....hvormeget det ville hjælpe på Statsfinanserne m.v. at nedsætte Barselsorlov til det halve ?
Ja - jeg undrer mig bare. Især i de her nedskæringstider og afskaffelse af efterløn og forhøjelse af pensionsalder o.s.v.
Jeg har selvfølgelig ikke læst alt her i tilværelsen og derfor heller ikke alle undersøgelser og statistikker om dette eller hint.
Nogen gange undrer jeg mig over hvad al den orlov skal til for. Er det for barnets bedste ? Er det for moderens/faderens bedste ?
Kender I nogen undersøgelser, der positivt kan sige, at et barns udvikling er blevet bedre af, at barselsorlovsperioderne er blevet forlænget gennem årene ? Når jeg læser aviserne, når jeg ser mig omkring i samfundet, når jeg ser klientellet på mit arbejde, så synes jeg de unge (et forfærdeligt bredt ord) er faldet godt af på den i de seneste 10-15 år.
Hvor jeg vil hen med det her, ved jeg sgu' ikke rigtig. Men jeg undres.
tirsdag den 17. maj 2011
søndag den 8. maj 2011
Kullen - i Sverige...Søndag d. 8.Maj 2011.....
På denne dejlige Søndag besluttede Lillemor og jeg at stikke en smut-tur til Kullen i Sverige. Kullen er det sted hvor, iflg. de gamle sagn som I selvfølgelig allesammen kender, Palnatoke i et væddemål tog turen ned på ski.......men det er altså et sagn. Nåh - men altså, vi ankom ved 10,30 tiden efter en rolig færgetur Helsingør-Hälsingborg. Der var allerede en hel del mennesker og på P-pladsen kunne man se en overvægt af danske biler. Vi var altså ikke de eneste, der havde fået den ide. Men området er stort og man vadede ikke oveni hinanden.
Billedet ovenfor er fra Naturum derude. En mægtig plakat. Som man kan se er det en halv-ø og nærmest ren klippe hele vejen rundt.
Det er som sagt et klippe-landskab. Der er masser af fugle; f.eks. en del Røde Glenter, Musvåger, Tårnfalke af Rovfuglene så vi og så alle de almindelige klippe- og skov-fugle; Bogfinker, Gransanger, Jernspurv, Stor Flagspætte, Hvide Hvipstjerter, Landsvaler og Sandrosler var de fleste vi så og hørte.
På de stejle klipper "hænger der rundt omkring" folk, der øver sig i rappelling...nedfiring i/med tov...kommende bjergbestigere ? Mange af dem er danske.

Henne ved Naturum var der salg af Honning. Der var også opstillet bistader og en af dem var til offentlig beskuelse; man kunne løfte låget og se de travle bier. Sjovt nok var det kun mænd, der kiggede, kvinderne holdt sig væk. OK - der var faneme mange bier omkring en.
Men meget indteressant var det. Jeg hørte for nyligt i nyhederne, at Bi-avl er det store hit nu om dage. Gad vide om Anita Thomhave Simonsen og hr. Orla (Lige pludselig kan jeg ikke lave Links i teksten, her her er Anita's side: http://paperbowls.blogspot.com ) kunne finde på at slå sig på sådan noget deroppe på Randers-kanten.....sammen med alle deres andre gøremål "på gården" der.
Fra Kullen kørte vi til den lille by/fisker-leje Arild, som ligger på nordsiden af halvøen lidt inde. Den er meget stejl at gå i. Men et herligt sted med flotte og gamle huse. Her kunne man godt blive pensionist :-)
Nedenfor ses en flok blomster. Lillemor og jeg mener, det er hvide, blå og gule Anemoner. Men er det det ???
...og igen nedenfor er der en af de typiske svenske indgangspartier på deres træhuse. Vi bor i træhus og kunne godt tænke os sådan et indgangsparti, men dels er det ikke tilladt af Grundejerforeningen - for helhedsindtrykkets skyld og deri indstemmer jeg - og dels passer det ikke på lige netop vores type træhus...et sort rækkehus med 1.sal på. Men flotte er de.
Fyret ligger i 78 meters højde og der er en fantastisk udsigt hele vejen rundt...også til Danmark. Man kan ane Helsingør i det fjerne, når man kigger mod syd. Ellers er det kysten mod Gilleleje der er nærmest.
