Første weekend i Marts...hvert år....Vasa Løbet :-)

(Husk at klikke på billederne for at se dem i større størrelse)
Den første weekend i Marts hvert år siden 1922 er der løbet Vasa Løbet, et 90 km langt langrendsskiløb fra Sälen til Mora. Ruten siges at være den, som den senere svenske konge, Gustav Vasa, løb i 1521 da han blev forfulgt af en anden tron-prætendent.

Svensk TV har i rigtig mange år sendt Vasa-løbet direkte i TV. Udsendelsen starter kl. 07,30 hvor der laves oplæg og små-interviews med både favoritter og motionister. Starten går præcis kl. 08,00. Undervejs i de 7 depot-byer står der tv-folk som interviewer motionisterne efterhånden som de når frem. Det er sk... hyggeligt. Der sendes direkte i en køre fra 07,30 til 13,15 og jeg sidder klistret til skærmen hver gang og har gjort det på denne dag så langt tilbage jeg kan huske.


På kortet herunder ses ruten med angivelse af de små-byer som passeres undervejs som vædske-stationer.....blåbær-saft :-)

Da løbet startedes i 1922, var der kun 119 deltagere. Idag er tallet nogenlunde stabilt med omkring 15.000 deltagere og vindertiden for de bedste er omkring de 4 timer for de 90 km og for de sidste motionister omkring 12 timer. Der er en pæn del der ikke gennemfører.

Starten er altid imponerende; 15.000 ski-løbere linet up og sikke et kaos der er efter bare 1 km når alle skal over en landevej på et smalt sted og op ad bakke.

Målet er byen Mora, som ligger ved Siljan-søens nord-ende. Her er opløbet nærmest på hovedgaden og der er en flot Dala-rød målport i træ, hvorpå der står "I fäders spor for främtids segrar".

Lillemor og jeg har taget turen 2 gange.....i bil og om sommeren. Det er sjovt at følge sporet, som man kan det meste af vejen og se de små depot-byer (ofte bare 4 tømmerhuse og et fælles lokum samt genkende navnene). Ved målet er der en lille græshøj, hvorpå der står en statue af Gustav Vasa som er lavet af  Anders Zorn.

Lige før målporten passerer man Mora Kirke. Lidt sjovt ved denne kirke er, at den udover at have et tårn - som de fleste kirker jo har til klokkerne - har et særskilt klokketårn malet i Dala-rødt.

Lige før man passerer kirken, så passerer man den store svenske maler Anders Zorn's hjem, kaldet Zorn-gården. Det er et fantastisk hjem at besøge. Lillemor og jeg har en 5-6 gange holdt ferie i en lille by, der hedder Orsa og som ligger bare 15 km fra Mora og hver gang har vi besøgt Mora og især Zorngården og Zorn Museet der ligger der ved. Zorn købte huset af sine bedsteforældre og fik det siden udbygget i gammel Dala-stil. På billedet nedenunder ses til højre den trekantede stejle gavl, som indeholder en stor stue eller nærmere hal. Midt på huset ses en art indgang; det er det ikke - det er trappe-tårnet op til 1.salen. Indgangen, som Zorn brugte, ligger til højre i gavl-bygningen. I øvrigt ligger der til højre for bygningen, skjult bag et træ, en 1600-tals tømmerstue, som Zorn brugte som sit atelier.

Anders Zorn (1860-1920) var en stor maler og kunstner. Dels var han fysisk stor - en levemand af Guds nåde - og dels er han den største kunstner Sverige har fostret.

I sin levetid malede han mange portrætter bl.a. af hele den svenske overklasse og kongelige familie, men også af den europæiske og ikke mindst den amerikanske (han var derovre et par gange) overklasse og tjente styrtende med penge. Han var på et tidspunkt blandt Sveriges rigeste personer.

Herunder ses et selvportræt af ham malet i atelieret.

