11 dage i Wien. 18.-29. August 2013.

Lillemor og jeg har lige været på ferie. 11 dage i Wien og det var vort første besøg. Vi boede på Hilton Vienna Stadtmitte og havde kun 2 min. til U-Bahn og knap 15 min. til centrum aka Stephans-Platz med den store Domkirke Stephans-Dom. Noget af taget af kirken ses herunder.

Da vi ankom til hotellet fik vi at vide, at vi blev "opgraderet" !! Det lød som om vi fik noget bedre og det syntes hotellet sikkert også vi gjorde, men det værelse på 9.etage vi blev installeret på lignede til forveksling det vi havde set billeder af hjemme da vi bestilte og indretningen var også som beskrevet hjemme og altså meget lig det vi havde bestilt, så hvor opgraderingen var ved jeg ikke, men det var samme pris. Måske var det fordi der var bade-tøfler og bade-kåber i skabet til os ?

Morgenmaden var i super-klasse; scrambled egg, små stegte pølser, lune champignon'er, alt muligt tynde skiver skinke af forskellig slags, oste, youghurt med forskellige slags "Pedigree-Pal" = müsli-typer, forskellige slags syltetøj, brød og kager og man kunne ved skranke bestille spejlæg, vafler, pandekager o.s.v., o.s.v. og der var rigeligt af det hele tiden. Der var kun 2 ting der sprang lidt negativt i øjnene ved hotellet og det var dels en særlig type hotel-gæster (mere herom senere) og så deres plastic-kort-nøglesystem tilo både elevator og til værelsesdøren. OK - døren var der ikke problemer med, men elevatorerne ??? Hold da op. Man skulle stikke kortet i en slids og så hive det op og når det lyste grønt trykke på etage-knappen. Enten lyste det rødt eller overhovedet ikke og først efter en ca. 10 forsøg lykkedes det. Det gjaldt alle gæster og det var en kilde til både morskab og irritation at opleve det, når man susede forbi ens egen etage fordi man ikke kunne få kortet til at virke :-) .

Jeg har været i mange hovedstæder og storbyer rundt omkring: Washington, Richmond og New York i USA, Oslo og Stockholm (alt er relativt) Helsinki og København i Norden, Hamburg, Berlin, München, Frankfurt, Amsterdam, Bruxelles, Paris, Barcelona, Rom, Zurich, London, Edinburgh, Dublin....alle har deres liv og deres puls, men Wien er helt bestemt speciel. Den er rolig og har sin egen stille rytme og på trods af mange mennesker stille og hyggelig og rar. Man har det rigtig godt der. Ingen stress og jag hos hverken lokale eller turister. Og så er jeg blevet helt vildt forelsket i deres Cafe'-liv. Der er rigtig, rigtig mange cafe'er i byen. Når man bestiller f.eks. kaffe (der er utallige typer at vælge imellem) eller vin eller is eller kage, så kommer de med en lille "sølv"-bakke med koppen på samt....et lille glas vand til. Det er simpelthen standard; man får et lille glas vand sammen med hvad man nu end bestiller....og så den lille bakke. Jeg blev simpelthen forelsket i "set-up"'et .

Jeg har taget over 500 billeder og Lillemor ca. 200. Nedenfor er bare et meget lille udpluk og lidt oplevelser. Faktiskt havde vi planlagt at leje bil i 3 dage og køre ud og se lidt Alper og Østrig i det hele taget mens vi var der, men Lillemor fik rygproblemer, så det med at leje bil blev ikke til noget.
Vi havde købt Uge-Transport kort så vi frit kunne køre med U-Bahn, Busser, lokal-bane og ikke mindst Sporvogne. Det var let at finde ud af og vi brugte mest U-Bahn eller Sporvogn....eller gik (meget).

Herover Hofburg, som bl.a. er hjemstedet for den Spanske Rideskole....som vi ikke så. Bemærk nedenfor de mange hestevogne til tur-kørsel. Der var rigtigt mange hestevogne over hele byen. Vi prøvede ikke.

Herunder en af vores yndlingscafe'er, Hawelka, som vi brugte en del gange både udenfor og indenfor.

Herunder indendørs. Bemærk "sølv"-bakken med vandglassene :-)

Hvad der er meget af rundt omkring er skilte for de enkelt fag (forretninger). Herunder en bager og en skomager.

