En ex-kollegasnak om gamle dage...

Forleden dag faldt jeg i snak med en ex-kollega om gamle dage, nærmere betegnet om kunst. Vi havde været omkring amerikansk Pop-art og kom siden ind på at jeg havde gået på en del aftenskole om tegning i mine unge dage. På et tidspunkt falder spørgsmålet om jeg havde noget fra dengang og det mente ikke. Dog - efterfølgende kom jeg i tanke om en mappe jeg havde liggende gemt langt væk, at der vistnok var noget derfra og sandelig, det var der, sådan lidt blandet. Vi tegnede mest efter små skulpturer m.m. og herunder lidt fra den tid:

Tegningen herover er en kvindelig torso fra 2 vinkler. Jeg prøvede mange teknikker dengang, både stregtegninger og skraveringer for skygger. Det var og er stadig svært synes jeg.

En gang imellem var der en kvindelig model. Herover den samme model i 2 positioner. Ikke særlige synes jeg, men jeg har da gemt dem.

Herover min kærnelædertaske. Jeg havde sådan en dengang, som jeg brugte hver dag. Jeg havde ovenikøbet selv lavet den og det var hårdt for fingrene kan jeg huske.

Herover igen en tegning af en gipsfigur - vistnok en romersk portrætbuste - og så støvlerne og underbenene af en af de andre aftenskole-elever.

 I en pause, må det have været, har jeg åbenbart tegnet de 2 eneste andre mænd der var på holdet. Manden til venstre var pensionist. Dog havde han et natjob på en taxi-central. Det var sjældent han tegnede, han snakkede mest. Sjovt nok er det sådan, at på alle de aftenskolekurser i tegning/maling jeg har gået på i årenes løb, har kønsfordelingen stort set altid været på - ud af en klasse på 14-15 stykker - 12 kvinder og 2 maks 3 mænd. Samtidigt var den kvindelige aldersfordeling meget spredt - fra ca. 25 år til pensionistalderen og hos mændene altid i den ældre afdeling (med mig som undtagelsen). Hvorfor det er sådan, har jeg altid undret mig over. En overgang fulgte jeg noget undervisning på Det Kongelige Kunstakademi, og der var det ca. 50/50.


Jeg fandt sørme også en tegning af mig - det ER mig - som min lærerinde har lavet.

Herunder 2 tegninger af veninder, som jeg har lavet. Først er det Kirsten:

Og så er det Lene og så oven i købet med farveblyant. Hun havde svært ved at holde sig stille og snakkede fanden et øre af mens jeg tegnede:

Herunder en senere akvarel af et romersk tempel.

Bag en dør står dette akryl-maleri jeg har lavet for mange år siden. Hver gang vi er flyttet - det er kun 2 gange siden det blev malet - har jeg ville smide det ud, men Lillemor insisterer på at det beholdes. Det står meget godt bag døren.

Faktisk er det uendeligt lidt jeg har efter alle de år jeg har tegnet og malet. Det ryger ud efter et stykke tid, mest fordi det bare er leg og øvelser jeg sidder og laver. Sjovt synes jeg, men ikke værd at gemme. Nu her på mine gamle dage er jeg begyndt at tegne/male igen. Dog næsten alt sammen i store skitsebøger, der også dur til akvarel. De fylder ikke meget, så de har en chance for at overleve. I dag er det også mest landskaber og arkitektur jeg tegner/maler.

En mosetur...

Vi var lige en smut nede og vende i vores lokale mose, Smør- og Fedtmosen, som nærmest ligger i vores baghave....d.v.s., at vi stort set går tur dernede en til to gange om ugen. "Vores" mose er karakteriseret ved, at der er en masse små søer og mosehuller, en masse trætykninger (ikke stor nok til at kalde skov alle sammen) og så åbne marker med økologisk landbrug, samt marker med Geder, Får og Køer. Sidstnævnte er f.eks. Skotsk Højlandskvæg nogen steder, andre steder Hereford og andre steder Simmelman's køer. Der er også et par rideskoler i området ligesom der også er en Hjortefarm (Dådyr).

