Viser indlæg med etiketten Johannes Larsen. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Johannes Larsen. Vis alle indlæg

onsdag den 14. september 2011

Hammerslag på Bruun Rasmussen Auktion :-)

Som det jo nok er visse af læserne bekendt, så er jeg "ret vild" med kunstneren Johannes Larsen (1867-1961), hans værker og hans liv. Jeg har mange, rigtig mange bøger af og især om ham. Tidligere har jeg købt 3 træ-snit på forskellige auktioner "på nettet" hos Arne Bruun Rasmussen's Auktioner og de hænger selvfølgelig på hæderspladsen i "Herre-værelset". Jeg har også en bog om hans grafiske værker med et enkelt originalt træ-snit i.
Her forleden dag, så opdagede jeg på Bruun Rasmussens net-auktioner et Lod/nr. bestående af 7 små vignetter (træ-snit) , hver på 5 x 7 cm (og indrammede). Vignetterne er illustrationer til et digt af Steen Steensen Blicher's digt "Trækfuglene" og som Johannes Larsen lavede i 1914.
På Johannes Larsen Museet i Kerteminde, så hænger der oppe på 1.salen i udstillingsbygningen nogen indramninger hvori der er en små 6-8-10 forskellige små træ-snit a la disse vignetter og jeg har altid været meget glad for at se lige netop dem. I museumsbutikken kan man, som brev-kort, købe små reproduktioner og jeg har leget lidt med tanken om at købe sådan en stribe og lave en tilsvarende indramning som på museet. Indtil nu har vi bare købt kortene og brugt dem - og gør det stadig - som små lykønskningskort o.s.v.
Men altså,,,,auktionen; de var vurderet til 2.000-3.000 kr. og jeg syntes, at jeg havde fortjent dem, så her til aften lagde jeg et bud ind - et maksimum-bud - på kr. 4.800. På tidspunktet hvor jeg lagde mit bud ind, var de budt op til kr. 3.200 og der var ca. 20-25 minutter tilbage til hammerslag. Mit bud kom på med kr. 3.400. Det er både sjovt og spændende at sidde og se uret tikke ned mod hammerslagstidspunktet. Jeg har endnu ikke prøvet at byde på noget uden at blive overbudt mindst en gang, så spændende var det. De sidste sekunder, hvor tallene ligesom blinker før hammerslaget er ulidelige for stopper de lige pludselig og et nyt bud kommer ind ?
Nope - der skete intet og TADA........hammerslag til mig for den nette sum af kun kr. 3.400. HIP-HIP-HURRA og alt det der. Hertil kommer så salær til auktionshuset på 25 % = kr. 850, så min ny-erhvervelse kommer mig til at stå i ialt kr. 4.250.
Når hammerslaget er sket, så får man automatiskt en mail på bekræftelse af dette - hammerslaget altså.
Og indenfor 24 timer vil jeg så modtage en mail med en faktura, og hvoraf det fremgår dels at beløbet er trukket fra min konto og dels hvor og hvornår jeg kan hente købet.
Og jeg beklager kvaliteten af foto'sne. De er affotograferet fra PC'en og de f...... billedbehandlingsprogram der er på pc'en enten ikke virker eller sådan noget lignende. Jeg kan ihvertfald ikke få dem lysnet.

lørdag den 11. juni 2011

Bogtur med andet resultat...og en enkelt sky fra igår aftes.

Jeg sad i forgårs og checkede et par websites om den amerikanske borgerkrig...d.v.s. om bøger, hvor jeg bl.a. andet på Amazo.co.uk købte en enkelt. Under checkningerne var jeg bl.a. inde på - det synes jeg - Københavns bedste boghandels hjemmeside (hjemmesiden stinker til gengæld) for at se åbningstider. Der er lige et par sider og der opdagede jeg at de d. 28.05.2011 havde fået en stribe antikvariske bøger hjem om ....ja - den amerikanske borgerkrig, men at de ikke listede dem op; man skulle komme og checke dem ud selv.

Og det gjorde jeg så idag med lidt iblandet rædsel for kaos, idet der i København er Pinse-karneval i denne weekend og der bla. altid er store aktiviteter i Kongens Have som man kommer forbi på vej til Nyboders Boghandel. Men pu-ha - ingen problemer.

