På Thorvaldsens Museum....og et par baggårde...

I går Onsdag var jeg så endelig afsted og besøge Thorvaldsens Museum. Der er jo gratis adgang om Onsdagen.

(Alle billeder er taget med mit mobiltelefonkamera. Husk at I kan trykke på dem, for at se billederne i større størrelse).

Jeg kom jo fra Højbro Plads og når man kommer over broen er det på Vindebrogade man ankommer og så er det Christiansborgs Slotskirke man kommer til. Jeg gik langs denne og ind mellem kirken og bagenden af Thorvaldsens Museum, så man kommer ind i Prins Jørgens Gård, som ses herunder:

Herover kan man se Indgangen til Dronningens repræsentationslokaler, der hvor.bl.a. Bjørn Nørgaards gobeliner hænger. I billedet nedenunder, ses i gårdens højre hjørne indgangen til Statministeriet - den uanselige dør i hjørnet - samt Trappen op til Højesteret, den lile bygning.

Når man går forbi Højesteret kommer man til Bertel Thorvaldsens Plads, hvor indgangen til museet er. Selve museumsbygningen er en kraftig ombygget Vogn-staldbygning. Ombygningen skete i slutningen af 1830'erne og begyndelsen af 1840'erne, hvor Museet blev til. Thorvaldsen kom jo hjem fra Rom/Italien i 1838. Bygningen er hele vejen rundt udsmykket med Guldaldermaleren Jørgen Sonne's Fresco-maleri af Bertel Thorvaldsens hjemkomst. Meget flot og spændende at se på.

Jeg startede med at smide min rygsæk, kasket og handsker i en boks, der ligger i garderoben i museet's under-etage. Her var der i øvrigt en mindre udstilling om hvordan man hugger i marmor med nogle af Thorvaldsens værktøj udstillet samt en montre med nogle af hans personlige effekter såsom penge-kat, pibe/cigar-rør, billet til det kongelige teater og sædet derfra, som han sad på da han døde der i 1844. Også lidt breve, en par spadser-stokke, en fløjte, gips-afstøbninger af hans hænder og nogle hårlokke. Interessant at se og læse om.

Jeg var jo ikke som sådan interesseret i at se hans skulpturer, både dem af Marmor og de mange gips-modeller; man kan ikke undgå at se dem, for de står overalt, så jeg gik op på museet's 1.sal for at se hans samling af malerier. Når man kommer derop, kan man se ned i museet's gård, hvor Thorvaldsens beskedne grav er under et mindre høj-bed.

Det færste man ser, når man kommer derop er en end-gang, hvor Thorvaldsens Aleksander-frise hænger...i det mindste en gips-afstøbning af denne. Denne - originalen - skulle hænge i det Palads som Kejser Napolen Bonaparte skulle bo i under hans besøg i Rom, men Napoleon kom aldrig til Rom og til at se den.

Når man går rundt i museet, så ser man at vægge og især lofter er meget flot udsmykket. Denne udsmykning inspireret af antikkens udsmykning blev også lavet/tegnet  af Gottlieb Bindebøllog med meget (god) hjælp - det meste - af andre af tidens unge guldaldermalere som f.eks. George Christian Hilker og Christen Købke. De er meget forskellige og meget flotte og forskellige fra rum til rum. Herunder en af gangene på 1.salen og under igen fra et par af rummene:

Det første rum man kommer til er fyldt med møbler fra Thorvaldsens lejlighed på Charlottenborg:

I det næste rum ses forskellige portrætter af Thorvaldsen, alene eller i færd med et eller andet:

Grunden til at ovenstående foto er taget skråt er på grund af lys-indfaldet i rummet.
Nedenfor et (andet) berømt maleri fra et Osteria i Rom, hvor Thorvaldsens sidder for bordenden, mens alle datidens "hotte" unge guldaldermalere er med omkring bordet eller ved at træde ind i lokalet. Et fantastik flot og godt maleri, hvor man kan genkende de enkelte malere. Det er malet af  Ditlev Conrad Blunck:

