermalerne
Kunsthistorie/biografier

J.F.Willumsen
Mine Erindringer
Biografi

Troels Branth Pedersen
Bjergtaget - J.F.Willumsen i Norge 1892
Titlen siger alt.

Henrik Wiwel
J.F.Willumsen
Biografi - en mindre en

Kat.Ordrup. 1998
Wilhelm Hammershøi
Udst.kat./biografi

Kat.Ordrup. 1981
Wilhelm Hammershøi

Kat.Ordrup. 1985
L.A.Ring

Henrik Wiwel
L.A.Ring
Biografi

SMK
L.A.Ring: På kanten af verdenen
Katalog m.m.

Troels Andersen
Albert Gottschalck
Biografi/katalog

Ole Vinding
Med Johannes Larsen i naturen
Samtale om naturen m.m.

Faaborg Museum
Johannes Larsen
Biografi

Johs.Larsen Museet
Johannes Larsens "Møllegården"
Bog om hjemmet.

Johs.Larsen Museet
Sagafærden 1927+1930
Om turen til Island Vibeke Nørg.Nielsen

Johannes Larsen
JL og den danske sommer.
Tryk og digte v/Johs.V.Jensen

Erland Porsmose
Johannes Larsen,menneske,kunstner
Biografi - 1999

Ernst Mentze
Johannes Larsen
Biografi - samtaler med og om

Johannes Larsen
Jeg kan huske…
Selvbiografi om barndommen

O. Gelsted & T. La Cour
Johannes Larsen:Tegninger og grafik
Titlen siger alt.

Kat.Storstrøms Mus.1999
Kristian Zartmann
Biografi - katalog

Skive Kunstmuseum
Hans Smidth 1839 - 1917
Katalog/Biografi

Gyl.1995 Kristof Glamann
Øl og Marmor
Biografi om Carl Jacobsen

Hanne H.d. Lichtenberg
Maleren Poul S.Christiansen
Biografi - 2001

Claus M.Smidt
Klassicisme i København
Golden Days

Klaus P.Mortensen
Udenfor murene
Golden Days

Kat.Ordrupgaard
Philipsen og Impressionismen
Om Theodor Philipsen

Kat. Sophienholm m.fl.
Skagen & Kerteminde - to kunstnerkolonier. Historien om…(Udst.2004).

Ida Haugsted
Nye Tider (Om Kbh. arkitektur)
Golden Days.Historicisme i Kbh.

Bornholms Kunstmuseum
Karl Isaksson (Jeg har det kun…..)
Katalog om Karl Isaksson

Arken, Ishøj 2005
Johannes Larsen & Bruno Liljefors
Katalog

Preben Juul Madsen
Danske Genremalere
Titlen siger alt

Red.Henrik Wivel
Drømmetid
Golden Days.Kbh. i 1890'erne

Benno Blæsild.
Et Kunstnerhjem
Anna & Michael Anchers hus.

Tonni Arnold, L&R 2002.
Kunsten i Marie Krøyers liv
Titlen siger alt

Johs.Larsen Museet
Dyrebar
Diverse kunstnere og ZOO

Ny dansk Kunst:
Kunstbogklubben
Dansk Kunst. Årbog
1984 - 2000

Palle Schmidt
Wilhelm Freddie
Biografi

SMK
Stik gaflen i øjet
Freddie bog / biografi / katalog

Mikael Wivel
Kurt Trampedach
Biografi

Jens Jørgen Thorsen
Hans-Henrik Lerfeldt
Biografi

Hans-Henrik Lerfeldt
Blue World

Kat.Sophienholm 1997
Niels Strøbek

Johs.Larsen Museet
Jens Gregersen
Akvareller m.m. KAT/bog.

H.E.Nørregaard-Nielsen
Dansk Kunst 1-2
Kunsthistorie.Bind 2 er Biografier/leksikon

H.Slyngholm
Dansk Kunstnerleksikon
Biografier/opslagsværk

…og masser af kataloger m.v. om enkeltkunstnere Leif Madsen, Peter Carlsen, Poul Janus Ibsen,
Peter Hesk Møller, Steffen Lüttge, Surrealismen i Danmark, Nordjyllands Kunstmuseum,
Niels Larsen Stevns, Thomas Kluge og meget mere.