Der er en del helgenbilleder hist og pist og herunder er tillige en gammel overdækket kollekt-bøsse ved sådan et billede:

Sporvognene ligner vores gamle "Düsseldorf"-sporvogne og er rigtig gode at se byen med:

Østrig er jo et gammelt fhv. Kejser- og Kongedømme, Østrig-Ungarn.....dobbelt-monarki. På mange forretninger af de gamle - fra før 1918 - stod der K.u.K. Hof-et-eller-andet....Kaiserliches und Königes.

Vi var selvfølgelig på en masse museer og herunder er der et par eksempler af Gustav Klimt's ting fra både Leopold- og Belvedere Museet. Ham Klimt var sandelig noget specielt i sin udtryksform, men jeg synes om ham:

Jeg kan også godt lide arkitektur, møbeldesign o.s.v. og herunder et Jugendstil interiør.

Jugendstil er den tyske betegnelse for den stilart der udvikledes omkring århundredeskiftet 1900 i Europa. Andre betegnelser er Art Deco, Art Nouveau og som herhjemme Skønvirke. På et designmuseum skulle jeg have set en særudstilling om netop "Wiener-werkstätte" altså deres design af Jugend-stilen, men faneme om den ikke var under ombygning i den periode vi var der. Surt, for den havde jeg glædet mig til.

En aften var vi til Koncert i Palais Aursperg (herunder). Første halvdel af koncerten var Mozart og anden halvdel med Strauss. Det var en oplevelse. Det er bare fed musik. Mozart er min favorit-klassiske komponist og Strauss' valse og polkae'er bliver man bare i godt humør af. Man måtte desværre ikke tage billeder. Men dejlig aften. Mozart og Strauss har begge spillet der. Det var for resten i dette Palais, at Mozart som 6-årig var sprunget op på skøde af dronningen Marie Teresia under en af sine første vidunderbarns-koncerter.

Herunder en hus-udsmykning på de såkaldte Wagner-huse:

....og selvfølgelig var vi også henne og se Hundertwasser's byggeri. Det er meget specielt - herunder - og klart inspireret af Gaudi's Barcelona huse:

På Karls-Platz står der et par pavilloner i denne specielle Jugend-stil:

Herunder en anden husfacade-udsmykning. Flot og speciel. Jeg ved ikke lige hvem der har lavet den:

Der er et helt Museumskvarter som har forskellige museer i samme kompleks. Bl.a. er der et for Moderne Kunst og der var vi selvfølgelig også, mest for at se POP-art med bl.a. Roy Lichtenstein, Andy Warhol o.s.v. Herunder et specielt et kaldet Hahn's Supper-table. Det hænger på væggen og sjovt at se sådan et fra siden og forfra:

Og vi var selvfølgelig også i "Prater" som er en østrigsk form for Dyrehavs-bakke. Her prøvede vi som det eneste, det rigtigt gamle Pariser-hjul, hvor man sidder/står i en form for kupeer/små jernbanevogne. Man havde en fed udsigt derfra og det kørte rigtigt langsomt rundt.

En eftermiddag var vi i biografen og se den gamle film af og med Orson Welles som Harry Lime: "Den tredje mand", og som foregår i Wien lige efter 2.verdenskrig. Filmen var i sort/hvid (lavet i 1953) og man ser stadig mange - i filmen - ruiner fra bombardementerne under krigen. Filmen var på engelsk (original-sproget). Det var en oplevelse at gen-se den i rette omgivelser.

En dag tog vi på sejltur på Donau: rundt om Prater-øen. Turen tog 3½ time og vi kom bl.a. igennem 2 sluser.

Herunder ses "det ny Wien" som er bygget på den anden side af Donau....altså langt væk fra den gamle by-del.