Der er rigtig mange malerier. Thorvaldsen var en stor samler og købte malerier i stor stil, sikkert også for at understøtte mange af de unge malere mens de var i Rom. Der er en del malerier af mig forholdsvis ukendte tyske malere. Der var en stor tysk koloni af unge malere i Rom. Herunder et af de flotteste malerier jeg kender af Johan Thomas Lundbye forestillende et landskab ved Arresø. Sandklitterne i baggrunden kan minde om en bjergkæde:

Efter at have set malerisamlingen, "smuttede" jeg lige igennem hans Antik-samling, som består af mange små romerske antikke skulpturer og især resterne deraf - fortrinsvis hoveder og lemmer - samt en masse Segl (som senere tiders lak-segl) og olielamper og især mange mønter o.s.v.:

Som sådan er jeg ikke specielt interesseret i Thorvaldsens egen billedhugger kunst. Han er enorm dygtig til at tegne, til at formgive i voks, gips og ler og til at hugge ud i marmor o.s.v., men selve portrætbusterne og statuerne m.m. er mig lidt kedeligt og sterile...på en eller anden måde, så jeg købte ingen bøger om ham i museumsbutikken. Derimod havde jeg hjemmefra, på museet's webshop fundet 2 kataloger om henholdsvis skulptørerne/billedhuggerne Astrid Noack og Mogens Bøggild som jeg gerne ville have og mens jeg ventede på at det ene katalog blev hentet på lageret i kælderen, kiggede jeg på hvad der ellers var i museums-butikken. Der faldt mit øje på 2 CD'ere; begge omhandlende musikken på Thorvaldsens tid, men den ene fik mine øjne til at spærre godt op, nemlig "The musical sculptor; Ingolf Olsen plays the guitar of Bertel Thorvaldsen" med nævnte på Ingolf Olsen på guitar og Christina Aastrand på violin. WOW - Ingolf Olsen havde jeg nogen LP'er med i mine unge dage. Han er nok en af de bedste, hvis ikke den bedste, klassiske guitarist (han spiller også Luth) jeg nogensinde har kendt. Den måtte jeg bare have:

Da jeg kom hjem røg den straks på anlægget og....og....hold da op, hvor den er god. Der er 19 numre på den og de fleste, 16 stk., er udelukkende med Ingolf Olsens sublime guitar-spil. Men samspillet med Christina Aastrand's violin er vidunderligt og de 2 supplerer hinanden helt fantastisk.

Da jeg læste booklet'en i CD'en, viste det sig, at man i Thorvaldsens efterladenskaber har fundet mange noder med melodier i hans egen håndskrift. Han har altså skrevet af efter musikstykker han har hørt dernede i Italien. Han omtaler selv i breve sit guitar-spil. Man ved også fra samtidige breve fra andre, herunder deres noter, rejsedagbøger m.m., at Thorvaldsen var enorm musikalsk. Han spillede flere instrumenter hvilket jo bl.a. kan ses af at hans (tvær-)fløjte jo er udstillet i museet's kælder. Hans guitar var også bevaret i mange år (et andet sted end hos Museet), men er bortkommet på et tidspunkt. Men altså - hvis Thorvaldsen virkelig har spillet sådan musik som der er på CD'en -hvilket han jo må have gjort - så tager jeg hatten af og bukker dybt i støvet. En lidt sjov ting er, at på et af nodehæfterne har Thorvaldsen noteret en hvis Giuseppe Aiiden som komponist. I dag ved man, at omtalte komponist var Joseph Haydn.

Efter besøget på museet, gik jeg ud på pladsen foran museet, for jeg ville over broen ved Stormgade. På pladsen kan man se over mod Nybrogade på den anden side af kanalen.

