....og nu som Hoveddommer ...(?)...

Han har dårligt nok sat skøjterne på hylden, knægten min, før end han finder på at prøve sig af som Hoveddommer i Ishockey-ligaen....

Han fik en forespørgsel fra Unionens side og syntes da at det kunne være meget sjovt at prøve. Normalt arbejder man sig op gennem rækkerne før end man når bedste række, men de - Unionen - prøver ham af fra start i bedste række, da han jo "kender reglerne" og spillet og de - Unionen - iøvrigt synes, at der mangler fhv. top-spillere som dommere. Han er hoppet ud i det med begge ben og nu må se om "isen kan bære". Fordi man har været en god (ishockey-) spiller, er det jo ikke ens betydende med at man også bliver en god dommer....eller træner for den sags skyld. Men nu prøver han det.

I dag havde han så sin debut i en træningskamp mellem Rungsted og Rødovre. Jeg vil tro, at han har syntes det var både underligt og sjovt, da han jo bare for få måneder siden var holdkammerat eller modstander til dem han dømte idag.

Her er hvad B.T.skriver om den sag.

Et smut til byen efter bøger....

Var lige et smut inde til byen idag. Rart at der kører en Linie 42 fra min bopæl og til Nørreport; jeg skulle lige besøge et Antikvariat i Fiolstræde og tilbage igen, så det var en overkommelig tur med bussen på knap 45 minutter.

Jeg skulle egentlig kun have 2 bøger, men faldt så over denne bog, en hyldest-bog til ballet-danserinden Silja Schandorff, så den måtte jeg simpelt hen have.

Jeg har fulgt hende fra hendes start af; faktiskt fra hendes elev-tid på Det Kongelige Teaters Balletskole. I 1991 viste DR en dokumentar-serie, hvor man havde fulgt en stribe unge ballet-børn og aspiranter i nogen år. Heri medvirkede en meget ung Silja Schandorff. Man fulgte som sagt hende og de andre i nogen år og op til færdiguddannede aspiranter og man led og levede med deres "eksaminer" o.s.v. om de fik lov at fortsætte o.s.v. Det var meget fascinerende og specielt Silja gjorde et dejligt indtryk. Sidenhen har jeg oplevet hende i utallige balletter. Hun gik på pension i 2009 som 40-årig og er idag Vice-Balletmester på Det Kongelige Teater.

Den første bog jeg havde på min liste har jeg haft før. Guderne må vide hvor den er blevet af; jeg har formentligt lånt den ud og ikke fået den igen. Men nu har jeg gen-anskaffet den:

Fattig-Holm er historien om 3 x Holm; Maleren, tegneren, kobberstikkeren Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803-1861), hans far Kobberstikkeren Jens Holm (1776-1859) og hans farbror guldsmeden Michael Holm 1774-1860). Bogen er om de 3 personer med vægten på H.G.F.Holm også kaldet Fattig-Holm. Han har lavet mange og de fineste prospekter af og fra Guldalderens København. Jeg tror I har set mange af dem trykt og vist hist og her i bøger og blade o.s.v. Altså 3 fascinerende skæbner at læse om.

Den sidste bog er en bog af Holger Rasmussen: Gammelt Dansk Tin. Jeg har en lille kærlighed til Tin-sager (lyse-stager, skåle, askebægre, fade, krus o.s.v.) som jeg jævnligt anskaffer lidt af uden at det er en manisk samler-ting. Den er bare til oplysning og glæde for mig:

Lidt som jeg har det med gamle danske glas og danske møbler af de danske designere i midten af 1900 tallet....Wegner, Finn Juhl, Børge Mogensen o.s.v.....sådan noget, man aldrig kan få nok af :-)

I dag, for 35 år siden.......

.....blev Lillemor og jeg gift på Herlev Rådhus. Først og fremmest vil jeg sige tillykke til mig; hold da kæft, at hun har "kunne udholde" mig i 35 år (+ de knap 6 foregående år). Hun er en sej og dejlig pige, hende Lillemor.

Og det var hende der friede :-) . Vi startede med at komme sammen, som det hed dengang, d. 16. December 1972. Hun var 16 år og jeg 17 år. Vi flyttede sammen ved nytår 1974/75 i en lille 2 værelses forretningslejlighed i Islev. Lejligheden lå på 1. sal og forretningen, som lejligheden tilhørte men som vi lejede, i stue-etagen var en vel-assorteret Slik-butik :-) .