Det viste sig, at de bøger de havde tilbage enten var nogen jeg allerede havde eller ikke var interessante...nok. Så jeg osede ellers rundt i denne pragtfulde boghandel og fandt så en bog, som jeg har ledt efter længe til en fornuftig pris og her var den så sørme og alle 3 bind i pæn stand.

Og apropos denne bog, så er DR-K begyndt at (gen-)udsende Jørgen Flindt Petersen serie om "Rylens Togt" rundt i Danmark.

"Rylen" var en Keteminde-fiskerbåd af typen Bælt-båd, som forfatteren og maleren Achton Friis købte sammen med maleren Johannes Larsen og som de drog rundt og besøgte hele Danmark med. Den første bog "De danskes øer" (i 3 bind) er den absolut bedste. Senere tilkom "De store øer" og "De jyders land". Men det er altså denne - "De danskes øer" som jeg faldt over og købte.
Bogen - som jeg (eller rettere min mor) har haft for mange, er ret spøjs at læse. Herlige beskrivelser af øerne og deres folkeliv og personskildringer og aldeles fremragende illustreret af Johannes Larsen med flotte tegninger og vignetter. Prisen, der stod i den, var kr. 800, men da manden slog den ind kostede den kun kr. 600. Jeg betalte uden et ord den pris. OK - nu er jeg gammel kunde, så måske var det derfor der var lidt rabat.

Og nedenfor er der billede af en sky-formation fra igår aftes. Flot ikke ? Flot lys på de udtrukne bølge-skyer.

Og apropos skyer....så er der i disse dage chance for at se lidt Nordlys om natten lavt mod Nord...men man skal være heldig og det har jeg ikke været endnu. Årsagen er et mega-udbrud på solen for et par dage siden.


Og det var så første indlæg på min gen-opstandne blog, som jeg fremover vil skrive på.

onsdag den 17. november 2010

Et godt køb.....Johannes Larsen bøger

Ikke at jeg skal købe, men lige nu har Bruun-Rasmussen's Auktioner en stribe bøger om Johannes Larsen - samlet - på auktion d. 28.November 2010 kl. 16:31.

Vurderingen er sat til kr. 1.000 og lige nu er der budt kr. 800 for hele baduljen.

Jeg tror, jeg har dem alle sammen og derfor skal jeg ikke byde/købe, men for pokker da......det er et kanon-tilbud.

søndag den 5. september 2010

På kunst-turné på Fyn - i Syberg-land bl.a.

Idag Søndag, i dette pragtfulde vejr som det har været i dag, ja - så tog Lillemor og jeg på Langfart til Fyn. Faaborg Museum, som blev grundlagt i 1910, har en 100 års Jubilæums-udstilling. Og den gad jeg godt se, da - bl.a. mange af mine interesser er Fynbo-malerne og især Johannes Larsen - denne udstilling skulle være vidtfavnende og bl.a. med - jfr. avis-omtaler - en original-ophængning som da museet blev åbnet.

Lad det være sagt med det samme; original-ophængningen er i grundlæggeren Mads Rasmussens lejlighed og er da historisk OK men ellers gør den ikke meget "sjov" af sig....bortset fra at det er Fynbo-malere ;-)

