Her har han begået et selvportræt.
Hans kendteste maleri hedder "Nighthawks" og jeg er dybt forelsket i det:
Et par sidder på en "Diner"/kaffebar i en eller anden storby om natten. Der er kun en anden gæst og så kokken/ekspedienten. Det er så tomt og ensomt på trods af at der er mennesker og den mandlige del af parret ovenikøbet taler til kokken. Jeg kan kigge længe på det billede; hvem er de 2 - parret ? Har de lige mødtes ? Er hun samlet op af ham på en Natklub ? Afgiver manden en bestilling til kokken ? Og ham den enlige; der anes noget på disken ved hans venstre side - en avis ? - man kan se hans kaffekrus. Og så det nøgne, kolde elektriske lys......ja, - jeg kan se længe på det.
Hans stil er kølig og tit ensom og så det med at man aldrig kan se vindues-glasset i hans billeder:
På en måde virker de triste, men alligevel så kan jeg ikke lade være med at være fascineret af hans stil. Der ER altså noget over den.
Jeg havde fornøjelsen af at se 5 stykker af ham på Metropolitan i New York sidste år, desværre ikke "Nighthawks" som findes på et museum vistnok i enten Detroit eller Chicago.
Men prøv at klikke på den her linie for at se mere af Edvard Hoppers malerier. Han er det værd.
