Viser indlæg med etiketten U.S.Grant. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten U.S.Grant. Vis alle indlæg

onsdag den 21. maj 2014

Massaponax Church 21. Maj 1864.

Idag d. 21.Maj 1864 - for 150 år siden - holdt General(-løjtnant) Ulysses S. Grant, under den amerikanske borgerkrig, hvil og stabsmøde ved kirken Massaponax i Virginia.

Grant, der var blevet udnævnt til øverstekommanderende for samtlige Nordsstatshære d. 12. Marts 1864, havde indtil udnævnelsen til Generalløjtnant (en titel, som kun George Washington havde båret tidligere) kæmpet i det der blev kaldt for "det vestlige teater" og der opnået flotte sejre ved f.eks. Fort Henry og Fort Donelson, Shiloh, Chattanoga og Vicksburg, besluttede at lade sin næstkommanderende William Tecumseh Sherman tage sig af det vestlige område, mens han selv ville følge det østlige område med hæren "Army of the Potomac" som blev anført af Generalmajor George Meade - sejrherren i slaget ved Gettysburg.

Den direkte modstander hos sydstaterne var General Robert E.Lee og hans "Army of Northern Virginia"....som havde tabt det før omtalte slag ved Gettysburg i 1863. Grant ses til venstre og Lee til højre på ovenstående foto.

Fra sin udnævnelse i Marts måned og fremefter, planlagde Grant et felttog - en såkaldt kampagne - mod Lee' og som skulle føre til sejr. Denne kampagne bliver kaldt for (Grant's) "Overland Campaign" og løb af stablen, da Nordstatshæren d. 4. Maj 1864 krydsede floden Rapidan og søgte mod syd. Selve felttoget kom til at bestå af en masse slag i perioden  4. Maj til 24. Juni 1864; slag som "The Wilderness", "Spotsylvania Courthouse" "Yellow Tavern" og "Cold Harbour" er nok de mest kendte af de ca. 14 slag og kamphandlinger som felttoget kom til at bestå af (tryk på billeder og kort for at se dem i bedre og lidt større udgaver)


Men altså....Massaponax Church d. 21. Maj 1864......

Den amerikanske borgerkrig var den 2. krig hvori den forholdsvis nye opfindelse fotografi-apparatet kom i anvendelse. Den første krig var Krim-krigen i Sortehavet/Europa i 1853-56, hvor der er taget enkelte fotos af skibe og officerer.
Under den amerikanske borgerkrig var der en håndfuld fotografer der fulgte Nordstatshærene. Mærkligt nok var der ingen fotografer der fulgte Sydstatshærene. Af den håndfuld fotografer der var, er Matthew Brady, Alexander Gardner og Timothy O'Sullivan dem der blev mest kendte. Sidstnævnte fotograf, O'Sullivan, fulgte under dette felttog Nordstatshæren og han var til stede denne dag d. 21. Maj 1864, hvor han fotograferede (husk, at fotografi-apparaterne dengang var nogen store kasser, hvor fotografen skulle have klæde over hovedet, motivet helst skulle stå stille, at billederne blev taget enkeltvis på glas-plader) et hvil (efter slaget ved Spotsylvania Courthouse) som også blev et stabsmøde for Grant og Meade. Billederne blev taget ud af Kirkens vinduer og man kan se, at kirkens bænke er slæbt udenfor, formentlig fordi kirkerummet blev brugt som felt-lazaret. Herunder er så nogen meget sjældne optagelser fra dette stabsmøde/hvil:



På billedet herover ses Grant stående bag en kirkebænk og læne sig ind over Generalmajor George Meade's skulder mens de diskuterer noget på et landkort.


Herover et udsnit af det forrige billede.


Herover har jeg fundet et håndkoloreret sort/hvidt foto efter den seance med Grant, som nu har taget plads på bænken ved de 2 store træer. Grant sidder som nr. 2 fra venstre. Billedet er jo originalt sort/hvidt, men jeg synes at det er meget godt lavet den håndkolorering der er sket.


