Igen i år er der den årlige udstilling "Borgerne udstiller" i sognets lokale Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard og den ville jeg som sædvanlig hen og se.
Gammelgaard ligger på en pæn stor grund og en del af den er efterhånden blevet en flot gammel park, hvor der afholdes forskellige arrangementer såsom 1. Maj, Grundlovsdagsmøde, det årlige "Plantefarvernes marked" hvor alt til faget hørende vises og sælges og er meget besøgt, samt forskellige - hvis vejret tillader det - friluftskoncerter o.s.v. I den ene ende af grundstykket, et hjørnestykke, er indrettet en Petanque-bane som dog sjældent, om aldrig, benyttes. Nu er dette hjørnestykke inddraget og der er ved at blive bygget noget der skal blive et såkaldt foreningshus. Et hus som formentligt fortrinsvis vil blive brugt af de forskellige Ældreforeninger som kontor og klublokaler. Det bliver et træ-hus og et noget spøjst et at dømme af det man kan se indtil videre; lodret stående bjælker/stolper som beklædning. Jeg har fulgt byggeriet næsten hver dag og jeg synes ikke, at det bliver særligt stort i betragtning af at der skal være kontorer til diverse foreninger og mødelokale(r) m.m. og især IKKE fordi en del af den indvendige udsmykning skal være Sigurd Swanes fra Gammel Hjortespring Skoles nedtagne vægmalerier.
Jeg har skrevet om disse vægmalerier i dette indlæg her. De blev nedtaget af Nationalmuseets Konservartorafdeling. Jeg vil gætte på, at hvert enkelt vægmaleri mindst er ca. 3 x 2 meter, så hvor dan med pladsen der, det tvivler jeg på, men de må da have taget hensyn til dem ved projekteringen.
Men altså udstillingen....
Hvert år er der et tema og dette års tema er mønstre. Udgangspunktet er altså mønstre, men der tages stort alt med alligevel som ikke helt falder under tema'et. Nogen skal man endda kigge rigtig meget på for at finde noget der kan tangere det pågældende års tema.
Udstillingen foregår som vanligt i de 2 lader og i selve hovedbygningen. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af kriterierne for hvad der er hvor eller hvorfor, udover at skulpturer og meget store malerier altid er i en af de 2 lader.
Her er så en stribe fotos af de udstillede borgerting. Jeg kan genkende en del navne fra tidligere år og det er fint nok. Ikke så mange kommentarer, så her er de:
Hvert år vælges der en "Årets udstiller" og i år faldt valget på disse 3 malerier herunder af Marianne Skule Attia. I den lokale sprøjte stod der, at de var indleveret lige efter deadline og faktisk faldt lidt udenfor temaet, men alligevel fandt komite'en dem gode og kunne alligevel accepteres under temaet. Her er de:
Selv var jeg mest begejstret for disse 3 nedenfor viste akvareller af Kirsten Jørgensen:
..og sørme om der ikke var et par fuglemalerier af Traner:
De her under viste er 2 såkaldte Triptykoner, altså 3 enkelte malerier der sat sammen udgør et maleri:
Viser indlæg med etiketten Gammelgård. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Gammelgård. Vis alle indlæg
torsdag den 17. august 2017
søndag den 25. marts 2012
PRO - kunstnersammenslutningens 50 års jubilæumsudstilling
Jeg bor jo klods op af vores kommunes Kulturhus Gammelgård og i disse dage - fra 10.Marts til 22. April - er der udstilling med kunstnergruppen PRO i anledning af gruppens 50 års jubilæum.
Som sagt - gruppen har 50 års jubilæum - og deres udstilling kalder de for PROMOTION:
Jeg havde besluttet at gå derhen og se udstillingen idag. Dels fordi jeg altid ser Gammelgårds udstillinger og dels - især måske - fordi det er PRO.