Nybrogade slutter ved den store grå bygning med porten bag træet ved en lille plads der forsætter i Gl.Strand op til Højbro Plads.

Ved Stormbroen ses Prinsens Palæmed Frederiksholms Kanal foran. Palæet er bedre - i dag - kendt som Nationalmuseet:

Herunder ses fra Stormbroen i venstre side Nybrogade og Gammel Strand. Kranen er ved den lille plads og er for byggeriet af den Metro Station der skal være der. Lidt til højre ses Thorvaldsens Museum og over museet's tag ses Nikolaj Kirke's Tårnspir og Christianborgs Slotskirkes kuppel-tag og helt til højre en del af selve Christiansborg's Slot:

Da jeg gik ned ad Nybrogade, så jeg nedenstående skilt, et skjold med en bøje og 2 bølger over et 14-tal over en nedgang til en (nu nedlagt) forretningslokale. Det mærke havde jeg set før og grundede længe over det...hmmm....så Plinggggg.....så bøje...Bojesen....jo da, - det var sølvsmeden og træ-manden Kay Bojesen's mærke, der var der. Nybrogade 14 var der hvor Kay Bojesen havde sin første forretninger i 1913 og fik sat sit bo-mærke over døren. Det har altså siddet der i over 100 år.

Kay Bojesen's logo ser i dag sådan ud - nogen gange med en kongekrone over p.g.a. Kgl. Hofleverandør-titlen.

Lidt længere henne i Nybrogade, i nr. 6 og bemærk i Snarens Kvarter, var der en åben port.

Og som vanligt; mig ind i porten for at se hvad der gemmer sig derinde. Og sikke et syn. En lille brolagt gård med, på de 3 sider, bindingsværkshus i 5 stok-værk (etager) og et vistnok orangepudset hus på den 4. side:

Den 4. side i gården var der denne lille bygning. Jeg kunne se i vinduerne hvor trappen går op til, at der var et professionelt køkken:

Gaden på den anden side, altså parallelt med Nybrogade, er Snaregade og mon ikke der er restaurant eller lignende, der har køkkenet liggende der ?

Den orange ejendom har nr. 4 ud til Nybrogade og er bare en enkel murstensbygning, hvor der ikke er noget restaurant-halløj at se, så det må være fra Snaregade det er.
I  Nybrogade nr. 4 , var der over en kælder-nedgang denne sten:

Der står "Hans blæsen i pæretræt. Anno 1730. Hans Blasen var Ølbrygger og træet skulle have været et højt pæretræ, hvor udbyttet hvert år var en tøndefuld.

Naboejendommen, Nybrogade nr. 2, er den grå ejendom der gemmer sig bag træet på oversigtsbilledet af Nybrogade lidt højere oppe i indlægget.

Ejendommen huser i dag vores Kulturministerium. Det var et Assistens-hus i gamle dage. Et Assistens-hus var den stats-ejede Pantelåner. Her kunne folk komme og pantsætte værdier og tøj mod kontanter, for senere at indløse det igen. Inde i gården er der i 2 af hjørnerne ens trappe-opgange. Jeg kan huske at have set en-eller-anden kultur-minister gå op der/blive interviewet der:

Efter Nybrogade drejede jeg ad hjørnet om og gik igennem Læderstræde op til Højbro plads og så igennem Købmagergade. Da jeg nærmede mig Kultorvet kunne jeg høre noget truttelut...eller fløjteri-halløj. På Kultorvet så jeg så komme imod mig Den Kongelige Livgarde med musik-korps og det hele:

Dronningen er åbenbart hjemme på Amalienborg siden der var Musikkorps og stort Vagtkompagni bagefter:

Vagtkompagniet kom selvfølgelig bagerst. Jeg stod og betragtede dem ret indgående. Jeg er ca. 182 cm høj (passet siger 184 cm men det er jo målt med sko på) og opdagede 2 ting da de marcherede forbi: Der er IKKE mange af dem der er 180 cm eller derover - de fleste er under 180 cm (jeg sammenlignede med min øjenhøjde da de gik forbi; i min tid på session blev alle under 180 cm ikke fundet værdige til Livgarden) og der var en del piger at se.......hvilket jeg - al ære for ligestilling og så videre - finder ret patetisk......ligesom der i Gradehusar-regimentet nu også findes beredne, kvindelige Gardehusarer. Min storebror - der i sin tid havde Gardehusar-regimentet som sit Stam-regiment - kalder det nuværende for en "Pige-hestgarde".....