Herover ses et udsnit af ovenstående foto - i s/h - hvor man kan se Meade længst til venstre på bænken sidde og studere landkortet. Når man, som jeg (!), kender Meade's statur fra andre fotografier, så kan man altså godt genkende ham på ovenstående.

Herover et andet udsnit. Her kan man se U.S.Grant sidde i midten rygende på en cigar, mens han udtænker næste skridt for hæren. Grant tog hver morgen og fyldte sin ene frakkelomme med 10 cigarer som han røg i løbet af dagen. Oprindelig var han døbt Hiram Ulysses Grant, men ved sin indskrivning på officersskolen West Point i 1839 (som 17-årig) blev han fejlagtigt indskrevet som Ulysses S. Grant of Ohio, som han siden kaldte sig og sagde, at S'et stod for Simpson, altså Ulysses Simpson Grant eller mere kendt som U.S.Grant. Senere hen - under borgerkrigen - fik han som tidligere nævnt store sejre og forlangte betingelsesløs overgivelse af modstanderne. Betingelsesløs hedder på amerikansk Unconditionel Surrender, hvorefter folkeviddet påstod at hans navne bogstaver stod for Unconditionel Surrender Grant .

Nok om det - det var lidt om hvad der skete d. 21. Maj 1864 ved Massaponax Church under den amerikanske borgerkrig.


tirsdag den 9. april 2013

En anden ting d. 9. April...i 1865. Lee overgiver sig til Grant ved Appomattox Court House....

 Den 9. April er ikke bare dagen for Danmarks besættelse i 1940.

Den 9. April 1865 skete der en anden og nok så stor - måske større og med virkninger frem til idag - begivenhed, nemlig den, at Sydstaternes Øverbefalende og General for Army of Northern Virginia Robert E.Lee overgav sin hær og sig selv til Nordstaternes Øverbefalende General U.S.Grant. Dermed var, stort set, den amerikanske borgerkrig slut; der var dog enkelte hær-enheder som overgav sig senere hen på foråret og forsommeren i 1865, men i og med at Robert E.Lee overgav sig, så sluttede Sydstaternes modstand og Borgerkrigen endte som sådan.

Jeg skal ikke trætte jer med en lang og kedelig - for jer - historieskrivning om den amerikanske borgerkrig. Men rent faktisk er slutningen ret fascinerende, spændende og overraskende.

U.S.Grant var i foråret 1864 udnævnt til Øverstbefalende for hel U.S.Army. I og med dette planlagde og iværksatte Grant, med Army of the Potomac,  en kampagne mod Lee og hans Army of Northern Virginia, den såkaldte "Overland Campaign", hvor han i en række slag pressede Lee sydpå og hen mod August/September fik Lee's hær låst...eller måske fik Lee standset Grant...i en linie, der gik fra lige lidt nord for Richmond - Hovedstaden i Sydstaterne - til ned syd for Petersburg. Her lå de 2 hære nu overfor hinanden hele efteråret 1864 samt vinteren 1864/65 til hen i foråret 1865.

I hele denne periode opbyggede Grant sin Nordstatshær ved træning og med forsyninger og forstærkninger. Tilsvarende havde Lee svært ved at holde på sin Sydstatshær p.g.a. manglende forstærkninger, dårlige eller næsten ingen forsyninger og nærmest en sultende hær. I Foråret begyndte endda mange sydstatssoldater at desertere, så hans lille og dårligt udrustede hær blev endnu svagere.

Lee prøvede at lave en sidste krampe-trækning eller et overraskelsesangreb på Nordstatshæren, som han håbede ville få denne, Nordstatshæren, til at trække sig tilbage. Dette skete angreb skete d. 25. Marts 1865 mod et punkt i Grant's linie kaldet Fort Stedman. Det VAR overraskende og i starten succesfuldt, men efter knap en time fik Nordstatshæren presset Sydstatshæren tilbage til dens udgangspunkt. Mange sydstatssoldater faldt i dette slag og mange blev - eller lod sig - taget til fange.