Vejret var pragtfuldt, høj sol og varmt, og masser af fuglelyd. Og alt blomstrer jo mere eller mindre nu som f.eks. Gulregn og Blåregn som ses på de 2 billeder herunder:

Også tjørnene blomstrer og sikke de dufter. Herunder ses stien omkranset af sådanne ligesom der i baggrunden kan anes en "hæk" af Tjørn:

Masser af fuglelyd er der også; Havesanger, Munk, Gærdesmutte m.fl. og Gøg i det fjerne. På himlen drøner både By- og Landsvaler rundt og også lavt over de økologiske marker. Langs åen og ved nogen af vandhullerne ses Gul Iris. Nøkkeroserne er på vej kan man se. Der er flot.

Ved fugletårnet sås og hørtes både Rørsangere og en af mine favoritfugle, nemlig Nattergalen.

Nattergalen har simpelthen en fantastisk sang. Tryk på linken og tryk så igen på knappen med trekanten til venstre for navnet Nattergal; lyt og nyd.

Ved Herlev Kommunes Naturskole Kildegården så vi det udskårne minde, et Firben skåret med motorsav ud af en stor træstamme, efter kommunens mangeårige Naturvejleder Torben Juhl. Torben var en herlig fyr. Han var kun 2 år ældre end mig. I sin tid gik til Fødselsforberedelse sammen, da vores koner var gravide. Vi boede også overfor hinanden i bebyggelsen og vores unger legede sammen. Sidenhen blev sjovt nok genboer igen, da vi købte vores første hus. Vi tilbragte mange timer sammen. Torben døde desværre for ca. 1 år siden af kræft i halsen.

...og da vi gik af en sti afsted hjemad mellem markerne, bemærkede jeg, at kornet så sandelig er plantet meget præcist i lange rækker; det bemærker man ikke lige når man bare går der, men sjovt så det ud.

"Come fly away" i Operaen...Modern Ballet med Frank Sinatra musik

I går aftes, Fredag d. 27. Maj, var det vores sidste aften i denne sæson i Det Kongelige Teater. Denne gang gjaldt det balletten "Come fly away" i Operaen på Holmen.

Vi havde taget bilen ind til Flintholm Station og derfra med Metroen ind til Kongens Nytorv, hvorfra vi i det pragtfulde vejr slentrede gennem Nyhavn på skyggesiden. Ovre på Nyhavns solside, hvor alle de udendørs beværtninger ligger, var der gang i den; masser af mennesker og hist og hør kunne man høre gademusikanter derovre fra. For enden af Nyhavn tog vi med Havnebussen over til Operaen. På billedet nedenunder kan man, fra stoppestedet, se en havnebus sejle forbi "Papir-øen" hvor der ligeledes var masser af mennesker. Til venstre i billedet kan man se Operaen; det tager jo bare et par minutter, så er man der. Når der er forestilling på Operaen er der indsat ekstra havnebusser, der sejler non-stop fra Nyhavn og til Operaen og retur i knap halvanden times tid før forestillingen begynder og det samme gælder når forestillingerne er slut. Meget praktiskt, men det bliver alligevel rart, når den ny havnebro bliver færdig og indviet her engang i Juni/juli måned, for så kan man gå hele vejen derover fra Nyhavn af.

Vel ankommet til Operaens forplads - vi var der ca. en time før start - var der allerede pænt med mennesker, der solede sig hist og pist. Der er jo en flot udsigt "op og ned" af havneløbet i København.

Herunder har jeg fotograferet (alle foto's taget med mobiltelefonens kamera og husk at I kan trykke på dem for at se dem i en større størrelse) ud mod havneindløbet mod Langelinie. Man kan til venstre se fregatten Peder Skram, Kongeskibet Dannebrog samt til venstre skimte et udenlandsk flådefatøj til kajs ved Langelinie af.