Det er altid imponerende at komme ind i forhallen og se Kai Nielsens kæmpe-imponerende statue af Mads Rasmussen. Herunder fotograferet så jeg får lys-indfaldet med fra oven af.
Hovedsalen i museet. Altid fint at se. Og fedt med den "oprindelige" væg-maling som man havde det dengang.
Fint med Kaare Klindt stolene. Dog - i eller på dem ligger en seddel med påskriften MAX 80 kg. Og så er undertegnede udelukket fra at SIDDE ned og nyde billederne ;-)
Peter Hansen dejlige billede af avislæsende Københavnere. Altid i den her lidt tørre male-måde.
Og herunder Johannes Larsens pragtfulde billede "Bygevejr ved Tårby-stranden". Det er altså nogen fede små krabbe bølger, der er på billedet.
Efter at have nydt billederne der,
Vi tog så tilbage over Fyn og til Kerteminde. Hold da op et kaos der var der. OK - det var sidstedagen af VM for vindsurfere, så det var derfor der var så mange biler og telte nedenfor ved havnen.
Årsagen til Kerteminde turen var simpelthen at se udstillingen "Syberg-landet" om/med Fritz Syberg på Johanes Larsen Museet. Og her konstaterede vi, at ikke alle biler og busser var til Vindsurfing VM ;-) Museet var sort af besøgende.
Nedenfor et af Sybergs mest berømte billeder "Aftenleg i Svanninge Bakker". Det er meget større end man lige tror.
Der var altså en masse billeder af Syberg, men det var svært at komme til at tage nogen billeder. Jeg ved sgu' ikke hvad det er med folk på kunst-udstillinger; de er totalt uden hæmninger. Bedst som man står og kigger på et billede, så vader folk bare lige ind foran en for at se på det samme billede. Idag var vi også flere gange ved at blive "kørt ned" af ældre damer - der var nogen stykker - og deres rollatorer. Det virker som om, at fordi man har rollator, ja - så har man bare fortrins-ret til alt.
I gennem vist nok 10 år pakkede familien Syberg - 2 voksne og 6 børn og 1 barnepige - deres habengut og drog ud til Fyns Hoved hvor de boede i 2 af Fritz Syberg byggede og opstillede skure. Imponerende at de har kunne være der. Og hvorvidt de har været 6 børn fra start af ved jeg ikke, men når man ser hvor tæt hr. og fru Syberg har ligget i de skue, så forstår man godt at det er blevet til 6 børn med tiden ;-) . I parken har man rekonstrueret skurene i de nøjagtige mål og såvidt muligt med den samme indretning.
Bemærk de folk der står ved skurene. Så kan man se størrelsesforholdet. Nedenfor et maleri af Syberg af "sommer-boligen".
Johannes V. Jensen skrev et pragtfuldt digt - jeg mener at kunne huske at det var ham - om frokosten. Når man læser digtet kan man ligefrem smage maden, øllen og brændevinen. Syberg lavede et maleri direkte inspireret af Jensen's digt. Pragtfuldt.
Og ja - det blev jo også til lidt læse-stof. Erland Porsmose ny-udgive - til lejligheden - bog om Fritz Syberg blev erhvervet for kr. 350. Den glæder jeg mig til at læse. Er sikker på, at den er ligeså god - måske - som Porsmose's bog om Johannes Larsen (nederst) som selvfølgelig allerede befinder sig i biblioteket derhjemme :-)
Herunder bogen om Johannes Larsen - de er i samme format og tykkelse.
Dagen sluttede med is på /ved havnen og sidenhen hjem, hvor vi arriverede ca. 17,45. En dejlig dag i et godt vejr med en masse superfede billeder.

søndag den 13. juni 2010

Ny bil og en smut-tur til Fyn...

I Fredags fik vi vores nye bil. Igen en Suzuki og den 3. i rækken. De 2 forrige Suzuki'er har været en Swift og sidst en Liana. Nu står den så på Suzuki SX4 Combiback Style 1,6.
Vores er i Sølvmatallic og ikke rød som vist. Vi har heller ikke tagbøjlerne på. En dejlig høj bil. Man sætter sig ikke ned i bilen, nærmest op/ind i den. Lige noget for os "ældre" personager ;-)

Bilen skulle selvfølgelig luftes, så vi tog til Fyn og til..........Johannes Larsen Museet...hvor ellers.