En anden aften var til en anden koncert i Mozart-Haus. Faktiskt i Wien's ældste koncert-sal/rum. Der var ikke plads til mere end 50 mennesker. Vi sad på første række. Det var i oprindelige omgivelser. Mozart har opført en del af sine ting her. Orkesteret var kun på 4 personer: 1.violin, 2.violin, bratch og cello. Et af musik-stykkerne skulle have været Bach's Air, men da 1.violinisten havde glemt sit partitur fik vi et cello-nummer af Dvorak. En ting er at Bach nummeret måtte udgå men så at få Dvorak istedet for !!!??? JEG HADER DVORAK's musik. Det er så ubeskriveligt kedeligt og traurigt. ØV. men de andre stykker, Mozart og Haydn var udmærkede. Bemærkelsesværdigt var 2 ting; 1.violinisten (som var ekstrem dygtig/god) var en noget fyldig kvinde i starten af 30'erne. Hun rokkede sådan rundt på sin stol så vi troede hun hvert anden øjeblik ville falde af stolen. (hun ses til venstre på nedenstående billede. Cellisten, som var helt modsat, høj og tynd kvinde (hun ses helt til højre), lignede grangiveligt en spætte i gang med at hakke i et træ når hun spillede. Det var lidt svært at holde masken nogen gange. Men bortset fra Dvorak, så en dejlig aften.

Nedenfor ses det berømte Anker-ur, som når klokken er 12 har et helt galleri af historiske figurer passerende foran urskiven i langsom bevægelse.  Det var en af 2 småregnvejrsdage den dag.

En dag ville Lillemor på Shopping og jeg brugte så dagen på bl.a. et museum for gamle musik-instrumenter, hvor jeg først og fremmest ville se Viola-da Gamba'er og Basset-horn og sådan.

Nedenfor ses på billedet et fremragende eksempel: til venstre en gammel/tidlig Cello og til Højre en tilsvarende gammel Viola da Gamba. Bemærk at da Gamba'en har 6 strenge. Det er bare så pisse-fed musik sådan en kan frembringe.

Herunder et horn/trompet som kunne frembringe meget høje toner. Da det efterhånden som udviklingen tog til ville være blevet for langt og uhåndterligt valgte man at sno hornet istedet for at have de langt og lige. Utroligt, ik' ?

Der var rigtig mange gamle musik-instrumenter (violionir, basser, bratcher, horn, fagotter, fløjter, klaverer, spinetter o.s.v.) og det var yderst interessant - jeg mener det sgu' :-) . Der var dog på museet meget mørkt og ubeskriveligt varmt og fugtigt på grund af instrumenternes alder. De måtte jo ikke tørre ud, så derfor den fugtige ekstreme varme. Det var slemt at gå der.

I Wien har der jo boet mange musikkere og komponister: Mozart og Beethoven har boet mange steder i byen og på en del huse finder man "minde-tavler" om at her boede denne eller hin i den og den periode og skrev her det og det stykke. Herunder et par minde-tavler:

Vi boede som sagt på 9. etage. Faktiskt var det 11. etage, da de 2 første etager hed 1M og 2M (om det står for Mezzanin ved jeg ikke) og vi havde en flot og fantastisk udsigt over byen. På billedet nedenfor skal man lægge mærke til 2 ting; i næsten nederste venstre del ses et lang tag. Det er Opera'en tag. Sådan midtvejs ses en rund grå klump/bygning. Jeg undrede mig tit over hvad det var.

Den grå kedelige masse viste sig at være et Flak-Turm fra 2. verdenskrig. Jeg fandt ud af, at der blev bygget 6 styk rundt omkring i Wien under krigen. Det var kæmpe-tårne/bygninger med op til 8 meter tykke mure i 50-60 meter højde og ovenpå var der spækket med anti-luftskytskanoner, både på toppen og på balkoner hele vejen rundt. Der fandtes 2 typer; en rund type og en firkantet type. Disse kæmpe-tårne står endnu i bygen med almindelige huse omkring sig. Man kan ikke fjerne dem p.g.a. fare for de omkringliggende huse. 2 af disse tårne står i en park, Augarten, og der var vi en dag henne og se dem:

De står der som kolossale monumenter fra krigens tid og er ikke markeret på nogen måde med hverken skilte eller på kort. Man skal være lidt heldig for at "falde" over dem når man går i byen. Disse 2 i parken er dog undtaget. De står der bare og bruges ikke til noget, bortset fra et, som i dag indeholder "Haus des Meeres" som er Wien's svar på Danmarks Akvarium/Den Blå Planet.

En dag tog vi med sporvogn og bus ud af byen til WiernerWald for at gå tur der. Det småregnede og var lidt dyster. Op af bjergene var der vinmarker. Inde i skoven opdagede vi - i dunkel belysning - bare en 8-9 meter fra os en Sortspætte i gang med at hakke en gammel rod i stykker. Den stod vi og så på i små 5-6 minutter. Imponerende - den er jo stor som en Råge/Krage sådan en.