Da Grant opdagede hvor ringe udrustet og hvor få sydstatshæren egentlig var, beordrede han sin sydlige flanke til at omgå byen Petersburg og beordrede samtidigt et kontinuerligt pres - konstante små-angreb - langs hele frontlinien fra nord for Richmond til sydvest for Petersburg.

Dette pres på de svagt og tyndt besatte sydstatslinier, fik desertionerne til at stige og der var en del kampe ved bl.a. White Oaks og Five Forks, hvor der ved sidstnævnte kamphandlinger overgav sig ca. 5.700 sydstatssoldater. Lee meddelte regeringen om aftenen d. 1.April 1865, at han ikke kunne holde sin stilling og måtte trække sig tilbage. Hans plan var at trække sig sydpå mod/til North Carolina for at slå sig sammen med en anden stor sydstatsenhed under General Joe Johnston. Regeringen flygtede og Lee's tilbagetog begyndte om natten til d. 2.April.

                      







 
                 U.S.Grant                                             Robert E. Lee

Grant satte efter Lee og sørgede hele tiden for at holde sig syd og bag Lee's hær, således at der var et kontinuerligt pres. Mange kampe kæmpedes de næste dage og uanset hvad Lee gjorde så var Grant's soldater der hele tiden. Deserteringerne fortsatte og Lee's hær blev mindre og mindre.

På kortet nedenfor ses Grant's enheder som blå og Lee's enheder som rød. Man kom ikke sydpå men hele tiden mere og mere mod vest, altså væk fra den af Lee planlagte flugtrute mod North Carolina.


 I og med de mange fanger, som nordstatshæren tog undervejs i de dage, så mente Grant at en mulighed for at få Lee til at overgive sig og dermed undgå unødvendige blodsudgydelser, var ret stor og han startede så d. 7. April med at afsende en besked til Lee - via hvidt falg og parlamentær - gennem linierne.

Jeg vil ikke skrive så meget om de næste 2 dage. Dog skal man huske på, at hærstyrkerne hele tiden var på march; sydstathæren der var sultende - de havde ikke spist i flere dage på det tidspunkt - og med tab i form af dræbte, sårede, tilfangetagne og deserteringer, og nordstatshæren der var i "topform" veludrustet og velmotiveret - de øjnede jo en mulighed for at få afsluttet 4½ års kampe og krig - samt jagende byttet foran sig. Der var også hele tiden angreb fra nordstatshæren på den tilbagetrækkende sydstatshær. Hele tiden og et stort pres.

Grant's første besked ses nedenfor og efterfølgende er deres kommunikation, som blev sendt med kurerer mellem linierne. Mit engelsk/amerikanske er OK (har mange års erfaring med at læse gammeldags amerikansk), men jeg har valgt ikke at oversætte deres beskeder til hinanden, da jeg synes noget vil gå tabt ved oversættelsen til gammeldags dansk (eller nu-dansk) og samtidigt vil lade jer se, hvad det er for noget jeg læser "i det daglige", når jeg læser deltagernes erindringer og selvbiografier.

HEADQUARTERS, ARMIES OF THE U. S.
5 P. m., April 7th, 1865
GENERAL R. E. LEE, Commanding C. S. A.:
The results of the last week must convince you of the hopelessness of further resistance on the part of the Army of Northern Virginia in this struggle. I feel that it is so, and regard it as my duty to shift from myself the responsibility of any further effusion of blood by asking of you the surrender of that portion of the Confederate States army known as the Army of Northern Virginia.
U. S. Grant, Lieutenant-General


April 7th, 1865
LIEUTENANT-GENERAL U. S. GRANT,
Commanding Armies of the U. S.
GENERAL: I have received your note of this date. Though not entertaining the opinion you express of the hopelessness of further resistance on the part of the Army of Northern Virginia, I reciprocate your desire to avoid useless effusion of blood, and therefore, before considering your proposition, ask the terms you will offer on condition of its surrender.
R.E. LEE,
General



April 8th, 1865

 
 
 
 
GENERAL R. E. LEE,
Commanding C. S. A.:


Your note of last evening in reply to mine of the same date, asking the conditions on which I will accept the surrender of the Army of Northern Virginia, is just received. In reply I would say that, peace being my great desire, there is but one condition I would insist upon-namely, that the men and officers surrendered shall be disqualified for taking up arms against the Government of the United States until properly exchanged. I will meet you, or will designate officers to meet any officers you may name for the same purpose, at any point agreeable to you, for the purpose of arranging definitely the terms upon which the surrender of the Army of Northern Virginia will be received.