Indenfor - det var en af årsagerne til at vi var der tidligt - overværede vi en introduktion til aftenens forestilling (sådan en er der til hver forestilling 45 minutter før) og denne blev holdt af fhv. Solodanserinde og nuværende Karakterdanserinde Mette Bødtcher og det gjorde hun godt og informativt. Til oplysning så bliver man pensioneret som balletdanser (Korpsdanser (menig), solist (officer) og Solodanser/-inde) som 40-årig, hvorefter nogle få af dem - hvorledes de udvælges/vælges/antages, ved jeg ikke - kan blive ansat igen eller overgår til Karakterdansere. Det er de ældre personer på scenen som ikke danser, men "som bare" er der og fører sig frem som f.eks. forældre til hovedpersonerne og lignende.

Hun er faneme stadig en flot sild henne Mette Bødtcher, som jeg vi har fulgt og set i mange år. Men altså; hun fortalte at balletten var lavet af en amerikansk kvindelig koreograf Twyla Tharp (ja, - sådan staves hendes navn). Hun havde tidligere lavet nogle små-balletter med nogen af Frank Sinatra's numre som underlag og så i 2010 havde premiere på Broadway med denne nyskrevne ballet md 32 numre af/med FRank Sinatra. Hun havde tidligere fået ros af Frank Sinatra for sine ting og han havde endda bedt hende om opførelse af nogen af de andre små-ting hun havde lavet ved forskellige lejligheder for ham. Derfor fik hun lov af rettighedsindehaverne af Sinatra's musik og af hans arvinger, lov til at få/låne hans sangstemme (hvordan de har fået fjernet musikken, så man kun har hans stemme er mig lige en gåde. Måske har man på pladeselskaberne haft råbånd med kun hans stemme), idet man under forestillingen har et stort Big Band der LIVE spiller hans musik med hans sang ind over. Det er som at overvære en Frank Sinatra koncert i virkeligheden. Hele balletten foregår på en natklub og bagerst på scenen, på en forhøjning sidder orkestret og spiller løs alt det de kan. Hele musikken ledes af jazz-bassisten Chris Minh Doky og det er bare så fantastisk at overvære. I øvrigt er balletten om 4 pars forhold denne aften på en pænt besat natklub i New York. Alle danserne gjorde det godt og sprudlende. Det er jo Modern Ballet og disse klassiske balletdanserinder danske altså i højhælede sko og det havde under træningen kostede nogen ømme lægmuskler. Dog vil jeg fremhæve 3 dansere, nemlig Amy Watson, Caroline Baldwin og Charles Andersen. For pokker da, hvor de har udstråling på en scene. Vi sad på 1 Balkon på tredie række, som det ses på nedenstående foto og havde virkelig godt udsyn til scenen. Og så er der rigtig god benplads for os voksne mænd.

Første afdeling før 20 minutters pause, indeholdt 17 musiknumre som bare kom efter hinanden uden pauser. Det var fantastisk at overvære. Jeg var helt i syvende himmel. Efter pausen kom de resterende 15 numre. Alle Frank Sinatra's klassikere var der og det sluttede af med New York, New York for fuld udblæsning og under slutstroferne dukkede Sinatra's kontrafej op på bagtæppet.

Efter mange fremkaldelser, publikum var ellevilde klappen og hujen og piften og råben var en dejlig forestilling til ende. Personligt var jeg helt sagelig. Herhjemme hører jeg jo - og har gjort det i mange, mange år - Frank Sinatra CD'er mindst en gang om ugen. Hjemturen gennem mellem glade mennesker på de stadig fyldte fortorvsbeværtninger var dejlig. Folk hyggede sig uden ballade at se nogen steder.

En herlig aften og stor oplevelse var slut.