En aften kom vi fra en restaurant forbi en fotohandler/fotografs forretning. Her var de gængse bryllups- og børnefoto, men der var også andre foto's. Man kunne som sagt få lavet almindelige foto's der - som første billede viser - og så kunne man få lavet lidt anderledes foto også. Bemærk, at det er samme pige:

På det nederste (2 stk) billede er hun helt nøgen bortset fra lidt røde rosen-blade strøet ud. Jeg foreslog straks Lillemor ideen, men næh nej :-)

På sidste dagen var vi ude på Kejserens sommerslot Schönbrunn og kigge. Flot som slotte nu er. Vi var kun rundt i parken og så inde og se nogen gamle kareter.

Herunder ses Kejser Frantz-Josef's uniform og Dronning Sisi's kjole.

Krikkerne herunder var sgu' udstoppede krikker:

Bærestol, så man slap for mudder på skoene.....altså den/de person(er) der sad inden i :-)

På nedenstående billede ses en arabisk turist der fotograferer sin helt sort-formummede kone. Hun har ansigtet dækket så kun øjne er fri. Ret morsomt.

Herunder har han igen lige taget foto af hende foran en pavillon.

Hvordan fanden kan man få noget ud af sådan et "portræt"-foto når ansigtet er dækket ? Man kan jo ikke se hvem det er.

Og så kommer vi til noget jeg har det lidt svært/dårligt med:

På vores hotel var der rigtig mange af den slags. Mange arabiske turister og stort set alle kvinder indhyldet i sort og de fleste af dem igen med ansigterne dækket. Der var indrettet Bede-rum til dem, der var særskilt morgenmadsafdeling til dem - til kvinderne vel at mærke de unge og børn. De ældre (med udækket ansigt) og mændene spiste sammen med "os andre turister". Når de rejste sig, så skubbede de - både mænd og kvinder - bare stolene tilbage og gik og lod stolene stå og flyde/fylde i gang-arealerne. Morgenmaden var jo bl.a. med masser af forskellige slags croissanter og kager og damerne fyldte tallerknerne og tog dem med hen til deres bord. Her sad de ugenert og pakkede de "byttet" ned i servietter/poser og tog med sig. Tjenerne sagde - det hørte vi - at det ikke var tilladt at medtage mad ud af morgenmadsrestauranten, men de svarede så et-eller-andet på arabisk og fortsatte uanfægtet. I de fælles afslapningsarealer og foyer'er sad de og fyldte/optog det hele. Deres børn okkuperede de Gæste-pc'erer der var til brug for gæsterne...til info-søgning/indcheckning til fly, bestilling af billetter, mail-check o.s.v. ......og sad og spillede pc-spil og fuldstændig ignorerede Alminde turister der skulle bruge dem (det kostede ikke noget at bruge dem). Nogen turister gik til hotel-disken og klagede deres nød og så måtte de ansatte "jage" ungerne væk....meget modstræbent og højlydt på arabisk sigende et-eller-andet. Som om det var deres.....Og se et par mænd, unge som gamle, gå afsted med en mindre flok helt tilhyldede sortklædte kvinder bagefter sig...med børnene sidst....det bvar sgu' underligt og jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke kan lide det....eller de tanker det fremkalder....er det fremtiden ? Nogen gange var de så overlegne overfor andre at ´man/jeg tænkte på "Herre-folks-mentalitet".....Nej - det var ikke rart og jeg har det dårligt med den opførsel og de tanker det selv sætter i gang hos mig. ØV.

Herunder så bare et par billeder fra flyet af:

Donau ses langt nede (sagde piloten).....på billedet ovenfor.

Herunder Hav-vindmølleparken ved Malmø lige før Øresundsbroen og indflyvning til Kastrup.

 

Men alt i alt en dejlig ferie i en dejlig by. Selvfølgelig fik jeg købt nogen kunst- og arkitektur/design bøger med hjem, ligesom jeg fik købt mig en rigtig flot ægte strå-hat og en anden flot sort hat til vinterbrug.

En smut-tur til Barcelona....16.-21. Marts 2013

Lillemor og jeg havde besluttet at holde en lille afslapningsferie og havde bestemt os for, at den dennegang skulle gå til Barcelona; ikke for at se fodbold - der var kamp mens vi var dernede - men for at og opleve byen og især dens arkitektur, hvilket især vil sige Antoni Gaudi's forunderlige verden.