U. S. GRANT,
Lieutenant-General



April 8th, 1865

LIEUTENANT-GENERAL U. S. GRANT

GENERAL: I received at a late hour your note of to-day. In mine of yesterday I did not intend to propose the surrender of the Army of Northern Virginia, but to ask the terms of your proposition. To be frank, I do not think the emergency has arisen to call for the surrender of this army, but, as the restoration of peace should be the sole object of all, I desired to know whether your proposals would lead to that end. I cannot, therefore, meet you with a view to surrender the Army of Northern Virginia; but as far as your proposal may affect the Confederate States forces under my command, and tend to the restoration of peace, I should be pleased to meet you at 10 A. M. to-morrow on the old stage road to Richmond, between the picket-lines of the two armies.

R. E. LEE,
General
 

April 9th, 1865
GENERAL R. E. LEE
GENERAL: Your note of yesterday is received. I have no authority to treat on the subject of peace. The meeting proposed for 10 A. M. to-day could lead to no good. I will state, however, that I am equally desirous for peace with yourself, and the whole North entertains the same feeling. The terms upon which peace can be had are well understood. By the South laying down their arms, they would hasten that most desirable event, save thousands of human lives, and hundreds of millions of property not yet destroyed. Seriously hoping that all our difficulties may be settled without the loss of another life, I subscribe myself, etc.
U. S. GRANT,
Lieutenant-General


April 9th, 1865
LIEUTENANT-GENERAL U. S. GRANT
GENERAL: I received your note of this morning on the picket-line, whither I had come to meet you and ascertain definitely what terms were embraced in your proposal of yesterday with reference to the surrender of this army. I now ask an interview, in accordance with the offer contained in your letter of yesterday, for that purpose.
R. E. LEE,
General


April 9th, 1865
GENERAL R. E. LEE,
Commanding C. S. Army:

Your note of this date is but this moment (I 1:50 A. m.) received, in consequence of my having passed from the Richmond and Lynchburg road to the Farmvine and Lynchburg road. I am at this writing about four miles west of Walker's Church, and will push forward to the front for the purpose of meeting you. Notice sent to me on this road where you wish the interview to take place win meet me.
U.S. GRANT,
Lieutenant-General

 Grant og Lee mødtes så i landsbyen Appomattox Court House i et hus tilhørende en mand ved navn Wilmer Maclean. Om denne mand er der den pudsige omstændighed, at han i 1861 boede i lille by der hedder Mannassas. Her stod det første slag i den amerikanske borgerkrig. Slaget er omtalt som First Mannassas eller First Bull Run. Der var nemlig 2 slag der. Under dette første slag blev Wilmer Maclean's hus ramt af kanonskud og delvist ødelagt under kamphandlingerne. Han valgte så at flytte langt sydpå for at slippe for krigen. Nu ville skæbnen så, at det blev i hans hus i Appomattox Court House, at slutningen af krigen skete ca. 4½ år efter den startede ved hans hus i Mannassas.


Ved mødet var Lee kun i selskab med en enkelt officer. Lee havde ovenikøbet taget sin galla-uniform og sin flotte sabel (som han ellers aldrig gik med) på til mødet med Grant. Han - Grant - mødte derimod op iført en menigs uniformsjakke med General-distinktioner på og beskidte bukser og støvler efter en lang ridetur i mudder og pløre. Tillige var han i selskab med det meste af sin stab.

Nedenfor ses Grant's betingelser for Lee's overgivelse og derefter Lee's anerkendelse af betingelserne og dermed overgivelsen.