Ud over fyret i 78 meters højde, er der på spidsen et lille et for at vise hvor klippegrunden går til. Jeg kan huske en gang for mange, mange år siden, at Oslo-færgen på vej fra København til Oslo stødte på grund her. Stor skandale.....en skide fuld rorgænger var det, der skulle til.
Selvom det var lunt og dejligt, så blæste det en hel del; derfor ser Lillemor mere end påklædt ud med vest og fleece-trøje. Men når man fant læ, som her, så var det bare dejligt at sidde og stirre ud over Kattegat.
Nedenfor igen et vue over Arild havn med et blomstrende træ.
torsdag den 28. april 2011
Ringen sluttet.....
Så er ringen vel sluttet. Knægten min Thor, ham til venstre, vender hjem til barndomsklubben sammen med Frederik Storm (i midten) og Kim Staal, som ligeledes vender hjem til barndomsklubben.Thor og Kim har begge fødselsdag d. 10. Marts i henholdsvis 1979 og 1978. De startede samtidigt til ishockey i 1983/84 og spillede sammen til 15-16 årsalderen da Kim tog til Sverige.
Nu vender de altså hjem til hvor det hele begyndte.
Alle 3 spillere er på Landsholdet og i disse dage afsted til VM i Bratislava i Slovakiet.
tirsdag den 26. april 2011
En "smut-tur" til Paris...7 dage/nætter....
Lillemor og jeg har lige været en uge i Paris. Det er vistnok vore 6. eller 7. tur der til. Første gang vi var der, var i 1974. Det er godt nok længe siden....vi var bare 18 og 19 år gamle.
Vi boede i vores yndlingsområde nemlig Latiner-kvarteret. Lige ved Luxembourg-haven og vi indtog en del kaffe, aperitif's (Richard m.isterning) på Place de la Sorbonne; lige ved universitetet.
Her ses Lillemor med Universitetet i baggrunden. Vi havde ca. 25-27 grader hver dag, så det var varmt ad helvede til. Jeg er ikke skabt til de der varmegrader - har hverken store læber eller kruset hår. Og der var en million-milliard mennesker dernede......formentlig p.g.a. Påske-ferie, men dejligt at se træerne og buskene og blomsterne være udsprungne dernede.
Når man har været der "så mange gange" som vi, så gider man altså ikke se Notre Dame kirken, Louvre, Eiffel-tårnet, Triumf-buen, Sacre Coeuer o.s.v. igen. OK - når man bevæger sig rundt i byen, så kan man ikke undgå at se dem, men jage afsted for at se dem - nej. De er der bare.
Til gengæld så vi dog nogen kunstmuseer og galerier igen-igen. Især gik vi/går vi efter Impressionisterne, så vi beså da Musée d'Orsay, Musée Marmottan, L'Orangerie o.s.v. igen. På d'Orsay var der ovenikøbet en særudstilling med Edouard Manét - I ved ham med "Frokost i det grønne" og "Olympia", men ellers var det Caillebotte, Monet, Renoir, Pissarro, Signac, Seurat, Degas, Gauguin o.s.v., o.s.v. Dem - som med mange andre danske og nordiske kunstnere - kan især jeg ikke blive træt af.
Her ses en del af åkande-billederne i L'Orangerie. Det er nogen kæmpestore lærreder, der udsmykker 2 store ovale rum der. De får hele vejen rundt. Fantastiskt at se.
Ovenfor ses et ur ved Gare de Lazare.Tiden er vist dækket godt ind her ;-) . Det er simpelthen en masse bil-dæk med ure i.
Vi boede i vores yndlingsområde nemlig Latiner-kvarteret. Lige ved Luxembourg-haven og vi indtog en del kaffe, aperitif's (Richard m.isterning) på Place de la Sorbonne; lige ved universitetet.
Når man har været der "så mange gange" som vi, så gider man altså ikke se Notre Dame kirken, Louvre, Eiffel-tårnet, Triumf-buen, Sacre Coeuer o.s.v. igen. OK - når man bevæger sig rundt i byen, så kan man ikke undgå at se dem, men jage afsted for at se dem - nej. De er der bare.