Vi havde selv fundet hotel og fly-billetter. Vi skulle rejse med et spansk selskab, som jeg ikke anede eksisterede (ved nærmere eftertanke kendte jeg kun Iberia af spanske flyselskaber) og som hed Vueling.....og som udtales, fandt vi ud af, Wææhlinnd. Hotellet lå direkte på La Rambla oppe ved Placa de Catalunya.....mere centralt kan det vist ikke være, skulle vi mene. Vi ankom Lørdag eftermiddag ved 17-tiden og slog os ned i vores lille apartementos med balkon ud til Rambla'en. Vi slappede lige af med åbne balkondøre og mens vi gjorde det, hørte jeg udenfor nogen spøjse-fuglelyde som jeg slet ikke kunne sætte i forbindelse med noget jeg kendte i forvejen. Stor var min overraskelse da dette par Lille Aleksander Parakitter sad lige ude foran vores balkon...altså midt i et træ på Rambla'en...af alle steder. Det viste sig sidenhen at der var masser af disse Parakitter (en lille Papegøje på størrelse med en Due) overalt i byen og det i store mængder og kors hvor de kunne larme.

Nåh - det her med balkon har jo den for mig så klare fordel, at jeg kan stå derude og ryge og samtidigt betragte menneskene på Rambla'en. Masser af turister trods årstiden og især mange japanere, en del tyskere og pænt med danskere og svenskere. Og så er Rambla'en fyldt med små boder af alle mulige slags; souvenirs, is, chokolade, blomster, fortorvscafe'er o.s.v., o.s.v. Altså et leben uden lige. Om aftenen var vi bare ude at slentre på Rambla'en og se på og så ellers spise en absolut dødssyg bøf/steak på den lokale restaurant.

Næste formiddag gik det ned ad Rambla'en for i en sidegade at se det første hus af Gaudi, nemlig Casa Güell, som ligger i en mørk sidegade. Vi konstaterede, at der var lukket for besøgende denne dag og at det var svært at fotografere p.g.a. lyset (her vil jeg lige indskyde, at jeg nok er verdenens dårligste fotograf, da jeg nok nærmere "registrere" ting end fotograferer dem, så kvaliteten af de viste billeder er nok mest min manglende sans/interesse for fotografering).

Men lidt kan man da se; bemærk især skorstenene, som er et af Gaudi's kendetegn nemlig de meget artistiskt/kunstnerisk/fantasifuldt udførte skorstene; ofte i mangefarvede kakler og sjove faconer:

Herfra gik vi over for at se Domkirken på den anden side af Rambla'en i det gotiske kvarter og jøsses da for en folkemængde vi havnede i. Der var Barcelona Marathon og visse veje/gade afspærret til brug for de 10.000-vis af løbere der deltog. Egentligt meget morsomt alligevel, for for hver 2-300 meter var der opstillet orkestre på ladvogne/små scener som spillede løs for opmuntring til løberne; vi oplevede karnavals-samba, rendyrket Rock, folkemusik og Gospel-kor....der var lidt for enhver smag.

Vi kom dog frelste igennem og ankom til Picasso-museet omkring dets åbningstid ved 10-tiden og der var bare en lille kø. Picasso-museet var også højt på vores ønske-liste over "must see" i Barcelona. Faktiskt var der kun 2 ting vi ville se, nemlig Gaudi's bygninger og Picasso-museet. Det er et meget interessant museum (hvor man ABSOLUT IKKE må fotografere), idet det stort set kun handler om hans ungdom op til 30-års-alderen. Er I gale, hvor han var teknisk dygtig som allerede 14-årig. Han malede jo som en guldaldermaler. I skulle se nogen portrætter han har lavet der i teenager-årene. Det, der oftest er det sjove med sådanne museer, det er, at de ofte udstiller kunstnerens små skitser. Det er jo bare skitser og små øvelses-stykker. Mange af dem kun halvfærdige eller mindre. Men de er fremragende alligevel og viser virkelig kunstnerens kunnen og hans ide med at lave et (endeligt) billede som ikke er på selve dette museum men på et andet. Skitserne er selvfølgelig ikke signeret og kunstneren har formentligt aldrig tænkt dem som udstillingsobjekter, men museerne og publikum behandler og omtaler disse skitser/øvelsesstykker som STOR, STOR KUNST....noget af en markedsføring og forførelse, må jeg sige. Men alligevel...thumps up for en nørd som mig.