Man kan besøge Zorn-gården. Man køber en billet til en en bestemt rundvisning, da man ikke kan gå rundt på egen hånd. Som sagt har vi besøgt Zorn-gården en 5-6 gange og hver gang giver det et sug over at opleve det. Herunder et foto af spise-stuen. Der var plads til - med udviddet bord - ca. 23 personer. Han holdt mange middage der med en masse af datidens "kändisser" og kongelige og maler-kolleger.

Herunder et meget lille foto af den omtalte sal på 1.sal. Man føler man er inde i et vikinge-hus, når man er der. Der er nok 8-10 meter fra gulv til loftets top (loft med kip). Det dug-overdækkede bord er et hel-match billardbord, der blev hejst på plads før taget blev rejst. 

Udenfor i haven, lige inden for have-lågen, står en bronze-statue på lidt over en meters højde. Det er et lille springvand, idet pigen står med en svamp som hun presser vandet ud af og som løber ned ad hendes krop:

Historien vil vide, at Zorn brugte 3 lokale søstre som model for statuen; en set forfra, en på grund af ansigtet og en set bagfra. I øvrigt var Zorn storforbruger af lokale piger som nøgen-modeller.

Maleriet ovenfor er et typisk Zorn maleri. En nøgen pige i naturen. Vi har dette maleri som udskåren plakat indrammet med passe-partout og fyrretræs-ramme.

Selvfølgelig er der lavet en spillefilm om Zorn. Den blev også vist i TV i en noget længere udgave som serie i 3 dele. Den har jeg på DVD :-) Herunder et still-billede fra filmen.

Zorn var meget gæstfri. Han boede jo sådan set uden for lands lov og ret, midt i Dalarna og langt fra de svenske storbyer. Han havde dog en lejlighed med atelier i Stockholm, som han brugte, når han var der.

Herunder ses et foto fra omkring 1910. Zorn ses med den store pels. I døren klædt i lyst, ses Zorn's moder og maleren Oscar Björck. Til højre stående ses den svenske maler-Prins Eugen (som har et pragtfuldt slot/villa i Stockholm ved navn WaldemarsUdde, som Lillemor og jeg også har besøgt en 3-4 gange). Prins Eugen var søn nr. 3 af kongen. Kun førstfødte arvede Kongetitlen. De andre blev uddannet officerer og var i hæren. Prins Eugen fik dog lov til at uddanne sig som maler og blev ven med en del af de svenske "top-malere", herunder bl.a. Anders Zorn og Carl Larsson. Sidstnævnte, Carl Larsson ses stå ved hestens bagparti. I slæden Zorn's hustru Emma Zorn.  

Lige udenfor billedkanten til højre ligger atelieret.

Maleren Carl Larsson boede også i Dalarna, nemlig i den lille by Sundborn.  Larsson og Zorn familierne var rigtig nære venner; bl.a. boede en af Larsson's  døtre et par år hos Zorn familien.

Carl Larsson's hjem i Sundborn har Lillemor og jeg selvfølgelig også besøgt en del gange. Desværre er et besøg hos Carl Larsson blevet meget "forretningsmæssigt". Der er meget mere "hype" omkring Carl Larsson's ting, idet hans malerier - som oftest var akvareller - bruges meget til kommercielt brug som kagedåser, plakater, duge, tapeter m.m. Men stedet er et besøg værd......der er dog af de nævnte årsager rigtig mange besøgende og også her kun med rundvisninger. Carl Larsson kunne - som Zorn - også male nøgne piger. Herunder ses et af de få nøgenmalerier (akvarel) hvorpå han også selv medvirker foran et spejl. Også denne akvarel i udsnit fra stor plakat og i passe-partout med fyrretræs-ramme har vi hængende :-) Vores gæsteværelse kalder vi af samme grund "Pige-værelset", da disse 2 nøgen-studier hænger her samt at alle møbler på værelset er svenske :-)

De fleste kender nok Carl Larsson's stil med de fine lyse akvareller oftest fra hjemmet i Sundborn med dets omgivelser og have.

Jeg kan mægtig godt lide de her 3 svenske malere. Jeg har nok tæt på en hylde-meters længde med bøger om de 3 kunstnere, deres hjem o.s.v.