APPOMATTOX CT. H., VA.,
April 9,1865
GENERAL R. E. LEE,
Commanding C. S. A.

GENERAL: In accordance with the substance of my letter to you of the 8th inst., I propose to receive the surrender of the Army of Northern Virginia on the following terms, to wit: Rolls of all the officers and men to be made in duplicate, one copy to be given to an officer to be designated by me, the other to be retained by such officer or officers as you may designate. The officers to give their individual paroles not to take up arms against the Government of the United States until properly [exchanged], and each company or regimental commander to sign a like parole for the men of their commands. The arms, artillery, and public property to be parked, and stacked, and turned over to the officers appointed by me to receive them. This will not embrace the side-arms of the officers, nor their private horses or baggage. This done, each officer and man will be allowed to return to his home, not to be disturbed by the United States authorities so long as they observe their paroles, and the laws in force where they may reside. Very respectfully,
U.S. GRANT,
Lieutenant-General


HEADQUARTERS, ARMY OF NORTHERN VIRGINIA,
April 9th, 1865
LIEUTENANT-GENERAL U. S. GRANT
GENERAL: I received your letter of this date containing the terms of the surrender of the Army of Northern Virginia as proposed by you. As they are substantially the same as those expressed in your letter of the 8th inst., they are accepted. I will proceed to designate the proper officers to carry the stipulations into effect.
R. E. LEE,
General

 I dagene fra 29. Marts til 9. April mistede Lee ca. 6.266 mand i dræbte og sårede samt 19.132 i tilfangetagne. Ved Appomattox overgav Lee sig med de resterende 22.349 fodfolk, 1.549 kavalerister samt 2.576 artillerister.

lørdag den 9. april 2011

I dag, for 146 år siden....

....overgav CSA's (Sydstatshæren) øverstkommanderende General Robert E.Lee sig til Generalløjtnant U.S.Grant ved Appomattox Court House i det sydvestlige Virginia. Og denne overgivelse af Lee anses for slutningen af den amerikanske borgerkrig idet Lee kommanderede den største del af sydstatshæren kaldet Army of Northern Virginia. Der var dog andre hær-enheder der overgav sig senere da de var blevet bekendt med Lee's overgivelse. Men nu en lidt spøjs detalje ved det hele....... Det første store slag i Borgerkrigen foregik d. 21.Juli 1861 ved byen Mannassas i det nordlige Virginia ved floden Bull Run (Sydstaterne kalder slaget for 1.Mannassas (der var 2 slag der) da det foregik ved byen Mannassas mens Nordstaterne kalder det for Bull Run efter en lille flod der. Sydstaterne navngav slagene efter den nærmest by mens Nordstaterne navngav de samme slag efter en geografisk ting f.eks. flod, bjerg, bakke, vej-kryds der). I udkanten af byen Mannassas lå et hus ejet af en sukker-grosserer Wilmer McLean. Hans hus blev brugt af sydstatsgeneralen P.G.T.Beauregard som hovedkvarter. Under slaget ramte en kanon-kugle huset i køkkenregionen og smadrede komfuret, hvorpå generalen og hans stabs aftensmad var ved at blivet lavet. Wilmer McLean syntes ikke det var rart at bo i den nordlige del af Virginia da de fleste krigshandlinger fandt sted der og flyttede i 1863 til det sydvestlige Virginia til...........Appomattox Court House. Der kunne han bo i ro og fred med familien. I 1865 pressede Nordstatshæren omkring Petersburg - lige syd for Richmond - kraftigt på Sydstatshæren, så denne måtte trække sig tilbage. Den blev jaget gennem hele Virginia og til sidst blev den indhentet og omringet ved..........Appomattox Court House. Da de 2 Generaler Lee og Grant skulle underskrive overgivelsesbetingelserne blev det nærmeste hus valgt og overgivelsen skete i huset for-stue. Ejeren af huset var.......Wilmer McLean.

Se, det er ski' da en pudseløjerlig ting og sammentræf, ik' ?


Wilmer McLean sagde senere, at borgerkrigen startede i hans forhave og sluttede i hans for-stue.