Da vi kom ud opdagede vi at køen til Picasso-museet nu var adskillige 100 meter lang. Godt vi havde været der tidligt.

Herfra tog vi så op til Gaudi's nok mest kendte bygningsværk, nemlig katedralen Sagrada Familia. Og ja - der bygges stadig på den her ca. 100 år efter dens påbegyndelse. Byggeriet har ligget stille mange gange p.g.a. manglende økonomi.

Jeg vil sige det sådan, at den nærmest er............pisse-grim :-) . Den ER meget speciel og hold da op, hvor der er mange, mange detaljer på den. Det, de er ved at bygge på den nu, er bla. hoved-tårnet/spiret som aldrig har været der endnu. Men der arbejdes overalt på den og knap halvdelen af den er pakket ind i presseninger. Mange mennesker var der. Vi var ikke inde og se den, vi gik kun rundt om den. I den lille park der er der, var der en del af de dersens Aleksander Parakitter og sørme om jeg ikke også opdagede en Sorthovedet Sanger (lille sangfugl for de interesserede) der hoppede rundt i noget buskads.

Vi skulle bare 1 (en) Metro-station for at komme hjem og her lykkedes det faneme en Lommetyv....eller snarere en taske-tyv, at lukke Lillemors taske op (ja - hun havde den for første sidste og eneste gang på ryggen) og nappe hendes pung indeholdende 37 Euro samt Visa-Dankort, Euro-Card, kørekort, sygesikringskort og diverse små-ting. Da hun stg ud af Metroen tog hun lige sin taske ned og opdagede at den var åben og at pungen manglede. Hun vender sig om mod de åbne Metro-døre og siger højt til mig at hun mener at ham der - hun peger på en ung fyr inde i Metroe-vognen, der stikker-et-eller-andet op under trøjen mens han stirrer med store øjne på hende - har stjålet hendes pung. Før end vi/jeg når at reagere, klapper dørene i og Metro-toget kører. Fuck og Shit og Satans osse og Sgu-Fanden o.s.v. Vi genemgår tasken på stedet og ligeså alle hendes lommer i jakke og bukser, men ingen pung. 15 minutter efter er vi på vores værelse og får ringet hjem og spærret både Visa-Dankort og Euro-Card. Stor ærgrelse hos hende (og mig). Nu skal hun hele møllen igennem med gen-anskaffelse af diverse credit-/hævekort, sygesikringskort og kørekort når vi kommer hjem. Der er altså et-eller-andet med Storbyer SYD for Alperne og os, der bare ikke spiller sammen; i Rom for 3 år siden, var det mig der blev bestjålet. Nårh - vi havde heldigvis stadig mit Visa-Dankort samt nogen 100 Euro i kontanter, så nød ville vi ikke lide. Men pokkers ærgerligt.

Hjemme igen har vi idag konstateret, at der IKKE er hævet på nogen af kortene, så måske slipper vi får mere ballade; man kan jo kun håbe.

Næste dag gik turen til Gaudi's bygning kaldet Casa Batlló belliggende oppe i Eximple-distriktet.
Jeg siger jer, at det var en oplevelse for livet. Ham Gaudi har sgu' haft en virkelig snørklet hjerne siden han har kunne finde på at bygge et hus - med inventar - som det. Herunder er et par få billeder, som jeg har taget:

Mine billeder levner slet ikke retfærdighed for alt det, der er at se. Jeg har smidt en yderligere link nedenfor, som I lige skal checke, bare sådan.

Herover facaden i 2 billeder og herunder 1.salens stue set indefra og ud mod gaden.

Til alle sine huse, tegnede Gaudi også møbler, lamper, døre, dør-håndtag, bad og toiletter og....you name it.....simpelt hen alt. Herunder ses et par eksempler på møbler. Igen billedet levner slet ikke retfærdighed for at se dem i original.

Indvendig er der 2 "gårde" eller trappehaller. De er beklædt med kakler og simpelthen fantastiske at se:

Oppe under loftet finder man som vist nedenfor gang med buer lige under tag-ryggen:

Herunder ses en del af taget med - ja, skorstenspiber i flotte kakler og glaseret tegl:

Og herunder igen 2 billeder af de indvendige gårde med kakler og balkoner:

Det skal simpelthen opleves; jeg kan ikke beskrive det hele godt nok, så fantastisk er det. Derfor skal I lige prøve at aktivere denne her linie:

FLERE BILLEDER AF CASA BATLLÓ.