Men alt i alt endnu en dejlig dag........som pensioneret embedsmand :-)

Så har man i fredags.....

....rundet endnu et år. Lidt spøjst at tænke på, at næste gang bliver det rundt - 60 år.

 På arbejdet blev havde jeg af kollegerne fået øl fra Skovlyst og en pakke saltstænger !!!!

Lillemor diskede op med dejlig morgenmad før arbejdet kaldte og om aftenen var det også kun os 2. Sønnen og svigerdatteren var hos svigerdatterens søster (min svigerdatter har fødselsdag dagen efter, om lørdagen d. 1. november, så vi havde aftalt at gå ud at spise der), min bror og svigerinde var i gang med bryllupsforberedelser - de skulle til bryllup hos nogen venner (datteren) næste dag og min svoger og svigerinde bor i Nykøbing Sjælland, så ja - vi var kun os 2 og det passer mig egentligt meget godt.

Men begavet er jeg da blevet:

Af Lillemor fik jeg

...som jeg samler på....altså ham der Kay Bojesen's ting. Jeg fik også

en elektrisk tandbørste. Min første. Sådan en har jeg aldrig haft endsige prøvet før, men nu syntes Lillemor at det skal prøves. Jeg vidste ikke, at jeg ønskede mig sådan en, men det gjorde jeg åbenbart :-)

Om Fredagen var der jo også det der Halloween. Det er kort og godt noget amerikansk fis, som man åbenbart prøver at indføre her i landet, på samme måde som det der Valentines Day. Jeg gider ikke det der og det gør Lillemor heller ikke. Derfor havde vi besluttet, at vi ikke gad åbne, når nu de lokale unger kom og ringede på og tiggede om slik o.s.v. (Fastelavn er noget andet og helt fint). Vi konstaterede en 2-3 grupper der forgæves bankede på men nej, vi åbnede ikke....d.v.s. at Lillemor til sidst åbnede og pænt sagde nej tak til ungerne, at det der var vi altså ikke med i. Faneme om ikke det bankede på igen lidt senere. Nope - vi åbnede ikke. Der blev igen banket og dennegang også på køkkenvinduet i en bestemt rytme. Hmmmm.....ku' det være Junior der alligevel lige kiggede forbi ? Lillemor åbnede og det var så min storebror og svigerinde, der lige i forberedelserne havde fundet en halv time til mig/os. Herligt. Vi er ellers ikke sådan rigtig på det her med gaver os i mellem, men min bror syntes alligevel, at jeg skulle have noget og jeg fik så

...ja, - et modeltog af en det gode gamle danske og første lyntog MS Lyntog fra 1935. Hæ - vi havde talt om det, min bror og jeg, for en 8-10 dage siden, at jeg syntes det var smadderflot...et-eller-andet med designet som jeg synes er smadderflot. Jeg har ikke modeljernbanetog ellers (bortset fra et MZ lokomotiv som jeg også har fået af min bror p.g.a. designet). Jeg havde et Märklin-sæt som barn - et begyndersæt - men det var også det, hvorimod min bror er levende interesseret i tog og lokomotiver (han har adskillige udstillet hjemme hos sig selv, han har skrevet bøger om dem, han har været redaktør på et blad om toge/lokomotiver, han var en overgang med i  bestyrelsen for Dansk Jernbanemuseum i Odense og hvor han i dag er frivillig ved diverse arrangementer for museet og også med at skaffe reservedele hjem fra udlandet til restaurering af gamle togvogne o.s.v. for museet) og han åbenbart helt tilfældigt et sæt af det lyntog, som han så syntes jeg skulle have :-) . Jeg har jo et-eller-andet med design o.lign. og det er svært at forklare, men der er altså et-eller-andet over det der lyntog jeg godt kan lide, så nu står det på en hylde oppe på "herre-værelset" sammen med MZ-lokomotivet. Nu mangler jeg bare et MY (eller et MX) lokomotiv for det er bare så flot. Herunder et foto (ovenikøbet fotograferet af min storebror) og en plakat (fra 1935 ?) af lyntoget:

Og sandelig om jeg ikke også fik en bog af min bror og svigerinde. Den havde han fundet på et hollandsk antikvarisk udsalg inde i Helligåndskirken på strøget:

En bog om amerikanske sydstatsgeneral "Stonewall" Jackson. Spændende. Hans dødssted har jeg set i Virginia i USA . Sjovt nok døde han på min storebrors fødselsdag, dog bare i 1863, som følge af sår han havde pådraget sig i Slaget ved Chancellorsville under den amerikanske borgerkrig.

I dag lørdag var Lillemor, sønnen og svigerdatteren og jeg så inde og spise på Krog's Fiskerestaurant ved Gammelstrand inde i København:

En gammel - fra 1910 - restaurant, der er ret hyggelig. Jeg har været der som ung sammen med mor.
Her fik jeg så gave af sønnen og svigerdatteren:

...nemlig en kanin af Kay Bojesen :-)

Det er et gedemarked, at finde p-plads derinde i København, men efter lidt kørsel hid og did, valgte vi - efter min ide - at parkere nede ved Kongens Bryghus ved Frederiksholms Kanal, for der er der næsten altid plads (jeg har aldrig kørt forgæves efter en p-plads der).

Vi fik dejlig krabbesalat til forret og kulmule til hovedret og noget æble-halløj til dessert. Kort og godt tæskelækkert.

Utroligt så begavet man kan blive, selvom man ikke rigtig har ønsket sig noget.

Kay Bojesen på Sophienholm.

Jeg har en kollega på rådhuset som hedder Benjamin. Vi er ikke i samme afdeling og har aldrig arbejdet sammen, selvom han også er uddannet på Herlev Rådhus. For nogen år siden blev Benjamin formand for vores Personalekunstforening, d.v.s. at han er fulgt i mine fodspor, da jeg jo var formand for Personalekunstforeningen i en 5 års tid for en små 25-30 år siden. Jeg har fundet ud af, at vi udover kunst også har design og danske møbler og møbelarkitekter som fælles interesse.. Blandt andet så læste Benjamin min blog for noget siden og så "min anmeldelse" af bogen om PP Møblers stifter Ejnar Pedersen "Håndværk og Livsværk" og den lånte han så af mig. Benjamin har også set min bogliste og der set, at jeg har en ny-udgivet bog om Kay Bojesen: "Kay Bojesen - linien skal smile" og som han nu har lånt af mig. Benjamin har været samler af Kay Bojesen figurer m.m. og haft masser af dem og solgt en del af de nyere. Han fortalte mig, at der p.t. var en udstilling om Kay Bojesen ude på Sophienholm Slot ude ved Bagsværd Sø. OK - den udstilling havde undsluppet min opmærksomhed, så den oplysning blev straks lagret.

Og idag fandt vi så tid til at smutte der ud og se udstillingen.

Det er et flot sted, det der Sophienholm. Opført i 1768 og så i starten af 1800-tallet fik bygningen så sit ny-klassisiske udseende. Der er en stor park til stedet og der er der forskellige arrangementer. For nogen år siden var jeg der til Bellman-dagen, som var et udmærket arrangement. Denne dag gentages Søndag d. 17. August - kig nærmere ved at trykke her.