Nåh - det var lidt om Vasa-løbet :-)

På Sophienholm og se udstillingen "Himlens fugle"

I dag var Lillemor og jeg sammen med Lillemors arbejdsplads personalekunstforening på Sophienholm og se udstillingen Himlens Fugle.

(Husk at klikke på billederne for at se dem i større størrelse).

Jeg glædede mig til at gen-se udstillingen, for jeg havde jo set udstillingen, da den startede på Johannes Larsen Museet i Kerteminde her i sommers. Det er jo nogen forfærdeligt dygtige kunstnere der udstiller. Udstillingen er et led i Fugleværnfondens 50 års Jubilæum. Efter Sophienholm skal udstillingen til Vendsyssel Kunstmuseum.

Som sagt - det var med en sonalekunstforening vi var med, så derfor var der kontraheret med en guide, sum på billedet herunder ses i sort tøj i baggrunden af billedet. Hun virkede lidt genert/nervøs men var udmærket. Navnet fik jeg ikke fat i.

I det første rum vi var i, var der en stribe montre, hvori der var udstillet de forskellige kunstneres skitse-bøger. På det første fot er det vistnok Marco Brodde's man kan se og det andet er det Jens Gregersen's. Jeg er helt pjattet med skitse-bøger, for de giver kunstnerens umiddelbare i felten øjeblikkelige opfattelse og de dertil hørende notater er pisse-gode at læse. Jeg kunne nøjes med en udstilling bare med skitse-bøger :-)

Også Carl Christian Tofte's skitsebog (en af dem ?) var der. Jeg har været ovre hos Carl Christian Tofte i Pulken i Sverige et par gange og har også købt nogen træsnit af ham. Jeg er meget begejstret for ham.

 



Hvem skulle tro, at Michael Kvium og maler fugle ? Men det gør han og har 2 malerier med på udstillingen. Det ene kan ses foroven som udstillingsplakat og det andet herunder. Sidstnævnte med kragerne på fylder en hel væk.

 



Carl Christian Tofte har til denne udstilling lavet en spektakulær 15 meter lang akvarel frise af Traner i naturlig størrelse. Herunder ses Lillemor foran starten af frisen af hensyn til målestoksforholdet.......men hun er da sød nok, ik' ?

 



På Johannes Larsen Museet var hele Trane-frisen i et stykke. Her på Sophienholm har CC måtte dele frisen i 3 stykker. Det giver en hel anden virkning.....flot er den men at have set den i hele lang tilstand var fantastisk.



Det slog mig til denne udstilling, at Sophienholm faktisk ikke er et særlig godt udstillingssted.....måske forkert skrevet, men nogen af akvarellerne og malerierne kom slet ikke til deres ret, f.eks. hang Jens Overgaard Christensen's akvareller - de er ret store - på en forbindelses-gang og det var synd. 2 af dem ses herunder.



I det hele taget virkede ophængningen "noget krympet"....sådan lidt for tæt ophængt - dog synes jeg at netop Johannes Larsen's små skitser og akvareller netop passer godt med at være ophængt tæt som f.eks. på billedet herunder.



Herunder ses en stribe andre Johannes Larsen akvareller af fugle ID af forskellige ænder og gæs. Også de hængte i en forbindelses-gang. Lidt synd. Og som det også ses af nedenstående foto var nogen af udstillingsrumme ikke særligt store, så nogen stod nærmest på gangen under guiden's gennemgang af tingene (og andre måtte imens kigge i andre rum og gik dermed glip af guidens ord).



Der var i et rum også 2 montre med skindlagte fugle (udstoppede fugle der ikke sidder på pind eller andet). På Johannes Larsen Museet var der mange flere montre.



Jeg har kun vist et par af kunstnerne, der er mange flere og de er brandgode og meget forskellige. Udstillingen kører til og med 6. November 2016 på Sophienholm så der er tid nok til at komme ud og se den.......og måske napper jeg lige en 3. gang :-)



Surprise - en ny pensel med posten.......