Det er altid værd at se, men faktiskt var det for at se en udstilling af skulptøren Keld Moseholm's bronce-arbejder. Hans figurer er herlige og altid dejlige at betragte. Underfundige og skægge. Nuvel - han udstiller sammen med en slægtning (nok en grandfætter eller lignende; ihvertfald har de samme oldeforældre) der hedder Anders Moseholm og som laver nogen fremragende malerier. Positivt, især når man ikke har set ham før. Tilbage til Keld Moseholm.
Da vi ankom til udstilingsbygningen i museets have bliver man modtaget af denne frodige bronceskultur i naturlig størrelse:
Flot, ikke ? Men noget overraskende, for det er ikke lige det, jeg forbinder med Keld Moseholm. De næste skulpturer er i gårdhaven og her er en af hans kone:
Lidt mindre en naturlig størrelse, men der står en anden nøgen figur i naturlig størrelse også af hans kone. Og igen overraskende - dels motivvalgene (nøgne kvinder) og størrelserne og dels at det er hans kone. Der skal nok noget til, for at forevige sig sådan, men helt, helt fint med mig....og husarerne tror jeg ;-)
Men her er de så. De skulpturer som I nok kender og som jeg er "så pjattet" med:
Dette er f.eks. en spand i naturlig størrelse med masser af de her små tykke og runde mænd og kvinder.

Og her en tyk kvinde der står på baghovedet af en tykmand som står på hænder på et brædt der ligger på en rulle. Balance hedder det.

Og det her hedder "Spejlinger" og igen de her tykvommede menneske-skikkelser. Der var en masse figurer/skulpturer og de var allesammen herlige og helt klart et besøg værd.
Også Anders Moseholms billeder var gode.
Efter besøget på museet tog vi til Restaurant Glaciet, som ligger nede ved havnen. På billedet nedenunder ses restaranten til venstre. Den står på pæle ud over vandet og man sidder og har det dejlige udsyn til bådene i havnen.
Vi fik "den sædvanlige frokost-tallerken" til kr. 139,- pr. snude. Hjemmemarineret silde-filet, lakse-salat, lun fiske-frikadelle, røget lun hjortepølse, noget andet kød salat, ryge-ost (den var sublim) og et stykke røget skinke anrettet på en og samme tallerken og så med smør og brødbakke til. Dertil en Albani Classic. Yum-yum siger jeg bare.
Vi sluttede af med at tage til Fynshoved og gå en tur rundt derude. Det blæste en hel del, men dejligt at "blive blæst igennem" på den måde.
Her ses fra Fynshoved mod Hindsholm. Man skal jo derud via en grus-tange. Herligt sted. Vi så Rørhøg han, Havterner, Strandskader, Fiskehejrer, Sanglærker, Løv-, Torn-, Gran- og Gærdesanger, Land- og Digesvaler samt ikke mindst en Tejst der kom flyvende og valgte at slå sig ned lige ud for os, hvor den så lå og dykkede efter føde. Dejligt.
Og slut på en dejlig tur.

mandag den 21. december 2009

84 Charing Cross Road.

Model af Jørgen Frank.
Bøger. Idag sad jeg og læste Politiken's Bog-sektion på nettet og faldt over en artikel: "Kunsten at indbinde bøger" om en udstilling om bogbinding på KunstIndustrimuseet i København. Artiklen er illustreret med et foto af en miniature model af en Boghandel og jeg studsede så lidt over den model; den forestiller nemlig en boghandel i London, Marks & Co., beliggende på 84 Charing Cross Road.........og den er der lavet en fantastisk film om.
Filmen hedder "84 Charing Cross Road" og bygger på en bog af en amerikansk forfatterinde Helene Hanff og er vel nærmest selvbiografisk.


Hovedpersonerne i filmen er Helene Hanff (spillet af Anne Bancroft), forfatter og Frank Doel (spillet af Anthony Hopkins), boghandler og går godt ud på følgende:

En amerikansk forfatterinde i New York skriver i 1949 til en engelsk boghandel (og antikvariat) om en bestemt bog. Hun modtager den med et brev en måneds tid senere og så fortsætter det ellers med yderligere bogindkøb og brevveksling mellem Helene Hanff og Frank Doel. Hun sender sågar - da England efter krigen er ramt af store restriktioner - fødevarepakker til Frank Doel (som deler dem med de andre ansatte). Lidt personligt kommer der også ind i det, da hun i brevene spørger om hans familie o.s.v. og dermed får lidt at vide. Dette foregår over en periode på godt 20 år indtil hun en dag får et brev fra en af de ansatte, at Frank Doel er afgået ved døden. Da hun er kommet til lidt penge tager hun til London og når at se Boghandelen tom, da den er lukket kort for inden.