Til gengæld så vi dog nogen kunstmuseer og galerier igen-igen. Især gik vi/går vi efter Impressionisterne, så vi beså da Musée d'Orsay, Musée Marmottan, L'Orangerie o.s.v. igen. På d'Orsay var der ovenikøbet en særudstilling med Edouard Manét - I ved ham med "Frokost i det grønne" og "Olympia", men ellers var det Caillebotte, Monet, Renoir, Pissarro, Signac, Seurat, Degas, Gauguin o.s.v., o.s.v. Dem - som med mange andre danske og nordiske kunstnere - kan især jeg ikke blive træt af.
Fra Gare de Lazare tog vi en dag med toget de 75 km ud til landsbyen Giverny for at bese Monét's hus og have(r) - især hans japanske have med broen og åkanderne - selvom de sidstnævnte ikke var sprunget ud endnu. Der var - vi var der allerede 09,30 - allerede 726.544 mennesker på besøg der - sådan føltes det. Men da vi gik var der endnu flere, så folk gik nærmest i gåsegang efter hinanden hele vejen rundt.
Foran Monét's hus er der en kæmpehave med blomster i alle mulige farver og størrelser og udseender. Det er faneme flot. Selve huset er også interessant, men som sagt, der var mange mennesker, så man blev nærmest jaget/presset igennem det.
Her ses Åkande-vandhullet med den nok så berømte japanske bro. Igen - der var faneme flot der og jeg synes at I en gang skulle smutte derned og se den.
Her ses Åkande-vandhullet med den nok så berømte japanske bro. Igen - der var faneme flot der og jeg synes at I en gang skulle smutte derned og se den.Man kan blive træt af at spise på Brasserie, restaurant o.s.v. hele tiden, så en aften indkøbte vi en stribe gode oste; almindelige, fåre- og gede oste, skimmel-oste og lidt pølse samt baguettes (flüte's) og vin og holdt så "picnic" på en kaj ved Seinen med udsigt til Notre Dame. Romantiskt og hyggeligt og - efter at dømme på de forbipasserendes blikke - misundelsesværdigt.
Jo - et museum jeg ville gense udover dem med kunst, var Musée L'Armée......et kæmpemuseum ved Hotel des Invalides og dette kun for at bese uniformer fra Napoleonstiden og især Garde Imperiale's uniformer. Det var Napoleon's livgarde, men museet er så mørkt - kun 50 lux - af hensyn til bevarelsen af uniformerne, så det er en skummel affære. Dog fik jeg et hæderligt billede af noget af Napoleon's udstyr (frakke, hat etc.).
Hvis I kan huske fra en ferie sidste år vi havde i Berlin, så blev jeg mægtigt positivt overrasket over noget af den ny arkitektur der er i Berlin, især Potsdammer Platz med bl.a. SONY-Center. Dennegang tog vi til by-delen La Defence', der hvor danskeren von Spreckelsen's ny Triumf-bue, Grande Arch, er opført. Denne bydel er helt futuristisk, med mange store og flotte nye bygninger.
Jeg fik taget en masse arkitektur-billeder der, men viser kun disse 2. Det skal bare opleves. Iøvrigt må det være en ønskearbejdsplads for vinduespudsere. Hold op, der er meget glas der.
Det er mange år siden, jeg har set et ægte franskt "pedal-lokum". Troede de var forsvundet, men på et Brasserie vi besøgte, så havde de sørme sådan et. Heldigvis skulle jeg kun "det lille" - har altid undret mig over hvordan man klarede "det store" sådan et sted.
Iøvrigt var vi - på trods af de mange gange vi har været der - på vores første sejl-tur på Seinen men en af de der overbefolkede turist-både der konstant sejler rundt der. Billedet nedenfor er "selvoptaget" af os der.
Og jeg som har læst stort set alt hvad Simenon har skrevet - har læst alle hans Maigret-bøger og noveller - kan blive klogere.
Jeg syntes at have læst et sted, at der hvor kriminalkommisær Maigret holder til på Quai des Orfevres, at stedet aldrig har eksisteret andet end i hans fortællinger, men sørme om vi ikke opdagede stedet på Iles de la Cité. Utroligt. Og det er også en Politi-bygning, skiltene sidder på.
Etiketter:
Degas,
Giverny,
Grande Arche,
impressionisme,
kunst,
L'Orangerie,
Manet,
Marmottan,
Monet,
musée d'Orsay,
Paris
tirsdag den 12. april 2011
Abonner på:
Indlæg (Atom)