Forlænget familieweekend i Christiansfeld 18.-20. maj

Vores søn og svigerdatter bor jo i Esbjerg. Vi er tit/jævnligt ovre og besøge dem. De har en dejlig lejlighed midt i centrum med et stort gæsteværelse. Vi er jo ikke de eneste der besøger dem; "det andet par svigerforældre", svigerdatterens søster/mand/barn og selvfølgelig også venner. Men nogen gange kan et søg godt komme til at virke lidt stressende på en måde; ventetid på at lave noget (tit fordi sønnens arbejde spiller ind) og det at man går op af hinanden hele tiden. Derfor fandt Lillemor og jeg på at invitere søn og svigerdatter ud i stedet for. Lillemor og jeg har 2 gange tidligere boet på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld og både hotellet og byen er fantastiske steder, så vi bookede 2 rum til os fra Fredag til og med Søndag der. Vi kom fra Herlev af ved 16-tiden og søn og svigerdatter fra Esbjerg af ved 17-tiden. Herunder (husk at man kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse) ses gavlen af hotellet med mindepladen for logerende fra hotellets start som gæstehus i 1770'erne og frem til efter genforeningen i 1920. Bl.a. står der, at Frederik d. 7. med sin Gemalinde boede der et par gange. Gemalinden var Grevinde Danner. De andre konger der har boet der, så står der med deres Dronning.

Herunder et blik ned ad hovedgaden Lindegade. Bemærk de ny-plantede Linde-træer. Alle de gamle Linde-træer i byen er fældet/fjernet på grund af sygdom og nye plantet. Hele byen, eller bydelen med alt Brødremenighedshalløjet, har fået en større istandsættelse indenfor de sidste 2-3 år og der mangler stadig lidt, hvad man kan se på Salshuset (= menighedens kirke på den lille plads).

Lige overfor hotellet ligger Brødremenighedens bageri og konditori, som vi selvfølgelig besøgte og smagt forskellige honningkager....yum-yum siger jeg bare.

Vi gik selvfølgelig en tur rundt i byen så svigerdatter og søn fik den at se. Vi har selv set den et par gange, men de unge mennesker (søn 37 og svigerdatter 33 år) var meget begejstrede for hvad de så og hvad de hørte (jeg har det med at tale af karsken bælg, når jeg først kommer i gang).

Herunder den nyrestaurede kirkeplads med den flotte brønd i midten. Til venstre ses kirken og forenden af pladsen Søsterhuset. Alle ugifte i menigheden boede henholdsvis i Brødrehuset eller Søsterhuset...dengang der var nok i menigheden.

Herunder selve kirkern eller Salshuset som den hedder for Brødremenigheden. Nogen af de store vinduer var blændet af p.g.a. reparationer.

Efter at have set de forskellige bygninger, gik vi hen til Gudsageren, som er menighedens kirkegård. Der er en flot træ-port ind til denne:

Herunder ses hovedstien på kirkegården. Kirkegården er ret speciel. Alle mænd ligger - når man ser på foto'et herunder - til venstre for hovedstien og alle kvinder til højre for hovedstien. Alle grave er ens, nemlig bare en sandstensplade og lige store. Ikke noget med familiegravsteder eller statuer.

Mange af gravstenene var mere eller mindre forvitret, hvilket især gjaldt de ældste fra 1770'erne af. Man kunne knap eller slet ikke læse teksten på mange af de ældste.

Dog fandt jeg et monument sådan ude til siden. Det viste sig at være et Mindesmonument for de døde i den første Slesvigske krig 1848-1851. På en tavle nedenfor var anført 14 navne på de døde der mindedes med monumentet:

I nærheden opdagede jeg nogen gravsten, der alle havde hvide overflader men ellers mindede om de andre på kirkegården. Disse hvide var alle soldater, der var døde i 3 års krigen. Hvis man ser på tavlen ovenfor, ses som 5. nederst en C.S.M.Poetshold. Hans egen grav fandtes blandt de hvidmalede gravsten:

Han var altså ikke en Brødremenighedsmand (!?) da han var født i København.
Men der lå også andre, heriblandt en stribe tyskere altså modstandere, som var bragt ind som sårede men døde kort efter af sårene:

Der er andre huse end de typiske Brødremenighedshuse. Herunder ses et bindingsværkshus, hvor murstenene er anbragt i flotte mønstre:

Om aftenen fik vi rigtig dejlig mad på hotellet samt god vin. Vi havde jo købt opholdet som Gourmet-ophold, så det var jo 4 retter mad o.lign. Morgenmaden var den helt store morgenmads-buffet med alt hvad hjertet kunne begære.

Næste dag tog vi afsted til Dybbøl. Dels ville jeg gerne se det hele igen og dels var det for at "de unge mennesker" kunne se og høre og lære noget om Danmarkshistorien og i dette tilfælde om krigen i 1864.