OK - det er ikke den vilde handling, der er i filmen, men skuespillerne - især Anne Bancroft og Anthony Hopkins - og deres præstationer i filmen er simpelthen sublime. Der er en fantastisk stemning i den film.....som jeg selvfølgelig har (før på video og nu på DVD) og som jeg ser med jævne mellemrum. Den skal bare opleves.

Lidt af samme stemning som der også er i filmen "Resten af dagen" hvor Anthony Hopkins spiller sammen med Emma Thompson....og diamentralt modsat de roller, som Hopkins ellers er kendt for; Hannibal Lecter i "Ondskabens Øjne", Faderen i "Legendernes tid", Nixon i "Nixon" o.s.v.

.....og så har jeg i forgår bestilt/købt en bog hos Amazon.co.uk, nemlig G.Moxley Sorrel:"At the right hand of Longstreet: Recollections of a Confederate Staff Officer" . Spændende at se om jeg bliver "charget" en masse i moms, told og andet skidt dennegang (bogen er en selvbiografi af en amerikansk borgerkrigs stabsofficer hvis det skulle have nogen interesse).

.....og så står jeg iøvrigt i et mindre dilemma; skal jeg med de indtil videre nu 3 indkøbte Johannes Larsen træ-snit udskifte de gamle rammer til nye ? Jeg er sikker på, at rammerne er ligeså gamle træ-snittene. Sådan ser de ihvertfald ud - gammeldags og let skrammede. På den ene side ville det måske gavne/se pænere ud med nye Passe-Partout og rammer. Og ens. På den anden side, så er der noget over de gamle rammer, noget autentiskt eller lignende.
Nogen gode bud til mig om hvad jeg skal gøre ?

onsdag den 16. december 2009

Hammerslag igen...og igen Johannes Larsen træsnit

Her til aften havde jeg set mig varm på 2 auktionsnumre med 2 træ-snit hver hos Bruun-Rasmussen's Auktioner. Det ene nummer som - min 1. prioritet - var en Odder og en lille flok flyvende Pibesvaner og det gik til hammerslag kr. 6.500 og altså over mit maksimumbud.

Det andet nummer, som var min 2. prioritet - også bestående af 2 træ-snit - bestod af et træsnit med flyvende Pibesvaner og Gråænder og et andet træsnit af syngende Stære. Det fik jeg til gengæld for hammerslag kr. 3.800.






Her er det med Pibesvanerne og Gråænderne. Det er med næsten 100 % Statsgaranti og morgenkaffe et motiv fra "Filsø" eller "Fiil Sø" eller hvordan den sø nu benævnes der ved Henne Kirkeby. Jeg har iøvrigt haft en pragtfuld weekend på Henne Kirkeby Kro for nogen år siden. Lækker mad og en kro med atmosfære = en masse Johannes Larsen malerier og træ-snit. Han boede jo der hvert år, når han var på jagt ved den der sø med de mange stave-måder; han malede og tegnede dog også en masse der.


Træ-snittet herunder med de 2 Stære kan jo være hjemme fra hans eget hus i Kerteminde. Hele Østsiden af hans hus er jo fyldt med Stære-kasser.


Billederne er affotograferet fra PC-skærmen; derfor den ringe kvalitet. Nåh - men altså - glad er jeg; nu er der 2 mere til samlingen.

Iøvrigt er sneen også faldet her i Sognet. Det er jo også lige noget, der hører tiden til. Har I set de der stemningsfyldt foto's der er hos Anita Thomhave Simonsen og Per Teilmann ? Gak ind og se og bliv glad..

søndag den 8. november 2009

Ny PC og noget mere...

Nu, hvor vi har pengepungen åben (jeg siger jer, at når man sælger og køber hus, så har man det - jeg har ihvertfald - som den islandske finansminister......pengene fosser ud af statskassen), har vi anskaffet os en ny bærbar til mig ;-) . Igen en HP Pavilion og nu med et helt nyt styresystem - Window 7 Home Premium. DET er sgu' anderledes at arbejde med. Alt ser/virker noget anderledes og det er vel så som vanligt et spørgsmål om tilvænning. Dette indlæg er så min debut med den ny PC'er.......og som bliver "cyberspaced" via mit ny 3 - modem, den her lille sjover man stikker ind i siden....på pc'en altså.

