Viser indlæg med etiketten Den tatoverede enke. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Den tatoverede enke. Vis alle indlæg

søndag den 6. november 2011

Den Tatoverede Enke....

Her, i Mandags d. 31/10 havde jeg jo fødselsdag og dagen efter, Tirsdag d. 1/11 havde min svigerdatter fødselsdag. Det er jo hverdage, så ikke meget tid til festivitas, men Lillemor og jeg havde besluttet os til at invitere os selv og knægten og svigerdatteren ud at spise og det blev så gjort igår Lørdag og det på restaurant Den tatoverede Enke beliggende i Boltens Gård ved Kgs.Nytorv/Gothersgade/St.Kongens Gade.

Og det var et kanon sted. Hyggeligt miljø i det gamle København. Stedet er kendt for sit store udvalg af begiske øl og øl fra udlandet i det hele taget. Over 100 forskellige slags heraf alene 16 forskellige på fadølsanlæg....det siger noget.

Vi fik en 3 retters menu med tilhørende Øl menu og idag, Søndag eftermiddag, kan jeg stadig høre Englene synge.

En aperitif bestående af en lille Jordbærsmagende øl i champagneglas.

Til forretten, som var marineret stragon saltet torskefilet, fik vi en Barbe D'or på 6 % alc. Ikke ringe.

Hovedretten - jeg siger jer - YUM-YUM - porterbraiseret Oksebryst så mørt, så mørt med sweet potato pure og æblemos og så en Grottenbier på 10 % alc.....hvor har du været i hele mit liv ??

Desserten var Farmors Pærecrumble og med en 14 % alc. Gulden Draak - nærmest hel rød øl...

...og så sluttedes det af med - hold nu fast - en varm 4 cl. 18 % øl i shot-glas med en klat flødeskum på som prop, så det måttes drikkes i en slurk med hårdt nedkast i halsen. Sikke en oplevelse !!!!!

Kør lidt rundt på menu-kortet og nyd det.

Hold da op, hvor det smagte godt og var totalt afpasset hinanden - maden og øllet.