Jeg havde helt glemt det/den. At jeg "for længe siden" = før min sommerferie, havde snakket med Aart De Vos i Århus om en lommepensel i Kolinsky-mårhår, som de godt nok havde på deres Internet-katalog, men ikke hjemme på lager og som de ville bestille med hjem, når de næste gang skulle have varer fra producenten.

I Rom var jeg jo faldet over en kunstnerartikelforretning og der købt lommepensel godtnok i en anden udformning men alligevel.

Men så igår Fredag dumpede der en mail ind i brevkassen, hvor Aart de Vos meddelte at nu var den kommet og sendt videre til mig. Og så idag, mens jeg gik og skrabede en million nedfaldsæbler sammen i forhaven, kom "Postmand Per" med brev-pakke fra Århus. Jeg må sige, at det er en smart tingest, den der pensel.

Her ses mine 2 gamle lommepensler til venstre; de er 9,5 cm i usamlet/beskyttet tilstand, og til højre min ny i metal og 14 cm i usamlet/beskyttet tilstand:

Her ses de 3 pensler i adskilt tilstand; bemærk at på den ny - til højre - er der aftaget en del som er skaft-forlænger og bemærk ligeledes at man på den ny ikke kan se penselhårene:

Her er de 2 gamle samlet/skruet sammen og på den ny er beskyttelsesrøret ført tilbage, således at hårene er kommet fri:

Og slutteligen er de alle samlet og klar til brug. De 2 gamle er 14,5 cm i samlet tilstand og den ny er 18 cm i samlet tilstand. Skidesmarte, ik' ?

At penslerne buer på billederne skyldes kameraets indstilling - de er skam helt lige. Faktiskt gør de 3,5 cm som den ny er længere end de gamle, at de ligger bedre i hånden "in action". Jeg må se at komme igang at bruge den. Forresten kostede den ny kr. 195 i indkøb + kr. 25 i forsendelse.

Og lige nu sidder jeg og lytter til "Tidens toner med meget mere". Inde hos mine naboer, Per og Helle, er der gang i den med Party-telt i haven o.s.v. Helle's forældre har Guld-bryllup og det bliver således holdt hos dem. Her i Herlev er vejret kanon og har været det hele dagen, så det er forhåbentlig dejlig fest de har/får derinde. De startede med "suppe, steg og is"og kl. 14 og nu danses der altså løs her kl. 20,45.

I morgen har de heldigvis lovet godt vejr her i omegnen. På Rasmines blog fandt jeg en omtale til et Bellman-arrangement i Parken på Sophienholm Slot ved Lyngby Sø og det vil Lillemor og jeg deltage i. Carl Michael Bellman er en af min favoritter og jeg har bl.a. en fantastisk Triple-CD med Trio CMB (hvori Fred Åkerström er hovedmanden) som jeg tit lytter til. Det er altså nogen herlige viser Bellman lavede dengang i slutningen af 1700-tallet i Stockholm. Jeg glæder mig til det arrangement.

Lidt leg med nye akvarelfarver og pensler.

Under ferien i Rom i Juni erhvervede jeg mig dels nogen "rejse-pensler" (nogen der kan skilles ad og fylder 9 cm i adskilt stand) som jeg kan have løst i f.eks. en brystlomme, dels nogen almindelige pensler - alle med Kolinsky Mårhår og af mærket Da Vinci.

Derudover har jeg fået en flot, flot æske akvarel-farver (Winsor & Newton). Æsken, som er af rosentræ, skulle være en kopi af en slags som firmaet Winsor & Newton solgte i midten/slutningen af 1800-tallet. Æsken indeholder en indsats (Rosentræ forstås) med farver, en porcelænsblandeskål og et par pensler.

Nåh - i denne sommerfarve havde jeg sat mig for at sætte mig på den overdækkede terrasse og lege lidt med de nye ting. En hastig skitse af et Tempel fra Rom blev objektet, det skulle gå ud over. Her er lidt foto's:

Nåh - al begyndelse er svær og jeg har lidt problemer med at overføre billeder og få dem placeret ordentligt og i rækkefølge. Det er jo det med et nyt medie man skal lære at kende.