Der er jo et Visitor-center, hvor man ser - hvis man vil - 2 små film af ca. 20 minutters varighed hver, der forklarer hvorfor krigen opstod og hvad der egentlig skete. Dem så vi og de var til at blive kloge af. Desværre var den rekonstrurerede skanse ved centret ikke bemandet. Det vil sige, at der ikke var folk i soldatertøj og heller ikke åbent/bemandet i de forskellige boder, men man får jo et godt indtryk af soldaternes forhold alligevel. Og selvfølgelig skulle jeg jo lige kigge ekstra på de kanoner der er opstillet der.

<

På en del af dem er påført hvilke kampe kanonerne havde deltaget i. Det er lidt - synes jeg - ærefrygtsindgydende at stå ved en original kanon, der har deltaget i kamphandlingerne. Det har jeg jo prøvet en masse af på de slagmarker jeg har besøgt i USA om den amerikanske borgerkrig. 

Det var jo ikke ligefrem luksus, der prægede soldaternes indkvarteringsforhold; lidt halm og nogen tæpper:

....og ja, der vistes også, at der var klart til at modtage døde fra kampene:

Efter besøget der ved Dybbøl, tog vi ind til Sønderborg og gik lidt rundt i byen der. Vi fik nogle udmærkede hjemmelavede Burgere med do pommes frites på en cafe på torvet. Cafe'en hed "Ib Rehne, Cairo". Hjemkommen til Christiansfeld var vi så på Cafe i Brødremenighedens Bageri. Jeg siger jer, at de der Honningkager.....yum-yum..men godt at man ikke bor der i byen, for ellers.....derefter afslapning på værelserne - nogen vil nok mene man fik en lur. 

Om aftenen den helt store menu igen og for pokker da, de laver god mad på det hotel.

Næste dag, Søndag, var jo afrejsedag. Vi gav os god tid om morgenen og sad efter morgenmaden udenfor og drak mere kaffe. Efter pakning og udcheckning kørte vilige udenfor Christiansfeld, til hvor der ligger en såkaldt "Bullade". Det er faktisk en gammel byggestil. Her står den eneste Bullade i Danmark på det samme sted, som den var opført på i 1668. Ret imponerende. Store bred ege-bjælker der ligger vandret. Det er sgu imponerende at se sådan en gammel træ-bygning. På Frilandsmuseet ved Kongens Lyngby ved København, har de en Bullade - faktisk en hel gård, bygget i den stil - stående.



Bagefter kørte vi bare 16 km nordpå fra Christiansfeld til Skamlingsbanken. Vejret - som havde været godt på hele turen - var igen godt, men nu med noget varmedis og det var ærgerligt. Når man stod deroppe - Skamlingsbanken er 113 meter høj - så var der en fantastisk udsigt dels ud over Lillebælt mod Fyn men sandelig også ud over Jylland. Med gule rapsmarker mellem de grønne kornmarker var det et flot syn. Der er rigtig god udsigt der oppe fra hele vejen rundt. Igen blev der "afholdt historie-time" om hvorfor Skamlingsbanken var "lavet" og til hvilket formål, nemlig for Danskheden i det sønderjyske især efter 1864. Faktisk havde der været afholdt danske folkemøder og stævner der siden 1843.

Den store stenstøtte, der står der, blev sprængt væk af preussiske soldater i 1864 og genopført i 1866. Derfor ser den noget skrammet og arret ud.

Der er en masse mindesmærker rundt omkring i området. De fleste vedrører navnkundige dansksindede sønderjyder, der talte danskhedens sag.

Der  er også et besøgscenter, hvor der er opstillet en model over området. Nedenstående foto levner desværre ikke modellen retfærdighed.

Efter at have gået rundt i området, spiste vi nogen gode is og sad ellers og beundrede udsigten og lyttede til Lærkens sang over os. Så kys, kram og klap og afsked og de unge mennesker satte kursen mod Esbjerg, mens vi kørte mod Herlev. En dejlig weekend med gode oplevelser var slut.