Nedenstående billede er af en plakat for Herning Bluefox' hjemmekampe. Ikke særlig speciel bortset fra:

1. Det er min søn, der er på plakaten (han er ovenikøbet holdkaptajn for holdet).
2. Den annoncerede kamp blev ALDRIG spillet, da Herlev Hornets trak sig fra Ligaen 2 dage før.

Men ellers gik søndagen med en tur i Dyrehaven ved Jægersborg. Vi fik set 3 Vandstære ved Raadvad Knivfabrik, set og hørt en stribe Spætmejser, hørt Ravn, set Stor Flagspætte og en flok stønnere - I ved, de her mennesker der absolut skal løbe og stønne og pruste og se ud som om hjerteslaget er nær; nogen kalder dem motionister.



Iøvrigt - bare for fornøjelsen skyld - et foto af det Johannes Larsen træ-snit jeg købte hos Bruun-Rasmussen's Auktioner:




Og nu vi er ved det her med billeder.....
På min gamle PC'er har jeg Windows XP. Hertil havde jeg fra Microsoft's hjemmeside downloaded et lille program til at rezise/minimere/komprimere foto's (f.eks. fra 1,4 MB til 100 kb).
Nu har jeg det her Windows 7 Home Premium....og kan ikke bruge det, da det kun virkede med XP. Er der nogen af jer, der kender et komprimeringsprogram, som kan downloades frit og gratis ?? Forslag modtages med kys.









søndag den 1. november 2009

"Yousee" stinker...og noget helt andet.

Jeg er som bekendt flyttet i nyt hus og har efter anbefaling (!) fra TDC fået "Yousee" kabel-tv og bredbånd.....sådan da.
Kabel-tv havde de glemt at åbne op for, men det fik de gjort med meget møje og besvær.

Bredbåndet til gengæld har det knebet med. Jeg har valgt trådløst bredbånd. Jeg fik en kasse med router og kabler m.m. og installerede det selv...d.v.s. at det medfølgende coaxial-kabel på 1 meters længde var defekt (en løs skrue) så jeg måtte rekvirere et nyt og fik et på 10 meter !!!!!
Og sandelig om de ikke kom DET på regningen. Derefter installation. Det virkede ikke. Jeg kunne ikke få kontakt. Så bruger man over 1 time i telefonen med deres support. De opgiver også. Derefter en (flink) montør herud som baksede med det og nu skulle der være kontakt med cyber-space. Det er/var der også med mellemrum. Hvertandet øjeblik bliver jeg smidt af.

Det er livet for kort til at leve med. Ud med "Yousee" og imorgen abonnement på mobilt bredbånd hos " 3 " (det har Lillemor og det virker hvergang og upåklageligt; det er på hendes PC dette indlæg bliver skrevet).

Nok om det.

Jeg har lige (igår d. 31/10) haft fødselsdag og fik i gave af Lillemor Villads Villadsens ny-udgivne bog: "C.W.Eckersbergs Dagbøger 1810-1853" i 2 bind og på ialt 1.438 sider. Den glæder jeg mig helt vildt til at læse.

I mit ny hus har jeg pålagt mig selv ryge-forbud, så jeg står/sidder udenfor og ryger en enkelt pibe/smøg i ny og næ. Og her på min fødselsdagsmorgen, mens jeg (virkelig) nød et stop tobak udenfor, så kom der en lille flok Sangsvaner flyvende. Dejligt at se og især høre.

Jeg har også foræret mig selv 2 gaver :-)

Nemlig en bog af Bradley M.Gottfried: "The Maps of Gettysburg" - An Atlas of the Gettysburg Campaign, June 3 - Juli 13, 1863. Hele 363 sider med dag-for-dag kort over hele felttoget og slaget ved Gettysburg med troppeangivelser og bevægelser helt ned på kompagni og bataljons-niveau o.s.v. Altså lige noget for en nørd som mig - ligesom med Eckersberg-bogen.