Når man ankommer til Sophienholm står denne pragtfulde statue af "Konen med æggene" og tager i mod en:

Indenfor i forhallen blev vi modtaget af disse 10 en meter høje Livgardere lavet af Kay Bojesen. Jeg har et par stykker af dem i 18 cm udgaven.

Og så startede ellers udstillingen med en masse af gensynsglæde. Jeg tror, at alt hvad Kay Bojesen har lavet af legetøj var repræsenteret i montre på gulve, vægge og i skabe. Mange - i hvert fald en del - kunne jeg og Lillemor genkende fra vores barndom; noget havde vi haft selv og noget havde kammerater haft. Herligt var det i hvertfald at gense. Og ganske imponerende at se Kay Bojesens "Hitte-på-somhed" som der står et sted på en planche.

I et rum var det overvældende at se mange af figurene/dyrene i endog meget stor udgave. Imponerende.....men hvor er det lige....på hvilken hylde er det lige man får plads til dem ? :-)

Som sagt - jeg har set og kender mange af hans ting i forvejen, men alligevel var der overraskelser imellem, som f.eks. disse 2 Husarer på gyngeheste. Jeg kan ikke mindes at have set dem før.

Et andet rum var dedikeret den kendt Abe, som hang her i loftet blandt andet:

Jeg kender meget af hans træ-legetøj, men er ikke så bekendt med hans sølv-arbejder. Oprindelig blev Bojesen uddannet som kommis på Stevns, siden kom han i sølvsmedelære hos Georg Jensen, da denne var nystartet som selvstændig sølvsmed og sidenhen startede Bojesen selv egen sølvsmedie op og meget senere sit træ-værksted. Jeg var altså meget nysgerrig på hans sølvarbejde og jeg må sige, at jeg blev en del imponeret:

Billederne - dem alle - levner ikke mulighed for rigtig at nyde nogen af genstandende. Jeg har taget dem uden blitz - det skal man jo sådanne steder, men alt det der lys-indfald fra kun en side samt alt det glas gjorde det rigtig svært på grund af reflekser og gen-spejlninger. Herunder ses et par eksempler på Skønvirke-smykker. Meget let-kendelig stilart og fantastisk dejlig synes jeg. Han blev jo udlært og aktiv lige i Skønvirke-perioden, der i starten af 1900-tallet.

Til en eller anden fest - læste jeg engang - manglede Bojesen afsætningsplads til forskellige ting og sager og lavede så en lille træ-tjener, der holder en bakke. Smart fundet på. Ca. 70 cm høj.

Som sagt - jeg var imponeret af hans sølvting og her er et fåtalligt udsnit af disse:

Nedenfor ses et udsnit af et af hans spise-bestik-sæt, nemlig "Grand Prix". Det hedder sådan, fordi han vandt Grand Prix ved en udstilling i Milano. Oprindelig var det jo rent sølv. I dag - siden 2011 - er tilvirkningen genoptaget og det laves nu i rustfrit stål i 2 versioner; børstet stål (lidt mat) og i poleret stål (skinnende). Sidstnævnte er klart det flotteste.

Kay Bojensen var i øvrigt en stor fortaler for, at sølv-tøj skulle bruges dagligt. Jo mere slid jo flottere blev det med de der små slidridser og mærker. Det skulle IKKE gemmes væk og kun bruges til fint brug. Jeg kan kun give ham ret. Jeg har f.eks. min dåbs-ske endnu. Den er i almindelig ske-størrelse og ikke en baby-ske. Jeg bruger den hver dag til min morgenmad (og til al anden ske-mad) og det slid m.m. giver den et specielt flot skin. Herligt.

Og udstillingen slutte af med de her 3 sjove nødde-knækkere, hvor den til venstre, som forestiller den gamle Statsminister Thorvald Stauning, nok er den mest kendte:

Udstillingen slutter d. 21. September, så I kan nå at se den endnu.