Nordisk Kunst:
Stok-art
Nordens malere
Udvalgte billeder og biografier

Kat.SMK 1986
1880-erne i Nordisk Kunst
Danske/svenske/norske/finske

Albert Engström
Zorn
Om Zorn. På svensk.

Henrik Brummer
Zorn
Biografi

Zorn-saml.Mora
Zorn-gården
Bog om huset. På svensk.

Zorn-saml.Mora/Byggforl.
Breve mellan Zorn och Larsson+familier
Kom.af Birgitta Sandstrøm.Sve.

Ulva Neergaard/Norstedts
Carl Larsson sign.med pensel og penna
Biografi skr. Af C.L.'s niece. 2 bd.

Kat.NM-SWE
Carl Larsson
Katalog/Biografi. På svensk.

Renata Puvogel(Taschen)
Carl Larsson
Biografi

Larsson-saml.Sundborn
Carl Larsson-gården
Bog om huset. På svensk.

Bonniers,Lena Rydin 1999
Den Lustfyllda vardagen
Hos Larssons i Sundborn.På svensk.

Kat.Niv. 1990
Prins Eugen
Hæfte og katalog

Georg Pauli
Eugen
Om Prins Eugen

Finn Jor m.fl., L & R 1999
35 Nordiske Kunstnerhjem
35 hjem i foto's og tekst

Kat. Ordrupgård 2000.
Ernst Josephsson
Katalog/Biografi.

Hans Henrik Brummer
PRINS EUGEN Minnet av et landskap
Biografi

Birgitta Sandström.Zo.sam.
Skulptören Anders Zorn
Om Zorn som billedhugger.

Lars Jonsson
Birds and Light
Engelsksprog. af Lars Jonsson

Lars Jonsson
Where heaven and earth touch
KAT.Kastupgaard

Stanislaw Zoladz
Stanislaw Zoladz akvareller
Egen biografi/akvareller

Atle Næss
Munch
Biografi om Edvard Munch

Impressionistisk kunst
I.F.Walther (Taschen)
Impressionism I-II (på engelsk)
Bd.1=Frank.Bd. 2=Andre europæiske lande.

Katalog/bog om
Musee D'Orsay (i Paris)
Kunsthistorie - engelsk.

Peter H.Feist (Taschen)
Renoir
Biografi

Kat.Ordrup.
Franske Mesterværker

Kat.Ordrup. 1997
Impressionister i Byen

Kat.Ordrup. 1984
Gauguin og van Gogh i København 1893

S.A.Stein (Koneman)
Van Gogh
Biografi - engelsk

P. Stuckey (Koneman)
Paul Gauguin
Biografi - engelsk

Paul Gauguin,Gyldendal
På jagt efter Paradis
Breve fra Bretagne og Sydhavet

Kat. = Katalog
SMK = Statens Museum for Kunst. .
Hirsch.= Hirschsprungs Samling
Ordrup = Ordrupgaard Samlingen
Thorv. = Thorvaldsens Museum.
Glyp. = Carlsberg Glyptotheket
Niv. = Nivågaard Samlingen.
NM-SWE = Nationalmuseum i Stockholm

Man kan af listen se, hvad der er mine hovedinteresser indenfor kunstens verden (og så har jeg nok glemt et par stykker)......men faktiskt har jeg KUN bøger om ting jeg interesserer mig for. For noget tid siden skilte jeg mig af med en masse, som godt nok var gode o.s.v. men ikke mine interesser (mere).

Jeg kunne lave tilsvarende lister - ikke så fyldige, men alligevel - om mine andre interesser; Den Amerikanske Borgerkrig, Arktiske Polarekspeditioner o.lign., Ornitologi samt dansk historie. Dette vil jeg dog forskåne mig selv og jer andre for.