Den anden gave til mig selv: Et træ-snit forestillende en Fløjlsand på en sten lavet af - you-know-who....ta-da....min yndlingskunstner Johannes Larsen. Jeg så den på Bruun-Rasmussens hjemmeside og bød på den og sørme om den ikke blev min for hammerslag på kr. 1.250 (med salær ialt kr. 1.625) og glad er jeg. Jeg hentede den i Fredags og op på væggen er den kommet. Det er ikke sidste gang jeg prøver det, jeg agter nemlig at få en hel væg med Johannes Larsen træ-snit :-D

søndag den 6. september 2009

En fødselsdagstur til Kerteminde og Fyns Hoved

Min søns Svigermor - Susanne - blev 50 år her engang i Juni måned. Nu er det sådan, at vi - Lillemor og jeg - kommer enormt godt ud af det med hans svigerforældre - Susanne og Bjarne. Vi ses jævnligt, er i sommerhus hos dem (med overnatninger i separat gæstehus hos dem), til fødselsdage o.s.v., o.s.v. (min søn er godt 30½ år og svigerdatter Rie bliver 27 år her i November og de har hængt og boet sammen (nogen år her i sognet, ca. 2½ år i Sverige, 1 år i Odense og nu på 2. år i Herning) i næsten 10 år snart. Faktiskt længe i så unge en alder, men der ligner de sørme Lillemor og mig og Rie's forældre). Så ja - vi har kendt hinanden længe nu. Vi var selvfølgelig inviteret med til Susanne fødselsdag. Hun ønskede sig intet specielt, så Lillemor og jeg blev enige om at give hende (og Bjarne) en tur - en oplevelsestur - i fødselsdagsgave, så hun fik et "gave-kort" med specificeret beskrivelse; Vi henter dem, vi kører til Kerteminde, vi ser Johannes Larsens hus og Museum, vi spiser frokost på havnen på "Restaurant Glaciet", vi kører til Fyns Hoved og går en tur, vi får kaffe m.m., vi tager hjem. Susanne (og Bjarne) skule altså bare "møde frem", så tog Lillemor og jeg os af resten. Her er lidt billeder fra turen:
Kafferast lige efter Storebæltsbroen. Et fast sted vi altid holder pause ved. Susanne, mig (hold kæft hvor jer er blevet hvidhåret) og Bjarne.




Johannes Larsen ejede 2 møller deraf navnet på hans hus: Møllegården/bakken. Dene ene mølle virker endnu; den anden er beboelse. Begge ligge lige ved hans hus. Vi startede med at se møllen.




Her er så hans hus med indgangen til venstre i det gamle gæstehus.



Balkonen hvor Johannes Larsen havde soveværelse. Dengang var der på begge sider masser af Stære-kasser som han nød at lytte til. Nu er de ved at renovre, så mon ikke de igen opsætter de manglende stære-kasser ?


Atelierbygningen set fra syd med have-stuen (glashuset) med eksotiske blomster inden i.



Mit favoritbillede af JL; Havlitter. Jeg har det indrammet som reproduktion herhjemme.




Gravænder - bare pragtfulde.



I Parken. Moi, Bjarne og Susanne.

I Atelieret.

Stadig i atelieret. Lillemor, Susanne med Bjarne bagved.
Ved Restauarant Glaciet ved Havnen. Bjarne, Hr. Bredballe (moi) og Susanne. Dejlig udsigt, når man sidder derinde og spise. Glasvægge lige ud til havne-løbet lige overfor rest. Rudolf Mathies.


Efter frokost kørte vi til Fyns Hoved hvor vi først parkerede ved P-pladsen for enden af halsen ved Brydebjerg.


Det blæste en "stiv pelikan" og havde også lidt regn i luften, så vi gik - desværre - ikke turen rundt ude på selve Fyns Hoved, en tur der - hvis man går hele tiden - bare 40 minutter i pragtfuldt natur.


Vi kørte så tilbage de par hundrede meter eller tre til Korsøre Havn, hvor vi fandt læ, borde og bænke og her indtog kaffe m.m. På billedet ses Fyns Hoved mellem bilen og læ-skuret, hvor sidder Lillemor, Susanne og Bjarne.

Det var på trods af vejret en dejlig tur syntes alle. Personligt kan jeg aldrig blive træt af Kerteminde, Johannes Larsen og Fyns Hoved.