Igen havde vi været heldig med ankomsttidspunktet for vort besøg. Vi var der ved åbningstid og vist var der da andre besøgende, men da vi kom ud var der en kæmpe-kø herunder flere japanske selskaber samt...uha-uha....flere skole-klasser der skulle ind. Lidt heldig kan man altså være.

Vi gik så et par 100 meter videre op til næste Gaudi-hus, nemlig Casa Milá eller La Pedrera om man vil og det ses herunder:

Nu - p.g.a. tidspunktet - var der en million-millard mennesker i kø der, så desværre orkede vi ikke at tage den tur og det ærgrer mig usigeligt. Vi nåede det heller ikke de andre dage desværre. Det må blive en anden gang...hvis vi ellers tør ;-) . Nej - en af årsagerne til at vi bla. ikke kom der, var simpelthen, at det nok ville være for overvældende at se at man = jeg (og lidt Lillemor) nok simpelthen ikke ville kunne overkomme det...altså indsuge det, indeholde det....især med tanke på den åbenbaringsoplevelse det var at se Casa Battló kort forinden. Men heldig vis kan man jo købe bøger.....og det gør jeg jo så.

Men her en mulighed for et smugkik ved at trykke på denne linie.


En af dagene var vi på markedet, det vil sige en markedshal med alt i kød, pølser, fisk, frugt og grønt.
Sikke et leben:

Det lykkedes også Lillemor med usvigelig sans og sikkerhed at finde Barcelona's ældste konditori, hvor vi selvfølgelig indtog kaffe og kage:

Jeg vil sige det sådan, at La Glace i Købehavn ikke behøver frygte konkurrence derfra. Det var da OK, men La Glace er simpelthen verdensklasse i forhold der til.

På Rambla'en ligger der er et hus, som har været Paraply-forretning omkring forrige århundrede-skifte. På murene ses udslået paraplyer i keramik som udsmykninger og under balkanonen ses japanske motiver af Geisha'er (tror jeg nok) med deres små parasoller.

På bygningens hjørne hænger denne japanske (?) keramik-drage med en paraply nedenunder.

Hvad bygningen bruges til idag, fandt jeg ikke ud af. Men egentligt imponerende med en hel bygning for salg af paraplyer og parasoller. Det var åbenbart sagen dengang :-)

En dag var vi også oppe i den nordlige del af Barcelona og se en Park som Gaudi havde designet, nemlig Parc Güell - ja, samme mand hvis hus vi havde prøvet at besøge på førstedagen. Det var meningen, at - vistnok - en hel masse Güell'er skulle bo der i parken, men der blev kun bygget 3 huse der. Blandt andet boede Gaudi der i knap 20 år. Som jeg skrev tidligere, så havde Gaudi en "krøllet" hjerne for den parks design er simpelthen noget for sig selv: gange med søjler, keramiske ting og sager og bænke og huse o.s.v., o.s.v. og det hele med en fantastsik udsigt over Barcelona. Iøvrigt masser af Aleksander Parakitter overalt i palmerne. Firben sås også en del af.

Herunder en spisende Aleksander Parakit. De opførte sig som Duer - som der også var mange af - forstået på den måde, at når folk smed brødstykker, så kom de også og landede og nappede brødstykkerne for at flyve op i træer og spise:

Herunder ses det hus, som Gaudi boede i i 20 år. Faktisk det mindst "sprælske" af hans huse.

Det var smadderflot og specielt det hele. Iøvrigt blev vi interviewet 2 gange af forskellige skoleklasser om hvad vi syntes godt om ved Barcelona....

Ham "fyren" herunder sad som en stenstøtte på vej ned fra Park Güell. Det så ud som om han svævede - der var nemlig ingen stol under ham/hans bagdel.

Der var iøvrigt en del af sådanne slags gøglere på Rambla'en og i Barcelona rundt omkring. Der var også fucking mange tiggere af samme type som i Rom.

En eftermiddag "smuttede" vi op på Montjuic - det store bjerg/bakke der dominerer Barcelona. Sørme om jeg ikke - udover de mange Aleksander Parakitter og nogle Sorthovede Sangere - også opdagede to Provence-sangere (hanner) i nogle buske deroppe. Flotte "fyre" og herligt at se.