Knap 10 måneder efter flyttede vi til en splinterny 3-værelses lejlighed her i Herlev. Hun var nu, efter at have taget en matematisk-kemisk studenter-eksammen,  igang med en uddannelse som Hospitals-laborant (hun læste senere videre på Universitetet og blev cand.scient. i Kemi) og spurgte om vi ikke skulle gifte os. Nope, sagde jeg. Først færdig med uddannelsen (jeg var færdig med min kommunale kontoruddannelse). Og sådan blev det. Jeg sad hjemme i en lænestol og læste avisen - Politiken som jo fylder lidt - da hun kom hjem efter at have været til sidste eksamen. Vi sagde hej o.s.v. og jeg sad stadig og læste og regnede med at hum kom ind og fortalte nærmere hvordan det var gået - hun havde ringet til mig på arbejdet og fortalt karakteren - og sådan. Så hørte jeg en rømmen og sænkede avisen.......og der sad hun så på knæ med en stor buket og friede til mig :-D . Og så knap 4 måneder efter blev vi så gift. Man kan ikke se på billedet, at hun er 2 måneder henne i graviditeten, vel ?

Ovenstående billede er fra sommeren lige før vi blev gift. Dejlig pige, ik' ? Og det er hun stadig.

Der er sket noget med håret siden.... og det gælder vel også for mig, som det fremgår af mit profil-billede her på bloggen i forhold til det billede herunder fra 1973 :-)

Utroligt som pibe-røgen bølger på det billede.....men det gjorde det ret meget dengang ;-)

Kejserørnen der blev en Steppeørn....en strid om kejserens skæg der forsvandt ud over stepperne :-)

Så har danske ornitologer slået til igen med et stensikkert hit som så viser sig at være et andet (men også ganske flot) hit.

Og jeg synes det er ganske underholdende læsning at læse hvor sikre man er på ID'en indtil en enkelt simpelt stiller spørgsmålet om det nu også er en Kejserørn ? . OK - jeg ved det er en pseudo-interesse for de fleste af jer, det her om fuglebestemmelse.......og jeg er INGEN ørn til det  ;-) .......og så det her med at "man bare følger trop" fordi en anden påstår at kræet er det, den er udråbt til.

Her er de 2 diskussioner på Netfugl om Kejserørnen der blev til en Steppeørn. Bemærk hvor hurtigt diskussionen klinger af (med lidt flove røde ører til slut):

1. billedes diskussion

og herefter

2. billedes diskussion og bevis.

Bemærk hvor uskarpe og dårlige billederne er, da de er taget på stor afstand og er forstørret.

For morskabens skyld, henviser jeg til mine tidligere skriverier om samme problemstilling om

Amerikansk Dværgryle = Temmincks Ryle

og

Blå Kernebider = Indigofinke

Den danske ornitologiske verden kan være "sjov" at følge....men man kan også lære, at fugle-identifikation kan være svært, endda rigtigt svært. Jeg synes bare det er morsomt, at bare en mand påstår, så synes de andre også at det er sådan et kræ......indtil en enkelt liiiige smider den lille sten, der får læsset til at vælge.

Far og søn.... :-)

Vi sad i går aftes efter aftensmaden som selvfølgelig blev indtaget på terrassen i det dejlige - trods alt - aftenvejr og snakkede; min søn, min svigerdatter, Lillemor og jeg.

Jeg kan ikke lige huske hvad sønnen og jeg talte om på dette tidspunkt, men vi reagerede begge da svigerdatteren lige pludselig sagde: "Hej I 2, kig op..." og dette blev så resultatet:

 

Bemærk, at der nederst til venstre ligger en pakke smøger og en lighter; det er mine...men bemærk så også, at nederst til højre ved sønnens albue, der kan man se hans snus-dåse.....og jo, - nu kan jeg huske det. Han var ved at vise mig, på hans mobil, hans scorekort hos Dansk Golf Union og hvordan, hvor meget han var gået ned i handicap her i sommerens løb, hvor han ikke har trænet til ishockey som han plejer, men spillet en hel del golf.

 

Men her er vi så, far og søn; jeg tror ikke jeg har ret mange billeder af os 2 sammen. Billedet er iøvrigt taget med mit mobilkamera (HTC Wildfire)....