Og hvorfor nu det ? Jo - for små 30 år siden var jeg i en årrække sekretær i Herlev Kunstforening (den døde nogen år efter min udtræden men er så for ca. 10 år siden genopstået) ligesom jeg i en årrække var formand for vores personalekunstforening på arbejdet. Men altså - i kommunen havde vi ansat en kunstnerisk konsulent ved navn Steffen Lüttge og han var tillige medlem af PRO. Han spurgte mig engang om jeg ville være med til hænge billeder m.m. op inde til PRO's udstillling på Charlottenborg. Det ville jeg gerne. Steffen var en af fire i ophængningskomiteen det år og sådan set var det de fire der bestemte hvem der skulle hænge hvor og sammen med hvem andre. Nu var nogen af de andre kunstnere mødt op og hold da op - sikke en gang kævl, gnid og fnid og skænderi der kom ud af det. X ville ikke hænge der, men derimod der .Til gengæld ville X ikke hænge sammen med Y o.s.v. Egentligt ret morsomt at overvære de par dage det stod på men også lidt surreelt at opleve voksne menneskers optræden på den måde.
Ovenstående 3 billeder er af Karen Kjær Laursen. Bemærk de slagtede dyr der hænger der.
Nåh - Gammelgård altså; det er en udmærket udstilling som bestemt er værd at se. Den er dels i hovedhuset og dels i de 2 lader. Lige da jeg var ved at slutte spurgte Gammelgårds "bestyrer" mig om jeg skulle overvære kunstnernes foredrag om lidt....kl. 15,00. Det havde jeg ikke lige opdaget, men bestemte mig til at være med og det fortrød jeg ikke.
Gunnar Bay bød velkommen og fortalte lidt til os fremmødte - ca. 20 stk. - om PRO's historie o.s.v. og især om balladen fra 2007 da alle sammenslutninger, PRO, Grønningen m.fl. blev smidt ud af Charlottenborg af selveste Kulturminister brian Mikkelsen. Det var morsomt og bedrøveligt at høre om.
Efter dette fotalte Gunnar Bay så om sine egne malerier og installationer. Herunder ses et billede fra PROstata serien - meget originalt og sikken humor han lagde for dagen da han fortalte om det.
Nedenfor ses hans installation "Welcome to Exile"; et bord og 4 stole med skruer bordet op igennem nedefra. Udstillingen hentyder til gruppens bortvisning og dermed exil fra Charlottenborg.
Herefter var Hans Tyrrestrup der fortalte om sine malerier, deres tilblivelse med stor inspiration fra hans opvækst i det jyske:
Vi sluttede af med Bodil Brems' billeder og hun fortalte levende om serien "Guldalder komprimeret".
Det billede, som Bodil tal om på ovenstående foto er det nedenfor viste. Det er meget stort : 200 x 238 cm.....og prisen ? Jo kr. 100.000 ligeud.
Priser kan altid diskuteres, men flot og meget interessant er det, især tilblivelsen af det og hele hendes ide-verden.
Vi sluttede af i hovedhuset igen, hvor vi så en ca. 25 min. lang DVD om Hans Tyrrestrup der laver et maleri til musik, 5 satser, alle af Carl Nielsen men fortolket af forskellige ensembler/musikere.
Hele seancen varede ca. 1 time og 45 minutter og var så sandelig det hele værd.
Som et lille indspark kan nævnes, at Gunnar Bay på et tidspunkt spørger mig hvor vi kender hinanden fra...i det mindste kender han mig. Jo - jeg fortalte om dengang for ca. 30 år siden inde på Charlottenborg med ophængningshurlumhejet og han mente så helt sikkert, at det var derfra han kunne huske mig.
Etiketter:
Bodil Brems,
Gammelgård,
Gunnar Bay,
Hans Tyrrestrup,
kunst,
kunstnersammenslutning,
PRO.,
PROmotion
Abonner på:
Indlæg (Atom)





















.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)