Der er mange andre arkitekter end netop Gaudi. Og fra samme periode. Spanierne kalder den periode for "Modernistas". Mange spøjse huse har de bygget, nogen a la Gaudi, andre som ligner arabiske borge eller normanner-slotte.

Og så har Barcelona et kvarter omkring Domkirken som kaldes for "El Gothic". Her er mange huse og bygninger fra 12. århundrede og frem mod 18. århundrede med små gyder og stræder og flotte huse eller gård-miljøer med store trapper o.s.v. Ret specielt at gå i, må jeg sige.

Herunder ses et meget smalt hus. Lidt svært at se, men ikke mange meter bredt eller dybt. Der gik en gyde bag ved, så det kan vel ikke have været mere end et rum dybt. Der var 2 forretningslokaler i gade-plan.

I en af parkerne opdagede jeg dette træf af Aleksander Parakitter. Ret sjovt og flotte at se på: 8 stk. er der på billedet.

Der er nu også mere nutidig arkitektur, blandt andet denne grøn/blå 35 etager høje kontorbygning. Desværre nåede vi ikke at se nærmere på den.

...og så lige det sidste Gaudi hus vi nåede at se, nemlig Casa Calvet, som er en privat eget beboelsesejendom uden adgang.

Rambla'en starter nede ved havnen og går op til Placa Catalunya. Den starter med den høje status med Christopher Columbus der står og peger mod Amerika. Columbus landede her I Barcelona efter sin rejse til Amerika. Her blev han modtaget af Kong Filip og Dronning Isabella, der havde finansieret og udsendt Columbus på hans opdagelsesrejse.

Iøvrigt var det sgu lidt underligt med den rejse her. Normalt går jeg iseng ved 23-24 tiden hver dag. Lillmor noget tidligere. På denne tur dejsede vi omkuld ved 21-tiden hver dag og sov til 07,30-08,00 tiden næste morgen. Dog havde jeg hver nat et - for mænd i min alder = NP-klubben -  naturligt ærinde og det lige ved 03-tiden. Jeg benyttede mig af lejligheden til at ryge en smøg på balkonen og opdagede denne fyr som vist nedenfor, hver eneste nat på samme sted. Billedet er et natfoto uden blitz og beskåret og forstørret op i windowsprogrammet "Paint". Jeg kunne ikke se fyrens alder. Han var iklædt en strå-hat. Havde vistnok en maske på med stor rund næse og stort hængende overskæg og store kraftige briller. Han havde en bredskuldret brun knæ-lang jakke på og brune store bukser på samt lysebrune/gule alt for store sko på. Dertil havde han hvide handsker på.

Et par meter til højre for ham står hans blå rygsæk på et lille mørkeblåt stykke stof. Skråt foran ham, midt på det mønsterede fortorv, ses en kasket ligge på hovedet = til indsamling af skillinger. Fyren stod der og lavede "underlige moves"...sådan lidt Mime-komik-bevægelser og lidt Break-dance i slowmotion. Han stod stille indtil der kom folk indenfor 10 meters afstand, så begyndte han de her spøjse bevægelser; lidt bløde og alligevel noget stive i det, sådan lidt rykvis med arme og de hvide hænder. Folk gik uden undtagelse forbi ham. Jeg så aldrig nogen smide penge i kasketten. Og det var lidt komsk. Han var så absolut dårlig til det, så det var helt grinagtigt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han selv syntes at han var enormt god. Det var bare så pinligt at se på. Stoppede folk og så på ham, så gemte han sig bag lygtepælen og kiggede på dem uden at foretage sig noget. Der er jo ikke mange mennesker - selv på Rambla'en - på den tid af natten på en hverdagsnat, men tog trofast opstilling hver nat kl. 03,00. Kun en nat så jeg ham gå med sit habengut efter en halv times tid. Jeg var normalt gået i seng igen inden. Han var så dårlig og pinlig at jeg syntes helt synd for ham. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at smile/grine af hans "show".

 

 

Nåh - men bortset fra tyveriet, så var det en udmærket tur.....men sikke en hjemkomst til frost og sne. Dernede havde vi hver dag ca. 16-17 graders forårsvarme, så det var helt dejligt. En dejlig tur var det.